Besøg i sherryens land 2 – Sandeman

Mit forhold til portvin går mange år tilbage, og et af de huse jeg har besøgt en del gange og har mange gode bekendtskaber i er Sandeman (læs mere på min blog Portugal – mit andet hjemland). Sandeman blev grundlagt i 1790, hvor der med udgangspunkt i London blev importeret vin, portvin og sherry. De etablerede sig i Porto omkring 1813, men allerede nogle år forinden havde de åbnet kontor i Cadiz for at involvere sig direkte i importen af sherry. I begyndelsen importerede de gennem Duff Gordon og kunne f.eks. i starten af 1800-tallet tilbyde deres kunder hele otte forskellige typer af sherry. Først hen imod slutningen af århundrede, i 1879, overtog de det direkte ejerskab af marker og bodega og etablerede sig som Sherry-producent og eksportør under eget navn.

Siden har de to ben udviklet sig side om side, men i dag er portvinen en langt større forretning end sherry. Sandeman, som nu ejes af den store koncern Sogrape, er i dag også kun indirekte involveret i Sherry-delen. De ejer naturligvis Sandeman-branded, men selve produktionen og salget foregår i andet regi.

Når jeg nu var i Jerez de la Frontera, synes jeg det var oplagt at besøge netop Sandeman for at lære det andet ben nærmere at kende. Allerede ved ankomsten var det tydeligt, at brandingen er den samme – ikke mindst i form af den allestedsnærværende Don-figur, som blev skabt i 1928 af kunstneren George Massiot-Brown. Ud over at være et velkendt logo forener Sandeman Don husets to ben, idet han er klædt i den kappe, som de portugisiske studerende stadig bruger og den sydspanske Caballero-hat.

Det var da også en guide iklædt Don-kostume, der på samme vis som i Porto, viste os rundt i Bodegaen. Vi så såvel selve bodegaen med de mange soleras, skatkammeret med de lidt mere sjældne af slagsen, den flotte gårdhave med gamle, men desværre også lidt slidte murmalerier samt forskellige informative plancher og udstillinger, som fortalte om historien, produktionen og de forskellige sherry-typer. Meget fint og informativt.   

Den efterfølgende smagning fandt sted i smagelokalet i den ene ende af det ene lagerrum og omfattede såvel introlevel som vine fra Premium-serien og vine med mere alder samt brandy. Omstændighederne var ikke til den helt store fordybelse, så smagenoterne er lidt kortfattede. Men her er, hvad vi smagte.

Sherry Fino: Lagret i minimum tre år under flor. Lys, tør og frisk. Ren i smagen, men også lidt enstrenget.

Sherry Medium Dry: Amontillado-type. Gylden i farven. Lidt sødme (45 g/l) og nøddenoter. Et fint glas, men ukompliceret.

Sherry Medium Sweet: Oloroso-type. Gylden, lidt mørkere. Mere sødme (115 g/l) og fylde, fadkarakter, blød og cremet, men også lidt enstrenget.

Don Fino: Lagret i fem år under flor. Strågul, tør og frisk, men det smages, at der er lidt mere alder ligesom der er mere tydelige noter af flor. Fin som aperitif, til tapas eller skaldyr.

Character Superior Medium Dry Amontillado: Lavet på Palomino Fino, men tilsat 5 % Pedro Ximenez, lagret i 5 år. Aromatisk og mere kompleks end Medium Dry. Mørkere gylden med fadnoter og nødder. Et udmærket glas.

Armada Superior Cream Olorosa: Tilsat 10 % Pedro Ximenez, hvilket giver lidt mere sødme, lagret i 12 år. Måske lidt sprittet i næsen, men ellers med godt med mandel. Mahognibrun, blød og cremet og med lang hale.

Pedro Ximenez Superior: Lagret i 11 år. Sød, blød og utrolig cremet, men lang hale.

Royal Ambrosante PX: Lagret i 20 år. Duft af rosiner og dadel, fed struktur, meget sød og slikken med lang hale.

Som afslutning smage vi de to brandyer Imperial og Capa Negra. Den første var lidt vel sprittet, mens Capa Negra var mere afdæmpet og med mere karakter.

Endnu et fint besøg med en udmærket smagning, hvor min favorit så afgjort var Character Superior Medium Dry Amontillado. Tak til mine kontakter i Porto, som formidlede besøget. Læs mere her.