Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Portvinen er boomet fantastisk i Danmark gennem de sidste årtier. Herligt, for det er en dejlig drik. Men i skyggen af succesen er det værd at huske, at Portugal også byder på andre typer af hedvin – eller fortified wines, som det sigende hedder på engelsk med reference til, at mosten tilsættes druesprit for at stoppe gæringen. Madeira er et kapitel for sig, som jeg om nogle måneder vil vende tilbage til. Nu gælder det Moscatel vinene - nærmere bestemt de mest kendte fra Moscatel de Setúbal. Der produceres dog også Moscatel-vine i Douro.

Skæbnen ville, at jeg omtrent samtidig med, at jeg fik tilsendt nogle prøveflasker fra den danske importør af José Maria da Fonseca, blev inviteret til Portugal for være med i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, som blev afviklet i Santarém og Setúbal. Undervejs besøgte jeg netop José Maria de Fonseca, ligesom jeg under konkurrencen smagte Moscatel-vine sammen med husets winemaker Domingos Soares Franco. 

Jeg er altså blevet en del klogere på emnet – og kan med det samme indrømme, at jeg kan lide, hvad jeg har smagt. Ok, sødmen i Moscatel-vinene gør, at jeg ikke kan drikke flere glas, som jeg kan ved portvin. Et glas er dejligt, men mætter så at sige. Men heldigvis kan vinen holde sig i længere tid efter åbning, når bare proppen er i, og de står køligt. Og hvad angår ”value-for-money” er der ikke noget at udsætte på Moscatel.

José Maria da Fonseca er en af de helt store spillere på markedet, når vi taler om Moscatel de Setúbal, ligesom de også er kendte for deres mange fine bordvine. Det er nok ikke så mange danskere, der genkender navnet, men et par af deres mest kendte og mere kommercielle brands ses ofte på supermarkedernes hylder. Det gælder den friske Lancers og rødvinen Periquita lavet på regionens røde signaturdrue Castelão. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt en række vine fra José Maria da Fonseca - nærmere bestemt enkeltdruevine fra winemaker Domingos Soares Francos Private Collection.

José Maria da Fonseca ligger i vinbyen Azeitão midt på Setúbal-halvøen i en smuk gammel bygning fra det 19. århundrede. Huset blev grundlagt i 1834 af manden af sammen navn, som havde en universitetsuddannelse i matematik fra Coimbra bag sig, men altså valgte at slå sig ned som vinproducent. I 1849 blev Moscatel de Setúbal varemærket skabt og allerede året efter fulgte Periquita. 

Men hvad er så nærmere bestemt Moscatel de Setúbal?

Som nævnt er det en hedvin, hvor der er tilsat druesprit for at stoppe gæringsprocessen og dermed bevare en større grad af sødme og få en højere alkoholprocent. Processen er altså til at starte med den samme som for portvins vedkommende. Men efterfølgende går Moscatel sine egne vegne. Når druespritten er tilsat, forbliver skallerne sammen med mosten, indtil næste forår, hvilket giver en mere intens aroma og smag. Efterfølgende lagres vinene på store toneis af egetræ eller mahogni. Mindstekravet er 18 måneder, men lagrer den i 5 år, må den kalde sig Superior. Moscatel på markedet har ofte aldersgengivelsen 5, 10 og 20 år eller endnu ældre, men kan også sendes ud med årgangsangivelse som portvinens Colheitas.

Det menes, at der har været fremstillet søde Moscatel-vine på Setúbal-halvøen fra tilbage i romertiden. I dag har vinen sin egen DOC, og lovgivningen siger, at 85 % af de anvendte druer skal være enten den grønne Moscatel de Setúbal drue (alias Muscat of Alexandria) eller den lilla Moscatel Roxo. Er der mindre end 85 % i vil vinen kun blive navngivet som Setúbal. Det anslås, at regionen har ca. 4000 hektar vinmarker med Moscatel og kun 11 hektar med Moscatel Roxo.

Under besøget hos José Maria da Fonseca så vi såvel lagerrummet med Periquita og med Moscatel-vine, hvor der også var et særligt aflukket skatkammer med vine fra langt tilbage i tiden. I deres museum så vi også fade, der har været på langfart med skibe, hvor såvel skibets vuggen som den tropiske varme udvikler vinen. Som det gælder Madeira er Moscatel langtidsholdbar.

Efter rundvisningen fulgte en dejlig frokost, hvortil vi fik serveret en Moscatel Roxo fra 2019, Pasmados Branco 2015, amforavinen Puro Talha 2015 (Alentejo), topvinen Hexagon 2015 samt den endnu ikke frigivne vin Quadragenta, som Domingos Soares Franco har lavet i anledningen af sit 40 års jubilæum som winemaker. 

Derefter fulgte to Moscatel-vine tilsat henholdsvis cognac og armagnac frem for neutral druesprit. Her er lovgivningen åbenbart mindre rigid end i Douro, hvor den tilsatte druesprit, skal være så ren som mulig. I al fald fik Domingos tilladelse til at sende de to vine på markedet. Som en ekstra kuriositet, kunne han i øvrigt tilbyde os et glas ”Nac-Nac” i form af en Moscatel-vin fra 1998, som har tilsat halvt Cognac og halvt Armagnac – altså to gange nac! 

Jeg har smagt fem Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca. Vinene blev smagt over tre dage og med forskellige temperaturer. Restsukkerindholdet i de smagte vine ligger fra 150 til over 250 g/l, ja for Moscatel Roxo Superior fra 1995 er det på hele 267,3 g/l. Generelt er de altså betydeligt mere søde end f.eks. portvin, som oftest ligger på 100-150 g/l. Derfor bør vinene serveres køligt ved omkring 8 grader, hvilket dæmper sødmen lidt.

Alambre Moscatel Roxo 5 års: Orangebrun, forholdsvis dyb. Ekspressiv og intens næse med orangeskal, mandel, abrikos, karamel og søde mandariner. Blød og cremet i munden med orange og mandel, ikke så kompleks, lidt vel sød til mine smagsløg, men dog med godkendt balancerende syre (87).

Moscatel de Setúbal Roxo Superior 1995: Gylden cognac- eller ravfarvet med orange skær. Kompleks næse med lidt nødder, abrikos, honning, blomster og appelsinskal. Abrikos, ristede mandler, fin kompleksitet, let krydret, flot syre, som frisker og balancerer sødmen. Et dejligt glas (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2008 Armagnac: Lys orangebrun, ravfarvet med lidt grønt skær. Dufter tydeligt af Armagnac samt tørrede frugter, nødder og lidt harpiks. Dejlig i munden med moden frugt, nødder, lidt mindre sød og mere kantet, men ikke sprittet, flot balanceret og med lang og faktisk lidt tør hale (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2001 Cognac: Tappet i 2020. Cognac- eller gylden ravfarvet med orange kant. Indbydende, kompleks og vinøs næse med abrikos, tørrede frugter, nødder og lidt appelsinskal. Blød og cremet i munden med abrikos, tørrede frugter og honningristede mandler, flot syre og dejlig kompleksitet, lang lækker hale, der bare varer ved. Et meget dejligt glas (94).

Alambre 20 års: Rødbrun kerne, lysere orange kant med let grønligt skær. Medium intens næse med tørrede frugter, mandel og nødder. Intens og dejlig silkeblød i munden, kompleks smag med nødder, honning og abrikos, god balance og flot syre, dejlig viskositet, lang, lang hale. Flot vin (93).

 

Såvel Moscatel de Setúbal som bordvine fra José Maria daFonseca importeres af Nordjysk Vinimport.