Vin og portvin fra Quinta do Infantado under Simplesmente Vinho

Jeg har gjort det til en tradition af besøge vinfestivalen Simplesmente Vinho i Porto i slutningen af februar. Festivalen er skabt som et alternativ til den store festival Essencia do Vinho, som finder sted samtidig, og hvor jeg gerne er med i juryen, der skal kåre Portugals 10 bedste vine (læs mere her).

Simplesmente Vinho har været afhold siden 2013 og blev startet af Mateus Nicolau de Almeida og João Roseira og har siden været organiseret af sidstnævnte. Første år deltog kun 16 winemakere, men siden er festivalen vokset, og i år var der således hele 112 producenter tilmeldt.

På festivalen lavede jeg lidt research til en kommende artikel til Din Vinguide om nye tendenser i portugisisk vin, for er der et sted, man kan møde det nye og det mere alternative, er det netop på Simplesmente Vinho. Men inden jeg namedropper lidt, først noget om arrangøren, og den master class han selv afholdt.

João Roseira står i spidsen for familieejede Quinta do Infantado. Selve quintaen har en lang historik, der går tilbage til 1816, hvor den tilhørte kronprins Pedro. Heraf navnet, da Infantado netop betyder kronprins. I starten af 1900-talet blev vingården og markerne købt af João Lopes Roseira, som efterfølgende overdrog den til sønnerne António og Luís, hvor António er far til João.

Porteføljen omfatter såvel bordvin som portvin – gerne i lidt tør og måske rustik stil. Senest er udsendt en 50 års Tawny, som en dobbelt hyldest, da Joãos farbror Luís var 50 år gammel i april 1974, hvor Nellikerevolutionen fandt sted, og Portugal samtidig i 2014 fejrede 50 året for revolutionen.

Netop den portvin var den flotte finale på en stor smagning af Quinta do Infantado, som João Roseira havde inviteret mig med til. Der blev smagt seks bordvine og seks portvine. Her følger mine lidt kortfattede noter uden pointgivning.

Rabigato 2023: Ekspressiv, lidt parfumeret. Frisk med høj syre, fin frugt. Lavet på indkøbte druer, da deres egne af sorten ikke er gode nok, som João udtrykte det.

Quinta do Infantado 2019: Orangevin med skindkontakt. Frisk med god fylde, meget diskrete tanniner.

Palhete: Lys rubinrød. Aromatisk med jordbær og floral samt lidt kogt frugt, men ganske frisk og ligefrem.

Quinta do Infantado 2021: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca. Røde bær, blommer og lidt lakrids, mineralsk og tør med fine integrerede tanniner.

Quinta do Infantado Reserva 2020: Mørk rubin. Mørke bær. Kraftfuld med brombær og andre mørke bær, høj syre og kraftige tanniner, tør hale med tørre tanniner. Stort potentiale.

Roseira 2015: Halvt Touriga Nacional og halvt Touriga Franca. Blød og rund i første omgang, derefter mere kantet og kraftig med høj syre og kraftige tanniner.

Hvid portvin: Orange pga. lidt alder og skindkontakt. Krydret og tør. Blød i munden, men syren kommer i anden omgang.

Vintage Port 2016: Mørk rubin. Røde bær, florale noter, godt med frugt, tør med bløde tanniner.

Vintage 1997 (magnum): Lidt støvet at se på, brunlig. Fin duft at jordbær. Godt med frugt, pebret bid og god syre. Stadig ok, men skal nok drikkes snart.

20 års Tawny: Lys rødbrun. Dejlig blød med mandel og tørrede frugter og lidt appelsinskal, god syre følger i anden omgang.

Colheita 2015: Rødbrun. Lidt diskret næse, elegant, men jeg savner lidt mere frugtfylde til at balancere syren.

50 års Tawny: Mørkebrun, tæt med grøn kant. Kraftig duft af valnødder, brun farin, svensker og balsamico. Meget intens og fyldig i munden med svesker, rosiner og balsamico, god balancerende syre, måske lidt vel rustik.

Under festivalen lavede jeg, som allerede nævnt lidt research og etablerede kontakter med henblik på en kommende artikel om nye tendenser til Din Vinguide. Derfor besøgte jeg bl.a. nye regioner som Beira Interior, Tras-os-Montes og Porto Santo (Madeira), ligesom jeg prioriterede nyere og mere alternative producenter.

Jeg fik derfor desværre ikke smagt vine fra de tilrejsende producenter og winemakere fra Spanien, især Jerez, hvilket ellers kunne have været meget spændende.  Tilsvarende var der også producenter, som jeg kender udmærket, som blev sprunget over denne gang. Det gælder f.eks. førnævnte Mateus Nicolau de Almeida og andre dygtige winemakere som Carlos Raposo, Filipa Pato, Hamilton Reis, António Madeira og Luis Seabra for blot at nævne nogle få.

Her skal kun kort nævnes nogle af de navne, som gjorde indtryk på mig.

TAU!

Fire venner har skabt projektet TAU!, der leverede utraditionelle, friske og juicy vine fra Vinho Verde.

Fra Beira Interior smagte jeg Ethos Wines, hvis hvidvine især imponerede, samt vine fra Barroca de Malhada, Gardunha Sul og Quinta dos Termos.

Gardunha Sul

I en anden region, hvor kvaliteten ligeledes stiger, nemlig Tras-os-Montes stiftede jeg bekendtskab med Menina d`Uva og udmærkede Casa do Joa.

Filipe Rocha (Azores Wine Company) og Nuno Faria fra Profetas e Villões

Apropos nye regioner smagte jeg også vine fra øen Porto Santo ved Madeira. Det er restauratør Nuno Faria, der sammen med den hypede winemaker António Maçanita har skabt projektet Companhia dos Profetas e dos Villões, som benytter gamle lokale druesorter fra Porto Santo.

Anna Jorgensen, Cortes de Cima

I Alentejo fik jeg hilst på Anna Jorgensen fra Cortes de Cima og smagt hendes nye trilogi af terroirvine på Syrah, Trilogia de Terroirs, hvor den ene er fra sandet jord, den anden fra kalksten og den sidste fra granit. Spændende at smage forskellen på vin, der ellers er identiske. Jeg fik også smagte en enkelt glimrende talha-vin hos Geraçoes de Talha.

Odile fra Garmine Rose

Odile Rose Bouchard kender man bedst fra den familieejede vin- og portvinsproducent Quinta do Tedo. Men hun har også sit eget lille projekt, Garmine Rose, hvor hun laver friske vine fra såvel Douro som Dão.

Adega Belém

Endelig var jeg også forbi et par mindre alternative producenter fra Lissabon-området, Adega Belém og APRT3 samt Humus, Quinta Várzea da Pedra og Ramilo Family Wines fra Colares.

Ramilo Family Wines

To masterclasses i Porto

I forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto sidst i februar, hvor jeg var med i Top 10 juryen (læs her), deltog jeg også i et par ganske spændende masterclasses. På førstedagen var det winemaker Francisco ”Xito” Olazabal, som guidede os igennem Quinta do Vale Meãos terroir. Og på andendagen var der mulighed for at smage på og hilse på en række af Susana Estebans såkaldte Sidecars.

 

Quinta do Vale Meão

Den legendariske quinta var gennem mange år tilknyttet Ferreira og gav i 1952 fødsel til Portugal mest prestigefyldte rødvin, Barca Velha. I 1994 opkøbte daværende direktør i Ferreira, Francisco ”Vito” Olazabal, aktierne, som var spredt i familien, og overtog derefter Vale Meão. I dag drives den fortsat af familien med den ene søn Xito som winemaker.

Der laves såvel portvin som bordvin under eget navn fra de forskellige marker på den halvø i Douro, hvor quintaen ligger. Vi smagte et udvalg af deres vine med forskellig druesammensætning fra marker med forskellig højde og soleksponering samt i forskellige aldre. Der blev kun taget kortfattede noter, så lad mig her blot nævne, hvad der blev smagt.

Monte Meão Vinha de Cantina 2015. Druesorten Baga, som ellers er mest kendt i Bairrada, fra en mark med granitjord.

Monte Meão Vinha de Cantina 2021. Baga.

Monte Meäo 2013 (magnum). 100 % Touriga Nacional

Monte Meão Vinha dos Novos 2019. Touriga Nacional fra mark med granit.

Monte Meão Casa das Máquinas 2018. Blend af Touriga Franca og Tinta Barroca.

Monte Meão Casa das Máquinas 2020. Blend af Touriga Franca og Tinta Barroca.

Quinta do Vale Meão 2014. Deres klassiske prestigevin, som har været lavet siden 2007. Blend af 55 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca, 5 % Tinta Barroca og 5 % Tinta Roriz.

Quinta do Vale Meão 2021. Blend af 55 % Touriga Nacional, 40 % Touriga Franca, 5 % Tinta Barroca og 2 % Tinta Roriz.

 

Susana Esteban

Winemaker Susana Esteban er spansk af fødsel, men har arbejdet i Douro for bl.a. Quinta do Côtto og Quinta do Crasto samt for producenter i Alentejo. I 2011 startede hun for sig selv med afsæt i et par gamle vinmarker, som hun erhvervede sig i den højtbeliggende underregion Portalegre i Alentejo. Siden er hendes renommé steget, og antallet af priser er mange.

I 2014 besluttede hun at etablere sit Sidecar-projekt, hvor hun laver vin sammen med forskellige kolleger for selv at lære og for at skabe nogle anderledes vine, end hun selv ville lave dem, som hun forklarede det. Første Sidecar var selveste Dirk Niepoort, som blev inviteret til at lave vine af Estebans druer, og siden er fulgt en række spændende spanske og portugisiske wimemakere mv., ligesom hun i øvrigt arbejder sammen med Sandra Tavares fra Wine & Soul – dog ikke i Sidecar-serien. Der laves såvel hvidvine som rødvine og en enkelt espumante.

Vi smagte følgende Sidecars:

Sidecar 2014 med Dirk Niepoort med druer fra bladet vinmark.

Sidecar 2015 med Filipa Pato og William Wouthers, som medbragte Baga, der sammen med druer fra Estebans egne marker, blev gæret og lagret i amfora.

Sidecar 2016 med Eulogio Pomares fra Rias Baixas, hvidvin.

Sidecar 2017 med den brasilianske journalist Jorge Lucki (hvidvin)

Sidecar 2018 og 2019 med Ricardo Diogo fra Barbeito, Madeira. Mix af Alicante Bouschet fra to årgange.

Sidecar 2020 med Emmanuel Lassaigne (espumante)

Sidecar 2021 med den spanske sommelier José Luiz Aragonde

Sidecar 2024 med Dirk Niepoort for at fejre 10 års jubilæet.

Spændende at følge, hvor forskellige vine, projektet er resulteret i selv om en del af udgangspunktet er samme druemateriale.

Top 10 vine i Portugal

 

Ved en større blindsmagning er det spændende øjeblik altid, når identiteten på de smagte vine afsløres. Ved Essencia do Vinhos Top 10 smagning i Porto foregår det på to måder. Poserne, der skjuler vinene tages af, så flaskerne bliver synlige og etiketterne kan studeres. Samtidig udleveres et stykke papir med navne, producentoplysninger og region – ja sågar vejledende pris – på samtlige vine. Derefter kan man så gå i gang med at sammenligne med egen pointgivning og evaluere. Hvilke vine gav man højeste score? Hvordan vurderede man vine, som man eller har en forkærlighed for? Var der nogen store overraskelser? Eller var der modsat vine, der skuffede?

Ved årets udgave af ”Top 10 Vinhos Portugueses”, hvor jeg gennem flere år har været en del af juryen, smagte vi over nogle timer 65 vine blindt fordelt på 25 hvidvine, 3 rosévine, 23 rødvine og 14 hedvine heraf syv portvine. Det kan med det samme bemærkes, at der i år var flere hvidvine end rødvine i konkurrencen, hvilket mig bekendt er første gang og vidner om den store kvalitetsmæssige fremgang, portugisisk hvidvin har været gennem de senere år.

Smagningen fandt traditionen tro sted i det flotte arabiske rum i Palácio da Bolsa, som dannede ramme for hele festivalen.

Alle vinene var valgt som årets mest spændende af vinbladet Revista de Vinhos smagepanel – givet med en lille skæven til typer og geografi. Årets smagepanel bestod af 60 vinskribenter, importører, vinhandlere og sommeliers fra 14 forskellige lande; Portugal, Brasilien, Spanien, USA, Italien, Japan, Litauen, Mexico, Holland, Polen, Storbritannien, Schweiz, Ukraine og mig selv fra Danmark.

Da der ikke er tid til at tage noter, vil jeg her kun bringe enkelte kommentarer til nogle af vindervinene samt udvalgte andre vine. Der er generelt tale om topvine, og ingen blev vurderet under 92 point. Men da der er tale om en hurtig blindsmagning med de usikkerhedsmomenter, det kan give, vil jeg ikke offentliggøre min konkrete pointgivning.

Men først resultatet. Der blev i sagens natur givet 10 priser: Til de bedste tre hvid- og rødvine, den bedste rosé og de bedste tre hedvine. Her er vinderne:  

 

Hvidvine

1. Pai Chão Grande Reserva 2022 (Regional Alentejano)
2. Quinta de San Michel A Névoa de Janas 2020 (Regional Lisboa)
3. Crosta Calcária dos Profetas 2023 (DOP Madeirense)

 

Rosé

1. Costa Boal Homenagem by António Boal Reserva 2023 (Douro)

 

Rødvine

1. Domingos Alves de Sousa Reserva Pessoal 2015 (Douro)
2. Casa da Passarella Villa Oliveira Vinha Centenária Pai d´Aviz 2018 (Dão)
3. Casa da Atela Anabela Grande Reserva 2019 (Tejo)

 

Hedvine

1. José Maria da Fonseca Moscatel de Setúbal Superior 1924 (Moscatel de Setúbal)
2. Barbeito O Americano Malvasia 50 Anos (Vinho Madeira)
3. Menin Porto Branco 50 Anos (Vinho do Porto)

 

Som det kan ses, er der en rimelig bredde rent regionsmæssigt. Alentejo, Dão og Douro er sammen med den denne gang fraværende Vinho Verde ofte blandt vinderne, ligesom de er rigt repræsenteret blandt de 65 vine. Lisboa og Tejo er regioner, hvor der er sket en stor udvikling de seneste 10-20 år. Men så dukker der en hvidvin op fra Madeira – nærmere bestemt fra den mindre ø Porto Santo. Producenten Profetas e Vallões er et samarbejde mellem den Madeira-baserede restauratør Nuno Faria og den udmærkede winemaker António Macanita, som også har markeret sig med vine fra Azorerne foruden Douro og Alentejo. Et meget spændende projekt, som så at sige genopfinder vinproduktion fra Porto Santo og samtidig er med til skubbe til den igangværende udvikling på vinområdet på Madeira, der ellers er mest kendt for sine hedvine. Endnu en udmærket 50 års Madeira fra Barbeito fik da også andenpladsen blandt hedvinene.

Apropos hedvine blev priserne fordelt mellem de tre ”store” portugisiske hedvine. De tre vindere var også nogle af dem, jeg gav højeste score, men jeg var også gavmild over for de tre deltagende Vintage 2022 fra henholdsvis Niepoort, Capela da Quinta do Vesúvio og Taylor´s Quinta de Vargellas. Alle tre udmærkede eksempler på, at der også laves fremragende Vintage i ikke-klassiske år (læs noter på min blog under etiketten Vintage 2022). Det samme gjaldt den forholdsvis nye 50 års Tawny fra Graham´s, en Very Very Old Tawny fra Kopke og hedvinen Czar fra Pico på Azorerne – et fint bevis på, at der også laves flot hedvin andre steder end på Madeira, Setúbal-halvøen og i Douro. Det lille vinområde Carcavelos i Lissabon var således repræsenteret i smagningen med to vine. Det område vil jeg senere i år skrive en artikel om til Din Vinguide.

Bemærkelsesværdigt er det også, at Alves de Sousa for andet år i træk fik førstepladsen i rødvinskategorien. Sidste år (læs her) var det med det særlige blend Alves de Sousa Memórias, som var en hyldest til Domingos Alves de Sousa, som havde 30 års jubilæum som vinproducent. I år gjaldt det Reserva Pessoa 2015 – en vin, der kun produceres i særlige år. Dette er samtidig også en stor anerkendelse af winemaker Tiago Alves de Sousa, der nyligt er blevet hyldet af The Drink Business som værende blandt deres Master Winemaker Top 100.

Det er i det hele taget en stor hæder at opnå priser i rødvinskategorien, når man tænker på, at alle deltagende vine er fremragende topvine. Lad mig blot namedroppe nogle af de andre deltagende vine fra huse, som jeg selv har en forkærlighed for: Quinta do Manoella Vinha Alecrim fra Wine & Soul, Quinta das Bágeiras Pai Abel, Enxarrama Grande Reserva fra Fita Preta (igen António Macanita), Quinta do Crasto Vinha da Ponte, Quinta dos Carvalhais Único, Quinta da Leda og Quinta do Monte Xixto fra João Nicolau de Almeida & Filhos. Nogle af disse vine har dog brug for en del år at modnes i, hvilket betyder, at de kan have det svært i sådan en konkurrence.

Foruden Top 10 smagningen deltog jeg i et par særlige smagninger, ligesom jeg fik lidt tid til at gå rundt og smage ved de mange stande. De to masterclasses var med henholdsvis Quinta do Vale Meão (Douro) og Susana Esteban (Alentejo). Dem vender jeg tilbage til i næste opslag.