søndag den 15. september 2024

Portvinstur efteråret 2024 – del 3

 

Tilbage i Porto blev det på sidstedagen af det officielle program til endnu et par besøg i Vila Nova de Gaia. Dertil kom lidt almindelig bytur til nogle af byens seværdigheder inden hjemrejsen.

 


Ramos Pinto

Vi lagde ud med Ramos Pinto, hvis museum og udstilling skiller sig lidt ud fra de andre portvinshuses, da det ikke så meget omhandler portvin, men mere kunst, design, kontorindretning og dygtige markedsføring – områder, som havde grundlæggeren Adriano Ramos Pintos store opmærksomhed. Mange kender de flotte og den gang også provokerende plakater, som han lod fremstille.

Ramos Pinto blev grundlag i 1880 og blev de første mange år leder af brødrene Adriano og António Ramos Pinto, og det er stadig efterkommere af familien, som står i spidsen af huset. Dog ikke længere som ejere, da huset i 1990 blev solgt delvist og siden helt til champagnehuset Louis Roederer. Men såvel direktør Jorge Rosas som masterblender Ana Rosas er efterkommere af de to brødre.



Vi kom også forbi den lille kælder under den flotte gule hovedbygning (resten ligger længere oppe bagved), og endelig sluttede vi af med en fin smagning i besøgscentret.

Smagningen viste fint husets gode kvalitet både på hvad angår Vintage og Tawny. Hvad det sidste angår er Ramos Pinto en af de få producenter, som laver et par af deres tawny som ”single quinta tawny”, idet 10 og 20 års er knyttet til henholdsvis Quinta da Ervamoira og Quinta do Bom Retiro.



Adriano White Reserva: Gylden ravfarvet. Abrikos og honning i næsen. Dejlig fyldig med god balance og mellemlang hale.

Vintage 1982: Rubin. Moden frugt, kirsebær, lidt kaffe og tobak. Fin moden i munden, stadig med god frugt, syre og tanniner, let krydret, tør med tanniner i halen. Ramos Pinto gjorde det ganske fint i både 1982 og 1983, hvad Vintage angår.



10 års Tawny: Stadig med lidt primær frugt, men ellers også tørrede frugter. Høj syre og flot balance.

20 års Tawny: En af mine absolutte favoritter i kategorien. Flot tawnyfarvet med nødder, muskatnød, lidt orangeskal, høj syre og god balance, på en gang fyldig og frisk.

30 års Tawny: Frisk og elegant med godt med tørrede frugter og fin syre. Et delikat glas, som skelner sig lidt ud med sin knap så tunge stil.

 

Dalva

Dalva er den store koncern Granvinhos kvalitetsmærke. Koncernens hele store brand i Portugal hedder Porto Cruz, og begge kan man møde i Espaco Porto Cruz i Gaia, som er berømt for sin bar på tagterrassen. I bygningen har de også udstillinger, smagelokale og restauranten DeCastro.



Dalva blev grundlagt i 1933, men forhistorien går tilbage til 1862. Dalva er en sammentrækning af firmaets egentlige navn C. da Silva, opkaldt efter Clemente da Silva. Dalva har især udmærket sig med hvid portvin med alder, tawny og colheitas.



Til vores store glæde var det Elsa Couto, som selv var vært for en fantastisk smagning, der havde tre afdelinger. Første et par portvine fra deres økologiske serie Pure. Derefter hvide portvine og slutteligt tawny og colheita.

Ruby Reserva Pure: 2-3 år på fad. Økologisk. Mørk rubin, koncentreret. Frisk næse med solbær og frisk frugt, krydret underlag, godt med bløde tannier. Et fint glas for kategorien.

Tawny Reserva Pure: 7 år på fad, økologiske druer, men den tilsatte sprit er dog ikke økologisk. Tawnybrun med orange kant. Fin duft af nødder. Tørrede frugter, stadig lidt primær frugt, høj syre til balancen.



10 års Dry White: Lys gul med lidt orange islæt. Frisk næse med lidt citrus, mandel, abrikos og honning, høj syre, tør og med saltet ende som en tør sherry. Fin gastronomisk.

Dry White Colheita 1968: Gylden ravfarvet. Dejlig næse med blomster og abrikos. I første omgang blød i munden, derefter følger husets karakteristiske høje syre, tør med lidt røgede noter, honning dejlig kompleksitet, lang hale med syrebid.

White Colheita 2007: Flot ravfarvet, lidt lysere kant. Lidt tilbageholdende næse i første omgang, abrikos, honning. Høj syre og flot balance med sødmen. Et fint glas.



Colheita 2001: Fin tawnybrun med lys kant. Rund og cremet i munden i første omgang, derefter mere skarp med høj syre, stadig lidt primærfrugt, men ellers nødder, figner og lidt orangeskal.

Colheita 1985: Gylden med grønlig kant. Dejlig næse med tørrede frugter, mandel, valnød og honning. Høj markant syre, valnød, muskatnød og lidt balsamico.

50 års Tawny: Flot ravfarvet med grøn kant. Dejlig ekspressiv med nødder, balsamico, figner og valnød. Elegant stil, delikat med megen kompleksitet, lang, lang hale, som bare bliver ved.



En fantastisk smagning. Elsa oplyste i øvrige, at de også var på vej med en hvid økologisk portvin.

Efterfølgende nød vi en dejlig middag i DeCastro, hvortil vi fik vine fra Quinta de Ventozelo, som koncernen også ejer samt ikke at forglemme resterne fra portvinssmagningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar