Richard Maysons ”The Wines of Portugal” udkommet i ny udgave

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

Lad det være sagt med det samme og tydeligt. Interesserer man sig for portugisisk vin, er Richard Maysons bog ”The Wines of Portugal” et must. En ny, revideret og længere udgave er lige udkommet, og bogen bringer både læseren et historisk overblik, viden om de mange druesorter og vinregioner samt en introduktion til et solidt udvalg af producenter.

Bogens opbygning er den samme som første udgave. En personlig introduktion, hvor  Mayson trækker på sin egen tid i Portugal som skribent og årene, hvor han selv forsøgte sig som producent i Alentejo. Derefter et historisk afsnit og et faktabaseret kapitel om appellationer og druesorter, hvorefter følger en beskrivelse af de forskellige regioner.

Richard Mayson opdeler ganske fornuftigt regionerne i tre store klimatisk bestemte hovedoverskrifter. Atlantic Wines med de kystnære regioner Vinho Verde, Bairrada, Lisboa og Algarve. Mountain Wines med de bjergrige regioner Douro, Trás-os-Montes, Dão og Beira Interior. Wines of the Plains, som dækker det indre lavland, hvilket vil sige Tejo, Alentejo og Setúbal-halvøen, som godt nok ligger ved kysten, men klimatisk hører til her. Og endelig Island Wines dækkende Azorerne med især Pico, Maderia og nærtliggende Porto Santo – øer, hvor der virkelig sker en kvalitativ fremgang i disse år.

Hver region beskrives med lidt historie, druesorter og fælles karaktertræk, hvorefter følger en liste over producenter, valgt ud fra deres historiske betydning, deres kvalitet og forfatterens egne præferencer. Sådan må det naturligvis være, selv om udvalget altid kan diskuteres. Der er en del producenter, jeg ikke umiddelbart kendte, men som jeg efter læsningen er blevet inspireret til at lære nærmere at kende. Men der er selvfølgelig også en række, som jeg savner. Lad mig blot nævne enkelte.

Joana Santiago fra Quinta de Santiago, som godt kunne have fortjent nærmere omtale

I Vinho Verde nævnes innovative Quinta de Santiago kun ved navn. Efter min mening kunne de fortjene bedre. Til gengæld er det glædeligt, at der er nået at blive omtale af tidligere winemaker for Soalheiro Luís Cerdeiras nye projekt Vinevinu sammen med sønnen Manuel.

I Lisboa kan jeg personligt savne APRT3, der ligesom den inkluderede Adega Belém Urban Winery eksperimenterer med forskellige vine fra Lisboa og andre regioner. Som i første udgave er der igen fortjente solide omtaler af de tre små regioner, Colares, Carcavelos og Bucelas.

I Douro savnes især pioneren Quinta do Infantado samt Viera de Sousa med den talentfulde winemaker Luìsa Viera de Sousa. Det samme gælder familien Nicolau de Almeida (far João og sønnerne Mateus og João jr.), hvor Quinta do Monte Xisto godt nok er med på listen over øvrige producenter, men uden omtale.

Endelig skal det for en god ordens skyld lige nævnes, at portvin næsten ikke omtales, hvilket også gælder madeiravin. Det skydes selvfølgelig, at Richard Mayson i samme bogserie har udgivet særskilte bøger om disse store hedvine. Læs min omtale af ”Port and the Douro” her og af ”Madeira” her.

 Teresa Caiero og João Rocha fra Geracões da Talha

I Alentejoafsnittet omtaler Mayson selvfølgelig også opblomstringen af den gamle tradition med at gære og lagre vin på amfora-krukker. Men når han nævner producenter af den såkaldte Vinho de Talha er det de store navne, som laver meget andet end talha-vin, der er medtaget, og desværre ikke små hardcore navne som XXVI Talhas, Geracões de Talha og Quinta da Pigarca (læs min artikel om talhavine her).

De sidste to kapitler i bogen fokuserer på henholdsvis rosévin og mousserende vin – i Portugal kaldet espumante. Da produktionen af disse er mere eller mindre landsdækkende kan det være svært at have et klart fokus og udvælge producenter. Hvad rosévin angår, har Mayson valgt at koncentrere sig om de to store kommercielle brands, Lancers fra José Maria da Fonseca og Mateus Rosé fra Sogrape. De er selvfølgelig uomgængelige alene på grund af de store salgstal, ligesom vi er mange, der har drukket Mateus i vores yngre dage. Men selv om det kort nævnes, at der også er seriøse og komplekse rosévine at finde i Portugal, efterlader bogen desværre et lidt andet indtryk.

Mere fremadrettet er afsnittet om mousserende vin. Portugals espumante efter Méthode Traditionelle står selvfølgelig i skyggen af cava og champagne mv., men kvaliteten er faktisk efterhånden ret god. Her nævner Mayson da også en lang række producenter fra forskellige regioner, ligesom meget fokuserede Vertice fremhæves med god grund.

Som allerede nævnt giver ”The Wines og Portugal” et fint indblik i portugisisk vin og et fint overblik over væsentlige producenter region for region, men også på tværs af regioner. En tendens de senere år er, at producenter involverer sig andre steder end deres primære region. Det gælder bl.a. store navne og portvinsproducenter som Sogrape, Symington Family Estates, Niepoort og Fladgate Partnership og det gælder velrenommerede nye navne som António Macanita.

António Macanita er blandt de winemakere, der slår sine folder i flere regioner

For elskere af portugisisk vin og for vinfolk, der ønsker at orientere sig bredt, er bogen værd at have stående på reolen – både til læsning fra ende til anden og som opslagsværk.

 

Richard Mayson: The Wines of Portugal. Academie du Vin Library 2026, 422 sider.

 

Læs mere om Richard Mayson her.