Moscatel fra Casa Ermelinda Freitas

 

De omtalte vine er sponseret af producent og importør

 

Casa Ermelinda Freitas startede i 1920 som et lille familiebrug, men er i dag en af landet største vinproducenter med 8 millioner flasker om året. Væksten skyldes ikke mindst den nuværende leder Leonor de Freitas, som satsede stort, moderniserede og ekspanderede. 

Produktionen omfatter både almindelig vin og Moscatel de Setúbal, som udgør ca. 35 %. Og ifølge ønolog Jamie Quendera stiger salget af Moscatel både for deres eget vedkommende og for regionen som helhed. 20 % af hedvinene eksporteres med Luxemburg, England og Polen som de største markeder. Casa Ermelinda Freitas ejer selv 20 hektar med druesorterne Moscatel de Setúbal og Moscatel Roxo, men tilkøber også fra andre vinbønder i området.

Moscatel de Setúbal laves ved at stoppe gæringen ved at tilsætte druesprit – akkurat som ved portvin og madeira. Men derefter skilles vejene, idet skind og andre druerester ikke fjernes lige efter tilsætning af druesprit, men faktisk forbliver sammen med vinen indtil næste forår. Der er altså tale om en lang macerationstid. Jamie Quendera forklarer:

”Moscatel de Setúbal er tættere på portvin end madeira, men forskellen er, at vi kun bruger moscatel-druer og så efterfølgende skindmaceration i 4 til 6 måneder for at opnå større ekstraktion. I forhold til madeira er moscatel sødere og med lavere syre.”

Selv om syren ikke kan overgå hedvinen fra Madeira, er den dog markant nok til at balancere det høje sukkerindhold, som kan være på helt op til 250 g/l. Syren opnås i kraft af det kystnære klima eller ved at plukke tidligt.

”Vi tilstræber altid balance mellem sødme og syre. Druerne er derfor modne, hvilket giver sødme, men med syre, der kan give friskhed,” forklarer Jamie Quendera, som jeg selv mødte under et besøg hos producenten sidste år, hvor vi så såvel de moderne faciliteter som det lille hus, hvor det hele startede samt et lille museum, der fortæller deres historie.

Selv om man er en stor producent, er der også plads til lidt eksperimenter, fortæller Jamie Quendera:

”Vi bruger også aguardente fra Armagnac, ligesom vi lagrer nogle af fadene i en varmere lagerkælder for at accelerere oxidationen - lidt ligesom på Madeira.”

Slutteligt giver Jamie Quendera lidt anbefalinger til, hvordan Moscatel nydes bedst.

”Det afhænger af alderen. De unge kan bruges som aperitif med tonicvand som ”moscatonic” eller med lemon og til is eller til lettere desserter. De ældre til mere komplekse desserter og mørk chokolade. De yngre bør serveres køligt ved omkring 12 grader, de ældre omkring 16 grader.”

Jeg har smagt følgende vine fra Casa Ermelinda Freitas. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer. Høståret står i parantes.

Moscatel de Setubal: Lavet på druer fra 20 år gammel vinmark ved Fernando Pó, Palmela. Ravfarvet med orangerøde toner og lys kant. Tørrede frugter, blomster, honning og lidt mandarin og appelsinskal i næsen. Behagelig i munden med abrikos, lidt mandel og en smule orangepræg, let og ligetil, men vellavet og velbalanceret, Fin til prisen (87).

Moscatel de Setubal Superior (2009): Lys ravfarvet til orange med flot skær. Intens næse med abrikos, mandel, honning og karamel. Dejlig struktur i munden, let cremet med god fylde og flot balance mellem sødme og syre, tørrede frugter, figner, nødder og karamel samt lang hale med karamel og fint syrebid (92).

Moscatel Roxo Superior (2010): Mørk ravfarvet, orange skær. Intens næse med figner og hasselnødder, let krydret. Cremet og fed struktur, men også med høj syre og en vis bitterhed, nødder, appelsinskal og diskret kokospræg, harmonisk med lidt bid. Et dejligt glas (93).

 

Læs mere om mit besøg hos Casa Ermelinda Freitas og se noter på et udvalg af deres øvrige vine her.

Casa Ermelinda Freitas importeres af Adelino.