”Der er
romantik forbundet med det at plukke druer”.
Sådan lød
det indledningsvis fra Nicolai Agger over for den kreds af vininteresserede,
som var mødt op i torsdags til første høstdag i vinmarkerne. De senere dages
sol og varme, havde været gode for druerne. Solaris-druernes øechsle-værdi (læs
herom i sidste rapport) var nået op på knap 100 og dermed med tilstrækkelig
sødme til at lave en god hvidvin.
Og det er jo
sandt det med romantikken, selv om høsten i mange lande er mekaniseret. Vinbonden,
der plukker sine druer og efterfølgende laver sin vin. Fra jorden til munden.
Og har man opholdt sig i et vinområde under høsten, har man ikke kunnet undgå at
lade sig fascinere af den sitrende stemning, glæde og spænding, der præger de
afgørende uger. Holder vejret, så høsten kommer i hus? Hvor mange kilo får vi
pukket?
Men samtidig
med romantikken er det også hårdt arbejde – både før og nu. Læs f.eks.
portugisiske Miguel Torgas fantastiske roman ”Vindima” fra 1945 (oversat til
engelsk som "Grape Harvest”), som skildrer høsten i Douro på Quinta da Cavadinha
tilbage i tiden.
Såvel
romantikken som det hårde arbejde, har jeg overværet og oplevet mange gange på
vinrejser. Og som ung plukkede jeg et efterår druer i Beaujolais i den lille by
Le Bois D´Oingt. En lang dag i marken med en øm krop til følge, men dejligt
samvær os plukkere imellem både dag og aften, hvor der blev skænket af
vinbondens vin.
Høsten hos
Agger Vin var heldigvis ikke fra morgen til aften med øm krop til følge. Vi fik
plukket vores egen række og en del af endnu en på et par timer, inden andre
gøremål kaldte.
Solaris var
ikke væsentligt ramt af ædelråd, men enkelte klaser var dog blevet til rene
rosiner, andre delvist mens de fleste stort set ikke var angrebet. De første
skulle ikke plukkes, de andre inklusiv de lidt angrebne skulle. Vi klippede
klaserne af og lagde dem ned i en spand, hvorefter spandene blev tømt i store
kar, der stor for enden af rækkerne.
De store kar
blev efterfølgende kørt ind til vineriet, hvorefter Nicolai Agger hoppede i
karrene for at fodtræde lidt – dog med rene gummistøvler på og ikke barfodet,
som jeg kender det fra Portugal. Dette for at få en del væske frem, så han
efterfølgende kunne tilsætte lidt sulfitter, askorbinsyre og enzymer, inden
selve presningen dagen efter. Nej, produktionen er ikke økologisk, hvilket de
danske vejrbetingelser også ville vanskeliggøre.
Den efterfølgende
presningen foregik tredelt. Først såkaldt free run uden presning, hvilket giver
en lysegrøn og helt klar most. Derefter med pres på, hvilket giver en lysegrøn,
men uklar most og endelig med den sidste hårde pres, der resulterer i en orange
og mælkeagtig most. Disse vil så gære hver for sig.
Resultatet
af vores høst var i øvrigt, at vi fik plukket 13 spande fra vores egen række
med 66 stokke, hver med ca. 4,5 kg druer, når spandens vægt var fratrukket.
Altså en samlet høst på knap 60 kg. I runde tal giver hver stok en flaske
hvidvin, når vi når så langt. Men det bliver først en gang i det nye år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar