Ramos Pinto og blandet portvin

 

I starten af maj inviterede The Vintage Port Club til ost og portvin lige efter årets generalforsamling. Nærmere bestemt skulle seks forskellige oste smages i selskab med 12 portvine. At ost og portvin går fint sammen, er ingen hemmelighed. Men at teste 12 vine til seks forskellige oste er en nærmest umulig opgave. Jeg gav mig i al fald ikke i kast med at smage alle seks oste op imod alle 12 vine. Derfor skal der kun lyde nogle generelle betragtninger, som blev bekræftet ved lidt sporadisk krydssmagning.

De 12 vine var en blandet omgang ses bort fra de sidste fire vine, som alle var Vintage fra Ramos Pinto. Det var da også især derfor, jeg var mødt frem til smagningen, da jeg ellers ikke er meget for så blandede smagninger. Foruden disse blev der smagt yngre og ælde fadlagret portvin, hvidt og rødt samt et par LBV´er.

Desværre var temperaturen i lokalet ikke optimal denne aften. Ved serveringen havde vinene den rette temperatur, men ret hurtigt begyndte de at blive for varme, hvilket påvirkede friskheden.

Der var ikke tale om en blindsmagning. Her følger min noter i den rækkefølge, vinene var listet.

Quinta do Crasto Colheita 2003: Rødbrun med mørkere kerne og lysere kant. Nødder, honning, en smule røde bær og tiltagende præg af kokos, som temperaturen steg. Nødder og tørrede frugter, til den søde side, men med fin balanceret syre. Bør nydes afkølet (90).

Blackett 10 års Tawny: Flot ravfarvet, lidt lysere. Nødder, lidt karamel og kokos fra fadet. Stadig en smule primær frugt, men med tydelig aldring. Nødder, karamel, måske lidt lav på syre (89).

Andresen 30 års Tawny (klubbens jubilæumsvin aftappet i 2019): Fin ravfarvet med grønlig kant. Mandel, tørrede frugter, muskatnød og lidt te i næsen. Stadig med flot, næsten lidt skarp syre, delikat med nødder, flot balance og lang hale med syresvip (93).

Confraria 40 års Tawny (aftappet i 2022): Tawnyfarvet med lys grønlig kant, medium dyb. Intens og koncentreret næse med figner, valnød, tørrede frugter og balsamico samt en del Douro-bake. Fyldig og intens i munden med tørrede frugter, balsamico, nødder og høj syre – samt igen lidt præg af Douro-bake (93). 

Blackett 20 års hvid: Lys ravfarvet. Mandel og blomster i næsen, ikke så markant. Blød og cremet i munden med fin tekstur, abrikos, mandel og ok balance, lang hale (90).

Quinta das Lamelas 20 års hvid: Ravfarvet med orange skær. Ekspressiv næse med hasselnødder, marcipan og abrikos samt tiltagende kokos fra fadet. Tørrede frugter, god dybde, men lidt vel meget kokos-sødme (90).

Quinta do Crasto LBV 2011: Mørk rubin med lys lilla kant. Solbær og mørke kirsebær, esteva. Fyldig med røde bær, moden frugt og lidt mørk chokolade, flot balanceret med fint integrerede og bløde tanniner. Stadig med potentiale og bekræfter såvel årgangens kvalitet som det generelt høje niveau for Crastos LBV´er (91).

Quinta das Lamelas LBV 2015: Mørk rubin. Ekspressiv og floral næse med røde modne bær og lidt kakao. Afrundet og balanceret i munden med moden frugt og mørke bær, men måske lidt afdæmpet (90).

Ramos Pinto Vintage 2015: Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Lidt lukket næse med masser af mørke bær samt violer. Massiv og ungdommelig i munden med masser af frugt og godt med tanniner, mørke bær og florale noter samt lidt urter, velbalanceret. Kæmpe potentiale fra en god årgang, som dog ikke blev bredt deklareret (94).

Ramos Pinto Vintage 2003: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Brombær og florale noter i næsen. Dejlig afrundet med røde bær, florale noter og lidt krydderurt. En flot vin, som stadig har stort potentiale (94).

Ramos Pinto Vintage 1995: Mørk rubin med lilla kant. Mørke bær og floral, men måske lidt lukket i næsen. Afrundet i munden med mørke bær og god balance, lang pebret hale med tørre tanniner (91).

Ramos Pinto Vintage 1983: Rubinrød med brune nuancer, lys kant. Ulden næse med røde bær, som dog blev overdøvet på mistænkelig vis. Bedre i munden med røde bær, moden frugt, let krydret, men savner noget friskhed og elegance. Ikke helt harmonisk og såvel den brunlige farve, som den halvskæve og fremskredne aldring tyder på en flaske med lidt fejl (90).

Der var altså to mere sjældne portvine med i smagningen. Jubilæumsvinen, som winemaker Alvaro van Zeller og Carlos Dos Flores fra portvinshuset Andresen med de danske aner (læs min omtale her) lavede til klubben i 2019. Samtidig er den også unik, da Andresen faktisk ikke laver en 30 års Tawny, men springer fra 20 til 40 år.

Jubilæumsvinen blev i øvrigt også smagt ved vores jubilæumsmiddag i Odense med deltagelse af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto (lær mere her). Confraria laver også selv vin, som er blendet af bidrag fra forskellige huse, hvilket gælder såvel deres tawnies som denne 40 års og deres Vintage, som dog kun laves i såkaldte klassiske årgange med bred deklarering. I den forbindelse afholder broderskabet en lille ceremoni. Læs mere om portvinsbroderskabets Vintage her.

Min top 6 ved smagningen

Som det fremgår af noterne var Vintage 1983 fra Ramos Pinto ikke, som den skulle være ved vores bord – uden at den dog skulle bortdømmes. Den smagte også betydeligt bedre, end den var i næsen og mine point er kun baseret på smagen, men dog stadig måske lidt vel gavmilde. Men sådan faldt de på aftenen, hvor jeg ikke her vil korrigere.  Jeg duftede til udgaven ved det andet bord, og den havde en helt anden frisk og indbydende karakter. Det er da også min erfaring fra mange andre gange, at det er en meget lækker portvin, som stadig er levende og derfor normalt ville score højere point.

Og så tilbage til det med osten. Der blev smagt to oste med blåskimmel, to bløde oste og to faste. Når det gælder blå oste er favoritten helt sikkert LBV eller yngre Vintage portvine. Her spiller tanninerne ind, da de giver et godt modspil. Til de bløde oste vil jeg foreslå enten mindre tanninrige Ruby portvine – altså vine med lidt mere alder eller af mere ”blød” karakter – eller fadlagrede portvin i form af Tawny eller Colheita, men ikke med for meget alder. De helt gamle fadlagrede bør nydes for sig selv. Endelig kan hvid portvin fint gå hånd i hånd med især de faste oste. Men generelt går portvin og ost – uanset typen – fint sammen.

Da de færreste af os åbner flere portvine til ostebordet er mit allround bud en LBV eller Vintage, som stadig har pænt med frugt og tanniner, men lige har fået rundet de værste kanter af.

Der blev efterfølgende afgivet point af deltagerne, men resultatet er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort.