The Judgement of Paris – ny bog om den legendariske smagning

 

Anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.

Der afholdes utallige vinsmagninger verden over hver dag. Nogle af dem er hurtigt glemt. Andre husker vi tilbage på med glæde. Og så er der dem, der er gået over i historiebøgerne.

Det sidste gælder den smagning, der fandt sted for godt 50 år siden – nærmere bestemt den 24. maj 1976 i Paris. Derfor er der nyligt kommet en flot jubilæumsbog, som hylder The Judgement of Paris, som smagningen hurtigt blev kendt som.

Lad os gå tilbage i tiden. Nygifte Steven og Bella Spurrier flyttede i 1970 til Paris, hvor han efterfølgende købte en lille vinforretning og ansatte den amerikanske journalist Patricia Gallagher som partner. Da forretningen ikke gik strygende fandt de på at supplere salget med at undervise og arrangere smagninger for at udvide kundegrundlaget. Dermed blev L’Académie du Vin etableret.

Steven Spurrier fotograferet foran sin butik (Foto: Bella Spurrier) 

Efter at være blevet introduceret til vin fra Californien opstod tanken – idéen kom fra Patricia – om at lave en smagning, hvor amerikanske hvidvine på Chardonnay og rødvine baseret på Cabernet Sauvignon blev sat op mod topvine fra henholdsvis Bourgogne og Bordeaux i Frankrig. Kendte branchefolk, sommeliers og kritikere blev inviteret, og i sidste øjeblik blev det besluttet at gøre smagningen blind. Resten er historie for amerikanerne vandt i begge kategorier til stor overraskelse for ikke at sige forargelse for de fleste franskmænd.

Den gang fandtes Instagram, Facebook og andre sociale medier ikke. Tiden var ikke digital. Men da journalist George Taber fra Time Magazine var til stede blev historien og resultatet langsom spredt. Siden skrev George Taber bogen ”Judgement of Paris”, som er ganske anbefalelsesværdig.

Den nye jubilæumsbogs indledende kapitel – efter et række fotos – fortæller hele baggrunden og de mange overvejelser bag smagningen, og om hvordan de rejste rundt og besøgte vingårde i Californien, smagte sig frem og derved fandt frem til vinene, som skulle deltage i smagningen. Og nej, det foregik ikke helt som i den ellers glimrende spillefilm ”Bottle Shock”, hvor Alan Rickman spiller rollen som Steven Spurrier.

I et senere kapitel ser de to arrangører tilbage og reflekterer over eventet og dets betydning, som nogen har kaldt for en tsunami. Det samme gør en lang række vinpersonligheder. Der er mange gode betragtninger, men i sagens natur også mange gentagelser. Vi har ligesom forstået budskabet, og i længden bliver det lidt trættende med de mange vidnesbyrd.

Der er også et tilbageblik fra winemaker Warren Winiarksi fra Stag´s Leap, som vandt blandt rødvinene. Han kaldte det for et Kopernikus øjeblik, men henvisning til den polske astronom, som vendte op og ned på verdensbilledet ved at placere solen og ikke jorden i centrum. Et andet udsagt lød: “Not bad for kids from the sticks!”. Ikke dårligt gået, at børn fra bøhlandet kan revolutionere vinkortet.

Et ganske fint billede på, hvad det var der rystede vinverdenen. For som vinkritikeren Oz Clarke beskriver det i sin artikel:

“A wine called Chateau Montelena Chardonnay from the warmer end of the Napa Valley beat the Meursaults and the Puligny-Montrachets. A Stag’s Leap Wine Cellars Cabernet Sauvignon 1973 from the cooler southern end of the Napa Valley beat the Mouton Rothschild and the Haut-Brion. The young pretenders of California had beaten the French elite. The young guns had modelled their wines on the French classics, and then taken them on in open combat and had won. Bordeaux and Burgundy had lived in the belief that they possessed a God-given right to produce the world’s finest wines on ancient sites solemnized by time. Well, they didn’t. Not any more.”

Foruden at ryste vinverdenen dannede smagningen også siden skole, hvor eksperimentet blev gentaget eller andre landes vine blev smagt op mod franske eller andre, f.eks. som det skete med chilenske vine i Berlin i 2004. Senest har der være afholdt en ”1976 Redo”-smagning i New York i marts i år, som foruden Cabernet og Chardonnay også omfattede vine på Chenin Blanc og Syrah (læs mere i en artikel fra Wine Enthusiast her).

Men desværre er der også mange smagninger, som blot forsøger at få lidt spotlight ved at sammenligne sig med Paris-smagningen uden at have så meget at have det i. Mange vil gerne have lidt af effekten.

Set positivt var smagningen også med til etablere samarbejder mellem Bordeaux og Californien. Det gælder f.eks. Opus One, som blev grundlagt af Baron Philippe de Rothschild og Robert Mondavi, ligesom winemakere rejste begge veje over Atlanten for at lære af hinanden.

Der blev sat skub i vinproduktionen i Californien. Hvor der i 1976 kun var omkring 40 vinproducenter i Californien fulgte et boom, der forvandlede regioner. Dette skyldes selvfølgelig ikke kun smagningen i Paris, men også større fokus i USA med bl.a. lanceringen af vinblade som Wine Advocate og Wine Spectator samt Parkers lancering af 100-point skalaen, som Kelly White gør opmærksom på.

Artiklen ”Eight Events That Shook the Wine World” er også ganske interessant. Foruden smagningen i Paris fortælles kort om emner som 1855 klassifikationen I Bordeaux, Phylloxera, indførelsen af ståltanke, Robert Parkers 100-point skala og endelig klimaforandringerne.

Interessant nok bliver spørgsmålet om, hvorvidt betegnelserne ”Old world” og ”New world” stadig er relevante bragt på banen. Hvor der en gang måske var en større forskel på vine fra Europa og f.eks. USA, Chile, Argentina og Australien, kan det være sværere at skelne dem i dag, Som David Gleave (MW) foreslår bør man måske i stedet tale om Europæisk vin og ikke-Europæisk vin. For ikke at tale om, at der i dag findes kvalitetsvine fra mange andre lande verden rundt end de traditionelle. Det man f.eks. forvisse sig om ved at bladre i tidligere og den nyeste udgave af det store Vin Atlas.

Lad mig slutte med lidt refleksioner om smagninger – og det at smage blindt. Som det fremgår af historien om Paris smagningen, er det absolut givende at smage med færrest mulige forudfattede meninger om vinene. Eller med mindst mulig bias, for nu at bruge et af tidens populære begreber. Derfor blindsmages der. Derfor eksperimenteres der også med sorte glas, så man ikke engang kan se farven.

Når jeg deltager i smagepaneler som f.eks. ved testsmagninger i Din Vinguide eller som dommer ved den portugisiske vinfestival Essencia do Vinhos Top 10 smagning, foregår det derfor helt blindt. Men de fleste smagninger, jeg deltager i eller selv arrangerer, er semiblinde. Det vil sige, at vi kender vinene, men ikke den rækkefølge, vi smager dem i. Også her kan der fremkomme overraskelser som i tilfældet Paris. Brands, som jeg umiddelbart ikke ville vurdere så højt kan overraske – andre kan skuffe. Så ja det er en god øvelse at smage blindt.

Men det kan også være en udfordring, hvor ens viden og smageevner bliver sat på prøve. Man vil nødigt som professionel tage helt fejl og bortdømme en topvin eller omvendt. Eller vurdere en vin fra Frankrig til at være Australsk. Det handler Raymond Blakes artikel ”A Day in the Life of a Blind Taster…” netop om. Her skriver han ærligt om udfordringen og sine fejlvurderinger ved en stor blindsmagning, som bl.a. omfattede vine som Pétrus, Sassicaia, La Tâche, Mouton, Seña, Opus One, Grange og Solaia. Og ikke nok med det. Han offentliggør også sine point og sammenligner med gennemsnittet ved smagningen.

”The Judgement of Paris” er en flot og rigt illustreret bog. Der er mange tankevækkende betragtninger, og den giver god insidervinden om smagningen i Paris. Men den er også lidt vel meget en coffee table book, der er ganske fin at have liggende og bladre i, men måske knap så spædende at læse fra enden til anden. Vil man gerne blive klogere på, hvad der foregik den gang i Paris, vil jeg anbefale George M. Tabers bog.

”The Judgement of Paris” er selvfølgelig dedikeret til Steven Spurrier, som døde i 2021, og som desuden grundlagde forlaget Academy du Vin Library.

 

”The Judgement of Paris. The 1976 Event that shook the Wine World”. Academy du VinLibrary 2026,192 sider.