De smagte
vine er sponseret af producenten
Vingårde i
Portugal kan have mange størrelser og udseender. Fra små rustikke familiebrug
over store, gamle ejendomme til moderne arkitektoniske vidundre eller hele paladser.
I udkanten
af byen Azeitão på Setúbal-halvøen syd for Lissabon ligger Palácio de Bacalhõa,
hvis historie går tilbage til første halvdel af det 15. århundrede og tidligere
har tilhørt den portugisiske kongefamilie. Navnet menes at stamme fra en af de
tidligere ejere, Lady Maria Mendonça de Albuquerque, som var gift med Dom
Jerónimo Manuel, som havde øgenavnet "Bacalhau", hvilket betyder
torsk og kendes fra den mange klipfiske-retter, landet byder på. Hunkønsudgaven
af Bacalhau er netop Bacalhõa.
Palácio de
Bacalhõa blev klassificeret som nationalt monument i 1910. I 1936 blev paladset
købt af amerikanske Orlena Scoville, hvis barnebarn i 1970´erne etablerede
vinproduktion på stedet. I 2000 blev ejendommen med tilhørende vinmarker så
købt at det, der i dag er kendt som Bacalhõa Vinhos, men tidligere hed JP
opkaldt efter grundlæggeren João Pires, som startede vinfirmaet i 1922. Det nye
navn kom til i 1998, hvor rigmanden og kunstsamleren José Berardo overtog
ejerskabet. Bacalhõa Vinhos har i dag 1.200 hektar vinmarker, fordelt på 40
quintaer i syv regioner rundt om i landet – og er altså en af de større
producenter i Portugal.
Sidste år besøgte jeg Palácio de Bacalhõa og fik en rundvisning i selve paladset, i den tilhørende have, hvor ikke mindst de flotte azulejos-udsmykninger ved vandbassinet samt udsigten ned over vinmarkerne imponerede.
Efter rundturen
fulgte en dejlig middag i selskab med Bacalhõa chefwinemaker Vasco Penha Garcia,
som fortalte om stedet og produktionen.
På
Setúbal-halvøen produceres både bordvin af såvel portugisiske som franske
druesorter samt Moscatel de Setúbal, der udgør 5 % af produktionen. De råder
over 70 hektar Moscatel de Setúbal og 7 hektar med Moscatel Roxo.
“Druerne til
Moscatel er plukket meget tidligt i modsætning til andre hedvine for at bevare
en naturlig høj syre. Profilen er derfor unik med sit høje sukkerindhold
balanceret med den høje syre, men også en vist bitterhed,” fortæller Vasco
Penha Garcia, som også gerne sætter ord på den stil, huset stræber efter:
“Smagfulde
vine med høj naturlig syre og en god balance mellem sødme, syre og bitterhed.
Vi blender ikke årgangene, da vi ikke ønsker at miste de enkelte årganges
personlighed. Vi lagrer alle vores vine på små fade på 200-200 liter og topper
ikke op under lagringen.”
Druerne
kommer især fra ler og kalkstens jord i Arrabida-området og ikke det mere
sandfyldte terroir mellem floderne Tejo og Sado. Der er tale om vine på enten
100 % Moscatel de Setúbal eller 100 % Moscatel Roxo, oplyser Vasco Penha Garcia,
som også gerne foreslår tilhørende mad til de søde vine:
“Jeg
anbefaler oste med intens smag eller smagfulde desserter og gerne med appelsin
eller mandler i.”
Jeg har
smagt følgende moscatels fra Bacalhõa, Vinene blev smagt over to dage ved
forskellige temperaturer. Høståret er i parantes.
Moscatel de
Setúbal 10 års (2004): Ravfarvet med lys kant. Dejlig ekspressiv med tørrede
frugter, abrikos, figner, nødder. Blød og let cremet struktur med abrikos,
nødder, toffee, appelsinskal, høj syre, fin kompleksitet, lang dejlig hale (91).
Moscatel
Roxo 10 års (2005): Mørk ravfarvet. Blød karamel, toffee, figen, tørrede
frugter. Fyldig i munden med tørrede frugter, blød karamel, sødme først, syren
og lidt bitterhed kommer i anden omgang, dejlig kompleksitet og fin balance,
lang hale med syresvirp (92).
Moscatel
Roxo 20 års (2000): Ravfavet, lys orange kant, flot skær. Tørrede abrikoser og
figen, nødder, appelsinskal. Dyb og intens med tørrede frugter, nødder,
appelsinskal, let cremet struktur, høj syre, dejlig kompleksitet og god balance,
lang blivende hale (94).
Bacalhõa
importeres af Portugisisk Vinkælder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar