Sherry fra Gonzáles Byass

 

Gratis anmeldereksemplarer fra importøren

 

Selv om jeg er portvinsmand, er jeg med tiden kommer til at holde mere og mere af sherry. Fra de helt unge dage var det eneste jeg kendte Fad No. 6, men da jeg først fik smagt på bredden fra de helt tørre til de voldsomt søde og samtidig fik besøgt et par bodegaer i regionen i det sydvestlige Spanien (læs f.eks. her), blev jeg fascineret af variationen og fik snart til et godt øje til de mere tørre typer.

En af de største producenter, som spænder over helt spektret, er Gonzales Byass, hvis bodega ligger i selve Jerez by – det ene ben i den såkaldte sherry-trekant. Firmaet blev grundlagt i 1835 af den dengang kun 23-årige Manuel Maria González og foruden sherry produceres der også brandy, cava og bordvine i andre regioner.

Sherry er hedvin, hvilket vil sige, at der efter presning og gæring tilsættes vinsprit, så alkoholprocenten stiger fra godt 10 til 15-16 procent eller mere endnu, hvorefter vinen lagres på fade i de mange bodegaer. I fadene dannes et lag af døde gærceller – kaldet flor – som i større eller mindre grad er med til give sherryen sin karakteristiske smag. En andet karaktertræk er det såkaldte solera-system, hvor den færdige vin tappes af de nederste fade, som så fylde op med vin fra rækken over, der igen fyldes af næste række etc. Den nye og helt unge vin hældes altså på foroven, bevæger sig derefter gennem flere årgange af vin og opnår derved alderdommens karaktertræk.

I modsætning til portvin er der ikke så mange druesorter at holde rede på, nærmere bestemt disse tre:

• Palomino Fino: Grøn drue med lavt sukkerindhold, som bruges til de tørre sherryer. Udgør ca. 95 % af druerne i regionen.
• Pedro Ximénez (PX), som bruges til de helt søde vine eller i blends.
• Moscatel, som er den mindst plantede sort og giver ravfarvede, aromatiske og ligeledes søde vine.

Kategorimæssigt kan sherry oplistes på en skala fra de helt tørre til de helt søde: Fra de florprægede Fino og Manzanilla over Amontillado, Palo Cortado og Oloroso til Moscatel og Pedro Ximénes, hvortil kommer såkaldt Cream Sherry, som gerne er et blend af Palomino og PX fra fx en Olorosa-solera og en PX-solera. Sødmegraden varierer alt efter blandingsforholdet mellem de to druesorter. Dertil kommer årgangskategorierne V.O.S. og V.O.R.S., som er henholdsvis over 20 og over 30 år gamle. Sherry kan også have et årstal, som dog ikke er vinens alder, men henviser til, hvornår den pågældende Solera er startet. Endelig er et nyere tiltag ”en rama” – en mere rå sherryudgave tappet direkte fra fadet.

Gonzáles Byass ejer en del vinmarker i sherry-trekanten fordelt med 95 % Palomino og 5 % Pedro Ximénez. Deres mest kendte produkt og signaturbrand er finoen Tio Pepe, som efter sigende er verdens mest solgt sherry og i øvrigt blev lanceret i 1935 som en hyldest til onkel Pepe. Kendte er også reklamerne for Tio Pepe – ikke mindst den på Puerta del Sol i Madrid.

Jeg fik tilsendt en smagekasse fra importøren. Vinene, hvoraf flere var i smukke halvflasker, blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Tio Pepe Fino: 100 % Palomini, fire år under flor. Lys, gul med lidt grønt skær. Udpræget, lidt skarp duft af flor, lidt mandel, let saltet karakter. Frisk, frugtig og saltet med grønne æbler, oliven og blomster, knastør (under 1 g/l restsukker) med god syre og en vis bitterhed, ikke den store kompleksitet, men lang eftersmag. Skal serveres ved køleskabstemperatur, velegnet til tapas. Alkohol 15 % (89).

Solera 1847 Cream: 75 % Palomino and 2 5% Pedro Ximénez, først lagret 4 år hver for sig og efter blend endnu 4 år. Mørk rødbrun til mahognifarvet med lysere kant. Ekspressiv i næsen med svesker, valnødder, figner og balsamico. Blød og let cremet i munden med nødder, modne blommer, dadler og lidt karamel, sød, vellavet, men ikke så kompleks, lang hale. Alkohol 18 % (88).

Cristina Medium: Blend af 87 % Palomino og 13 % Pedro Ximenez, fire år i solerasystemet hver for sig (henholdsvis Olorosa og PX solera) og efter blend yderligere tre år i solerasystemet. Lys ravfarvet, flot lidt orange skær. Abrikos, mandel, figner, lidt orangeskal og vanilje i næsen. Dejlig i munden med flot syre, der balancerer, så den fremstår tør (40 g/l restsukker), karamelliserede nødder, tørrede frugter, relativ kompleks med lang, halvtør hale. Dejlig til prisen. Alkohol 17,5 % (90).

VORS: Apostoles Palo Cortado: 87 % Palomino og 13 % Pedro Ximénez, lagret ca. 12 år før blend og derefter 18 år. Flot ravfarvet med orange skær og lys kant. Dejlig elegant duft med abrikos, nødder, honning og tørrede frugter. Fylder hele munden med tørrede frugter, orangeskal og karamel, med høj syre og dejlig kompleksitet, halvtør til tør (50 g/l) med lang hale. Et dejligt glas. Alkohol 20 % (94).

VORS: Matusalem Oloroso: 75 % Palomino and 25 % Pedro Ximénez, lagret 15 år hver for sig og 15 og efter blend. Mørk tawnyfarvet med grønorange kant. Svesker, hasselnødder, kaffe og krydderier i næsen. Cremet og fyldig i munden med svesker, brændte figner og fin balancerende styre, sød (130 g/l) og god kompleksitet, lang lidt brændende hale. Alkohol 20,5 % (93).

Nectar PX: 8 år i solera-systemet. Mørk og tæt. Intens næse med masser af brændte figner og sveskeblommer. Meget sød (370 g/l) og cremet med figner svesker, sirup og karamel, tangerer det lidt vamle i sødmen til mine smagsløg, andre vil sikkert elske det. Alkohol 15 % (88).

VORS: Noe PX: Mørk, tæt med lidt lysere kant. Brændte figner, svesker og sirup. Cremet struktur, intens og tæt, meget sød (400 g/l), men med god balancerende syre og stor kompleksitet, svesker, sirup, mokka, lang hale med figner og karamel. Alkohol 15,5 % (92).

 

GonzálesByass importeres af Hans Just og fås i udvalgte Meny-butikker