Vintage portvin fra tre årtier

 

En blandet landhandel. Tillad mig at begynde med denne kliché. Men det var, hvad der var på programmet nyligt i The Vintage Port Club. 12 forskellige portvine fra 12 forskellige år, nogle klassiske andre Single Quinta Vintage fra mindre år og dermed altså hverken en vertikal eller en horisontal smagning. Arrangørerne kaldte smagningen for ”Battle of the Decades” i og med, at der var tale om fire vine fra henholdsvis 70´erne, 80´erne og 90´erne, men som tema gav det ikke den store mening.

Når det er sagt, skal det straks tilføjes, at der var tale om et spændende udvalg af vine – såvel velkendte som mere sjældent smagte – hvoraf flere fremstod udmærket på aftenen. Så trods det manglende tema, var der tale om en ganske god smagning.

Vinene blev af ukendte årsager ikke præsenteret semiblindt denne gang, men helt åbent. Følgende vine blev smagt, her listet efter alder.

 

Warre´s 1970: Rubinrød. Røde bær og florale noter i næsen. Let stil med røde bær, høj syre, halvtør med sødlig frugt, fin balance. Let, men udmærket og velsmagende – og stadig med nogle år foran sig (93).

Graham´s 1975: Ravfarvet med lidt rødlig kerne, lys. Diskret i næsen med røde bær. Elegant og floral med høj syre, men lav på frugt og røde bær. Lidt skuffende, men efter sigende bedre ved andre borde (89).

Dow´s 1977: Rubinrød med flot skær, lys kant. Røde bær, hvidløg og esteva i næsen. Dejlig i munden med høj syre, der dog dominerer lidt, tør. Savner lidt frugtfylde til at balancere, men ellers ganske fin (92).

Croft Quinta de Roêda 1978: Orangerød, let støvet og uklar. Karamel og farin i næsen samt lidt tawnynoter. Frisk i munden med karamel og høj syre, uharmonisk og uden vintagekarakter (87).

Smith Woodhouse 1980: Mørk rubin, ikke så intens. Fin næse med solbær, brombær, lidt mokka og krydderurt. Blød og fyldig med en smule bløde tanniner, lidt til den søde side, fin hale med lidt kakaopræg. Et brand, som sjældent skuffer (92).

Churchill´s 1982: Teglrød med lys kant. Røde nær og lidt kakao i næsen, efter nogen tid i glasset med ubehagelig duft af volatil syre. Ok i munden, floral med røde bær. Bør drikkes nu og hurtigt efter åbning (89).

Cockburn 1983:  Rubinrød med lys kant. Diskret i næsen med røde bær. Let men ganske delikat i munden med florale noter og lidt cigarkasse, ok balance, lidt tør stil, lang hale. Faktisk et fint glas, men bør nok snart drikkes (92).

Niepoort 1987: Rubinrød. Ekspressiv næse med røde bær og lidt solbær. Høj og markant syre, men ok balance, røde bær og fin krydret, elegant og delikat, stadig med potentiale (93).

Taylor´s Quinta de Vargellas 1991: Rubinrød, lys kant, medium intens. Røde bær og florale noter, lidt mørk chokolade og krydderurt. Fin balance med høj syre, elegant og harmonisk, let krydret (91).

Dow´s Quinta do Bomfim 1992: Rubinrød, mørk. Solbær og jordbær i næsen, men også et lidt vel støvet indtryk med en smule karklud. Ok i munden med fin frugt og syre, røde bær, lidt cigarkasse, tør (89).

Ramos Pinto Quinta de Ervamoira 1994: Mørk rubin, tæt, lidt lys kant. Lidt lukket næse, men dog med godt med mørke bær som boysenbær og florale noter. Dejlig fyldig i munden med mørke bær, let cremet, fin struktur, floral, pebret, bløde tanniner. Et flot glas, som stadig har udviklingspotentiale (94).

Quinta do Vesuvio 1997: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Solbær og krydderurter i næsen. Flot struktur, kraftig og fyldig, mørke bær, lidt esteva og krydderurter, stort potentiale (94).

 

Som det fremgår var de to yngste vine mine favoritter, men også Warre´s 1970 og Niepoort 1987 gjorde det ganske udmærket, efterfulgt af Smith Woodhouse 1980, Cockburn 1983 og Dow´s 1977.

Den efterfølgende afstemning blandt alle deltagere resulterede i en top 5, som kun afveg en smule fra min:

1. Warre´s 1970
2. Quinta do Vesuvio 1997
3. Ramos Pinto Quinta de Ervamoira 1994
4. Niepoort 1987
5. Dow´s 1977

Til sidst et par kommentarer. Det er langt fra første gang, at Ervamoira 1994 gør sig godt i smagninger, selv om det ”kun” er en Single Quinta Vintage. I 1994 deklarerede Ramos Pinto såvel klassisk vintage som Ervamoira, hvilket de i øvrigt netop har gentaget med Vintage 2024.

Warre´s 1970 var også blandt mine favoritter ved en større smagning af Warre´s i klubben sidste år (læs her).