Masterclasses med David Guimaraens i Leverkusen

Årets Portweinmesse i Leverkusen bød på smagning af en lang række topvine samt ikke mindst hele to masterclasses med winemaker David Guimaraens fra Fladgate Partnership og dermed velrenommerede huse som Taylor´s, Fonseca og Croft.

Messen er skabt af tyske World of Port med Axel Probst og Christopher Pfaff i spidsen. Her sidst i november fandt den 11. udgave sted, og det foregik som vanligt på kasinoet i Leverkusen og med en håndfuld danskere som gæster.

Vanen tro var der altså masterclasses, hvilket er spændende for en altid nysgerrig vinskribent som mig. Tidligere år har f.eks. Douro Boys, Kopkes Carlos Alves og Confraria do Vinho do Porto ved daværende Chanceler George Sandeman (læs her) stået for disse, og sidste år var det Rob Symington, som præsentere portvine fra Quinta do Vesuvio (læs her).

I år var David Guimaraens inviteret til at fortælle og præsentere vine fra fire årtier – altså et tilbageblik på karrieren som winemaker for Fladgate, som blev indledt i 1990, hvor han kom retur til Portugal for at afløse sin far Bruce Guimarens efter at have uddannet sig i Australien. Og når han nu alligevel var taget til Leverkusen foreslog han selv at bidrage med endnu en masterclass af mere teknisk karakter, idet vi skulle smage fadprøver fra høsten 2024 fra forskellige terroirs og quintaer og med forskellige druesammensætninger – altså komponenter til en måske kommende Vintage portvin.

Endelig blev der selvfølgelig også tid til den vanlige walkaround smagning ved de mange udstillerborde, hvor der blev budt på virkelig høj kvalitet supplere med lidt bordvine fra Portugal og Tyskland. Mere herom sidst i denne rapport. Nu først de to smagninger.

 

4 årtier med Vintage portvin

I den første masterclass fortalte David Guimaraens om fire årtier med Vintage portvin på vanlig munter, men også meget informativ vis samt med lidt kant i form af skarpe personlige synspunkter, som f.eks. at der ikke var grund til have Douro-dalen, hvis ikke det var for Vintage portvin. Fortællingen var selvfølgelig ledsaget af en række gode portvine udvalgt af David selv i samråd med Axel Probst.

Følgende vine blev smagt i nævnte rækkefølge.

Taylor´s Quinta de Vargellas 1991: Mørk rubin med lys, lidt brunlig kant. Let krydret og floral næse med kirsebær, blommer, violer, mørk chokolade. I første omgang dejlig rund, men stadig med masser af frugt, høj syre og tannier, krydret og pebret, lang pebret hale. Drikkeklar, men også stadig med potentiale (92).

Fonseca 1994: Mørk rubin og tæt med lys violet kant. Stadig med ung frugt i næsen, solbær, røde bær, lakrids og lidt krydderurter. Kraftig og fyldig i munden med godt med frugt, mørke bær, engelsk lakrids, høj syre og godt med tanniner, lang pebret hale med høj syre og tørre tanniner. En massiv vin, som stadig har mange år foran sig (95).

Taylor´s Vargellas Vinha Velha 2000: Rubin- til teglrød, ikke så intens, lys kant. Lidt diskret næse med røde bær, violer og andre florale noter. I munden dejlig elegant og floral med røde bær, halvtør og fint balanceret, lang elegant hale med fløjlsbløde tanniner og et friskt lille syresvip. Lækker lige nu, men stadig også med gennempotentiale – dog ikke på den helt lang bane (95).

Fonseca 2003: Mørk rubin med lysere kant. Ung frugt i næsen med brombær, solbær, sorte kirsebær og lidt lakrids. Pebret og krydret i munden med mørke bær og lidt florale noter, kraftig med masser af integrerede tanniner, medium hale (93).

Croft 2011: Mørk, sort og uigennemsigtig med lilla kant og høj viskositet, Lidt lukket med mørke bær, solbær, krydderurt, åbnede dog lidt op med tiden i glasset. Intens og fyldig med mørke bær og lidt floralt præg, let cremet struktur, kraftige tanniner og tørre tanniner i enden. Har brug for tid som andre af de store fra årgangen, men stort potentiale (94).

Taylor´s 2016: Mørk rubin, tæt, lilla kant. Mørke bær, violer og andre florale noter samt mørk chokolade i næsen. Elegant og floral, perfekt balanceret med frugt, syre og bløde tanniner, tørre tanniner i enden. Lækker lige nu, men også med fint potentiale (94).

Fonseca 2017: Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla kant. Ung frisk frugt i næsen, relativ lukket. I munden med masser af ungdommelig frugt, mørke bær, krydret præg, kraftige tanniner der sætter sig på tænderne, i halen tørre tanniner. En massiv vin, der har brug for tid og har stort potentiale (95).

Fonseca Guimaraens 2022: Mørk, intens, uigennemsigtig med lilla kant. Ung frugt og kærnemælk, lukket. Ung frugt og godt med tanniner i munden, mørke bær, godt med tørre tanniner i enden (92).

Taylor´s Sentinels 2022: Mørk, tæt, lidt lys kant. Kærnemælk, ung frugt og florale noter i næsen. Blød og rund i første omgang, derefter mere kantet med høj syre og godt med tanniner, elegant stil, floral, godt med mørke bær (92).

Ifølge David Guimaraens skete der et stort kvalitetsmæssigt spring i år 2000 md hensyn til den anvendte druesprit, der som bekendt tilsættes for at stoppe fermenteringen. Druespritten blev langt bedre og renere, og betydningen heraf i forhold til kvalitet og tilgængelighed kan ikke undervurderes, mente han.

Smagningen illustrerede også fint, at enkeltmarksvine som Vargellas Vinha Velha er af høj kvalitet, hvilket bl.a. kan tilskrives markens alder, men også den noget anderledes druesammensætning. Til gengæld har de ikke  helt den samme langtidsholdbarhed som klassisk Vintage. Apropos druesammensætning spurgte jeg ham, om han også gjorde øget brug af sorter som Sousão og Alicante Bouchet i sine Vintage blends, hvilket han på det kraftigste benægtede ses bort fra det, der måtte være i blandede marker. Hvis man planter de rigtige kloner af sorterne de rigtige steder, er der ingen grund til nedprioritere sorter som Tinta Roriz, mente han.

En klassisk vintage kræver ikke alene høj kvalitet, men også en struktur til et lang liv med hensyn til frugt, syre, tanniner og fenoler. Derfor laves der løbende såvel tekniske analyser som prøvesmagninger, hvor potentialet vurderes i forhold til, om der skal deklareres klassisk Vintage, Single Quinta Vintage eller slet ikke.

Det var også tydeligt at se forskellen på de to back-to-back deklareringer i 2016 og 2017 – også selv om der selvfølgelig er forskel på de to smage brands. 2016 var et køligere år, mens 2017 var et varmt år, hvorfor sidstnævnte er mere robust på den lange bane. I øvrigt mente David Guimaraens, at dette måske ville gentage sig med årene 2024 og 2025, uden han dog på nogen måde direkte ville afsløre, om der var deklareringer på vej.

  

Fadprøver fra Vintage 2024

Senere på dagen fulgte så endnu en masterclass dog med færre deltagere. Her var der tale om fadprøver fra høsten 2024 hentet fra forskellige plots rundt om på Fladgates quintaer. Mine noter her er mere sparsomme, da der netop kun er tale om fadprøver og ikke vine, der bliver sendt på markedet, ligesom jeg har valgt ikke at give point.

Terra Feita Soalheira: Enkeltmark fra 82-85 med seks forskellige klassiske sorter: Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Barroca, Tinta Cão og Tinta Amarela. Floralt præg med godt med solbær.

Terra Feita Touriga Nacional: Plantet i starten af 2000. Violer og floralt præg, meget pebret og godt med tanniner.

Vargellas Touriga Nacional: Mark fra 1985, dejlig floral med lidt krydderurt. Tydeligt forskellig fra den tilsvarende mark på Terra Feita.

Vargellas Vinha Velha: Elegant og floral, fin kompleksitet.

Junco Vinha Velha: Meget mørk og uigennemsigtig, meget kraftig og tæt.

Roeda Vinha Velha: Floralt præg samt eukalyptus, meget bløde tanniner.

Panascal Vinha Velha: Mørke bær, dejlig kompleks.

Cruziero No 1: Mark plantet med blandede sorter og dermed kommende Vinha Velhas, udgør rygraden i vintage fra Fonseca. Kraftig struktur.

Smagningen illustrerede fint, at enkeltmarker ikke altid er nok, hvis der skal være nok kvalitet, balance og struktur til en vintage portvin. Kombineres i stedet vin fra forskellige steder og med forskellige karakteristika, kan den rette sammensætning opnås. Og her er der altså tydeligt mange parametre at benytte sig af. Placeringen i Douro, eksponeringen og den højdemæssige beliggenhed. Alderen af vinmarken og druesammensætningen samt valg af kloner.

 

Åben smagning

Imellem de to særlige smagninger var der almindelig åben walkaround smagning med de fremmødte producenter fra Portugal samt flere tyske vinbrands. Her fik vi smagt meget, men der blev ikke tager noter, så derfor kun lidt opremsning.

Vi lagde for med at smage Vintage 2013. Quinta do Noval og Noval Nacional var begge tætte og dybe, men hvor den almindelige udgave faktisk var overraskende tilgængelig med mørke bær og kraftig struktur, var Nacional meget lukket og potent med sorte kirsebær og kraftige tanniner.

Hos Alves de Sousa smagte vi også Vintage 2023. Mørk og tæt med mørke bær og lidt kakao i næsen, let cremet struktur og stort potentiale. Her smagte vi endvidere deres Vintage Port 2003 samt den fremragende enkeltmarks-vintage, Amphitheatrum 2020, som altid er et genbesøg værd.

Hos Ramos Pinto blev det til et gensyn med deres Bom Retiro Vintage 2023, som jeg tidligere har smagt og bedømt (læs her). Her smagte vi også deres Vintage 1995, som var dejlig floral og drikkeklar nu.

Quinta Vale D. Maria havde også deres Vintage Port 2023 med. Masser af solbær og peber, men også en noget grøn og lidt skarp næse samt høj syre, som lidt overdøvede frugten. Har nok brug for lige at finde sig selv. Her fik vi også venligt lov til at smage en sample på en kommende Colheita 1935 med masser af brun farin og balsamico, høj kompleksitet samt en lang intens hale.

Van Zellers & Co, som er det navn den tidligere ejer af Vale D. Maria, Cristiano van Zeller nu udgiver vine under, havde hele to udgaver af Vintage 2023, idet de foruden den almindelige har udsendt Torrente 2023 baseret på en gammel blandet mark i Torto-dalen. Begge var friske og florale og til den elegante side samt med godt med krydderurter, men måske ikke så dybe og komplekse.

Endelig fik vi smagt den nye O-Port-Unidade Vintage 2023, som var kraftig og floral. Det er Axel Probst, som har skabt projektet, hvor han samler en lang række winemakere og producenter fra Douro, som alle medbringer druer, hvorefter de i fællesskaber tramper i lagaren. Overskuddet går i øvrigt til velgørenhed. Læs mere her.

Af øvrige portvine, som blev smagt kan nævnes Burmester Arnozelo Vintage 2022, Dow´s og Graham´s  Vintage 2003 (Library Release), Quevedo Crusted Port (flasket 2021), Sandeman Vintage 2000, som er ganske fin og indbydende nu, Quinta do Vale Meão Vintage 2001, Quinta do Vallado Vintage 2021 og en glimrende og kompleks Pintas Vintage 2003 fra Wine & Soul.

Af rækken af fadlagret portvin, som blev smagt, bør nævnes: Ferreira 30 års Tawny, DR 30 års hvid, Messias 50 års hvid, Graham´s 40 og 50 års Tawny samt Menin 50 års hvid og 80 års Tawny.

Som det fremgår af min opremsning over smagte vine var niveauet meget højt, hvilket netop kendetegner messen i Leverkusen. Dette hænger nok sammen med, at der kommer færre end på de danske festivaler, da det tyske marked ikke kan sammenlignes med det danske.  

Slutteligt skal det lige nævnes, at der ved middagen begge aftener blev åbnet og rundsendt et hav af spændende vine og portvine herunder også vine fra allerøverste hylde som f.eks. enkeltmarksvine fra Bourgogne, Premiere Cru vine fra Bordeaux og legendariske Barca Velha, som jeg smagte i både årgang 1991 og 1966.

Endelig var messen og de aftener selvfølgelig også en god ramme for at snakke med såvel gamle som nye venner og kontakter fra Portugal. Ingen nævnt – ingen glemt. 

Ny bog om bæredygtig vin

 

Anmeldereksemplar tilsendt fra forlaget

 

Bæredygtig vin? Det handler vel bare om at sprøjte mindre i marken og om økologi? Eller hvad?

Jo, det gør det også. Men regnestykket er langt større og inkluderer alt lige fra vinmark over fremstilling, indpakning og transport frem til forbrugeren. Mange faktorer spiller ind, og vil man gerne fremme bæredygtigheden i vinproduktionen, skal meget medtænkes.

Bogen “Rooted in Change. The Stories behind sustainable Wine” ser nærmere på det hele, ligesom den indledningsvis begrunder, hvorfor vi i det hele taget skal beskæftige os med emnet. Og ikke kun producenterne, men også os forbrugere og alle led i mellem.

Lad mig indlede med et eksempel, som dog ikke er hentet fra bogen.

Sidste år lancerede portvinsproducenten Ramos Pinto et par særudgaver af deres portvine. Der var tale om henholdsvis en tawny reserva og en 10 års tawny, som var fragtet til Danmark ombord det gamle sejlskib fra 1912, The Tucker (læs mere her). Eventen var en hyldest til den gamle måde at fragte portvin på, men samtidig også et statement om bæredygtighed. For det første er fragten med sejlskib mere bæredygtig, og for det andet havde man også reduceret CO2-forbruget ved at bruge genbrugspapir til etiketter, naturkork til prop og fravalg af de vanlige aluminiums- eller plastikkapsler over prop og flaskehals.

Jo, det var selvfølgelig et reklamestunt. Men at der kan reduceres megen CO2-udledning ved at ændre lidt på vaner og kigge på indpakning og transport er en kendsgerning, hvilket jeg vender tilbage til nedenfor.

Men først lidt om nødvendigheden i at indtænke bæredygtighed – også i vin. Det skriver de to forfattere om i bogens første kapitel om klimaforandringer. Temperaturændringer er ved at omkalfatre vores vinøse verdenskort. Tørke i Western Cape, hagl i Chablis, skovbrande i vinområder i Portugal, Spanien og Californien. Vindyrkning med succes i lande som England og Danmark. Nødvendigheden af andre druesorter og ændrede blends, hvis kendte vinprofiler skal fastholdes. Historierne og eksemplerne er desværre mange, hvilket har fået såvel små producenter, som de store spillere til at minimere deres C02-aftryk, sprøjte mindre og slå et slag for biodiversiteten. Eller som det lyder i bogen:

”Climate change presents a serious and immediate threat to the enjoyment of millions of wine drinkers around the world – and to the livelihoods of many thousands of wine growers, workers and business.”

Efter dette alvorlige, men relevante statement gennemgår bogen hele produktionskæden – fra selve vinmarken over vinificeringen, aftapningen og indpakningen til transporten hele vejen ud til forbrugeren – med blik for, hvad hvert trin koster energi- og ressourcemæssigt. Og nej, det er ikke kun arbejdet i marken og kælderen, der tæller. Faktisk udgør indpakning, flasker og transport hele 50 % af CO2-aftrykket for vin, og alene flasken udgør 20 %. Derfor er det selvfølgelig en god ting at erstatte de tungeste og mest ressourcekrævende flasker med lettere udgaver eller evt. finde alternativer. For det er vel de færreste, der i dag mener, at en tung flaske er lig høj kvalitet? Eller hvad?

Hvad angår arbejdet i marken, skelner bogen mellem fem niveauer:

1. Konventionel vindyrkning, hvor der sprøjtes med kemikalier og pesticider
2. Integreret plantebeskyttelse, hvor det samme sker, men med omtanke, i mindre omgang og målrettet, hvor det er absolut nødvendigt.
3. Økologisk vindyrkning, hvor visse sprøjtemidler stadig er tilladt
4. Biodynamisk vindyrkning – såvel modereret som hardcore efter Steiner-metoden.
5. Regenerativ vindyrkning, som medtænker hele økosystemet og tænker på biodiversitet.

Et blik for biodiversitet har f.eks. sydafrikanske Johan Reyneke, som har bevaret omkring 20 hektar med det særlige buskads- og blomsterøkosystem i Western Cape kaldet ”fynbos” og skabt korridorer for dyrelivet, hvilket har gavnet såvel fugle og små pattedyr som insekter. Men den slags koster selvfølgelig, da arealer, der tilgodeser biodiversitet ikke samtidig kan bruges til vinproduktion. Nok svært at forestille sig at jordejere i de fine marker i Bourgogne lader store arealstykker stå til træer og buske.

Et andet vigtigt indsatsområde på vingårdene er minimering af vandforbrug og energi. Solpaneler, opsamling og genbrug af vand samt minimering af tilsætningsstoffer og affaldsstoffer medtænkes derfor nu, når der bygges faciliteter til vinproduktion, hvilket f.eks. skete ved Symington Family Estates nye vineri på Quinta do Ataíde, hvilket jeg skrev om i en artikel i Din Vinguide i juni i år.

Endelig kommer bogen også omkring social bæredygtighed, hvor flere producenter i Sydafrika leverer gode eksempler. Her gøres der f.eks. mange steder en indsats for landarbejderen på områder som bolig, uddannelse, medejerskab og alkoholmisbrug, da arbejderne tidligere fik en del af lønnen udbetalt i vin.

Forfatterne bringer os godt rundt i verden i løbet af bogen. Foruden Sydafrika gælder det f.eks. Catalonien, Paso Robles, Douro, Barossa Valley og Essex for blot at nævne en håndfuld af de mange vinområder, hvoraf de mange eksempler og cases i bogen øses. Denne vekslen mellem viden, praksis og interviews gør bogen fint illustrativ i forhold til de problemstillinger og de løsningsmodeller, der bringes på banen.

Hvert kapitel afsluttes med en opsummering, hvor de gode pointer og anbefalinger listes op. Afslutningsvis gælder det også os forbrugere, hvor et par af de gode råd f.eks. lyder:

• Vælg økologisk, biodynamisk eller regenerative vine. Det er ikke svaret på udfordringerne, men en start.
• Støt producenter i din egen region eller dit eget land
• Undlad at købe tunge flasker og sørg for at de går til genanvendelse.

Interesserer man sig for såvel vin som bæredygtighed er bogen klart anbefalelsesværdig. Den er tankevækkende og informativ. For det er nødvendigt at gøre en indsats, men bogen illustrerer også, at der ikke findes nemme løsninger, da bæredygtighedsregnskabet er kompliceret.

 

Jane Masters MW og Andrew Neather: “Rooted in Change. The Stories behind sustainable wine”. Académie du Vin Library 2025, 248 sider.

Vintage 2023 fra Quevedo

 

Anmeldereksemplar tilsendt af producenten

 

Familieejede Quevedo blev grundlagt af Oscar Quevedo Senior, men drives i dag af søskendeparret Claudia og Oscar Quevedo med førstnævnte som ønolog og winemaker og sidstnævnte som omrejsende ambassadør. Det nyder Danmark godt af, da Oscar ofte besøger forretninger rundt om i landet, ligesom han har været flittig gæst ved forskellige portvinsfestivaler. Samtidig har mange danskere også aflagt besøg i Quevedos smagelokale i Vila Nova de Gaia. Og er man heldig kan man også her løbe ind Oscar (læs f.eks. om et besøg her).

Familien Quevedo ejer i dag flere quintaer i egnen rundt om hjembyen S. João da Pesqueira. Det gælder Quinta Senhora do Rosário, hvor vineriet og kælderen også ligger, Quinta Vale d´Agodinho, som blev erhvervet i 1983, Quinta da Alegria på den anden bred af Douro, Quinta da Valeira og Quinta da Trovisca, som også har lagt navn til et særskilt økologisk brand (læs min omtale her). Samlet har de mere end 100 hektar vinmarker.

Med andre ord er der en del marker at vælge fra, når Claudia skal sammensætte sine vine og portvine inklusiv den nye Vintage 2023. Høstrapporten fra Quevedo omtaler året som varmt og vådt med temperaturer over gennemsnit og gavmildt regnmæssigt især i månederne december 2022 og juni 2023, ligesom der også faldt regn under høsten.

Stilen hos Quevedos portvine er bevidst til den friske side. De producerer de fleste kategorier fra entry level over special kategorier og fadlagret vine med alder til LBV, Crusted Port og Vintage, som de deklarerer i de fleste årgange. Nyligt smagte jeg deres ganske fine Crusted flasket i 2021 ved Portweinmesse i Leverkusen, hvor jeg også fik en snak med Claudia.

Den tilsendte flaske blev smagt over et par dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Quevedo Vintage 2023

Blend af Touriga Franca (35%), Touriga Nacional(35%), Tinta Roriz (20%) og Sousão (10%). Mørk rubin, tæt, lilla kant. Frisk og lidt grøn næse med timian og andre krydderurter samt solbær, brombær, modne blommer og lidt mørk chokolade. I første omgang frisk, floral, blød og behagelig med røde bær og solbær, derefter lidt mere kantet med krydderurter, markant syre og lidt mokkapræg, pænt med integrerede tanniner, lang tør og krydret hale med syresvip og tørre tanniner (92).

Quevedo importeres af Haller Vine og fås bl.a. i Vin & Vin butikker

Vintage 2023 og Colheita fra Quinta do Pégo

De omtalte portvine er anmeldereksemplarer tilsendt af importøren

 

Med Danmarks position på portvinsverdenskortet er det ikke så underligt, at vi også har vores "egne" brands. De senere år er et par mindre dukket frem i form af Casa de Kristina og Enólogo, som produceres i et samarbejde med danske importører. Og af ældre dato har vi Quinta do Pégo, som selv er registreret som producent og – som navnet siger – med egen quinta i Douro.

Danske Karsten Søndergaard havde i en del år gjort det i import af vin herunder portvin gennem firmaer som Amka, Jysk Vin og Best Selection, da han i år 2000 købte en større andel i Quinta do Pégo. Tre år senere var han eneejer. Ejendommen og markerne er siden blevet renoveret, ligesom der er blevet indrettet et 4-stjernet hotel.

Winemakerteamet består i dag af sydafrikanske Niel Bester og portugisiske Manuel Henrique Da Silva fra Rozès, hvis direktør er god ven af Karsten Søndergaard, som også står for den danske import af Rozès. I årene 2015-2017 deklarerede Quinta do Pégo Vintage tre år i træk og siden er fulgt årgang 2020 og nu årgang 2023.

Quinta do Pégo har tidligere haft en tendens til lidt for meget kogt frugt i forhold til mine smagsløg. Men det virker som om, at de i de senere årgange har ændret en smule og nedtonet dette, så deres vintage efter min mening i dag fremstår friskere og bedre balancerede.

Jeg smagte en tidlig fadprøve af Vintage 2023 ved Portvinsfestivalen i Odense i september og fandt den ganske lovende. Da jeg derfor fik en flaske tilsendt sammen med en ny Colheita 2016 og deres olivenolie, var jeg spændt på at gensmage og blev ikke skuffet.

Hvad angår Colheita er det kun 5. gang, at Quinta do Pégo vælger at udsende en. Tidligere årgange er 2003, 2007, 2011 og 2013. Nu udsendes så 2016, som altså har ca. 9 år på fad bag sig.

Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Quinta do Pégo Vintage 2023

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig, lilla kant. Ekspressiv med masser af ung frisk frugt, solbær og andre mørke bær, violer, mørk chokolade og esteva. Fin struktur og balance, godt med frugt og fin syre, solbær og andre mørke bær, kraftige velintegrerede tanniner, let krydret hale med tørre, men bløde tanniner og markant syre, mellemlangt til langt potentiale (93).

 

Quinta do Pégo Colheita 2016

Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão, Tinto Cão og Tinta Roriz. Rødbrun med orange kant. Fin balance mellem primær og sekundær aroma i næsen, kirsebær, nødder, figner og lidt valnød og tobak. Også lidt resterende primær frugt i munden, men ellers nødder, tørrede frugter og mandel, frisk og let cremet med god balancerende syre, lang let krydret hale om syresvip. Måske ikke den mest komplekse colheita, men ganske vellavet og velsmagende den unge alder taget i betragtning (91).

 

Som nævnt var der også en olivenolie fra Quinta do Pégo med i den tilsendte pakke. Den var grønlig i farven og med en frisk og grøn næse. I munden ligeledes frisk med god syre og lidt urtede noter. En udmærket olivenolie. Har du ikke før prøvet portugisisk olivenolie, kan jeg kun anbefale at gøre det.

 

Quinta do Pégo importeres af Amka og fås i udvalgte Meny- og Coopbutikker