Quinta da Pacheca på Børsen

Det er nu 31 år siden, at Henrik Oldenburg afholdt sin første portvinsfestival. De tre årtier fejrede Ramos Pinto med et års forsinkelse ved at stå for en fantastisk flot Master Class, hvor Jorge Rosas og Masterblender Ana Rosas fortalte om huset og gav alle indbudte mulighed for at eksperimentere med at blende deres egen 30 års Tawny (læs min beretning her).

Festivalen, der traditionen tro fandt sted første mandag i november på Børsen, var som helhed også velbesøgt og med mange gode glas at hente ved udstillerne samt ikke mindst mange portugisiske gæster, som man kunne få en lille snak med.

I år valgte jeg at fokusere på Quinta da Pacheca, som jeg nok har smagt med jævne mellemrum, men ikke har udforsket nærmere. Foruden importør Torben Ryttersgaard fik jeg hilst på Export Manager for det danske marked, Rui Pinto. Inden mine noter et par ord om huset.

De, der har været i Régua, har ikke kunnet undgå at lægge mærke til den store Sandeman Don på bakketoppen på den anden side af Douro. Dermed har man sådan set også lagt mærke til Quinta da Pacheca. Godt nok tilhører marken, hvor figuren står, i dag Sandeman, men den hørte tidligere til Pacheca, som ligger lige til højre set fra Régua-siden. Quintaen solgte da også tidligere sin portvin til store firmaer som Sandeman og Cockburns, mens de selv satsede på almindelig vin. Portvin under eget navn kom først til langt senere, bl.a. fordi en af ejerne var præsident for portvinsinstituttet og ville beholde sin uafhængighed og derfor ikke selv producere. Bordvin udgør da også stadig størstedelen af produktionen.

”Vi var blandt pionererne, når vi taler om Douro vine. I dag udgør Douro-vine nok 70 % af vores produktion og de sidste 30 % portvin,” fortæller Rui Pinto.

Quinta da Pacheca omtales første gang i skriftlige kilder i 1738, hvor ejendommen gik i arv til Pedro Pacheco Pereira. Men historien går længere tilbage, idet familien Pacheco Pereira havde lejet jord i området i et par århundrede før dette tidspunkt. Første registrerede vinmark menes at være lejet allerede i 1551.

I 1903 overgik ejerskabet til José Freire de Serpa Pimentel, og i 2012 skiftede det igen, idet de nuværende ejere Paulo Pereira og Maria do Céu Gonçalves overtog. De havde begge erfaringer med international distribution af vin og fødevarer – og satsede målrettet på at forbedre kvaliteten og samtidig fortsat fokusere på vinturisme.

Hvad det sidste angår besøges quintaen i dag af 80.000 om året, hvilket bringer Pacheca helt i top, ligesom de da også netop er præmieret på området for Best of Wine Tourism i Portugal – en pris, de vil få overrakt ved en ceremoni i Bordeaux sidst i november. Foruden selve vingården er der restaurant, hotel (The Wine House Hotel Quinta da Pacheca åbnede i 2009) og senest tilkommet små værelser i vintønder, hvis man har lyst til at overnatte i en sådan, når man nu er i portvinens land.

Familien Serpa Pimental er stadig involveret, idet ønolog og winemaker Maria Serpa Pimental er efterkommer til José Freire de Serpa Pimentel. Foruden bordvin fra Quintaens 75 hektar marker og fra Quinta Vale de Abraão, som de også ejer, producerer Quinta da Pacheca alle typer portvin. Første Vintage Port blev dog produceret så sent som i år 2000.

Stilen er typisk portugisisk med mere frugt, men også høj syre i de fadlagrede portvine. Vi er jo også i Baixo Corgo, hvor temperaturen er lidt lavere og nedbørsmængden større.

Jeg smagte følgende vine:

White Port: Lys, let gylden. Fin duft af honning og blomster. Frisk i munden med honning, lidt abrikos og blomster. Fint koncentreret kategorien tager i betragtning og har da også efter sigende lagret i lidt år før den flaskes.

Porto Lágrima: Gylden. Honning og krydderier i næsen samt lidt orangepræg. Sød, men med høj syre, der balancerer og får den til at virke mindre sød og friskere end vanligt for Lágrima Port.

Tawny: Rødbrun. Mandel, tørrede frugter og stadig røde bær i næsen. Røde bær og frugt, men også hasselnødder og tørrede frugter, fin balance. Udmærket entry level port.

Reserva Tawny: Rødbrun. Frugt og kirsebær i næsen, men også sekundære Tawny-noter som nødder. Fint med frugt samt begyndende fadnoter og meget høj syre, der balancerer sødmen, krydret og pebret hale. Udmærket for kategorien.

10 års Tawny: Rødbrun. Forholdsvis frisk næse med rester af røde bær, tørrede frugter og hasselnødder. Ok kompleksitet, høj syre, lang pebret hale og lidt bid.

20 års Tawny: Brun med lidt røde nuancer. Mandel og nødder. Flere fadnoter, men faktisk stadig med relativ stor friskhed og lidt primær frugt, abrikos, nødder, valnød og høj syre.

30 års Tawny: Fin Tawnybrun. Dejlig duft af hasselnødder, tørrede frugter, abrikos og lidt krydret karry. Først et meget friskt indtryk i munden, hvorefter de klassiske tawnynoter tager over med tørrede frugter og nødder, elegant og dejlig med lang frisk hale. Et meget dejligt glas.

40 års Tawny: Orangebrun. Frisk næse med appelsinskal, nødder og lidt muskatnød. Cremet og blød i munden, men samtidig elegant og delikat med fin friskhed, høj syre, mandel, karamel og abrikos samt fin syre i enden.

Colheita 2000: Flot rødbrun. Mandel, nødder og abrikos i næsen. Tørrede frugter og brændt karamel, elegant stil med høj syre.

LBV 2014: Filtreret. God friskhed i næsen med brombær og solbær, men også grønne noter. Mørke bær, mynte og fin krydret hale. Absolut godkendt.

Vintage 2017: Sort og uigennemsigtig med lilla kant. Frisk frugt og solbær i næsen, men også friske krydderurter. Mørke bær, brombær og kaffenoter, esteve, høj syre. Pænt med tanniner til en langt liv.

Såvel bordvin som portvin fra Quinta da Pacheca importeres af Vinho.dk  

Efter således at have smagt vinene fra Quinta da Pacheca, blev der også tid til lidt ”fri leg”. Det vil sige lidt smagning rundt omkring ved de forskellige udstillere – især af nyheder, som jeg ikke har smagt før, men også bare af nogle gode vine for fornøjelsens skyld og vel at mærke uden, at jeg tog noter. I forhold til de fleste gæster, når jeg faktisk ikke særlig mange vine, da megen tid går med at snakke med andre gæster eller bekendte fra Portugal. Men kort fortalt og erindret fik jeg bl.a. smagt følgende:

Poças Vintage 2015: Ikke helt åben, mørk rubin med masser af frugt, mørke bær, lidt marmeladepræg.

Bulas 10 års hvid: Frisk og fyldig næse med abrikos og honning, lidt til den søde side.

Valriz Colheita 1958: Aromatisk og kompleks.

Churchills White Port: Noter vil følge i senere post om Churchills.

Dalva Organic Tawny Reserva: Fin balance mellem frugt og fad, fin vin i kategorien, men det kan vel ikke undre husets vanlige kvalitet taget i betragtning.

Quinta Santa Eufemia 40 års Tawny: Intens og dyb i gammel portugisisk stil.

Sandeman Quinta do Vau 1988: En dejlig delikat og moden Vintage og samtidig den eneste ægte Single Quinta fra Vau, da navnet efterfølgende er blevet brugt som brandnavn.

Importøren af sidstnævnte, vintageportvin.dk, havde som vanligt mange andre lækkerier med – både til at smage og til at kigge på. Sidstnævnte omfattede den særlige jubilæumsboks fra Sandeman med seks forskellige flasker af Vintage 2000, hvor navn og label fortæller forskellige kapitler af husets historie (The Word, The Spirit, The Journey, The Craft, The Pioneer og The hat & Cape, som selvfølgelig referer til det kendte Don ikon. Boksen blev fremstillet til Sandemans 225 års jubilæet i 2015. Læs mere på boksens egen hjemmeside.