Historien om portvin kan fortælles på mange måder. Da Poças for et par år siden fejrede deres 100 års
jubilæum, valgte de at gøre det med en flot bogudgivelse, der fortæller
historien om portvin gennem 100 objekter, der på forskellige vis relaterer sig
til portvin.
Opskriften er sådan set enkel og set før. Et flot foto af
hvert objekt uden forstyrrende baggrund. Og så en kort tekst, der på glimrende
vis fortæller om tingens anvendelse og betydning – og det gerne på en poetisk
og lettere filosofisk måde samt etymologisk, hvilket vil sige med forklaringer på
selve navnets betydning og oprindelse.
Som eksempel på metoden kan nævnes et gammelt håndsving, der
blev brugt til at røre rundt i vinen i de store balseiros. På
portugisisk hedder den en sarilho, hvilket faktisk i overført betydning
også kan betyde noget problematisk. Udtrykket que sarilho kan f.eks.
oversættes med ”hvor træls”! I portvinskælderen er der netop tale om en teknisk
anordning, som løste et problem. Og sådan går teknik, ord og betegnelserne hånd
i hånd gennem bogen.
Vi kommer langt omkring. Vi er i marken med beskærersaksen,
sprøjten til Bordeaux-væske og kurvene til druerne. Vi er i kælderen med de forskellige
fadtyper, druepressen og den såkaldte abekat, macaco - den træstav, som
bruges til at presse ”hatten” ned, når druerne er i karret. Vi er også på
bødkerens værksted og præsenteres for alle hans værktøjer, på kontoret med
gamle stempler, pengeskab og regnskabsbøger, og vi følger vinens vej ud til
forbrugeren med demijohns, portvinstang, proptrækker, reklameartikler, flasker,
glas og sågar cigarer. Tilbehøret skal jo være i orden.
Nogle af tingene er rene kuriositeter, der fortæller små anekdoter
som den gamle label med en sort kat, som grundlæggeren Manoel Poças satte i
produktion, fordi han var overtroisk og en dag kom til at køre en kat ned. Et
ark papir med gamle reklameslogans, som blev brugt til radiospots. En lille
statue af statsmanden og portelskeren Winston Churchill eller en tønde, der var
ombord de gamle Barcos Rabelos, men som blev brugt til opbevaring af fisk og
ikke portvin.
Andre af de udvalgte ting er nok mest interessante for
håndværkere eller historikere som det metalstativ, bødkeren kunne placere
tønden på under arbejdet for blot at nævne et eksempel. Men tilsammen giver de
et fint billede af den mangfoldighed af værktøjer, ekspertiser og
håndværksmæssige kunnen, som på en eller anden vis har været brugt eller stadig
indgår i fremstillingen af portvin. Vi får et fint kig tilbage i tiden til den
gang, der vitterligt var tale om et håndværk, og så den mekanisering som fulgte
med mekaniseringen og maskinernes indtog – hvad enten det er den røde Bedford-ladvogn,
som kører plukkeholdet ud i marken og druerne retur, de første propmaskiner, den
kendte røde Titan-druepresse i kælderen eller skrive- og regnemaskinen på
kontoret. ”Tasting the Test of Time”, som bogens undertitel lyder.
Der er sket meget på 100 år – også langt mere end bogen
fortæller. Men det er en herlig romantisk oplevelse at dvæle ved fortiden i selskab
med Poças.
”100
Years 100 Objects. Tasting the test of Time” har tekst af Emílio Remelhe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar