Besøg i Gaia 1 - Niepoort

 

De smagte vin var sponseret af producenten

 

Omkring Sankt Hans gik turen atter til Porto for at deltage i et par event arrangeret af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, og den festlige fejring af São João. Men der blev også tid til lidt besøg hos portvinshuse samt snak med gode bekendte og smagninger. I dette og de tre næste indlæg vil jeg kort omtale fire gode besøg med lidt noter - dog uden pointgivning.

Første sted, vi besøgte, var Niepoorts dejlige kælder i Gaia, hvor jeg har været et par gange før (læs her). Da Stefano Marello desværre ikke var på toppen, blev vi i stedet modtaget af José Gomes, som gav os en hurtig rundvisning i såvel overetagen med alle fadene som underetagen med gamle flasker og demijohns.

Derefter blev vi indbudt til en fin smagning, hvor Daniel Niepoort stødte til. Vi indledte med et friskt glas Kombo Viva Rosé med fin tesmag. Derefter fulgte en god række af vine og portvine, hvor vi kom lidt rundt i typer og regioner:

Pico Branco 2020 (Azorerne): Blend af Verdelho, Arinto dos Acores og Terrantez do Pico, lavet i samarbejde med Tito Silva. Ekspressiv med saltet og mineralsk indtryk, pære og lidt tropisk underlag. Frisk og fyldig i munden med citrus, lidt tropiske frugter, god mineralitet og lidt tang, saltet hale. En flot vin.

Goncales Faria Branco 2017 (Bairrada): Blend af Bical og Maria Gomez. Strågul med duft af æbler, lidt urter og smør fra den malolaktiske gæring. Tør og elegant med fin syre, kompleks, lang og nærmest lidt tannisk hale med citrus. En dejlig gastronomisk vin.

Bastardo 2020 (Douro): Lys teglrød. Floral med røde bør, især jordbær, krydret og rig på frugt, på en gang let og lidt rustik, let krydret hale.

Quinta de Nápoles 2018 (Douro): Økologisk blend fra gamle vinmarker (Vinhas Velhas) med sorter som Tinto Cão, Touriga Franca, Tinta Amarela, Touriga Nacional, Tinta Francisca og Sousão. Mørk rubin med brombær og andre mørke bær, krydret. Fyldig i munden med mørke bær og lidt frugtmarmelade, kompleks, pænt med flot integrerede tanniner.

Dry White Port: Frisk og relativ fyldig, honning, abrikos og smørnoter. Virker umiddelbart ikke så tør igen.

White Colheita 2012: Ravfarvet, lys. Mandel, honning og abrikos. Dejlig balance med flot syre, tør stil. Et dejligt glas.

Moscatel do Douro 20 års (Douro): Lys gulgrøn. Ikke så ekspressiv i næsen. Fyldig og intens i munden med citrus, mandel og tørrede frugter, tør af en moscatel at være, flot forfriskende syre og lang hale.

10 års Tawny: Rødbrun. Kirsebær og lidt tørrede frugter i næsen. Røde bær, mandel, kirsebær, høj syre og lang hale.

Colheita 2010: Mørk ravfarvet, lidt lukket i næsen. Flot syre, stadig en lille rest røde bær, florale noter, mandel.

LBV 2018: Mørk rubin. Fin ekspressiv med solbær og hyldebær, lidt urtet. Høj syre, der næsten overdøver frugten, mørke bør, lidt mørk chokolade og kaffenoter. Skal lige have lidt tid, men flot potentiale.

Vintage 2015 (½ flaske): Mørk rubin, lilla kant. Mørke bær, florale noter og godt krydret. Krydret og lidt urtet i munden, men også med fin frugt, høj syre og godt med tanniner, lang hale med høj syre og tanniner.

Læs mere om Moscatel do Douro her.

I næste indlæg gælder det et besøg hos Nicolau de Almeida.