Jeg kan ikke
mindes, at jeg før har været til en smagning af både Vintage portvin og
Colheita i fem forskellige årgange. Men det var jeg i Porto sidst i februar,
hvor masterblender Carlos Alves fra Sogevinus afholdt masterclass i forbindelse
med vinfestivalen Essencia do Vinhos 10 års jubilæum.
Umiddelbart
lyder det som at sammenligne pærer og æbler, da der er tale om to forskellige
typer af portvin, selv om begge har årgangsbetegnelse. Den første er flasket
efter 2-3 år, hvorefter den langsomt udvikler sig og modnes på flasken. Den
anden er fadlagret i mindst syv år, men ofte meget længere med dertil hørende
udvikling af sekundære noter på bekostning af den friske frugt.
Men det er
alligevel en meget illustrativ øvelse, hvor man både kan følge udviklingen
gennem tiden af de to typer hver for sig og sammenligne dem på tværs, hvilket samtidig
fortæller noget om ens egne præferencer.
Det var
Kopke, som var på programmet i årgangene 1987, 1999, 2004, 2012 og 2021.
Vintage portvinene var to klassisk Vintage og tre Single Quinta Vintage fra
Quinta de São Luiz – Kopkes hovedquinta, som ligger godt midtvejs på vejen fra
Regua til Pinhão. Den yngste Colheita var selvfølgelig en fadprøve, at den qua
sin unge alder endnu ikke er tappet og frigivet.
Her er mine
noter til vinene:
São Luiz
Vintage 2021: Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige
druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk næsten uigennemsigtig med lilla
kant, der farver glasset. Frisk frugt i næsen med mørke kirsebær, jordbær, mørk
chokolade og ungdommelig kærnemælk. Pebret og krydret i munden, fin balance,
kraftige tanniner, fint potentiale (92).
Colheita
2021 (fadprøve): Rubinrød, ikke så tæt. Godt med primær frugt i næsen, men også
lidt tørrede frugter, figner og nødder. Pebret og krydret med godt med frugt og
stadig med markante tanniner. Et mellemstadie, som smagsmæssigt falder mellem
to stole (88).
São Luiz
Vintage 2012: Mørk rubin med lilla kant. Lidt lukket i næsen, kirsebær og andre
mørke bær. Pebret og krydret i munden med fin frugt, ikke så kompleks, tørre
tanniner i enden (89).
Colheita
2012: Tawnybrun med orange kant og lidt mørkere kerne. Tørrede frugter og
nødder. Frisk med høj syre, let cremet, lidt mandel og appelsinskal. Et fint
glas (90).
São Luiz
Vintage 2004: Mørk rubin, let støvet skær. Røde bær og syrnede kirsebær i
næsen. Høj syre, der dominerer lidt vel over frugten, en vis elegance, stadig
godt med tanniner (90).
Colheita
2004: Ravfarvet med orange kant og flot skær. Mandel, appelsinskal, figner og
andre tørrede frugter. Flot syre og konsistens, let cremet, citrus, tørrede
figner og mandel, lang hale. Lettere og elegant stil (92).
Vintage
1999: Rubinrød, lav intensitet. Jordbær og andre røde bær, let oxideret.
Syrnede kirsebær, godt med syre, lidt lav på frugt. Fin moden nu (89).
Colheita
1999: Mørk tawnybrun. Flot næse med tørrede frugter og nødder. Dejlig struktur
med fin balance, elegant og blød. Et dejlig glas (92).
Vintage
1987: Rødbrun. Røde bær, lidt kaffe, rødkål og en smule marmelade. Blød og rund
i munden med fin syre, røde bær, syrnede kirsebær, fin balance (90).
Colheita
1987: Flot ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Dejlig balanceret i
munden, let cremet struktur og høj syre, abrikos, appelsinskal og nødder, lang
hale med fint lille syrebid, god kompleksitet (94).
Mit
umiddelbare indtryk er, at Kopke de senere år har opprioriteret Vintage
portvine – en antagelse, der også bygger på mine smagninger af husets Vintage efter
frigivelsen de senere år. Men tawny og colheita er nu en gang, hvor deres store
styrke ligger og især imponerer friskheden og balancen i de ældre colheitas i
denne smagning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar