Sammen med et par gode portvinsvenner fra The Vintage
Port Club arrangerede jeg en rejse til Porto og Douro for en gruppe af såvel
trænede portvinsfolk som aspiranter. Rejsen fandt sted lige ved månedsskiftet,
hvor høsten allerede var gået i gang flere steder – mest med de grønne druer,
men også så småt med de røde.
På turen blev der selvfølgelig besøgt portvinshuse i Vila
Nova de Gaia og vingårde i Douro-dalen. Da gruppen var blandet, havde vi lavet
et program med såvel kendte som nye og mindre kendte huse, store producenter og
små.
Her og i de næste to indlæg følger en kort omtale af
hvert besøg i kronologisk rækkefølge. Der blev taget lidt noter under
smagningerne, men ikke udførligt, hvorfor jeg ikke giver point.
Vasques de Carvalho
Vi lagde ud med et besøg i Gaia. Vasques de Carvalho blev
etableret i 2012 og har produktionsfaciliteter og lager i Regua, hvor de også
har 20 hektar vinmarker. Men i en del år har de også haft et lille fint
besøgslokale i Gaia på pladsen ved Santa Marinha kirken. Her havde Ana Filipa
arrangeret en fin smagning for gruppen med to hvide portvine, to tawnier og en
Vintage. Hun var dog selv på ferie, men havde sørget for, at der blev taget
godt imod os.
Følgende vine blev smagt:
10 års hvid: Flot gylden orange. Fin duft af abrikos,
honning, lidt muskatnød. Bider lidt i munden med høj syre, men flot balance.
10 års Tawny: Flot tawnybrun med lidt rød kerne. Nødder,
tørrede frugter, lidt primær frugt, tydeligt fadpræg, god syre.
30 års hvid: Lys ravfarvet med orange skær. Frisk, men
også lidt skarp næse. Fin duft af honning, mandel og tørrede abrikoser. Blød i
munden i første omgang, derefter med markant syresvip. Elegant og delikat med
høj syre, der balancerer sødmen.
30 års Tawny: Medium tawnyfarvet. Nødder, valnød,
orangeskal og lidt muskat i næsen. Blød og cremet i munden, efterfølgende med
høj syre. Lang hale med markant syrebid.
Vintage 2013: Mørk, tæt og uigennemsigtig med lilla kant.
Solbær og andre mørke bær, lidt røgede og flæskede undertoner. Høj syre,
solbær, hyldebær og tørre tanniner. I anden omgang lidt urtet præg og skarp
hale med syrebid. Ikke helt i balance.
Churchill´s Quinta da Gricha
Næste morgen var der afrejse mod Douro-dalen, hvor vi i
alt havde planlagt fire besøg. Halvdelen af gruppen tog toget fra den smukke
São Bento banegård midt i Porto til Pinhão, mens den anden halvdel kørte i en
lejet minivan.
Da portvinsklubben sidste år havde en glimrende
winemakers dinner med Johnny Graham og Caroline Churchills (læs omtale og se
mine noter her), valgte vi at besøge deres vingård i Cima Corgo, Quinta da
Gricha, som ligger på den sydlige bred en lille halv times kørsel fra Pinhão.
Churchill´s blev etableret i 1981 af Johnny og hans
brødre, som dog siden har trukket sig ud. Da familien solgte Graham´s til
Symingtons Family Estates kunne de ikke længere benytte deres eget navn som
brand, hvorfor portvinene og vinene i stedet markedsføres under hustruen
efternavn.
Churchill´s benyttede i starten indkøbte druer, men i
1999 erhvervede de Quinta da Gricha, som er meget smukt beliggende om end vejen
dertil er lang og snørklet. En utrolig stilhed med udsigt ned til Douro-floden
og vinmarker omkring. Vi så også deres lagares, da de bruger traditionel fodtrampning,
men desværre var høsten ikke nået så langt, at vi fik mulighed for at træde
med.
Vi havde prioriteret en dejlig frokost med typiske portugisiske retter under appelsin- og lemontræerne frem for en større smagning, men vi nød selvfølgelig også lidt vin og portvin.
Som aperitif fik vi
deres fine Dry White, som har en del år på bagen og derfor også større
kompleksitet. Til maden var det deres Grafite Branco og Grafite Tinto samt til
desserten en udmærket 10 års Tawny.
Quinta do Infantado
Efter indlogering på altid dejlige Chanceleiros lidt uden
for Pinhão og en tur i den skønne pool, vandrede vi ned til Quinta do
Infantado, hvor vores gamle ven João Roseira tog imod os med en lille
rundvisning, en lang række gode historier samt en flot smagning af såvel
bordvine som portvine.
Quinta do Infantado stammer fra 1816 og tilhørte dengang
kronprins Pedro. Senere blev den købt af familien Roseira, som siden sidst i
1970´erne har lavet portvin og vin under quintaens navn.
Smagningen blev indledt med hans friske hvidvin Rabigato
2022 og en Palhete 2023, hvor grønne og røde druer er fermenteret sammen. Let
frisk med røde bær og umiddelbar frisk frugt. Derefter fulgte de lidt mere
fyldige rødvine i form af den økologiske Quinta do Infantado 2019 og den mere
komplekse Quinta do Infantado 2020 på Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta
Roriz
Efter bordvinene var det tid for nogle portvine. Vi lagde
ud med hans udmærkede Dry White, som både har fået lidt skindkontakt og tid på
fad og derfor er mere gylden og fyldig med godt med abrikos i smagen. Derefter
fulgte LBV 2018 og Vintage 2014 – begge i den for huset vanlige tørre stil og
med godt med mørke bær og lidt urtede noter. Endelig sluttede vi med hans Tawny
Reserva Bio.
Senere på aftenen medtog João forskellige vine til
middagen på Chanceleiros, og her smagte vi også en magnum Vintage 1997, som var
fin moden. En del aften, men en altid veloplagt João, som da også fik solgt
lidt vin til gruppen.
Beretningen fra turen fortsætter i næste opslag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar