Simplesmente Vinho 2020 - Portugal rundt

Som alle andre vinlande er Portugal såvel mainstream som innovation. Satsning på det sikre og afsøgning af hjørnerne. Det nye. Det alternative. Det eksperimenterende.

Er man nysgerrig på, hvad der rører sig i underskoven, er vinfestivalen Simplesmente Vinho, som finder sted i februar i Porto, et besøg værd. Her deltager en lang række producenter – især portugisiske, men også fra andre lande – som alle på en eller anden måde skiller sig lidt ud fra hovedstrømmen. Det kan være naturvin og økologi, det kan være en anderledes fermentering med f.eks. øget skindkontakt, brug af alternative druesorter eller eksperimenter med fadlagring.

Jeg besøgte Simplesmente Vinho for et par år siden, inviteret af den energiske og altid venlige initiativtager og arrangør, João Roseira fra Quinta do Infantado i Douro, og igen her i februar måned før Corona-virus satte en stopper for den slags aktiviteter.

Jeg smagte lidt af hvert, da jeg både ville stifte bekendtskab med nogle producenter, jeg var blevet nysgerrig på, udforske mindre kendte regioner, hilse på gode venner og researche lidt på Bairrada, som jeg senere i år skal skrive en artikel om til bladet Din Vinguide. Mine noter er meget kortfattede, men her er lidt stikord og nogle korte præsentationer af nogle af udstillerne.

Adega do Vulcãno, Azorerne

Det er spændende for tiden at følge Azorerne – de små vulkanøer langt ude i Atlanterhavet, ca. 1.500 km fra Lissabon. Hovedøen hedder São Miguel, men det er især Pico, som er interessant vinmæssigt, hvor druesorter som verdelho, terrantez do Pico og arinto dos Acores leverer sprøde, mineralske hvidvine.

Jeg har tidligere præsenteret António Macanitas Azores WineCompany, og på Simplesmente Vinho stiftede jeg bekendtskab med Adega do Vulcãno – et ny producent fra 2015, som har vinmarker både på Pico og den lille naboø Faial

Jeg smagte en dejlig frisk, tør og mineralsk Ameixâmbar 2018 på arinto dos Açores og Rola Pipa do Pico 2017, ligeledes mineralsk og med god tekstur og dybde bag friskheden.

Quinta Várzea da Peda, Lisboa

Mindre quinta ved Bombarral i underregionen Óbidos i Lisboa. Ved smagningen ”Underdogs – The Portuguese Revolution” ved den store vinfestival Essencia do Vinho havde jeg allerede smagt deres Arinto Reserva, som blev præsenteret af Tomás Emídio, der driver familiequintaen, Quinta Várzea da Peda, sammen med sin bror Alberto.

Tomás var også til stede på Simplesmente Vinho, og jeg smagte deres Òbidos Branco lavet på fernão pires og arinto fra samme mark, men i forskellige højder. En spændende vin, som også fandtes i en fadlagret udgave, Branco Macerado, som var meget aromatisk, strågul, fyldig og med balancerende friskhed. Endelig smagte jeg en rødvin, Tinto Reserva 2015 på syrah og touriga nacional. En frisk vin med god frugt.

Brødrene arbejder med mindst mulig indgriben i såvel mark som kælder.

Courelas da Torre, Alentejo

Bag Courelas da Torre står Agrovinaz, der ejes af familien Falé og er hjemhørende i Redondo i Alentejo. De 17 hektar vinmarker drives økologisk.

Jeg smagte to hvide og en rosé. Courelas da Torre Branco 2019 var frisk med udpræget citrus karakter. Luminoso Natural er en orangevin lavet med skindkontakt på et blend af arinto, fernão pires og antão vaz, god duft og smag af fersken og god tekstur. Endelig smagte jeg også deres Rosé 2019. Et godt bevis på, at Alentejo ikke kun er store producenter, men også små alternative.

Adega Viúva Gomes, Colares

Adega Viúva Gomes drives af far og søn, José og Diogo Baeta, som er 4. og 5. generation i den familieejede virksomhed, der rækker tilbage til 1808, hjemhørende i Colares – den lille unikke region for foden af Sintra-bjergene og ud mod Atlanterhavet, hvor vinstokke vokser i den sandede jord (læs mere om Colares her). Colares, som ellers har været lidt glemt og truet af udryddelse, synes at have fået ny opmærksomhed både med deres friske vine og vine på de for området traditionelle sorter malvasia de Colares og ramisco.

Jeg smagte deres mere moderne vine, kaldet Pirata, i både hvid og rød udgave, den første på malvasia og med stor friskhed, den anden på castelão med frisk næse og frisk frugt med røde bær. Endelig smagte jeg også de to udmærkede og mere traditionelle Colares-vine; en spændende og dejlig Genuino Branco på malvasia og tilsvarende rød på ramisco, begge dejlige og spændende og med de særlige karaktertræk fra Colares.

Casas do Côro, Beira Interior

Det højt beliggende Beira Interior er en af de mere upåagtede vinregioner i Portugal, men i en positiv udviklingsfase. Granitjord og marker i 600 meter højde giver friske og mineralske vine, men også vine med god kompleksitet.

Jeg smagte bl.a. Entrada Branco 2018 den dejlige og aromatiske Reserva Branco 2018 samt en meget speciel, men ganske lækker hvid Reserva, Casas do Côro Jura Flor Nobre. Selveste Dirk Niepoort har i øvrigt være involveret i projektet.

Conceito Vinhos, Douro

Conceito fra Douro har jeg smagt før, både hvad angår almindelig vin og portvin. Jeg smagte en ung, dejlig aromatisk og mineralsk rødvin, som havde brug for mere tid samt en lys rubin, frisk og aromatisk, men også fyldig og tanninfuld Bastardo 2019 samt Ontem Tinto 2017 baseret på druer (bl.a. rufete, touriga franca og tinta roriz) fra en gammel vinmark mellem Douro og Dâo. Frisk i munden og med god kompleksitet.

Winemaker Rita Marques er helt sikkert værd at stifte bekendtskab med, og faktisk er Conceito allerede på det danske marked, da huset importeres af vinho.dk

Viera de Sousa, Douro

Efterfølgende smagte jeg endnu en rødvin på Rufete, denne gang en enkeltdruevin fra Viera de Sousa, som vanen tro var repræsenteret af søstrene Luisa og Maria med førstnævnte som den meget talentfulde winemaker.

Foruden den spændende, men lidt rustikke Rufete 2018 smagte jeg også deres Reserva Tinto. Fik ikke taget noter, men Viera de Sousa leverer helt sikkert også god kvalitet, når det gælder Douro-vine – akkurat som det gælder for portvin. Huset er i import hos Drik Portvin.

Quinta das Bágeiras, Bairrada

Jeg har tidligere prøvesmagt et udvalg af vine fra Quintadas Bágeiras i Bairrada (læs omtalen her), hvis winemaker Mário Sérgio Alves Nuno var blandt initiativtagerne til Baga Friends – den gruppe af vinfolk, der siden 2010 har arbejdet for bevarelse og udbredelse af regionens vigtigste druesort Baga. Foruden Mário Sérgio Nuno tæller gruppen bl.a. Luis og Filipa Pato samt Dirk Niepoort. 

Denne gang smagte jeg deres Garrafeira Branco 2017, en ufiltreret hvidvin med flot tekstur. Quinta das Bágeiras importeres i øvrigt af vinho.dk

Luís Pato, Bairrada

Apropos Baga Friends var næste stop netop Luís Pato, hvor datteren (og dermed søster til Filipa) Maria João Pato skænkede ud.

Jeg smagte en dejlig kompleks Espumante Branco 1998 og en delikat rosé lavet på Baga. Derefter fulgte Baga Vinhas Velhas fra såvel 2017 som 2007, hvilket fint illustrerede potentialet og udvikling fra en mere rå og tannifyldt vin til en blød og afrundet udgave, som dog stadig var med bløde tanniner og flere år foran sig. Spændende vine fra regionens grand old man.

Quinta da Vacariça, Bairrada

En tredje producent i Bairrada, som fik et kort besøg (dog uden noteskrivning) var Quinta da Vacariça – en forholdsvis ny producent etableret i 2008.

Her smagte jeg deres Garrafeira i flere årgange – igen et bevis på de gode udviklingsmuligheder vinene fra Bairrada har.

Serra Oca, Quinta do Olival da Murta, Lisboa

Winemaker Joana Vivas var jeg ligeledes stødt på ved smagningen ”Underdogs – The Portuguese Revolution” ved Essencia do Vinho. Med afsæt i familieejede Quinta do Olival da Murta i Lisboa-regionen, laver hun vine på portugisiske druesorter og med mindst mulig intervention under navnet Serra Oca og baseret på forskellige druer.

Jeg smagte bl.a. et blend på fernão pires, arinto og moscatel samt en rødvin fra 2015 baseret på et blend af aragonez, touriga nacional og castelão.

Quinta do Infantado, Douro

Sidste stop blev hos værten – eller rettere sagt hans søn Alvaro Roseira, der arbejder sammen med João som winemaker hos familieforetagenet Quinta do Infantado.

Jeg smagte først en endnu ikke udgivet, men meget lovende hvidvin fra 2019, som Alvaro kaldte for en ”grøn hybrid”. Derefter fulgte den økologiske rødvin fra 2015 og endelig sluttede jeg med to glimrende Vintage portvine: Vintage 2016 og en knastør og fyldig Vintage 2017 med godt med tørre tanniner i enden.

Endelig skal det da lige nævnes, at jeg bl.a. også fik hilst på gode producenter som Dirk Niepoort, Quinta do Pôpa, Sem Igual, Filipa Pato, Quinta de Santiago og altid charmerende Joana Santiago. Som nævnt kan vinfestvalen varmt anbefales, hvis man – hvad enten man er importør eller bare vinelsker – ønsker at se og smage, hvad der sker i Portugal netop nu. Det gælder såvel de store vinregioner, som hele tiden udvikler sig, og de mindre og ikke så kendte som Azorerne og Colares.

Simplesmente Vinho bliver afholdt samtidig med en store vinmesse, Essência do Vinho, i Palácio da Bolsa, hvor en international jury kårer Portugals 10 bedste vine. Læs min artikel herom i Vinbladet.