Portvinsseminar med IVDP

 

Bestemmelsen om, at en portvin – f.eks. en 20 års Tawny – ikke skal være hverken præcist eller i gennemsnit det angivne år gammel, kan være svær at forstå. For hvad vil det sige, at en portvin skal have den rette ”organoleptiske kvalitet” svarende til den pågældende alder? Hvis en 20 års Tawny blot skal smage, lugte og se ud som en 20 års Tawny, er det vel en smagssag og dermed tilfældigheder, der afgør, om den kan godkendes eller ej?

Nej, det er det ikke. Siden demarkeringen tilbage i 1756 hører portvin til blandt de mest regulerede vinregioner i verden. Det gælder krav til, hvor druer til portvin må dyrkes og af hvem samt hvilke sorter, vi taler om. Det gælder selve fremstillingen af de forskellige typer portvin. Det gælder mængden af portvin, der må produceres hvert år – den såkaldte beneficio. Og det gælder kvaliteten.

Siden 1933 har ansvaret herfor ligget i hænderne på det primært statsligt finansierede portvinsinstitut. Instituto do Vinho do Porto (IVP), som det oprindeligt hed, blev i 2003 udvidet til også at omfatte bordvinene fra Douro og blev derfor omdøbt til Instituto dos Vinhos do Douro e Porto (IVDP). Instituttet har især til opgave at evaluere kvaliteten og sikre autenticiteten og derefter udstede et garantisegl (selo) til de godkendte vine, men også at promovere portvin og beskytte appellationen. Hvad det sidste angår indgår IVDP aftaler internationalt herom, hvilket med tiden har medført langt færre ”uautoriserede” portvine.

For nyligt afholdt IVDP sammen med The Vintage Port Club et seminar med det formål at gøre os klogere på instituttet virke. Derfor var den ansvarlige for instituttet smagepanel Manuel Lima Ferreira, og chefen for markedsføring og kommunikation Paulo Russel-Pinto kommet til Odense medbringende et antal flasker, der illustrerede, hvad det handler om.

Vi kom langt omkring. Lovgivning, krav til druesprit, beneficioen og det bagvedliggende indviklede cadastro-system, de forskellige portvinskategorier herunder de senest tilkomne, betydningen af fadlagring, kemiske processer, smagepanelets sammensætning og ikke mindst de tekniske analyser af de indkomne vine.

Kort fortalt skal al portvin gennem dørene hos IVDP for at blive godkendt og opnå garantisegl. Alle portvinsproducenter indsender derfor prøver til instituttet, som straks anonymiserer flaskerne, inden de fortsætter i forløbet. Herefter foretages såvel tekniske analyser som prøvesmagning af panelet, og vinene skal bestå begge prøver for at blive godkendt.  

IVDP tester hvert år mere end 3500 portvine og 5000 Douro vine. De tekniske analyser er grundige og anvender bl.a. kromatografi – en laboratorieteknik, hvor de mange molekylære bestanddele adskilles, så man kan registrere indholdet af forskellige kemiske stoffer. Resultatet kan angives i et diagram, som giver en visualisering af indholdet. Her vil forskellige udgave af f.eks. 20 års Tawny give et relativt ens billede, hvorfor man kan registrere, hvis en indleveret 20 års Tawny viser et helt andet billede og måske mere ligner billedet af en 10 års Tawny.

Smagepanelet består af 15 dygtige smagere, hvilket dog snart udvides til 18, fortalte Manuel Lima Ferreira. Kønsfordelingen er nogenlunde lige med en lille overvægt af mænd. Nye smagere rekrutteres efter test af deres evne til at smage og personlige interviews, ligesom deres evne til at bedømme vinene bliver evalueret løbende, hvorefter der iværksættes efteruddannelse på de områder, hvor smagerne har behov for det.

Som nævnt skal en indleveret vin bestå begge test. Bliver der givet afslag, er der mulighed for at appellere. Ifølge Manuel Lima Ferreira bliver 20 % af de afviste vine appelleret, mens 80 % accepterer afvisningen. De fleste af de appellerede vine bliver fortsat afvist.

Selve smagningen ved dette seminar var i sagens natur meget anderledes end vanligt i The Vintage Port Club. Det skyldes først og fremmest, at vi hverken før eller efter kendte identiteten på de smagte portvine ses bort fra to ekstravine, som klubben havde taget med fra kælderen, og som blev smagt efterfølgende. Det er indlysende, at IVDP ikke må oplyse, hvilke selskaber, der har fået vine afvist, hvorfor alle vine var anonymiseret. Jeg bringer derfor heller ikke udførlige noter på vinene og giver ikke point, men beskriver i stedet blot forskellene og visse karaktertræk.

Vi lagde ud med at smage to eksempler på den druesprit, som bliver tilsat for at stoppe gæringen. Druespritten skal ligeledes godkendes af IVDP, så også her indsendes der prøver til analyse og smagetest – det sidste dog ikke i den rene udgave, men fortyndet. Dette gjaldt også for de to prøver, vi smagte, hvor alkoholprocenten var omkring de 20 %.

Om druespritten, den såkaldte aguardente, siger lovgivningen, at den – ses bort fra selve smagen af druerne – skal være smagsneutral og være på 77 %. Nærmere bestemt hedder det, at den skal være klar, farveløs og uden andre råmaterialer tilsat.

Tilbage i tiden blev det meste aguardente produceret lokalt af overskudsdruer, men fra 1907 blev det bestemt, at den skulle købes udenfor Douro, og fra 1967 til 1976 skulle den købes direkte hos Casa do Douro, som altså havde monopol på salget. Men det var først i 1991, hvor EU gennemtvang en liberalisering, at de enkelte producenter frit kunne indkøbe deres egen druesprit, som dog altså stadig skal godkendes efterfølgende.

Nok om det. Her følger lidt noter:

Druesprit 1: Forholdsvis ren i smagen med frugt i næsen og i munden.

Druesprit 2: Frugt i næsen, let krydret og urtet med bl.a. hvidløg.

Efterfølgende fik vi oplyst, at den første blev godkendt, mens den anden blev afvist. Smagen af hvidløg opfylder ikke betingelserne i lovgivningen.

Det næste, vi smagte, var to udgaver af Crusted Port. Her var der dog ikke tale om en godkendt og en afvist, men henholdsvis en vin lige efter IVDPs første godkendelse og en anden efter tre års lagring.

Crusted Port 1: Mørk rubin, tæt. Lidt røgede noter, mørke bær, lidt kogt frugt. Fin struktur og balance, godt med frugt og tanniner.

Crusted Port 2: Rubin, lidt lysere kant. Floral og frisk frugt, mere rund i smagen, lidt sødere, savner måske lidt fastere struktur.

Dernæst fulgte to udgaver af Vintage 2022 – den ene godkendt, den anden afvist. Vi fik dog heller ikke her oplyst, hvilken der var afvist, inden vi smagte.

Vintage Port 1: Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt, men også lidt marmelade præg, lidt til den søde side, bløde tanniner (ikke godkendt).

Vintage Port 2: Mørk rubin, lilla kant. Lidt lukket næse med mørke bær, mere tør stil, dejlig balance mellem frugt og syre, fin struktur (godkendt).

Fra portvine af rubytypen bevægede vi os nu over til de fadlagrede portvine med lidt ord om, hvad der sker, når portvin lagrer på fad og ændrer sig såvel farve- som smagsmæssigt. Dette er ikke en ens proces for alle producenter og portvine, da det kyndige blender har mange værktøjer at lege med, og der dermed er mange faktorer, som kan bruges til at fremme eller mindske oxidationen. Det gælder f.eks.

• Placering af fadet (oppe eller nede? Ved hvilken temperatur? I Gaia eller Douro?)
• Racking (omstikning fra et fad til et andet, hvor bundfald fjernes og vinen iltes) og topping-frekvensen
• Fadets størrelse, type og alder. Jo, større fad, des langsommere proces. Og modsat kan processen speedes op ved at bruge mindre fade end de vanlige pipas.

Disse faktorer samt selvfølgelig tiden spiller ind på graden af fordampning og oxidation og dermed på koncentrationen af aroma, sukker og syre. Mere teknisk udtrykt øger fadlagringen over en årrække indholdet af ethanal (også kaldet acetaldehyd), ethyl acetat (kemisk forbindelse, som dufter af neglelak), volatil syre (eddiestik, når der er tale om fejl) og 5-HMF (som dannes ved dehydrering af reducerede sukkerarter).

Skal opdelingen af Reserva, 10, 20, 30, 40 og 50 års Tawny give mening, skal der selvfølgelig være forskelle og en tydelig progression i udviklingen. Det gælder ikke alene smagen og udseendet, men også syreniveau og mængden af restsukker, som stiger med alderen.

Vi smagte først tre udgaver af 10 års Tawny:

10 års Tawny 1: Mørk tawnyfarvet med rubin kerne. Nødder, en del primær frugt, ok balance (ikke godkendt).

10 års Tawny 2: Fæl, skarp næse med eddikestik grundet volatil syre og ethyl acetat (fejl).

10 års Tawny 3: Fin ravfarvet. Dejlig blød og rund med tørrede frugter, lidt skarp syre, fint udviklet med god balance (godkendt).

Den ikke-godkendte blev altså testet og vurderet for ung og med for megen primær frugt. For egen regning vil jeg nu tilføje, at jeg har smagt en del godkendte 10 års Tawny med samme om ikke endnu mere ungdommeligt udseende og mindst lige så meget primær frugt i smagen. Til dette svarede Manuel Lima Ferreira, at de gør, hvad de kan; men at han ikke ville udelukke, at der kunne være godkendte vine, som måske ikke burde have været det.

Derefter fulgte en hvid 50 års portvin og en 50 års Tawny for at illustrere farve- og smagsudviklingen ved mange års fadlagring, hvor det kan være svært at se forskel på den hvide, der bliver mørkere, og den røde, som bliver lysere.

50 års hvid: Ravfarvet med lys kant. Mandel, abrikos. Blød og elegant med flot balance. Et dejligt glas.

50 års Tawny: Ravfarvet med lidt grønlig kant. Nødder, lidt mere rustik næse, valnød, balsamico. Dejlig kompleks med lang, lang hale.

Her blev det i øvrigt oplyst, at der faktisk var ca. samme mængde volatil syre i 50 års Tawny som i den tidligere smagte 10 års Tawny med fejl, men i den gamle modsvares dette af de andre meget koncentrerede komponenter, hvorfor den så at sige skjules, og portvinen derfor fremstår fejlfri.

Endelig sluttede vi med en anden nye kategori, Very, Very Old Tawny med mere end 80 år på bagen.

Very, Very Old Tawny: Mørk Tawnyfarvet, med lidt lysere grønorange kant. Kraftig og koncentreret næse med nødder, karry og balsamico. Cremet i munden, meget koncentreret med fin høj og balancerende syre, brændte figner, nødder og balsamico. Lang, lang hale.

Et spændende aften med fin formidling af viden og muligheden for at stille spørgsmål for de nysgerrige. Som et lille appendiks blev der slutteligt serveret to Vintage portvine med såvel navn som alder.

Niepoort Vintage 1991: Rødbrun lav intensitet. Dejlig floral med røde bær. Let og måske lidt vel spinkel i munden, men ganske delikat med røde bær og høj syre.

Taylor´s Vargellas Vintage 1969: Rubin, lidt mørkere. Let krydret næse og med lidt skarp syre, fyldig med røde bær, krydret, tør stil og pebret hale.

 

Læs mere om IVDP på deres hjemmeside. Ovenstående fotos fra IVDPs laboratorier og smagelokaler i Porto er taget under et besøg i 2015.

Wines of Portugal Roadshow 2024

 

Wines of Portugal – eller ViniPortugal, som brancheorganisationen hedder i hjemlandet – har de seneste år haft Danmark som indsatsområde. Nyligt var det igen tiden til et fremstød, men denne gang ikke i form af en almindelig åben smagning som de tidligere år, men to mindre arrangementer over to dage, hvor en række producenter hver dag præsenterede et udvalg af deres vine, som også blev sat sammen med mad hos Madklubben Østerbro i København.

Den første dag gjaldt det hovedsageligt producenter, som allerede er til stede på det danske marked, mens andendagen havde fokus på andre, der søgte danske importører, hvorfor det her var vinimportører, som blev inviteret med. Da jeg derfor kun deltog på førstedagen, vil jeg udelukkende her omtale de syv deltagende producenter og nogle af deres vine, men efterfølgende kort remse op, hvem der deltog på andendagen.

Efter velkomst ved Sónia Vieira fra Wines of Portugal og Portugals ambassadør i Danmark, João Maria Cabral, fik de syv producenter lov til kort at præsentere sig selv og en enkelt af deres vine. Efterfølgende var der mulighed for at smage andre af deres vine ved en åben smagning samt nogle af de prisvindende vine fra årets Concurso Vinhos de Portugal – den store årlige nationale vinkonkurrence, der afholdes af Wines of Portugal, og hvor jeg selv har haft æret at være dommer for nogle år siden (læs her). Endelig blev maden serveret, så vi kunne prøve vinene til de forskellige retter:

Friske, tørrede og bagte tomater med merian, tomatsaft og olivenolie

Grillet hvid fisk med spinat og muslingesovs

Grillet oksekød md bagte rødbeder, svampe og rødvinssovs

Danske oste med sødt og sprødt tilbehør.

Her følger en oversigt over de deltagende producenter med smagenoter på den præsenterede vin samt korte omtaler af enkelte andre vine.

 

Vercoope

Sammenslutning af syv kooperativer i Vinho Verde (Amarante, Braga, Guimarães, Famalicão, Felgueiras, Paredes and Vale de Cambra), og dermed sammenlagt en af regionens helt store producenter. Vercoope blev etableret i 1964 og har tilknyttet hele 4.000 vinbønder, som derved får adgang til såvel det nationale som det internationale marked. Der produceres 8 millioner flasker Vinho Verde om året, hvoraf 30 % går til eksport til ca. 30 lande herunder Danmark. Bland Vercoopes mange brands er Via Latina, som både findes som enkeltdruevin og blends.

Via Latina Escolha 2023: Blend af 35 % Arinto, 35 % Loureiro og 30 % Trajadura. Grøngul. Ekspressiv med friske æbler og pærer samt lidt citrus. Sødlig og let boblende som traditionel Vinho Verde, citrus og friske æbler, ok balancerende syre (86).

Jeg smagte efterfølgende deres Terras de Felgueiras Alvarinho 2023, som var en tand mere kompleks, men stadig i traditionel let boblende Vinho Verde stil, som også har sit publikum.

 

Aveleda

Den store Vinho Verde producent har med årene spredt sig over flere regioner og er nu også til stede i Douro, Bairrada, Algarve og Lisboa. Men hjemstedet er i Penafiel i Vinho Verde, hvor ikke mindst den omkringliggende park er et besøg værd. Det ærgrer mig, at Aveleda primært er på det danske marked med deres entry level vine som Casal Garcia og Aveleda Fonte, da de også laver fremragende og langt mere komplekse vine som nedenstående.

Aveleda Solos de Xisto 2022: 100 % Alvarinho. Grøngul. Frisk og ekspressiv næse med godt med frugt, citrus og lidt tropisk frugt. Dejlig med frugt og flot balance, god fylde og friskhed, elegant og lidt mineralsk. En dejlig vin, som også fungerede fint til fiskeretten (92).

Jeg smagte efterfølgende et par af deres vine fra andre regioner. Først rosévinen fra Algarve, Villa Alvor Moscatel Galego Roxo 2023. En fin, frisk, fyldig og seriøs rosé på en spændende druesort. Endvidere smagte jeg også et par glimrende vine fra deres velrenommerede vingård i Douro, Quinta Vale D. Maria: Vinhas do Sabor Branco 2022 (et fint blend af Rabigato, Arinto og Vinhas Velhas) samt Quinta Vale D Maria Vinhas Velhas Tinto 2020 (et flot, elegant og fyldigt Douro-blend fra gamle vinmarker).

 

Quinta da Devesa

Selve vingården, som ligger ca. 10 km fra Regua, har en lang historie og var således inkluderet i det berømte kort over Douro, som Baron Forrester tegnede i 1844. I 1941 blev quintaen købt af familien Fortunato. Der producers såvel bordvine som portvine. Hvad det sidste angår udmærker de sig især med deres fadlavede portvine.

Quinta da Devesa Branco Superior Gouveio 2022: Grøngul. Lidt diskret næse med citrus, fersken og lidt litchifrugt. Fin struktur og fylde med god frugt og god syre, fin balanceret med lang hale med syresvip. En dejlig gastronomisk vin, som begik sig fint til fisken, og som også har lagringspotentiale (91).

Jeg smagte også deres almindelige hvidvin, Branco 2023, som er et blend af Gouveio, Malvasia Fina, Viosinho og Fernão Pires.  

 

Casa Santos Lima

Den store familieejede koncern er hjemhørende i Lisboa, hvor også den udvalgte vin var fra. Deres hovedkvarter er på Quinta da Boavista i Alenquer ca. 45 km nord for hovedstaden. Men de producerer også vin i Douro, Vinho Verde, Alentejo, Dão og Algarve. Porteføljen er omfattende og byder på vine i forskellige prisklasser og kvaliteter og under mange forskellige brands.

Quinta do Espirito Santo Reserva 2021: Blend af Tinta Roriz, Castelão, Syrah og Touriga Nacional. Mørk rubin med lilla kant. Ekspressiv med masser af frugt og bær, røde bær, kirsebær, florale noter, mørk chokolade og let krydret. Fyldig, med godt med moden frugt, fint syrebid og godt med tanniner, tørre tanniner i halen, høj alkohol (15 %), som dog ikke fornemmes tydeligt, Fin til kødet (90).

Efterfølgende smagte jeg deres Alvarinho fra Lisboa, som havde fået 6 måneder på egetræ og gik fint til fisken samt et interessant blend på Touriga Nacional, Syrah og Negro Mole fra Algarve, Castelo de Tavira.

 

Quinta do Paral

Jeg mindes umiddelbart ikke at have smagt vine fra denne producent før. Vi er i Alentejo – nærmere bestemt i den lille by Vila de Frades tæt ved Vidigueira. Quinta do Paral med de 85 hektar marker blev i 2017 købt af den tyske forretningsmand Dieter Morszeck, som straks investerede en del i renovering og etablering af et luksushotel og restaurant. De gamle marker, som er mere end 60 år gamle, byder på en lang række såvel portugisiske som internationale druesorter heriblandt også nogle, som ikke ses ofte i Alentejo. Der produceres vin i forskellige serier fra Colheitas, over Reserva og Grand Reserva og Vinhas Velhas til espumante og Talha vin på amforakrukker, hvilket ikke kan undre, da vingården ligger lige i centrum af det traditionelle område for talhavin. Dertil kommer likør og olivenolie.

Quinta do Paral Reserve Tinto 2020: Mørk rubin. Aromatisk og ekspressiv, let parfumeret med røde bær, krydderurter og lavendel. I munden røde bær og florale noter, elegant og fint balanceret med bløde diskrete tanniner. En atypisk Alentejo vin (91).

Efterfølgende smagte jeg to hvide og to røde fra huset, som jeg ikke var bekendt med i forvejen. Først Quinta do Paral Branco 2022, som var et blend af Antão Vaz, Viognier, Verdelho og Vermentino. Derefter Quinta do Paral Vinhas Velhas 2019, som var dejligt et blend af Antão Vaz og Perrum.

De røde var ligeledes først Quinta do Paral Tinto 202, et blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Petit Verdot og Petite Syrah – altså såvel portugisiske som franske druesorter. Dernæst Quinta do Paral Vinhas Velhas 2019 – et dejligt elegant og floralt blend af Aragonez og Tinta Caida.

Et spændende hus, som jeg gerne vil lære endnu bedre at kende. 

 

J. Portugal Ramos Family Estates

J. Portugal Ramos virkede i mange år som anerkendt winemaker og konsulent for mange forskellige vinproducenter rundt om i Portugal. I 1989 etablerede han sit eget projekt med udgangspunkt i Estremoz i Alentejo, men siden er de ekspanderet til Bairrada, Douro og Vinho Verde. I dag har sønnen João Maria overtaget som winemaker – dog med støtte fra faren. Læs mere i min artikel om huset i Vinbladet.

Marques de Borba Vinhas Velhas 2021: Mørk rubin, lys lilla kant. Frisk og fyldig med mørke bær og lidt florale noter samt eukalyptus og mint, også med en vist elegance samt lang hale med bløde tanniner. Fin til kødet (92).

Da jeg dagen efter deltog i en omfattende præsentation af huset i selskab med João Maria (omtale heraf følger) og den danske importør, smagte jeg denne dag kun deres Vinhas de São Lázaro Touriga Nacional 2020.

 

Sogevinus Fine Wines

Den store koncern er mest kendt for sine portvine under store brands som Cálem, Kopke, Burmester og Barros samt en række mindre brands, hvoraf flere dog er ved at blive udfaset. Men de producerer også bordvin fra Burmester og fra Kopkes vingård Quinta de S. Luiz samt ikke mindst fra prestigevingården Quinta da Boavista (læs mere om denne her). Koncernen har et større winemakerteam med Carla Tiago og Carlos Alves i spidsen for portvinsdelen og Richardo Macedo i spidsen for bordvinene. Porteføljen omfatter såvel entry level vine som mere komplekse vine samt ikke mindst også en række udmærkede enkeltmarksvine – især blends, men også enkeltdruevine.

São Luiz Vinhas Velhas 2019: Mørk rubin. Solbær, jordbær og let krydret i næsen. Mørke bær, krydderurter og florale noter, pænt med integrerede tanniner. Endnu en fin vin til kødet (91).

Efterfølgende smagte jeg deres hvidvinsblend Muros de São Luiz Branco 2023, São Luiz Reserve Tinto fra 2021 samt ikke mindst dem fremragende enkeltmarksvin Quinta de São Luiz Vinha Rumilã Tinto 2018. En skøn oplevelse, som også gik fint i spænd med kødretten.

 

Som allerede nævnt var andendagen af roadshowet viet til producenter, som gerne vil ind på det danske marked. Jeg deltog ikke, men kan dog her lige remse op, hvilket producenter der var til stede med region(er) i parentes:

Desviso (Lisboa)

Enoport Wines (Vinho Verden, Tejo, Dão, Lisboa)

Quinta dos Sentidos (Algarve)  

Herdade Paço do Conde (Alentejo)

Baena Mourão (Alentejo)

Lua Cheia – Saven (Vinho Verde, Alentejo, Dão, Douro, Tejo, Setúbal)

Herdade do Rocim (Alentejo, Lisboa, Vinho Verde, Douro, Dão, Açores)

For en god ordens skyld, skal det nævnes, at nogle af dem, dog allerede har nogle af deres vine på det danske marked, men ønsker en bredere repræsentation. Det gælder f.eks. Herdade do Rocim. Quinta dos Sentidos fra Algarve er i øvrigt ejet af det dansk-schweiziske par Charlotte Toubro og Beat Buchmann, som jeg sidste år præsenterede såvel i en artikel om vine fra Algarve i Din Vinguide som på min blog.

Desværre var det måske sidste omgang med Wines of Portugals roadshow i Danmark – for denne gang. Indsatsen var fireårig, startede i 2019 og skulle oprindeligt være afsluttet i 2022. Men da den kørte et par år på lavt blus pga. Corona, blev den forlænget med et par år. Man har dog lov til at håbe på, at de vælger at fortsætte indsatsen på et eller andet niveau eller genoptage den snarest. Ved sidste års fremstød talte jeg med Frederico Falcão, som er direktør for Wines of Portugal, og han udtalte bl.a. om indsatsen i Danmark:

”Vi kan se af tallene, at der er sket en vækst i eksporten af bordvin, men ikke så meget, som vi havde ønsket. Jeg tror derfor, at vi vil fortsætte vores indsat i Danmark nogle år mere.”

Lad os håbe det.

Femte udgave af Port and the Douro

 

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

 

Der sker hele tiden nyt i portvinens verden. Nye producenter kommer til. Vingårde eller brands skifter ejere. Nye årgange af Vintage portvin bliver deklareret. Nye love vedtages, og nye kategorier tillades.

Derfor er der jævnligt brug for en opdatering af viden, hvilket også gælder for portvinslitteraturen. Engelske Richard Mayson har nyligt udgivet femte udgave af sin fremragende bog ”Port and the Douro”, hvis første udgave udkom i 2013. Sammen med Henrik Oldenburgs ”Portvin” og tyske Axels Probsts ”Portwein” er Mayson det bedste bud på en bog med kompetent allround viden om portvin.

For de, der ikke kender Richard Mayson, en kort introduktion. Han er vinskribent, specialiseret i portugisisk vin, madeira og portvin. Foruden bogen om portvin, er han også forfatter til ”The Wines of Portugal” og ”Madeira”. Derudover skriver han om portvin og andre hedvine i de ansete vinblade Decanter og The World of Fine Wine. Han blev i år forfremmet til Fidalgo Cavaleiro i portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto. Fra 2004 til 2018 ejede han desuden sin egen vingård i Alentejo. Endelig kan det tilføjes, at han i oktober 2014 gæstede The Vintage Port Club i Odense ved klubbens store smagning af Vintage 1994 som fejring af, at klubben fyldte 25 år. Læs mere om Richard Mayson på hans egen hjemmeside, hvor han også bringer smagenoter.

”Port and the Douro” kommer grundigt hele vejen rundt, men med et særligt godt øje for Vintage portvin, der nu en gang er englændernes favorit historisk set. Opbygningen af bogen er ganske traditionel og identisk med de tidligere udgaver. Først en gennemgang af historien, dernæst et par meget grundige kapitler om klima, druesorter, beneficio-systemet, quintaer etc. samt fremstillingen af portvin. Så følger en gennemgang af portvinstyper og de forskellige årgange af Vintage portvin. Og endelig en oversigt over de fleste producenter og brands. Slutteligt et kort kapitel om bordvin og lidt turistinformation.

Bogen er selvfølgelig opdateret, hvad angår årgange. Hvor den fjerde udgave stoppede ved årgang 2017, rækker den nye helt frem til og med årgang 2023, som dog i sagens natur ikke er fuldt evalueret, da Vintage 2023 endnu ikke er kommet på gaden. Mayson opererer med et femstjernesystem, hvad angår årgange. Blandt de sidste årgange med fuld plade er 2011, 2016 og 2017, men også 2020 får gode ord med på vejen og fire stjerner. Hver årgang byder på en høstrapport samt anbefalinger af udvalgte huse.

Listen over producenter er ligeledes opdateret med nye huse og andre ændringer, men er selvfølgelig ikke komplet. Det ville vel også være for meget forlangt, da der hele tiden kommer nye til. Vægten er især på huse, der har haft eller har betydning for vintage portvin og det engelske marked, men flere er kommet til som Agri-Roncão (DR), Kranemann, Quinta das Murças, Quinta do Pégo og Sequeirinha.

Ligeledes er der opdateret med ejerskaber som f.eks. Fladgates salg af Krohn til WineStone Group og deres nylige køb af Quinta do Portal samt Kopkes planer om at indrette hotel i deres lodge i Gaia. Alt er dog ikke opdateret. 

I beskrivelsen af Quinta do Infantado hedder det sig f.eks. stadig, at ”most LBV and vintage port is food-trodden”, selv om det er adskillige år siden, at der blev installeret en mekanisk robot til at lave arbejdet på den lille quinta. Set med danske øjne kan man i øvrigt også savne, at der under Quinta do Pégo står anført, at den er ejet af danske Karsten Søndergaard.

I andre afsnit er der ligeledes kommet ny viden til. Det gælder bl.a. det meget grundige kapitel om ”Vineyards, vines and quintas”, hvor Mayson har sat sig ind i den seneste udvikling, f.eks. hvad angår druesorter. Her er det interessant at få bekræftet, hvad jeg allerede har noteret mig ved test af de seneste årgange af Vintage portvine, nemlig den ændring i sammensætningen af sorter, der er sket. En af de såkaldte fem store druesorter, Tinta Roriz, udelades nu oftest i vintageblends, som en konsekvens af klimaforandringer. I stedet vinder druesorter som Sousão og Alicante Bouschet frem med deres høje syreniveau og intense farve. Tinta Roriz benyttes dog stadig, men mest til tawny.

I afsnittet om typer af portvin er de nye kategorier 50 års Tawny og 50 års hvid, Very Very Old Port og Garrafeira selvfølgelig kommet til, men man kunne ønske sig et større fokus på hvid portvin med alder, som kun får et lille afsnit til deling mellem sig. Grunden er givet, at hvid portvin med alder ikke har den samme bevågenhed i England som herhjemme, hvor danskerne vitterligt har taget typen til sig.

Små ønsker og indvendinger kan man altid komme med. Men det ændrer ikke ved, at bogen er stærkt anbefalelsesværdig for alle portvinsnydere, som gerne vil have såvel overblik som dybde. Den er grundig, den bringer baggrundsviden, og den er godt skrevet.

Hver udgave slutter med et lille afsnit, der prøver at se ind i fremtiden. Den nye er ingen undtagelse. Her nævnes bl.a. et tiltrængt revidering af klassifikationen af vinmarker samt en ændring af det skæve betalingsforhold mellem druer til portvin og druer til bordvin. De samme indvendinger, som de fleste og største producenter fremførte i et åbent brev i 2023. Endelig omtaler han også den øgede turisme på godt og ondt – ikke kun i Porto, men også i Douro – som faktisk har medført, at turismen visse steder giver langt højere fortjeneste end salget af vin og portvin.

Men trods disse udfordringer, lyder Richard Maysons konklusion dog ganske opløftende:

”I remain convinced that the Douro will continue to be the world´s most captivating wine regions and that Port will remain among the greatest of wines”.

 

Richard Mayson: Port and the Douro. Academie duVin Library 2024, 408 sider.

Vintage 2022 fra Symingtons

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

For at en portvinsårgang defineres som klassisk, kræver sædvanen, at de helt store selskaber på Vintage området deklarerer klassisk vintage og ikke ”kun” Single Quinta Vintage. En af de toneangivende, hvad det angår, er Symington Family Estates, som står bag de store brands Graham´s, Dow´s, Warre´s og Cockburn samt en række mindre brands og prestigevingården Quinta do Vesuvio.

Året 2022 har budt på enkelte udgaver af klassisk Vintage, men ellers overvejende Single Quinta Vintage, og for Symingtons vedkommende var året klart et Single Quinta Vintage år. Der blev deklareret i alt syv forskellige portvine, hvoraf de tre allerede er på markedet, mens de sidste fire foreløbig forbliver i egen kælder med henblik på senere frigivelse. Det gælder følgende vine: Cockburn’s Quinta dos Canais, Graham’s Quinta dos Malvedos, Graham´s Quinta do Tua Special Edition og Warre’s Quinta da Cavadinha.

De allerede frigivne er to SQV, nemlig Dow´s Quinta Senhora da Ribeira og Quinta do Vesuvio samt den prestigefyldte Capela da Quinta do Vesuvio, hvor druerne er hentet fra særlige marker på den store ejendom.

Der er flere vingårde tilknyttet Dow´s, men især to er vigtige; Quinta do Bomfim ved Pinhão i Cima Corgo og Quinta da Senhora da Ribeira i Douro Superior. Begge vingårde lægger navn til Single Quinta Vintage, ligesom de udgør hovedbestanddelen af den klassiske Dow´s Vintage.

Senhora da Ribeira har hørt til Dow´s siden 1890 og er opkaldt efter et lille kapel. Tidligere blev druerne fodtrådt, men da Symingtons overtog ejerskabet moderniserede de og installerede store robotlagares. En del af markerne er med gamle vinstokke.

I sin høstrapport meddeler chefwinemaker Charles Symington, at de sidste tre måneder inden høsten var de varmeste og tørreste nogensinde. Mellem november 2021 og august 2022 var der således 2/3 mindre regn end det seneste 30 års gennemsnit. Høsten startede derfor også tidligt, nemlig allerede den 22. august, men heldigvis faldt temperaturen i den første uge af september, så også de østvendte Touriga Nacional marker opnåede den rette modenhed uden at få for meget sol og varme.

Udsigt fra Quinta do Vesuvio med Quinta da Senhora da Ribeira på den anden bred

Fra Quinta da Senhora da Ribeira kan man se over på den anden bred af Douro, hvor den store ejendom Quinta do Vesuvio ligger. Med sine 326 hektar er det en af Douros største vingårde, hvor markerne efter sigende ligger fordelt på syv høje mellem 110 og 500 meters højde. Quintaen, som har sin egen togstation, tilhørte tidligere Ferreira-familien, men blev i 1989 købt af Symingtons, som besluttede, at den skulle være selvstændig og altså ikke tilknyttet nogle af deres store brands. Siden da har de næsten hvert år produceret Vintage fra Vesuvio - og det udelukkende med druer trampet i de store lagares.

 

I 2007 blev den første Capela da Quinta do Vesuvio lavet, og her er der tale om en vin udelukkende baseret på druer fra bestemte parceller. Man kan kalde Capela for en enkeltmarksvin, selv om det faktisk er en sandhed med modifikationer i og med, at der er tale om tre forskellige marker: Vinha da Capela med blandede gamle sorter (Vinhas Velhas), Escola-vinmarken og en mark med ca. 50 år gamle vinstokke med Touriga Franca.

Vejrbetingelserne på Vesuvio var nogenlunde de samme som hos Senhora da Ribeira – altså et udfordrende år med tre meget varme og tørre sommermåneder, og igen var det de lidt lavere temperaturer i starten af september, som sikrede optimal modning af Touriga Nacional.

Som det fremgår af noterne nedenfor er hovedbestanddelen af de tre vine Touriga Nacional og Touriga Franca, hvortil kommer de ”nyere” sorter Sousão og Alicante Bouschet. Disse sorter er blevet plantet flittigt de senere år i især Douro Superior, hvor de har erstattet den ellers klassiske portvinsdrue Tinta Roriz, som har det svært under klimaforandringerne. De udmærker sig netop især med deres høje syreniveau, men også med en markant mørkere farve.

De tre frigivne vine fra Symingtons blev smagt over flere dage ved lidt forskellige temperaturer og på førstedagen i selskab med gode portvinsvenner.

 

Dow´s Quinta Senhora da Ribeira Vintage 2022: Blend af 55 % Touriga Nacional, 26 % Touriga Franca og 19 % Sousão. Mørk rubin, tæt, lilla kant. Ekspressiv og floral med frisk frugt, modne røde bær, solbær, lidt kakao samt lidt kogte noter. Kraftig, intens og fyldig i munden med moden frugt, jordbær og peber, tør med høj markant syre og kraftige tanniner, lang hale med tørre tanniner og lidt krydret finale (92).

Quinta do Vesuvio Vintage 2022: 45 % Touriga Nacional, 33 % Touriga Franca og 22 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt. Dejlig duft af modne røde bær, kirsebær og krydderurter, men også florale noter, lavendel og lidt mørk chokolade. Harmonisk og balanceret i munden, elegant med fin frugt, solbær og andre mørke bær, fin mineralitet samt forførende silkebløde tanniner. Delikat, dejlig og åben lige nu, men også med stort potentiale (93).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2022: 31 % Touriga Nacional, 23 % Vinhas Velhas, 19 % Touriga Franca, 15 % Sousão og 12 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt. Lidt lukket næse, som dog åbnede sig lidt med tiden i glasset, solbær, urter, kaffe, peber, mint og esteve. Kraftig og fyldig i munden med fin, rank struktur, mørke bær, lidt florale noter, mørk chokolade, godt krydret, tør men harmonisk og med en vist elegance, massive bløde og integrerede tanniner, lang pebret hale. Stort potentiale, men har brug for tid (95).

Slutteligt kan jeg oplyse, at der er flasket 12.360 af Dow´s Quinta Senhora da Ribeira, 20.520 af Quinta do Vesuvio og 4.320 flasker samt 300 magnums og 220 Tappit Hens (2,25 l) af Capela da Quinta do Vesuvio.

Læs også her om en smagning af Capela da Quinta do Vesuvio og to andre enkeltmarksvine i fire forskellige årgangen.

Årets gang i vinmarken 8 - vinificering

 

Solaris-druerne blev plukket og vinificeringen er i gang. Her er vi, der har lejet sig ind på en række med vinstokke, ikke direkte deltagere, men kun med på sidelinjen, hvilket givet er ganske fornuftigt. Men derfor er det alligevel værd af følge med i trin for trin, hvordan vores druer forvandles til vin.

Den samlede høst af Solaris endte i øvrigt på 3.000 kg – altså hele tre tons, hvilket ifølge Nicolai Agger er den største høst gennem de tolv år, han har høstet. Af disse udgjorde vores række knap 60 kg. Endvidere meddeler Nicolai, at graden af modenhed nok var den hidtil næstbedste med et oechsle-tal på 94-96 og en alkoholvolumen på 13-13,5 %. Så alt tegner altså godt.

Umiddelbart efter høsten fulgte første trin, hvor Nicolai selv trampede lidt i de otte store plastkar med druer for at frigøre druesaft. Derefter blev der tilsat lidt sulfit for at begrænse iltningen, samt lidt askorbinsyre og enzym for henholdsvis konservering og blødgørelse af drueskindet. Plastkarrene blev derefter dækket med film og placeret i en kølecontainer med 6 grader natten over.

Dagen efter fulgte selve presningen, som foregik af fire omgange pga. mængden. Plastkarrene tømmes over i presseren, hvor den allerede fremkomne væske løber direkte igennem som ”free run” og placeres i en ståltank for sig. Derefter følger første pres op til 1,1 bar, der kommer på en anden ståltank, og endelig det andet pres på op til 2 bar, som fyldes på en tredje tank. De tre tons druer gav i at 2.200 liter saft fordelt på 900 L free run, 700 L første pres og 600 L andet pres. Mosten fra sidste pres vil i øvrigt blive blandet med sidste pres fra Ortega-druen til en Cuvée Blanc bestående af 60 % Solaris og 40 % Ortega.

Efter et par dage i kølecontaineren blev første omstikning foretaget, hvor druesaften separeres fra bundfaldet. Derefter anbringes tankene i vineriet, så temperaturen kan stige til ca. 15-17 grader, hvorefter der tilsætte gær og fermentering går i gang. Dette bør foregå i et roligt og kontrolleret tempo og ved temperaturkontrol, så hele gæringsprocessen strækker sig over 8-10 dage. Gærtilsætningen sker skridt for skridt. Nicolai Agger beskriver processen således:

”Vi starter med at røre gærnæring ud i 37 grader varmt vand. Herefter tilsættes gær, som røres godt ud i væsken. Efter henstand i 20 minutter tilsættes druemost, så temperaturen i væsken falder med max 4-5 grader. Herefter venter vi i 20 minutter og gentager tilsætning af druemost til et fald på max 4-5 grader. Dette gentages, til vi har en temperatur i gærvæsken på ca. den temperatur, der er i ståltanken med druemosten. Herefter kan gærvæsken røres ind i druemosten.”

I mellemtiden er også de fleste andre druesorter i marken hos Agger Vin blevet plukket. Det gælder førnævnte Ortega og de to røde sorter Rondo og Regent. Ortega blev plukket af to omgange – henholdsvis klaser uden (1.100 kg) og klaser med botrytis (640 kg). De er nu også ved at blive vinificeret. Udbyttet for Rondo og Regent var 1.100 kg. Her var sukkerkoncentrationen desværre lidt lav svarende til 10 % alkohol. Men det var nødvendigt at plukke dem nu.

Det nye Sydafrika

Foto: Hasse Ferrold

For mange er sydafrikansk vin synonymt med stordrift og til tider massefremstillede, prisvenlige oversøiske vine på Chenin Blanc, Pinotage, Shiraz eller andre franske sorter som Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Chardonnay.

Men som i alle andre vinlande er der en underskov af mindre og mere alternative producenter. Sydafrikansk vin er nemlig også kvinder på vej frem samt sorte winemakere og jordbesiddere. Det er også bæredygtighed, økologi og naturvin. Det er cool climate og terroir – om end druesorterne oftest er de samme.

Det viste et vinfremstød med Sydafrikansk vin, som nyligt blev holdt i København, arrangeret af ambassaden og organisationen Wesgro, som promoverer Western Cape provinsen. Det foregik på Heritage Day, hvor regnbuenationen fejrer sin kulturelle diversitet og rigdom. Herunder hører også vin. Jeg deltog i såvel en walk-around smagning som en efterfølgende Wine Pairing Menu, hvor seks sydafrikanske vine blev sat sammen med typiske danske retter.

15 forskellige producenter deltog. Og ja. Der var en overvægt af kvinder, en overvægt af sorte og en overvægt af cool climate vine og vine baseret på bæredygtighed. Nye tider er på vej i Sydafrika, hvilket også gælder vinbranchen. Som Denise Stubbs fra Thokozani (ordet betyder fejring på zulu) bramfrit udtrykte det: ”Those who work the land owns the brand”.

Denise fortalte, at hun som barn havde besøgt et steakhouse, hvor hvide sad og drak vin. Hun spurgte sine forældre, hvad det var, og fik at vide, at det var ”noget for hvide mennesker”. Faktum var desværre også den gang, at arbejderne i marken ofte fik en del af deres løn udbetalt i billig vin, hvilket førte til en del alkoholisme blandt de fattige landarbejdere.

Siden har Denise Stubbs og andre forsøgt at ændre denne fortælling ved selv at engagere sig i vinbranchen og prøve at gøre arbejderne i vinmarkerne til ejere og winemakere. Heldigvis er også nogle af de helt store selskaber i Sydafrikansk vin med til at skubbe tid udviklingen. Det gælder fx giganten Spier, som har en del sociale projekter parallelt med vinproduktionen og bl.a. hjælper unge i arbejde og uddannelse.

Så selv om vinbranchen stadig overvejende er hvid i Sydafrika, er der langsomt en spændende udvikling på vej, hvad angår diversitet – både i flaskerne og blandt dem, der arbejder med vin.

Tilbage til smagningen på Heritage Day. Tiden tillod desværre ikke, at jeg nåede at besøge alle 15 producenter, men dog et fint udvalg. Omstændigheder ved en sådan walk-around smagning muliggør ikke udførlige noter og pointgivning, men jeg har dog nedenfor knyttet lidt kortfattede kommentarer til såvel producenter som udvalgte vine. Importørnavn er angivet, hvor der ifølge mine oplysninger er dansk distribution.

 

Aslina Wines

Huset blev grundlagt i 2016 af Sydafrikas første sorte, kvindelige winemaker, Ntsiki Biyela, som voksede op i en lille landsby i KwaZulu-Natal. I 2003 blev hun uddannet som ønolog. Hun har siden arbejdet i både Toscana og Bordeaux. Der laves såvel enkeltdruevine som blends. Etiketterne prydes i øvrigt af en calabash, som lokalt blev brugt som drikkebæger.

Jeg smagte først en frisk Chardonnay 2023 med pære- og citrusnoter og en Chenin Blanc 2023 med skindkontakt, som var lidt sky i næsen, men med god fylde og dejlig balance. Derefter smagte jeg et Bordeaux-blend, Umsasane, som var blød og rund med lidt røgede noter og fin kompleksitet samt en fint balanceret Cabernet Sauvignon med en smule Petit Verdot.

Læs mere her.

 

Imvula wines

Imvula er 100 % ejet af sorte og hører hjemme i KwaZulu Natal. Ordet betyder i øvrigt regn på Xhosa-sproget. Winemaker Siyabonga Mvula beklagede derfor med et smil, at det var hans skyld, at det regnede i København. Spøg til side. Imvula er lidt af en sjældenhed, da der kun er mousserende vin i porteføljen. Siyabonga forklarede, at han i starten forsøgte sig med lidt af hvert, men fandt det nødvendigt at specialisere sig og valgte mousserende, da han så også kunne blende fra flere årgange og derfor ikke var så afhængig af det enkelte års høst.

Jeg smagte en entry level frisk og tør Brut med diskrete bobler baseret på Sauvignon Blanc samt en mere fyldig og kompleks version på Methode Classique som et klassisk blend af Chardonnay og Pinot Noir.

Læs mere her. Importør: African Spirit & Soul.

 

Francis Wines

Boutique Winery etableret i 2023 af Burton Francis, som voksede op i Paarl og egentlig startede som rugby-spiller, inden han startede i vinbranchen. Burton har en forkærlighed for Bourgogne, hvor han også har arbejdet og hentet inspiration. Han har foreløbig to vine i porteføljen.

Jeg smagte hans Chardonnay 2022 og en Pinot Noir 2022 begge i tilstræbt burgundisk stil. Chardonnay med gule stenfrugter og blomster samt fin balance. Pinot Noir med florale noter, røde bær, lidt skovbund og god mineralitet. Sådan set fine vine, men også vine, der er ude i en hård konkurrence.

Læs mere her.

 

Magna Carta Wines

Økologisk vingård i Swartland tæt ved kysten, som producerer naturvin. Grundlagt af den tidligere investeringsbankier Mphumeleli Ndlangisa, som er opvokset i KwaZulu-Natal, og i dag bor i det nordlige Swartland. Navnet refererer til et engelsk dokument fra det 13. århundrede, som gav rettigheder og friheder under det feudale system.

Jeg smagte først en Sauvignon Blanc 2019 med en fin bitter og saltet undertone, hvilket skyldes vinden fra kysten. Dernæst fulgte en glimrende orangevin 2023 med to uger kontakt med skind og stilke. En fin og fyldig smag af gule stenfrugter, god mundfylde og tekstur samt igen lidt bitterhed og slutteligt lidt bløde tanniner. Endelig smagte jeg også en Syrah 2019, rubinrød med brune nuancer, frisk frugt, kirsebær, lidt krydret samt bløde tanniner. En fin juicy og funky vin.

Læs mere her.

Moedi Wines

Det er nok ikke helt forkert at kalde Lesego Holzapfel, der er uddannet i London og New York, for en bidronnning. Moedi Wines, som hun har grundlagt, producerer vin i Swartland og fremmer biavlen hos de lokale vinbønder ved at donere bistader. Dette gavner såvel biodiversiteten generelt som vinplanterne. Derfor ses bier og blomster på etiketten, ligesom hun selv bar en lille bi på tøjet. Moedi betyder i øvrigt vand på Setswana-sproget.

Jeg smagte en ganske fin Chenin Blanc 2022 med godt med tropiske frugter og mineralitet samt fin balance, en frisk og let Rosé 2023 på 100 % Mouvedre og en frugtig og let krydret Shiraz 2022.

Læs mere her. Importør: Pelican Wines

 

PaardenKloff Estate

PaardenKloff har 37 hektar med økologisk dyrkede vinmarker, plantet af ejerne i 2003. Der er tale om cool climate vine på sydsiden af Taffelbjerget. Navnet har i øvrigt aner tilbage i 1600-tallet og betyder på hollandsk, hestenes dal.

Jeg smagte en dejlig balanceret Sauvignon Blanc fra 2020 kaldet Springtide samt en yngre udgave, Ataqua South Easter, fra 2022, der havde betydeligt mere syrebid. Dernæst fulgte to vine på Pinot Noir vine; The Kiss 2015 med godt med frugt, jordbær og florale noter samt bløde tanniner, og Heartsong 2020 med kirsebær, jordbær og blomster samt mere syrebid. Endelig smagte jeg en Shiraz Silk Road 2021 og et par Cabernet Sauvignon. Først Fynboshuis 2018, hvis navn ikke har noget med Fyn at gøre med er navnet på et blomst, der vokser i området, og slutteligt en dejlig kompleks Ancient Shale 2019. Spændende enkeltdruevine.

Læs mere her. Importør: Vincaféen Love´s Aps.

 

Redamancy Vineyards

Gengældt kærlighed. Noget i den stil betyder Redamancy, hvis etikette prydes af sort-hvide silhuetter af en mand og kvinde hånd i hånd samt en hund. Der er da også det blandede par Marc Van Uytvanck og Antoinette Rapital, der står bag vinene, som er cool climate Chardonnay og Stellenbosch Cabernet Sauvignon, ligesom der benyttes spontangæring og økologisk drift. Idéen til Redamancy er godt 10 år gammel, men de kom først for alvor i gang i 2019.

Jeg fik en god snak med dem og smagte først en Chardonnay 2021, som var dejlig frisk og saftig med citrus og lidt saltede toner fra havet. Dernæst fulgte en 2022, som havde såvel malolaktisk gæring og mere fad. Og endelig den seneste version i burgundisk stil, Brave 2023, med såvel citrus som mere eksotiske frugter, dejlig tekstur og fin balance. Derefter smagte jeg Cabernet Sauvignon i to forskellige stilarter fra henholdsvis 2022 og 2021. Den første var dejlig frisk og frugtig med bløde tanniner, den anden mere fyldig med solbær, tobak og moden frugt, krydret og med kraftige tanniner. Spændende vine fra et inspirerende par.

Læs mere her. Importør: Cape to Cope

 

 

Thokozani Winelands Investments

Denise Stubbs, som præsenterede vinene fra Thokozani er lidt af et livstykke og en god historiefortæller, når nu fortalte om udviklingen på den nu medarbejderejede vingård, hvis tidligere hvide ejere understøttede processen. En historie, som handler om “Broad Based Black Economic Empowerment”.

Det var nu ikke kun historien bag, som var spændende. Vinene var også værd at stifte bekendtskab med.

Jeg smagte en Chenin Blanc 2023, der havde fået seks måneder på bærmen, en Pinotage 2022 med frisk frugt og en dejlig ligefrem appel samt endelig en mere kompleks blend af Shiraz, Mourvedre og Viognier 2022, godt krydret og med bløde tanniner.

Læs mere her. Importør: Cape to Cope

 

 

Zoetendal Vineyards

Kollektivet Lands End blev grundlagt af Johan de Kock, og de første 15 hektar vinplanter blev plantet i 1996. I 2004 blev han alene om projektet og lancerede sit eget brand Zoetendal, der i dag er 51 % ejet af sorte. Men på holdet er salgs- og brandansvarlige Denzel Swarts, der tidligere har arbejdet for Simonsig Wine Estate i Stellenbosch.

Jeg smagte først en Sauvignon Blanc 2023 med frisk næse med citrus og æble samt mineralitet. Dernæst fulgte en Chenin Blanc 2021 med tropiske frugter og honning, en dejlig floral Shiraz 2022 kaldet Signatur, og endelig et blend, The Monarch 2017, på 60 % Shiraz, 30 % Cabernet Sauvignon samt lidt Merlot, Petit Verdot og Malbec. Flot ekspressiv næse med solbær og velintegrerede tanniner, men også med en vis elegance.

Læs mere her. Importør: Cape to Cope.

 

Ved den efterfølgende Wine Pairing Menu blev seks udvalgte vine sat sammen med seks typiske danske serveringer:

Asparges med trøffel ostecreme på rugbrød 

– Chenin Blanc 2021 fra Zoetendal Vinyards

Sesamstegt kylling med honning glaze 

– Methode Cap Classique Brut fra Imvula Wines

Hummer terrine 

– Brave Chardonnay 2021 fra Redamancy Vineyards

Spyd med mozzarella ost og tomater 

– Rosé 2023 fra Moedi Wines

Danske frikadeller 

– The Long Road Shiraz 2021 fra Paardenkloff Estate

Chokolade Eclairs 

– Pinotage 2023 fra Thokozani Wines