Portvin på Det Ny Teater

 

I mange år har jeg som så mange andre deltaget i Henrik Oldenburgs Portvinsfestival på Børsen den første mandag i november måned. Af kedelige, men velkendte grunde skulle det ikke være sådan i år. Både hvad angår tid og sted var det nye tider.

Alle var chokerede over billederne den 16. april i år, da Børsen brændte. Bygningen, som blev opført i 1620´erne under Christian IV, men dog siden har været renoveret adskillige gange, var og er et vartegn for København. Og så dannede den altså i en del år ramme om den årlige Portvinsfestival, hvorfor også portvinsfolk – såvel danske som portugisiske – var ærgerlige over katastrofen.

Efter nogen tid meddelte Henrik Oldenburg, at der dog stadig ville blive afholdt Portvinsfestival i år og de kommende år, men selvfølgelig et andet sted; nemlig Det Ny Teater, hvor han allerede havde erfaringer fra sin Sherryfestival. Da teatret havde andre engagementer den første mandag i november, blev festivalen dog flyttet til den 18. november.

Festivalen foregik ikke på den mindre kælderscene, hvor Oldenburg i nogle år har afholdt Sherryfestival, men i foyererne og de tilstødende fire mindre sale fordelt over to etager. Henrik Oldenburg evaluerer:

”Nyt sted og nyt tidspunkt. Vi havde ca. 100 færre besøgende end på Børsen i 2023, men det nytter det jo ikke at græde over, og det var helt forventet. Vi havde et par sygdomsafbud blandt udstillerne, men der var flere stande og producenter end sidste år på Børsen, hvor vi ikke måtte lukke flere ind.”

Ja, det var faktisk ganske flot både, hvad angår antallet af udstillere, de vine de medbragte og fremmødte repræsentanter fra Portugal. Jeg deltog i den første smagerunde, hvor der lukkes færre ind, og halvdelen af anden runde, hvor der var udsolgt. Og her må jeg sige, at lokalerne, som ellers fungerede udmærket, var lidt vel trænge. Der har også altid været trængsel om bordene i Børssalen, men den store sal var så bred, at man kunne trække sig ud i midten og væk fra mængden. Den mulighed var der ikke de fire små saloner, men det var dog muligt at benytte foyergangen, hvor der også var et par stande, til en lille pause.

En anden ændring var, at der i år ikke var en pressesmagning for indbudte skribenter, hvor en gæst fra Portugal præsenterer sine portvine og fortæller om dem. Her har jeg gennem årene deltaget i selskab med gode og kompetente folk som Dominic Symington, Christian Seely, Miguel Braga, João Nicolau de Almeida, Ana Rosas og Jorge Rosas, Johnny Graham, Carlos Flores, Álvaro van Zeller, Dirk Niepoort, Jim Reader, Elsa Couto og Cristiano van Zeller m.fl. Det vil jeg savne. Argumentet fra Oldenburg er, at der efterhånden kun dukkede ganske få egentlige journalister og vinskribenter op – resten repræsenterede portvinsklubber mv. Det synspunkt forstår jeg til dels, selv om man ikke skal undervurdere den indsats, klubberne har gjort for at udbrede kendskabet til portvin. Men Oldenburg vil dog ikke helt udelukke, at pressesmagninger vender tilbage.

Endelig kan det tilføjes, at Henrik Oldenburg oplyste, at han er gået i gang med en ny udgave af sin bog ”Portvin”. Den fjerde og seneste udgave er fra 2016 og udkom 12 år efter tredje udgave. Den femte udgave forventes udgivet i 2028, så vi må vente lidt endnu med at skrive den på ønskesedlen.

Og hvad så med portvin? Fik du smagt noget eller bare snakket? Jo, det blev til megen snak med såvel importører som portugisiske bekendte. Men jeg fik da også smagt noget – dog uden noteskriveri, da en walkaround smagning af denne type ikke indbyder til koncentreret vurdering. Så det bliver kun til lidt hurtig opremsning fordelt på typer.

Af vintage portvin vil jeg især fremhæve det flotte udbud hos Taylor´s, hvor jeg smagte en fint krydret Vargellas 2019 og deres Vintage 2017, som endnu er meget ungdommelig, men har kæmpe potentiale med sin flotte struktur, gode fylde og syre samt massive tanniner. 2017 er og bliver en kanonårgang med et langt liv foran sig. Endvidere vil jeg fremhæve Alves de Sousa 2020, som var kraftig og med god struktur, men ligeledes havde brug for tid, og Romaneira Vintage 2022, som var i tør stil med masser af krudt til en længere liv. 

Endelig fik jeg også smagt Valriz Vintage 2016, Carm Vintage 2008, Dalva Vintage 2018, Borges Vintage 2020, Boeira Vintage 2021, Barros Vintage 2022, Feuerheerd Vintage 2021, Romaneira Vintage 2017 og Ramos Pinto Ervamoira Vintage 2020.

Jeg fik også smagt nogle udmærkede Crusted Ports. Churchills Crusted 2012 (blend af årgang 2010 og 2011) var dejlig med fint integrerede tanniner. Niepoort Bioma Crusted 2014 (især fra 2012, men også lidt 2011) var elegant med fin syre, god kompleksitet og meget bløde tanniner. I øvrigt kunne Stefano Marello fortælle, at Niepoort er på vej med en ny Crusted. Og endelig Graham´s Crusted 2015, som også var ganske fin. Ingen tvivl fra min side om, at der er god value for money i kategorien Crusted Port.

Og når vi nu er ved ruby-portvin, smagte jeg også en meget kraftig og fyldig LBV 2014 fra Quinta do Ventozelo, som godt kunne gøre det som Vintage, samt en fin LBV 2020 fra Blackett, der lige var kommet på markedet.

Af hvid portvin vil jeg nævne Niepoorts 10 års hvid i relativ tør stil og med god, måske lidt skarp syre. En hvid Colheita 2019 fra Poças, Boeira Colheita 2014, en blød og meget lækker Andresen Colheita 1968 og endelig en fremragende Colheita 1965 fra Kopke, som altid er træfsikre med deres fadlagrede portvine.

Endelig blev det også til lidt Tawny i form at en ganske fin 20 års Tawny fra Croft, med lidt bid og god syre, og en helt ny og ganske lækker 30 års Tawny fra Kranemann.

Det var i al fald, hvad jeg fik noteret mig, men mon ikke jeg smagte et par stykker mere…

Portvinsfestivalen vender tilbage næste år, hvor Det Ny teater er booket mandag den 3. november 2025.