Triathlon 1963, 1983 og 2003

Tre årgange med 20 års mellemrum og med henholdsvis 60, 40 og 20 år på bagen. Fire store klassiske Vintage huse. Det var programmet for den nyligt afholdte triathlon-smagning i The Vintage Port Club – en klassisk disciplin for klubben. Husene var Taylor´s, Warre´s, Fonseca og Graham´s – årgangene 1963, 1983 og 2003.

Der var altså mulighed for at vurdere vinene op mod hinanden på kryds og tværs – eller rettere vertikalt og horisontalt – og samtidig også en form for tvekamp mellem to af de helt store spillere i portvinsbranchen: The Fladgate Partnership med Taylor´s og Fonseca overfor Symington Family Estates med Warre´s og Graham´s.

Inden min vurdering af vinene lidt om de tre årgange, der skulle smages. Og lad os starte bagfra.

Hvis vi fraregner Millennium-årgangen blev 2003 det første store Vintage år i det nye årtusinde. Der var tale om bred deklarering – Henrik Oldenburg opgiver antallet til 51 huse – og altså dermed et såkaldt klassisk år. Ifølge Richard Mayson, som betegner året som værende  med ”ripe opulent wines”, vil de største huse være drikkeklare i løbet af 20´erne. Da vi sidst smagte årgangen i klubben i 2018, fortæller mine noter mig, at nogle af husene var åbne og drikkeklare, mens flertallet stadig manglede tid, men havde flot potentiale. Det sidste gjaldt bl.a. Fonseca og Graham´s. Overskriften for min rapport fra aftenen hed da også ”Rapport fra en lukket verden”. Mayson giver året 4 til 5 stjerner af 5 mulige, tyske Axel Probst 5 stjerner.

1983 tilhører efter min mening årgangene lige under de allerbedste. Andre foretrækker måske året før, hvor   vinene siges at modnes tidligere, og der var ikke helt enighed blandt producenterne. Oldenburg opgiver 36 deklarationer, mens 1982 havde 39, men begge kom snart til at stå i skyggen af 1985. Tallene kan dog ikke sammenlignes direkte med tallet for 2003, da der siden er kommet flere producenter til. Richard Mayson sætter ordene ”firm, muscular, lasting wines” på årgangen og giver den fire stjerner, mens Axel Probst nøjes med tre. Mine erfaringer er lidt blandet, men de bedste er meget lækre og drikkeklare i disse år. Ved en smagning af årgangen tilbage i 2013 havde jeg Taylor´s som favorit efterfulgt af Graham´s, Warre´s, Niepoort, Ramos Pinto (en af mine personlige favoritter) og Cockburn, mens ellers store huse som Fonseca og Dow´s skuffede den aften.

1963 har i mange år været omtalt som den bedste årgang og det ypperste, man kan smage. Lad det være sagt med det samme. De bedste og mest holdbare vine er stadig fremragende i al deres modenhed, men generelt er årgangen begyndt at miste pusten, og de mindre huse burde enten være drukket for længst eller bør drikkes inden for en overskuelig tid. Oldenburg nævner 44 deklareringer, hvilket var imponerende højt den gang. Mayson giver den klassiske årgang fem stjerner. Det samme gør Axel Probst, som kalder det for et perfekt klassisk år. Ved en smagning i klubben tilbage i 2013 – altså med 10 år færre på bagen – kan jeg se, at Warre´s var skuffende, mens Taylor´s og Graham´s fik henholdsvis min 1. og 2. plads, og endelig var Fonseca lidt længe om at komme ud af glasset, men kom sig dog. De tre sidstnævnt løb også med de tre første pladser ved afstemningen blandt deltagerne – og i samme rækkefølge, som jeg placerede dem.

Med andre ord tre spændende årgange på forskellige udviklingsstadier, og da der var tale om fire store huse, var forventningerne naturligvis høje. Inden min konklusion følger her noterne i den rækkefølge vinene blev smagt. Smagningen var semiblind, hvilket i dette tilfælde vil sige, at vi kendte årgangene og samtidig fik oplyst at rækkefølgen ville være den samme årgang for årgang. Blot kendte vi ikke identitet på de forskellige rækker. Jeg startede vanligt med en ren syns- og dufterunde fulgt op af to smagerunder, og da alle vine var skænket på forhånd, fik de lidt tid til at udvikle sig undervejs, hvilket ændrede mere end én af mine afgivne vurderinger.

Men nu til noterne:

Taylor´s 1963: Rødbrun kerne, orange og lys kant. Masser af jordbær i næsen, men også lidt kirsebær og med tiden noter af røget bacon. Ok fylde i munden, selv om den pga. alderen selvfølgelig ikke var intens, røde bær, let krydret, stadig med balancerende syre og frugt. Elegant og delikat, men bliver nok ikke bedre (94).

Warre´s 1963: Lys rødbrun med lys kant og flot skær. Lidt spinkel i næsen med røde bær og lidt krydret bund. Lav på frugt, men med kraftig syre, der dominerer i anden omgang, røde bær, ubalanceret da frugten mangler (89).

Fonseca 1963: Teglrød med rødbrun kerne og lys kant. Fyldig i næsen med kirsebær, jordbær og lidt kaffenoter. Ok fyldig i munden med fint med frugt, pænt krydret og i god balance, lidt til den tørre side, lang krydret hale (92).

Graham´s 1963: Lys teglrød med lys kant. Diskret næse med røde bær, ribs samt fine florale noter. Dejlig i munden med godt med frugt og høj syre, fint balanceret, let krydret, lang hale med lidt bid i. En fin vin (93).

Taylor´s 1983: Rødbrun med flot skær, lysere kant. Dejlig næse med godt med røde bær og krydret bund. God balance i munden med røde bær, dog ikke så kraftig frugt. En dejlig vin (93).

Warre´s 1983: Rubinrød med lys kant. En fæl næse med markant propkarakter. I munden ligeledes med fejl og høj dominerende syre. Ikke bedømt.

Fonseca 1983: Lys rødbrun. Lidt kemisk apotekerpræg i næsen, røde bær. Medium frugt, jordbær, florale noter. Lidt vel tyndbenet og uharmonisk (87).

Graham´s 1983: Flot rubinrød. Mørke kirsebær, brombær, lidt mokka og let krydret. Fint med frugt, røde bær og krydret bund, harmonisk og med bløde tanniner for et længere liv. Et dejlig glas (93).

Taylor´s 2003: Mørk rubinrød, tæt. Lidt lukket næse med mørke bær, syrlige kirsebær, brombær og antydning af lakrids. Brombær, krydderurter, sort peber og lidt grønne noter, tør stil, godt med tanniner. Fin nu og med fint potentiale (92).

Warre´s 2003: Mørk rubin med lys rødlig kant. Lidt karklud og kemiske noter i næsen, der desværre overdøvede, men ikke med tydelig fejl. Røde bær, høj syrlighed og krydret i munden. Ikke i balance med skarp syre og godt med krydderier i halen (87).

Fonseca 2003: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Brombær, mørke kirsebær, lidt solbær og mørk chokolade. Dejlig og fyldig i munden med mørke bær, solbær og lidt urter, godt med tanniner, krydret og lidt skarp, fint potentiale (92).

Graham´s 2003: Mørk rubin, dyb og med lys lilla kant. Ekspressiv næse med solbær og masser af stadig ungdommelig frugt. Ung frugt, brombær, blommer, fint balanceret med god syre, lang pebret hale, lidt til den søde side. En stor vin med stort potentiale (93).

Så vidt min bedømmelse, så lad mig slutte med lidt konklusioner:

Som det fremgår af min pointgivning, var min bedømmelse af de fire vine i årgang 1963 meget lig min vurdering for 10 år siden. De største vine i årgangen er stadig i live, men med den tilføjelse, at de ikke vil vinde ved yderligere lagring – nok snarere det modsatte.

Såvel Taylor´s som Graham´s imponerede i årgang 1983. Hvor Warre´s var med tydelig fejl, vil jeg ikke udelukke, at Fonseca kunne været kommet sig yderligere, hvis den havde fået mere tid. Men det er nu en gang vilkårene ved sådan en smagning, hvorfor min bedømmelse måtte tage udgangspunkt i, at den stadig var lidt fæl i næsen ved aftenens slutning.

Årgang 2003 var ikke overraskende betydeligt mere åben denne gang end ved smagningen i 2013. Mest imponerende var nok Graham´s bevarede ungdommelighed i både udseende og smag, men både den, Taylor´s og Fonseca har stadig mange år foran sig.

Sammenlagt havde jeg Taylor´s og Graham´s som aftenens vindere, derefter Fonseca og endelig Warre´s, som inklusiv den skæve flaske ”tabte” i alle tre årgange.

Efter smagningen afgav deltagerne som vanligt point, hvilket resulterede i følgende top 5 med gennemsnitspoint i parentes:

1. Taylor´s 1963 (94,8)

2. Graham´s 1963 (93,2)

3. Fonseca 1963 (92.4)

4. Graham´s 2003 (91,8)

5. Taylor´s 2003 (91,2)

Ses bort fra, at jeg var lidt mere begejstret for Taylor´s og Graham´s i årgang 1983, var der ikke de store afvigelser på min score og gennemsnittet. Og som det ses formåede den legendariske årgang 1963 stadig at begejstre.