Besøg på Château Lynch-Bages

 

Under vores ophold i Bordeaux i sommerferien blev det også til en udflugt til Haut-Médoc med de mange kendte vinslotte. Haut-Médoc strækker sig over ca. 60 km fra udkanten af Bordeaux by mod nordvest langs især Gironde-floden. Kører man ad D2-vejen kommer man igennem de berømte appellationer Margaux, St. Julien, Pauillac og St.-Estèphe.

Vi havde i forvejen lavet en aftale på Château Lynch-Bages i Pauillac, men benyttede selvfølgelig lejligheden til at ose lidt undervejs på køreturen, hvor slottene ligger tæt i og omkring de små landsbyer. Château Margaux, Château Palmer, Château Beychevelle, Château Pichon Baron og Château Latour for blot at namedroppe en håndfuld af de mest prestigefyldte.

At det lige blev Lynch-Bages, vi besøgte, er ingen tilfældighed. Som ekspert i portugisisk vin har jeg mange gode kontakter i Portugal, og en af dem, Quinta do Crasto i Douro, samarbejder med det franske slot. Det sker i form at brandnavnet Roquette & Cazes, som er familienavnet for ejerne af henholdsvis Quinta do Crasto og Château Lynch-Bages. Samarbejdet og selskabet bag blev etableret i 2002, og idéen var så at sige at lave Douro-vin a la francaise – eller som Jean-Michel Cazes har udtrykt det:

“Making a great wine using the Douro grape varieties, a wine with body and complexity which combines the power and the sun of Portugal with the elegance and finesse of Bordeaux.”

Der produceres i dag to vine, hvor druerne altså kommer fra Douro, mens det franske slot leverer winemakerekspertise: Roquette & Cazes og Xisto.

Men tilbage til Lynch-Bages i Pauillac. Slottets historie går langt tilbage. I det 17. århundrede begyndte der at blive lavet vin på stedet, som efterfølgende fik navnet Domaine de Bages. Århundredet efter ankom irske John Lynch til Bordeaux, og hans søn Thomas købte Domaine de Bages i 1750. Deraf altså det nuværende navn. I 1930´erne blev slottet købt af Jean-Charles Cazes, som var født i Pauillac, og siden har slottet være i Cazes-familiens besiddelse. Familien købte efterfølgende også andre ejendomme i område; ChateauOrmes de Pez i naboappellationen Saint-Estèphe blev købt allerede i 1940, og ChateauHaut Batailley ligeledes i Pauillac fulgte i 2017.

Har man forventning om at møde et gammelt slot, når man ankommer til Château Lynch-Bages, kan man godt blive skuffet. De gamle bygninger fra sidst i det 16. århundrede ligger nemlig skjult bag nye, store bygninger. Vil man have et glimt af dem, skal man derfor bevæge sig om på bagsiden.

I 2007 blev der igangsat et stort renoveringsprojekt med amerikanske Chien Chung Pei (manden der også stod bag Grande Louvre) som arkitekt. Om resultatet kan det siges kort. Det er stort. Det er glas og stål. Og det er moderne. 

Vi så først receptionsområdet på øverste etage, hvor druerne modtages og afstilkes, hvorefter de sendes en etage ned til de mange gæringstanke. Og endelig på den nederste etage lagringsfaciliteter med bl.a. 2.500 fade. Det hele fungerer ved tyngdeloven, så energiforbruget mindskes. I et lille hjørne var der også en historisk udstilling med de gamle maskiner og redskaber, som  tidligere blev brugt.  

Lynch-Bages råder over godt 110 hektar vinmarker – nærmere bestemt 105 hektar med røde druer og 7 hektar med grønne. Jordmæssigt er der primært tale om grus eroderet fra Pyrenæerne og bragt til området via Garonne- og Girondefloden, hvor det er aflejret oven på et lag kalksten. Med 71 % udgør Cabernet Sauvignon den største andel af de røde druer,  derefter følger Merlot (ca. 22 %) og endelig lidt Cabernet Franc og Petit Verdot. Bland de grønne er det Semillon og Sauvignon Blanc, der dominerer nogenlunde ligeligt, mens Muscadelle udgør ca. 20 %.

To tredjedele af druerne går til produktion af topvinen Château Lynch-Bages, men derudover laves der også en andenvin kaldet Echo de Lynch-Bages samt hvidvinen Blanc de Lynch-Bages. 80 % af produktionen sælges en primeur.

Pauillac regnes af flere for den ypperste af de små kommuner og appellationer i Bordeaux. Det gælder f.eks. Hugh Johnson og Jancis Robinson, som i deres Vinatlas endvidere skriver:

”…mange rødvinselskere ville sige, at stort set alle vine fra Pauillac er indbegrebet af den smag, de søger – en kombination af frisk, blød frugt, eg, stringens, tørhed, raffinement sammen med substans, en smert af cigarkasse, en antydning af sødme og – frem for alt – kraft og langlivethed.”

Dertil kommer, at hele tre af de fem Premiers Cru i klassifikationen fra 1855 ligger i Pauillac; Château Lafite, Château Latour og Château Mouton Rothschild. Det er selvfølgelig en smagssag, om man er enig med Johnson og Robinson, eller om man foretrækker endnu mere power og rustikke karaktertræk i St.-Estèphe, lidt mere elegance fra Saint-Julien eller den bløde elegance i Margaux for nu groft at generalisere.

Der kan siges og skrives meget om den gamle klassifikation med dens opdeling i fem Cru´er. Men uanset, hvad man måtte mene om det rigide system, kan de fleste vist være enige om, at der findes slotte, som kvalitetsmæssigt er bedre, end deres placering umiddelbart angiver. Et velkendt eksempel er 3. Cru vinene fra Château Palmer, men efter min og andres mening gælder det også for Château Lynch-Bages, som er placeret i 5. Cru.

Efter den glimrende rundvisning fik vi en lille smagning i form af hver af de tre topvine fra de tre slotte, som Cazes-familien ejer.

 

Chateau Ormes de Pez 2016, St.-Estèphe

Blend af 42 % Cabernet Sauvignon, 51 % Merlot, 6 % Cabernet Franc og 1 % Petit Verdot. Mørk rubin med lys kant. Fin duft med solbær, mørke blommer og florale noter. Dejlig drikkeklar med mørke bær, solbær, fin balance og godt med tanniner til et forsat liv. De har meget Merlot på Pez, så bruger derfor mere end normalt for vine fra venstre bred, som derfor nok også fremstår blødere end andre vine fra St.-Estèphe.

 

Chateau Haut Batailley 2018, Pauillac

Blend af 59 % Cabernet Sauvignon og 41 % Merlot. Mørk rubin med lys kant. Solbær og blyantspids, mineralsk. Lidt ungdommelig råhed med tanniner, der sætter sig, høj syre. Brug for tid, flot potentiale.

 

Chateau Lynch-Bages 2014, Paulliac

69 % Cabernet Sauvignon, 26 % Merlot, 3 % Cabernet Franc og 2 % Petit Verdot, 18 måneder på fad, hvoraf 75 % er nye. Mørk rubin, lidt lys kant, tæt. Solbær og andre mørke bær, skovbund og svampe samt lidt cigarkasse. Moden frugt i munden, solbær, godt med bløde, velintegrerede tanniner, lang dejlig hale. En flot vin, som kan drikkes nu, men også stadig har stort potentiale.

 

Efter smagningen nød vi frokosten på Café Lavinal på torvet lige uden for hovedbygningen, hvor der også er en lille vinbutik. Og ja, vi købte en flaske med til aftensmaden, ligesom vi til frokosten tog en flaske Roquette & Cazes. Det var nu en gang samarbejdet med portugisiske Quinta do Crasto, som var årsagen til besøget. Så det skulle da bare mangle.

 

Læs om mit seneste besøg på Quinta do Crasto her.