Gensyn med Quinta do Bom Retiro

Efterårsferiens tur til Portugal bød på et gensyn med Quinta do Bom Retiro – den ene af flere dejlige quintaer i Douro tilknyttet portvinshuset Ramos Pinto.

Ramos Pinto har i alt fire quintaer: Quinta do Bom Retiro i Torto-dalen i Cima Corgo, Quinta de Ervamoira ved Côa-floden i Douro Superior, Quinta dos Bons Ares i højderne i Douro Superior og Urtiga, som dog mere er at regne for en enkeltmark med en lille bygning på tilknyttet Bom Retiro og med gamle terrasser med vinstokke, der i gennemsnit er 100 år gamle, og som dyrkes økologisk.

Faktisk findes der to quintaer lige ved siden af hinanden med navnet Bom Retiro, da den oprindelige ejendom blev splittet i to. Den anden hedder dog Quinta do Bom Retiro Pequeno, ejes af Symington Family Estates og er tilknyttet deres brand Warre´s. Quintaerne ligger fint beskyttet i en lille dal ved Torto-floden, og udsigten over dalen er da også fantastisk, når man kører ind gennem porten.

Quinta do Bom Retiros historie går tilbage til starten af 1700-tallet. Grundlæggelsesåret kendes ikke præcist, men i 1772 bliver den solgt af den oprindelige ejer til João Henrique de Magalhães, som eksporterede portvin. Langt senere, i 1919, var det så Adriano Ramos-Pinto, der købte quintaen og hermed startede dens tilknytning til Ramos Pinto. Stifteren af portvinsfirmaet var også lidt af en levemand, som begik sig mellem kunstnere, bohemer og skønne kvinder. Rygterne vil vide, at han også brugte Bom Retiro, stedet det er dejligt at trække sig tilbage til, når han muntrede sig med kvinder fra Paris.

Første gang jeg besøgte Quinta do Bom Retiro var i 2011, hvor jeg sammen med bestyrelsesmedlemmer fra The Vintage Port Club havde nogle hyggeligt timer sammen med Ramos Pintos daværende, men nu pensionerede direktør og winemaker João Nicolau de Almeida. Her smagte vi bl.a. enkeltdrue fadprøver fra 2011 lavet på henholdsvis Touriga Francesa, Touriga Nacional og Tinta da Barca.

Ramos Pinto har flere gange eksperimenteret med at lave enkeltdrue portvine, som selvfølgelig aldrig har været i handelen, men blot brugt internt og ved særlige smagninger. Fire år senere inviterede vi derfor João til en smagning i klubben, hvor vi blandt andre spændende flasker smagte fem forskellige udgaver af Vintage 1983 – første det klassiske blend, som blev deklareret og sendt på markedet, og efterfølgende fire enkeltdrueudgaver lavet på henholdsvis Tinta Barroca, Tinta Roriz, Tinta Franca og Touriga Nacional. Læs mine noter fra smagningen her.

Traditionen tro, fristes jeg til at skrive, blev der også denne gang budt på enkeltdrue portvin i form af nogle batches fra årets høst herunder et par rene Touriga Nacional prøver.

Inden da gik vi en lille tur i haven med den skønne gamle swimmingpool – efter sigende den første, der blev anlagt i Douro, men i dag mere at sammenligne med et havebassin – og derefter kælderen, hvor høsten nyligt var overstået. Indenfor bød eksportmanager Nuno Sampaio Maia og port blender Thomas Rogerson på en dejlig smagning med tre temaer. Først tre Vintage med lidt alder, derefter tre helt unge og endelig som nævnt nogle fadprøver fra 2021. Og så sluttede vi med deres 20 års Tawny, som netop er baseret på druer fra Bom Retiro.

Følgende vine blev smagt under besøget:

Ramos Pinto Vintage 1997: Mørk rubin, lys kant. Åben i næsen med mørke bær, mørk chokolade, krydret, floral. Krydret, floral med fint med bær, medium sødme. Har åbnet sig, men stadig med masser af år foran sig, fine bløde tanniner.

Quinta de Ervamoira Vintage 2007: Mørk rubin, sort og uigennemsigtig. Intens med meget koncentreret frugt, mørke bær, krydderurter, har stadig brug for tid.

Ramos Pinto Vintage 2007: Mørk og tæt rubin med rød kant. Diskret i næsen med røde bær. Fin balance, pænt med tanniner, krydret bid i enden, mere elegant.

Quinta de Ervamoira Vintage 2017: Mørk sort og tæt. Frisk frugt dominerer, fyldig, godt med tanniner. En meget lovende baby, der har mange år foran sig.

Ramos Pinto Vintage 2017: Mørk rubin, tæt, lilla kant. Frisk frugt, florale noter, røde bær, elegant og godt balanceret, pænt med integrerede tanniner.

Bom Retiro Vintage 2018: Blend af 62 % Touriga Nacional, 28 % Touriga Franca, 5 % Vinhas Velhas, 3 % Barroca og 2 % Sousão. Meget tæt, mørk rubin, lilla kant. Røde bær, florale noter, mørke kirsebær, brombær, mynte, krydret, flot balance, fin syre, krydret og pebret hale. Flot vin med godt potentiale.

Slutteligt smagte jeg så tre portvins fadprøver fra høsten 2021: Rio fra Bom Retiro, Touriga Nacional fra Bom Retiro og Touriga Nacional fra Ervamoira. De to sidstnævnte var meget spændende og lovende, men det er dog endnu for tidligt at sige om de vil blive brugt i et kommende vintage blend.

Master Class med IVDP

De smagte vine er sponseret af IVDP og producenterne

 

Portvinsinstituttet, IVDP, har for vane at fejre portvinens dag (Port Wine Day) den 10. september med smagninger og andre arrangementer i Porto og Douro. Datoen er valgt, da det var denne dag, at regionen blev demarkeret tilbage i 1756.

I år og sidste år har markeringen været på lavt blus grundet Corona. For at råde lidt bod på dette valgte instituttet nyligt at invitere vinskribenter og -journalister fra de vigtigste eksportlande til en online Master Class. Da Danmark er placeret som nummer syv på listen baseret på markedsandele var jeg også blandt de inviterede, som sad klar med de tilsendte flasker.

Smagningen blev ledet af Paulo Russel-Pinto fra IVDP, mens den enkelte præsentation af vinene (ses bort fra en enkelt) var lagt i hænderne på inviterede gæster fra de forskellige producenter.

Inden selv smagningen bød præsidenten for IVDP, Gilberto Igrejas, velkommen, og han fortalte lidt om traditionen med at lave Master Class i forbindelse med Port Wine Day og dagens arrangement. Derefter forklarede Paulo Russel-Pinto kort om regionen og om IVDP´s opgaver, som med de engelske betegnelser kan opdeles i fire: Inspection, Control, Certification og Promotion.

Nedenstående vine blev smagt over et par dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Noval Fine White Port præsenteret af Patrícia Bastos:

Blend af 2 og 3 års hvid portvin baseret på Malvasia Fina, Gouveio, Rabigato og Códega. Medium sød, da Noval også laver en extra dry hvid og en helt sød Lágrima.

Lys gullig med fint skær. Blomster, honning, abrikos, fersken og lidt krydderi. Fin fylde i munden med citrus, blomster, lidt fersken og abrikos samt honning, delikat, halvtør, god syre og fin balance, lang hale. Velegnet som aperitif eller til porttonic (87).

 

Dalva 20 års Dry White præsenteret af Cátia Pinto:

Dalva er kendt for sine dejlige hvide portvin med alder, hvad enten vi taler om de tørre udgaver, serien af golden whites eller Colheitas.

Ravgylden, flot skær. Mandel, citrus, grape, honning, blomster, lidt tørret abrikos, krydderier. Blød i munden med mandel, citrus, tørrede abrikoser og blomster, frisk, elegant, let saltet, syren kommer i anden omgang, let men med underlæggende kompleksitet, tør hale med høj syre. Et dejligt glas brugbart som aperitif, til sushi eller foie gras (92).

 

Churchill´s 10 års Tawny præsenteret af Catarina Machado:

10 års Tawny fås i mange forskellige udgaver, hvad angår balancen mellem frugt- og fadnoter. Churchill´s prioriterer den primære frugt og lagrer derfor første portvinen på store fade, derefter mindre.

Rødbrun med lys kant. Frisk og ungdommelig næse med modne kirsebær, ribs, tørrede frugter, appelsinskal og lidt nødder og peanuts. Frisk og dejlig med bær og primær frugt, men også begyndende fadnoter som nødder og tørrerede figner, fin balance og lang tør hale (89).

 

Quinta Santa Eufêmia 30 års Tawny:

Santa Eufêmia på sydsiden af Douro mellem Régua og Pinhão, og der har været produceret portvin fra ejendommen siden 1894.

Lys orangebrun, orange skær. Intens og lidt tung næse med nødder, appelsinskal, tørrede figner, lidt farin og træ samt godt krydret med kanel, karry og balsamico, på andendagen lidt vel meget balsamico og lidt kemiske noter. Fyldig og kompleks i munden med balsamico, nødder, tørrede frugter og farin, forbløffende høj syre som kommer midtvejs med lidt bid, let cremet struktur, lang hale med syrebid (93).

 

Pacheca LBV 2014 præsenteret af João Silva e Sousa:

Pacheca er placeret i Baixo Corgo lige overfor Regua og derfor i lidt køligere klima. De har især gjort det i Tawny med alder, men i nyere tid også i LBV og Vintage.

Mørk rubin, næste uigennemsigtig, rød kant. Let parfumeret næse i første omgang, kirsebær og hindbær, solbær, blommer og frugtgrød, lidt mørk chokolade og mokka samt lidt krydderurt og mynte. Blød i munden med et friskt og markant syrebid, fin frugt, bløde tanniner, lidt til den søde side, men fint balanceret med syren (89).

 

Portal Vintage 1995 præsenteret af Paulo Coutinho:

1995 har sådan set god kvalitet, men blev dog ikke et klassisk år – måske primært fordi det fulgte 1994. Men der er god vintage portvin at hente i årgangen, som samtidig var den første Vintage, winemaker Paulo Coutinho stod i spidsen for på Portal.

Mørk rubin, medium intens, lys kant. Krydret og intens næse med moden frugt, kirsebær, mørk chokolade og lavendel. Blød og rund i munden, dejlig cremet struktur og ok kompleksitet, lidt til den søde side, godt med moden frugt og friskhed, jordbær, skovbær, bløde tanniner og lang krydret og pebet hale. Fint glas, som stadig har potentiale (92).

Med Dominic Symington på Børsen

 

Danmarks største og ældste portvinsfestival fandt vanen tro sted den første mandag i november. Sidste år var der dog desværre ingen festival på grund af nedlukning, så det var rart at være tilbage i Børsens vante omgivelser.

Foruden den åbne smagning over flere runder havde Henrik Oldenburg også i år inviteret til en særlig smagning for pressefolk og vinskribenter. Jeg har haft den fornøjelse at deltage i disse pressesmagninger (Oldenburg ønsker ikke at bruge det engelske masterclass) gennem adskillige år med så prominente gæster som João Nicolau de Almeida (Ramos Pinto), Johnny Graham (Churchill´s), Dirk Niepoort (Niepoort), Ana Rosas og Jorge Rosas (Ramos Pinto), Jim Reader og Elsa Couto (Dalva), Carla Tiago (Burmester), Cristiano van Zeller (den gang Quinta Vale de Maria) og Dominic Symington (Graham´s, Dow´s mv.).

Sidstnævnte var igen i år inviteret til smagningen, som en form for ”afskedshilsen”, idet han i maj 2020 fyldte 65 år, og derfor ifølge de interne firmaregler i Symington Family Estates nu er gået på pension. Præsentationen af Vintage 2019 tidligere i år var således helt overladt til den 5. generation af familien. Men selv om Dominic altså ikke længere udadtil vil præge firmaet og væres overordnet ansvarlig for det danske marked, vil han dog stadig dukke op rundt om, ligesom han er en del af familieselskabets advisory board.

Selv mødte jeg Dominic første gang til en winemakers dinner med Graham´s i The Vintage Port Club i tilbage i 2009, og siden er det blevet til adskillige gensyn i Danmark og Portugal, ligesom jeg har interviewet ham flere gange. Her skal blot nævnes to særlige mindeværdige gange: Et besøg med overnatning på Quinta do Vesuvio i 2011, hvor vi fik en dejlig aften sammen med en afslappet Dominic på terrassen. Og en tur til Quinta do Ataíde og Quinta dos Canais i 2015 (læs her), hvor jeg efterfølgende blev inviteret hjem til lidt efterhygge i hans private bolig.

Tilbage til årets pressesmagning på Børsen. Temaet var formuleret som ”Vintages of my time” og omfattede dels årgange med særlig betydning for hans aktive karriere og dels brands og quintaer, som han har haft en særlig tilknytning til. Det sidste gælder f.eks. Quinta da Cavadinha, som hans far administrerede, og hvor han derfor havde opholdt sig en del gennem opvæksten. Og det gælder Quinta do Vesuvio, som han selv har været ansvarlig for – første gang netop i år 1994, som vi smagte.

Dominic kommenterede undervejs vinene og leverede forskellige anekdoter. 1963 huskede han f.eks. tydeligt fra sin barndom, da der var sne i Douro. 1995 kaldte han for et år, der burde være deklareret, men altså ikke blev det, ligesom 2011 var repræsenteret af Cockburn´s, da det var første årgang efter Symingtons køb af portvinsmærket.

Følgende vine, som alle kom direkte fra Symingtons egen kælder, blev smagt og kommenteret:

Dow´s Vintage 1963: Rødbrun med lidt mørkere kerne og transparant kant. Tobak, cigarkasse og læder i næsen, skifter lidt med tiden, en overgang også med lidt apotekerduft. Krydret med lidt jordbær, god intensitet, flot struktur og fin syre alderen taget i betragtning, elegant og tør (94).

Graham´s Vintage 1970: Mørk og intens mahognibrun med lys kant. Røde bær, jordbær og lidt tørrede frugter. Jordbær, mynte, til den sødere side, fin balance mellem frugt og syre, god struktur. Stadig med år foran sig (95).

Dow´s Vintage 1977: Rubinrød til mahogni, mørk kerne, lys kant. Mørke bær, brombær og lidt læder i næsen. Blød og tør i munden med fint med frugt, høj syre, i anden omgang krydret og pebret, bløde tanniner (95).

Warre´s Vintage 1980: Mørk rubin til rødlig, tæt og koncentreret, uigennemsigtig, lys kant. Frisk næse med mørke bær og urtet, men desværre også lidt tendens til fejl. Kraftig og fyldig med pænt med tanniner (88).

Graham´s Vintage 1985: Mørk rubin med rødlig kant, tæt og uigennemsigtig. Ekspressiv næse med solbær, brombær og mørk chokolade. Dejlig i munden, let cremet med mørke bær, mynte og mørk chokolade, flot balance og stadig med flot potentiale (95).

Quinta do Vesuvio Vintage 1994: Mørk rubin, rødbrun kant. Mørke bær, eukalyptus og krydderurter. Masser af moden frugt og mørke bær, balanceret med lidt friske urter og eukalyptus, lang pebret og krydret hale, pænt med bløde tanniner, stadig med potentiale (94).

Warre´s Quinta da Cavadinha Vintage 1995: Mørk rubin, lys rødlig kant. Frisk næse med krydderurter, brombær, mørk chokolade og mokka. Fin fylde i munden, til den elegante side, høj syre, bidder lidt (92).

Warre´s Vintage 2000: Mørk rubin, lys lilla kant. Ekspressiv og frisk næse med solbær, brombær, mynte, mørk chokolade og florale noter. God fylde med mørke bær, elegant og floral, delikat, godt med tanniner, fint potentiale og pænt krydret i halen (94).

Dow´s Vintage 2007: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Ekspressiv med masser af frisk frugt, mørke bær, mynte og andre friske krydderurter, mørk chokolade, tør, stadig forbavsende ungdommelig og med stort potentiale (96).

Cockburn´s Vintage 2011: Mørk rubin, lys lilla kant. Mørke bær især solbær, cassis, violer og moden frugt i næsen. Tæt med gode struktur, solbær og andre mørke bær, florale noter, krydret, godt med integrerede tanniner, pebret hale, stort potentiale (94).

Dow´s Vintage 2011: Mørk rubin, lilla kant. Frisk og ekspressiv næse med masser af mørke bær. Intens i munden med solbær, mørk chokolade og krydderurter, kraftige tanniner til en meget langt liv (96).

Graham´s Vintage 2017: Mørk, næsten sort, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af frisk frugt og mørke bær i næsen. Silkeblød i munden med solbær og andre mærke bær, let krydret, godt med integrerede tanniner, fint potentiale (95).

Dominic Symington, flankeret af Mariana Botto og Gustavo Devesas.

Alt i alt en dejlig smagning med fantastiske vine. Og mon ikke fremtiden byder på et gensyn med Dominic Symington og hans fortælleglade – om ikke i Danmark, så i Porto eller Douro? Det håber jeg i al fald.

Inden og efter pressesmagningen blev det til lidt blandet smagning rundt om ved den åbne messe – samt ikke mindst et gensyn med gode bekendte fra Portugal og de mange importører. Der blev ikke taget noter, så derfor kun lidt afsluttende namedropping.

Lige inden fik jeg således hilst på Pedro Carneiro fra Blackett og smagt såvel den tørre Extra Dry White og den altid glimrende 40 års Tawny. Og jeg fik hilst på de to gode venner Carlos Flores dos Santos og Alvaro van Zeller, som var til stede med deres brands Andresen, Palmer og Maynard´s.

Hos Dalva smagte jeg deres hvide Colheita 2011 og hos Poças et spændende initiativ i form af en Colheita fra 2006 i to forskellige udgaver: En mørkere og mere frugtpræget, lagret på store fade, Balseiros. Og en mere brunlig udgave lagret på mindre Barricas (pipas) og derfor længere henne i oxideringsprocessen. Et fint påfund for nysgerrige, der gerne vil se, dufte og smage den forskel, som størrelsen af fad bevirker.

Efter pressesmagningen fik jeg hilst på Filipe Marinho fra Quinta da Devesa og smagt deres Colheita 1944 – en meget koncentreret og intens vin med masser af balsamico og brun farin.

Hos Quinta das Lamelas smagte jeg 20 års hvide portvin og fik kort hilst på José Antonio Guedes og Maria Tita samt Miguel Braga fra Quinta do Mourão. Hos Niepoort blev det til et gensyn med Stefano Marello og en gensmagning af såvel LBV 2017 som den glimrende Vintage 2019.

Endelig fik jeg smagt tawnyserien hos Quinta da Vacaria, som jeg ikke havde det store kendskab til i forvejen. Deres 10 og 20 års Tawny lå lidt vel tæt efter mine mening, mens 40 års havde en helt andet karakter. Måske en nærmere studie værd en anden gang.

Det samme gælder tawnyserien fra Sagrado, hvor jeg smagte 10 og 20 års, som ligeledes var lidt vel tætte i karakteren, samt et flot og elegant 30 års.

Endelig fik jeg hilst på winemaker Ana Urbano fra Messias og smagt deres Colheita 1977, som var mere elegant og delikat end deres vanlige stil. Et fint glas.

Portugal rundt – Portugisisk vinsmagning 2

Den store Wines of Portugal smagning I København sidst i november var tvedelt. Først var branchefolk inviteret til et seminar med udvalgte vine, dernæst fulgte en åben smagning med 26 producenter, hvoraf flere i øvrigt repræsenterede flere brands. De fleste af Portugals vinregioner var repræsenteret – fra Vinho Verde i nord til Algarve i syd, fra kystområder som Bairrada og Lisboa til Alentejo og Dão, fra fastlandet til Azorerne, men dog ikke Madeira. Så der var altså god mulighed for de mange gæster at komme vinlandet Portugal rundt.

Jeg smagte vine fra en del forskellige producenter og regioner. Da en sådan åben smagning ikke er til det store noteskriveri, vil jeg her kun fremhæve en enkelt producent uden dansk distribution og kort opremse andre smagte vine.

FamíliaCarvalho Martins var et nyt spændende bekendtskab fra Douro – og det i den nye stil, som vinder mere og mere frem, nemlig mere elegante og lette vine med mere primær frugt og friskhed end tyngde og fad. Familien har drevet Quinta Vale do Olmo ved Mêda i Douro Superior gennem fire generationer, men har først i nyere tid produceret vin i eget navn. Dette sker under to forskellige brands: Golpo og Pacto.

Jeg smagte følgende vine:

Golpo Branco 2020: Blend af Rabigato, Viosinho og Gouveio. Frisk og mineralsk med citrus og grape, fin syre og struktur.

Gople Reserva Branco 2019: Blend af Viosinho, Rabigato og Gouveio vinificeret sammen og lagret på fransk ege med bærmen. Gulgrøn, forholdsvis dyb, dejlig aromatisk med citrus og mineralitet, flot struktur med meget diskrete fadnoter.

Golpe Single Vineyard Rosé 2018: Free run rosé på Touriga Nacional og Tinto Cão fermerentet på stål og delvist lagret på tre måneder på fad. Flot laksefarvet, frisk frugt og god balance.

Golpe Tinto 2018: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca, delvist lagret på fransk eg i 18 måneder. Rubinrød. Frisk frugt, mineralsk og elegant med bløde tanniner.

Golpe Reserva Tinto 2018: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca og Tinto Cão fra mere end 25 år gammel vinmark, delvist lagret på fad i 24 måneder. Mørk rubin. Frisk og elegant med røde bær og krydderurter, flot balanceret, fint potentiale.

Pacto Field Blend Branco 2019: Blend af Rabigato, Viosinho og Gouveio. Gulgrøn. Citrus og grape, fin struktur, mineralsk, friskt syrebid i halen.

Pacto Unoaked 2017: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz og Touriga Franca fra mere end 25 år gammel vinmark. Rubinrød. Lidt diskret næse med røde bær, elegant med markante tanniner, lidt vel hård lige nu.

Pacto Palhete 2018: Blend af grønne og blå druer herunder Touriga Nacional og Tinto Cão. Frisk næse med kirsebær og andre røde bær, høj syre.

António MaçanitaWinemaker var repræsenteret med sine vine fra såvel Azorerne som Alentejo og Douro. Fælles er, at han laver fremragende og spændende vine. Jeg smagte tre topvine fra Azorerne fra serien Criação Velha baseret på gamle druesorter (hovedsageligt Arinto dos Açores) fra vulkansk jord på øen Pico: Vinha Centenária 2019, Canada do Monte 2018 og Vinha dos Utras 2019. Alle med stor kompleksitet med god fylde og flot mineralitet, let røgede toner og saltet finale. Endvidere smagte jeg fra Fita Preta i Alentejo den ligeledes glimrende Preta 2018 – et særligt blend af Alicante Bouschet (53 %), Aragonez (35 %), Baga (8 %) og Trincadeira (4 %).

Hos AdegaPonte da Barca i Vinho Verde smage jeg såvel deres entry level blend af Arinto, Alvarinho, Loureiro og Trajadura, klassisk let perlende Vinho Verde. Endvidere smagte jeg to premium vine, en fin, floral og stringent Loureiro og et blend af Alvarinho og Loureiro. Alle vine fra 2020.

Abegoaria repræsenterer producenter i mange regioner. Jeg smagte bl.a. et par rødvinsblend fra 2018, først Encostas de Lisboa Reserva (Aragonez, Castelão og Touriga Nacional) fra Lisboa og dernæst Conveto de Marialva (Touriga Nacional, Touriga Franca, Rufete og Tinta Roriz) fra Beiras – en region, som det er værd at holde øje med.

Hos Sogevinus smagte jeg to enkeltdruevine på henholdsvis Donzelinho og Alicante Bouchet fra Quinta da Boavista (omtalt i min post om quintaen her) samt et dejlig glas Kopke Colheita 1978.

Næste stop var Agri-Roncão, selskabet bag portvinsbranded DR, hvor jeg smagte en hvidvin, DR Douro Colheita 2020 (blend af Rabigato, Malvasia Fina, Viosinho og Cercial), en udmærket, men også lidt rustik DR Reserva Touriga Nacional 2017 samt et tæt og komplekst blend af Touriga Nacional og Touriga Franca i form af Quinta da Levandeira do Roncão Grande Reserva 2007, som stadig virkede meget ungdommelig og med stort potentiale.

Hos Alves deSousa, som laver fremragende bordvin og ganske udmærkede portvin, fik jeg hilst på winemaker Tiago Alves de Sousa, som jeg tidligere har besøgt i Douro, og smagt deres udmærkede hvidvin fra hovedvingården, Branco da Gaivosa 2020. Frisk, fyldig og kompleks.

Gigantiske CasaErmelinda Freitas var repræsenteret med vine fra såvel Vinho Verde og Douro som hjemregionen Península de Setúbal, hvor de både laver enkeltdruevine, blends og selvfølgelig Moscatel-vin. Da jeg nyligt har gennemsmagt en del af porteføljen (læs mit portræt og mine noter her) valgte jeg at smage et par vine, jeg ikke havde prøvet før. Sandstone Shiraz 2020, som var lidt af en frugtfyldig marmeladevine i australsk stil og den mere komplekse Vinhas de Canivães fra Douro – et klassisk Douro-blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz.

Hos den ligeledes store producent Casa Santos Lima smagte jeg en vin fra Lisboa og en fra Algarve. Den første, Opaco 2017 var et dejligt aromatisk og komplekst blend med moden frugt og krydderier på Sousão og Alicante Bouschet, mens Boca Mar 2020 fint viste, at Algarve er på vej frem vinmæssigt – og ikke kun til fornøjelse for de mange turister.

J. PortugalRamos Family Estates producerer ligeledes i flere regioner og ikke kun i hjemregionen Alentejo. Jeg valgte at smage et par af deres udmærkede Douro-vine fra Dourom i form af et hvidt og rødt blend fra henholdsvis 2020 og 2018 – begge under navnet Dourom Colheita. Begge udmærkede repræsentanter fra regionen.

Parras Wines var ligeledes til stede med vine fra flere regioner, men da jeg nyligt har gennemsmagt vinene fra Quinta do Gradil tillod jeg mig at springe over denne gang. I stedet gik turen endnu en gang til Setúbal, hvor jeg smagte såvel rødvine som Moscatel fra Sivipa Sociedade Vinícola de Palmela. Serra Mãe 2018 var en for regionen typisk enkeltdruevin på Castelão, mens Terras do Sado Syrah 2019 repræsenterede de internationale sorter, som også er fremherskende i regionen. Hvad Moscatel angår smage jeg såvel deres entrylevel vin Sivipa Moscatel Setúbal og deres meget lækre 10 års Sivipa Moscatel Superior.

Den store koncern Sogrape var også til stede med såvel bordvin fra forskellige regioner som portvin fra Sandeman. Jeg smagte den altid fremragende Dourovin, Casa Ferreirinha Quinta da Leda – en vingård jeg besøgte for et par år siden sammen med winemaker Luis Sottomayor. Derefter smagte jeg de to glimrende vine fra Dão, den dejlige hvide Quinta dos Carvalhais Encruzado 2019 og et blend på Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Roriz, Carvalhais Mélange à 3. Endelig sluttede jeg af med den altid glimrende 20 års Tawny fra Sandeman.

En verden af diversitet – Portugisisk vinsmagning 1

A world of difference. Sådan lød overskriften for den smagning, Portugals brancheorganisation på vinområdet, Wines of Portugal, havde inviteret til forleden i Langelinie Pavillonen i København.

En verden af diversitet er lige netop, hvad Portugal byder på som vinland, og det samme gjaldt såvel et særligt seminar for branchefolk som den åbne smagning med en lang række vine fra 26 forskellige producenter. Diversitet hvad angår druesorter, terroir, klimaindflydelse og vinificering. Fra lette vine fra Vinho Verde og hvidvine fra andre regioner over rødvine med eller uden fadpræg til søde portvine og moscatelvine. Fra små nye spændende producenter over etablerede familieforetagende til de store koncerner som Sogrape og Sogevinus.

Det var anden gang Wines of Portugal inviterede til en sådan vinmesse som et led i deres fireårige satsning i Danmark. Første smagning blev afholdt i oktober 2019 (læs her), hvorefter desværre fulgte corona-nedlukning, som dog tillod afholdelse af enkelte mindre arrangementer og smagninger, men altså først nu igen i større format.

Jeg deltog i såvel seminar, hvor vi blev guidet igennem 10 vine af Thomas Ilkjær, samt den efterfølgende åbne smagning, hvor jeg lavede et par enkelte lidt grundigere nedslag og ellers lystssmagte rundt omkring uden den store notetagning. Mere herom følger i et senere indlæg her på bloggen.

Thomas Ilkjær indledte seminaret med at fortælle lidt generelt om Portugal som vinland og satte under smagningen fokus på de forskellige regioner, som vinene fra hentet fra. Følgende vine blev smagt:

Soalheiro Granit 2020 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho fra højere beliggende granitjord. Grøngul, lys, klar. Grønne æbler, lidt eksotisk frugt i bunden, mineralitet. Frisk med god mundfylde, fin frugt og syre, æbler, citrus, mineralsk og lidt saltet slutning (92).

Quinta do Gradil Arinto 2019 (Lisboa): Gulgrøn. Æbler, citrus, grape og passionsfrugt. Frisk og fyldig med pære, citrus og vegetale noter, mineralsk, høj syre, god balance, grape i halen (91).

Quinta dos Carvalhais Encruzado 2019 (Dão): Meget lys grøngul med grønt skær. Frisk, men lidt diskret næse med pære og blomster. Dejlig i munden med æbler, lidt eksotisk frugt og banan fra fad, fin kompleksitet, god balance og lang hale (92).

Lua Cheia em Vinhas Velhas Branco 2019 (Douro): Lys, transparent. Diskret næse med æbler og grønne noter. Kompleks i munden med god frugt og fin syre (89).

Casa Santos Lima Azulejo Tinto 2019 (Lisboa): Blend af Castelão, Tinta Roriz og Pinot Noir. Rubinrød med rød kant. Frisk næse med frisk frugt, kirsebær og rød bær samt lidt røgede noter. Frisk i munden, god frugt og bløde tanniner, behersket fadpræg. Fin og ukompliceret (87).

Casa Relvas Herdade de S. Miguel Escolha dos Enólogos Tinto 2019 (Alentejo): Blend af Touriga Franca, Touriga Nacional, Alicante Bouschet m.fl., 9 måneder på fad. Mørk rubin med lys lilla kant. Blåbær og andre mørke bær. Kraftig og fyldig i munden, krydret, diskret fadpræg og bløde tanniner (92).

Conde Vimioso Sommelier Edition 2018 (Tejo): Blend af Aragonês, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Syrah. Rubinrød, 12 måneder på fad. Let parfumeret næse med røde bær og fadnoter. Fyldig i munden med moden frugt, fint balanceret med bløde tanniner. Fin ligefrem madvin (89).

Três Bagos Tinto reserva 2018 (Douro): Blend af 40 % Tinta Roriz, 35 % Touriga Franca og 25 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Solbær, brombær og florale noter. Frisk frugt i munden, elegant (90).

Quinta da Devesa Tinto Superior Touriga Nacional 2017: Lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Rubinrød, lys lilla kant. Frisk og floral med røde bær, men også lidt underliggende balsamico fra fadet. Kraftig i munden med god frugt, modne bær og florale noter, flot høj syre, kraftige men bløde tanniner og en lang hale med tørre tanniner. Fint potentiale (92).

Casa Ermelinda Freitas Moscatel Roxo Superior 2010: Lagret 6 år på fad. Ravgul med orange kant. Dejlig duft af nødder, honning og abrikosmarmelade. Tørrede frugter og lidt karamel, fin kompleksitet, lang hale. Et fint glas (92).

Lidt noter og tanker fra den efterfølgende åbne smagning følger snarest.

A wonderful Kingdom – nyt filmisk portræt af Douro

 

Der er efterhånden kommet flere dokumentarfilm om Douro og portvin – og tak for det. I 2012 gjaldt det Zev Robinsons ”Life on the Douro” og i 2016 fulgte David Kennards fremragende “A Year in Port” for at nævne to af de mest markante. I år gælder det så ”A wonderful Kingdom” af Carlos Carneiro, som ikke så meget fokuserer på portvinsbranchen, men mere på landskabet og ikke mindst høstarbejdernes virke i marken og i kælderen.

”Beyond Marão, those who rule are those who are there”, lyder det indledningsvis med et citat lige inden de første smukke billeder toner frem af broerne ved Regua ved solopgang fulgt af en panorering under broerne og op i Douro. Således ankommer vi til titlens vidunderlige, men isolerede kongedømme, som vækkes til live hvert år under høsten.

Gennem fire kapitler med overskrifterne ”Everybody is in charge”, ”Hot Land, Cold Land”, “Bottled Sunlight” og “Son of Tras-os-Montes” følger vi arbejdet fra plukning af druerne i marken, transporten til quintaen, sortering, fodtrædning i lagaren, gæring og arbejdet med fadene og kvaset samt flytning af fade. Skridt for skridt og uden nærmere forklaring. Instruktøren forklarer:

”For det første ville jeg gerne vise Douro fra sin bedste side under høsten – et magisk sted. Men så ønskede jeg også at zoome ind på befolkningen, de såkaldte ”transmontanos”, og gøre dem til heltene frem for dem, der normalt får al opmærksomheden så som vinproducenterne. På den måde ville jeg gerne lidt bag scenen og vise den arbejdsproces, det er at fremstille portvin og Douro-vin,” siger Carlos Carneiro og fortsætter:

”Det er et kærlighedsbrev – en ode til Transmontano.”

Filmen er på en gang en dokumentarfilm, men samtidig også et billeddigt baseret på den portugisiske forfatter Miguel Torgas prosa af samme navn, ”Um Reino Maravilhoso”, der som det meste af Torgas produktion er en hyldest til det barske landskab i Trás-os-Montes – landet bag bjergene og ikke mindst dets indbyggere. Det gælder f.eks. den for portvinsentusiaster meget interessante roman ”A Vindima” (oversat til engelsk som Grape Harvest), der udspiller sig i 1945 under høsten på Quinta da Cavadinha og klart kan anbefales.

”Under min research læste jeg ”A Vindima”. Men så faldt jeg over hans bog ”Portugal” fra 1950, som er et poetisk portræt af landet, der viser arbejderklassens hårde arbejde og svære forhold under diktaturet. Hver region har sit kapitel, og det om Trás-os-Montes, ”A Wonderful Kingdom”, ramte mig virkelig. En utrolig beskrivelse af regionen og dets indbyggere, som jeg vidste, at jeg aldrig kunne overgå. Så i stedet for en fortæller, som giver alle mulige facts om Douro, valgte jeg Torgas poetiske beskrivelse af regionen,” fortæller Carlos Carneiro.

Miguel Torgas tekst er oversat til engelsk og selveste Malcolm MacDowell, som de fleste sikkert husker i rollen som Alex i Stanley Kubricks ”A Clockwork Orange”, lægger stemme til. Fortællestemmen, hvis udtale af portugisiske stednavne godt kunne trænge til en opstramning, dukker op med mellemrum, ligesom teksten trods sine poetiske kvaliteter også med mellemrum virker lidt malplaceret, som da den remser hvide druesorter op, men vi ser røde druer. Derudover udgøres lydsiden kun af lidt stemningsskabende underlægningsmusik, reallyde og small talk mellem arbejderne i marken eller i kældrene – inklusiv deres umiddelbare kommentarer om kameraets tilstedeværelse. Men her er altså netop ingen såkaldte ”talking heads”, der forklarer og fortæller om, hvad der foregår.

Det er derfor ikke en film, man bliver klogere på portvin af at se. Det er mere tale om formidling af en stemning og en poetisk hyldest til befolkningen, arbejdet og landskabet. Douro præsenteres som en mytisk land – et kongedømme af skønhed, hvor klipperne taler. Og som et sted, hvor der slides i mark og kælder.  

Stederne og quintaerne bliver ikke navngivet, men enkelte som Niepoorts Vale de Mendiz og Quinta de Nápoles samt Churchill´s Quinta da Gricha er dog genkendelige.  Derudover oplyser instruktøren, at der er optagelser fra Quinta das Amendoeiras og Quinta Maria Izabel.

Den en time og 20 minutter lange film er flot, men kræver tålmodighed. Den fortælles i et meget langsomt tempo med lange passager kun med lyde og billeder. Køreture mellem vinstokkene, lange vandreture mellem fadene i kælderen, vand der løber, druer der sorteres og fødder der farves røde af druesaft. Ind i mellem benyttes ovenikøbet optagelser i slowmotion, hvilket sænker tempoet yderligere.

 

Læs mere om filmen og om, hvordan du kan se den, her.

Stillfotos er fra filmen.

Quinta da Boavista – baronens gamle vingård

Der findes store og små quintaer i Douro-dalen. Der findes gamle og nye. Og så findes der legendariske quintaer, som har sat deres aftryk i portvinshistorien.

Blandt de sidste er Quinta da Boavista, som ligger tæt ved flodbredden i Cima Corgo ikke så langt fra Pinhão – nærmere bestemt lige nedenfor Chanceleiros for de stedkendte. Men hvorfor er den så legendarisk? For det første er den uhyre flot beliggende helt i bunden af en lille dal med markerne spredt rundt op ad skråningerne lidt som i et amfiteater. For det andet har den en historik, hvor især tilknytningen til Baron Forrester er afgørende.

Joseph James Forrester blev født i Hull i England i 1809 og ankom til Portugal i 1831 for at indgå i sin onkels portvinsfirma, Offley Forrester. Han forelskede sig snart i landet og i Douro, som han udforskede og brugte som motiver til sine tegninger, malerier og fotografier. Og så var han blandt de få englændere på det tidspunkt, der lærte sig portugisisk.

Selv om Quinta da Boavista først blev købt af Offley Forrester i 1866 – fem år efter baronen led druknedøden i Dourofloden – boede han der, når han opholdt sig i Douro. Quintaen var den gang ejet af Barão de Viamonte, men udlejet til Offley Forrester, og Joseph James Forrester anså den som sit hjem. Som han f.eks. skriver i et brev til sine børn i 1853: ”I shall proceed up to the Douro and visit my new property”.

På den ene side er det lidt paradoksalt, at Forrester er blevet så kendt en skikkelse i portvinshistorien. For han var faktisk en stor modstander af at tilsætte druesprit, da han mente, at vinen fra Douro sagtens kunne levere god kvalitet uden, hvilket er en af pointerne i hans afhandling ”One or two words about Port Wine” fra 1844. Med det in mente er det egentligt fortjent, at hans gamle vingård nu producerer Douro-vin af høj kvalitet.

På den anden side har han haft stor betydning både i kraft af sin ansættelse i Offley Forrester og sine studier af landskab, marker, druesorter og sygdomme samt ikke mindst sin nøje opmåling og registrering af Douro-floden, hvilket resulterede i det berømte og meget nøjagtige kort over floden og vingårdene. Det var da også på grund af sine skriverier, sine tegninger, malerier og sin kortlægning, at han i 1855 blev udnævnt til Baron.

I 1924 forlod den sidste Forrester portvinsfirmaet, og Quinta da Boavista blev solgt. Herefter fulgte en tid med mange ejerskaber. I 1962 købte Sandeman Offley Forrester, men det lykkedes dem først at købe Boavista tilbage i 1979. I 2012 under Sograpes ejerskab blev den med tiden ret forfaldne quinta solgt fra igen og overtaget af Lima Smith – et samarbejde mellem den engelske journalist Tony Smith og den brasilianske forretningsmand Marcelo Lima, som også ejer Quinta da Covela i Vinho Verde. De nye ejere påbegyndte et større renoveringsarbejde af såvel marker som bygninger især med henblik på produktion af bordvin. Seneste ejerskifte fandt så sted i 2020, hvor Sogevinus købte ejendommen af Lima Smith.

Quinta da Boavista leverede i en årrække hovedandelen af druerne til Offleys Vintage portvin, hvorfor disse også ofte ses med påskriften Boa Vista. Men der står vel at mærke ikke Quinta da Boavista, så der er rent faktisk ikke tale om en egentlig Single Quinta Vintage, men et brand, da der også har været benyttet indkøbte druer.

I efterårsferien var jeg inviteret til frokost på Quinta da Boavista af winemaker Carla Tiago og Ana Pereira fra Sogevinus, som jeg begge har kendt gennem mange år. Carla fortalte lidt om deres planer for ejendommen. Erhvervelsen af Boavista kan ses som et led i selskabets øgede profilering på bordvinsområdet. I første omgang er det derfor også udelukkende målet at fortsætte det arbejde den forrige ejer har igangsat og dermed fremstille fremragende og elegante rødvine – såvel enkeltdruevine som blends og enkeltmarksvine fra de gamle blandede vinmarker, Vinhas Velhas. På sigt vil hun ikke udelukke muligheden for også at prøve kræfter med Vintage portvin, men det indgår ikke i de aktuelle planer. De druer, som ikke bliver brugt til bordvin, indgår dog i den samlede forsyning til koncernen og derfor givet også i diverse portvinsblend.

Quintaen har 36 hektar vinmarker samt en del oliventræer. Særligt et par gamle vinmarker med blandede sorter, Vinha do Oratório og Vinha do Ujo, udmærker sig for deres høje kvalitet, hvorfor de også har givet navn til et par flotte enkeltmarksvine.

Under besøget besøgte vi også den gamle adega med flere store lagares, som pt. Ikke bliver benyttet, da vinificering foregår på Sogevinus store ejendom på den anden side af floden, Quinta de S. Luiz. Men Carla Tiago fortalte, at hun da godt kunne tænke sig at få istandsat adegaen. På vejen viste hun også en lille stejl vej med rustik stenbelægning ned mod floden. Den blev i gamle dage brugt til at rulle fadene ned til floden, så de kunne blive sejlet ned til Porto med de traditionelle barcos rabelos. Derfor var der også ”stopklodser” anbragt med mellemrum på vejen.

Under frokosten blev følgende vine smagt:

Boa-Vista Touriga Nacional 2017: Rubinrød. Lækker indbydende næse med florale noter, violer og lidt krydderurt. Frisk, blød og intens i munden, elegant og med meget bløde tanniner.

Boa-Vista Reserva 2017: Blend af 25 % Touriga Nacional, 25 % Touriga Franca, 25 % Tinta Cão og 25 % Vinhas Velhas. Mørk rubin, dyb. Mørke bær og krydret næse. Mere muskuløs med mærke bær, kraftige med fint integrerede tanniner, har brug for modspil, stort potentiale.

Boa-Vista Vinha do Oratoria 2017: 100 % Vinhas Velhas med mere end 25 forskellige sorter og 80 år gamle stokke, fra to hektar østvendt vinmark placeret i 80-175 meters højde. Rubinrød. Ikke så ekspressiv i næsen med røde bær og florale noter. Uhyre spændende i munden, elegant og kompleks, let krydret og samtidig frisk. En stor vin med flere lag.

Jeg har efterfølgende ved Wines of Portugal smagningen i København sidst i oktober smagt endnu et par udmærkede vine fra Quinta da Boavista:

Boa-Vista Donzelinho 2017: Let parfumeret i næsen, fint med frugt og florale noter, høj syre og pænt med tanniner.

Boa-Vista Alicante Bouschet 2017: Meget elegant, når man tænker på druen, på en gang fyldig, flot og delikat.

Som en lille overraskelse sluttede besøget på Boavista med, at vi smagte to fadprøver på kommende 50 års vine Kopke. Portvinsinstituttet, IVDP, har besluttet at indføre 50 års hvid portvin og 50 års Tawny som nye kategorier sammen med ”very very old tawny” for vine over 80 år. Beslutningen er taget, men der har endnu ikke fundet nogen godkendelse af vine sted, selv om producenter som Kopke altså er klar med deres bud. Da jeg samtidig fik et par fadprøve på de to vine med hjem, følger noter herom i et kommende indlæg.

 

Vinene fra Quinta da Boavista importeres af vinho.dk