Det er ikke første gang, at Quinta do Crasto har været på programmet ved Winemakers Dinner i The Vintage Port Club. Men det var gentagelsen værd. Crasto har længe været gode bekendte af klubben med gensidige besøg i Douro og Danmark. I 2013 til Winemakers Dinner var det chefwinemaker Manuel Lobo, som gæstede klubben. Her sidste fredag var det Miguel Roquette, som er fjerde generation af familien bag quintaen, der mødte frem til først en smagning og siden en middag hos Alfred og Camilla i Odense.
Miguel Roquette varetager den administrative og salgsmæssige
side af virksomheden, mens broderen Tomás er med i winemakerteamet sammen med
Manuel Lobo og Cátia Barbeta med sidstnævnte som fast winemaker. Søsteren Rita
er ligeledes involveret i driften, mens forældrene Leonor og Jorge Roquette i
dag har er mere tilbagetrukket rolle.
Miguel fortalte selvfølgelig om huset og quintaens historie.
Han oplyste bl.a., at næsten 90 % af produktionen er bordvin, mens kun godt 10
% er portvin. Da jeg selv er en stor ynder af især deres rødvine, skal jeg ikke
klage over fordelingen. Forespurgt om deres opprioritering af de fadlagrede
portvine de senere år, oplyste han, at de hvert år sætter et fyldt lagar til
side på fade med hensyn til produktion af Tawny og Colheita. Der var dog ikke
aktuelle planer om at udvide porteføljen med hvid portvin med alder.
Foruden af give et indblik i Quinta do Crastos
prioriteringer, fortalte Miguel også anekdoter fra sit eget og familiens liv
med portvin. Det gjaldt f.eks. den om, hvordan han opsøgte hustruen på
fødegangen med en lille flaske gammel portvin, da det første, hans nyfødte søn
skulle smage i livet, absolut skulle være portvin. Og sådan blev det, da han
dyppede fingeren og kom en lille dråbe på læberne af det lille spædbarn, som
dermed var døbt i portvinens navn.
Ved smagningen blev følgende 12 vine smagt, oplistet i den
rækkefølge de blev serveret:
LBV 2003: Mørk rubin. Tydelig ældet næse med modne bær,
solbær, lidt kaffe og tobak samt røgede noter. I munden blød og dejlig
tilgængelig med mørke bær, stadig pænt med tanniner, krydret hale med lidt
syrebid. En glimrende ufiltreret LBV, som fuldt ud beviser evnen til at kunne
lagre (91).
Vintage 2003: Mørk rubin, lidt lysere kant. Brombær og andre
mørke bær, lidt tobak og esteva. I munden med moden frugt, brombær og andre
mørke bær samt skovbund, men også lidt marmeladepræg, bløde tanniner og ganske
velbalanceret (92).
Vintage 2007: Mørk rubin, lilla kant. Relativ frisk frugt i
næsen med solbær og lidt urtede noter. Blød og let cremet i første omgang med
mørke bær og sort peber, derefter med mere markant syre, meget tør, lang, lidt
skarp hale med syrebid og tørre tanniner, pænt potentiale (92).
Vintage 2011: Mørk rubin, lilla kant. Krydret næse med mørke
bær, krydderurter og esteva. Masser af frugt i munden, flot balanceret med syre
og godt med tanniner, lang hale med syrebid og stadig med stort potentiale.
2011 er og bliver en monsterårgang, hvor kun enkelte brands er ved at være
drikkeklare, mens de fleste stadig skal vente. Miguel oplyste i øvrigt, at de i
2011 ikke lavede topvinen Vinha de Ponte, hvorfor druer fra den gamle mark med
mange blandede sorter indgår i deres Vintage (94).
Vintage 2017: Mørk, tæt og uigennemsigtig med lilla kant.
Frisk næse med ung frugt, solbær, blåbær, esteva og lidt kærnemælkspræg. Frisk
og forholdsvis elegant i munden med lidt røde bær og solbær, i anden omgang
følger kraftige, tørre tanniner og godt med syre, lang hale og stort potentiale
(94).
LBV 1994: Rubinrød med brune nuancer og kant. Cigarkasse og
tobak i næsen, men desværre også acetone, som svingede i intensitet, men aldrig
helt forsvandt. Det samme i munden og altså halvskæv og uden for bedømmelse.
Smagte ikke den anden flaske, men efter sigende var den ganske fin.
Vintage 1994: Rubinrød med lys kant. Relativ frisk næse med
solbær, krydderurter og esteva. Dejlig i munden, blød med god moden frugt og
fin syre, god balance, lang hale. 1994 er en årgang, som nogle gange begejstrer
mig som her, mens den andre gange har skuffet (93).
Vintage 1995: Rubinrød, medium intens. Ekspressiv næse med
solbær og lidt røde bær, krydret. Blød og floral i munden med lidt solbær og
blommer, fin balance og syre, men savner måske lidt mere frugt (92).
Vintage 2000: Mørk rubin med lidt lys kant. Dejlig ekspressiv
næse med solbær og krydderurter. I munden blød og cremet med røde bær, lidt
mynte, krydret, lang hale med syrebid og bløde tanniner, Vil stadig kunne
udvikles sig, men ikke på den lange bane, hvilket er typisk for årgangen, hvor
mange brands er ved at være drikkeklare (92).
20 års Tawny: Fin tawnyfarvet, lidt rødere kerne, orange
kant. Frisk næse med tørrede figner, nødder og lidt orangeskal. Frisk og let
cremet i munden med tørrede frugter og nødder (91).
30 års Tawny: Flot tawnyfarvet med flot skær. Figner,
hasselnødder og orangeskal i næsen. I munden dejlig frisk og elegant med
orangeskal, nødder og figner. Et lækkert glas (94).
50 års Tawny: Mørk tawnyfarvet med lidt grønlig kant. Mørk
og intens næse med nødder, lidt brændte figner og balsamico. Intens og
kompliceret med nødder, tørrede frugter og lidt syrebid (94).
Hvad angår millenniumårgangen, Vintage 2000, indrømmede
Miguel Roquette, at den brede deklarering nok især skyldes, at årtusindeskiftet
skulle markeres. Selv foretrækker han årgang 2001, som til gengæld ikke blev
bredt deklareret.
Efter smagningen angav deltagerne som vanligt point.
Resultatet foreligger dog ikke endnu.
Den nye årgang Vintage 2024, var ikke på programmet. Men den
smagte jeg i forbindelse med en artikel om årgangen, som jeg har skrevet til
Din Vinguides novemberudgave. Her følger mine noter:
Quinta do Crasto Vintage 2024: Mørk rubin, tæt, lilla kant.
Lidt lukket på førstedagen, senere
ekspressiv med solbær og andre mørke
bær, krydderurt, esteva og mørk chokolade. Masser af moden frugt, en anelse
kogte tendenser, let cremet, pænt med integrerede tanniner, fin balance, lang
hale (93).
Ved den efterfølgende middag blev følgende vine smagt, men
vel at mærke uden noteskrivning:
- Crasto Superior White 2025
- Crasto Reserva Vinhas Velhas Old Vines 2017
- Quinta do Crasto Vinha Maria Teresa 2017
- Quinta do Crasto Vintage Port 2015
- Quinta do Crasto Colheita 2005.
Vinene blev nydt til den udmærkede menu, som Brian Matzen fra
Alfred og Camilla havde sammensat. Først en fyldig og kraftig fiskesuppe,
derefter rosastegt and efterfulgt af en ostetallerken og en sød dessert.
Hvidvinen havde lidt vel meget fadpræg til mine smagsløg, da
den blev smagt inden serveringen, men dette forsvandt, da den kraftige
fiskesuppe kom i tallerkenen. Og så er og bliver Crasto Reserva en dejlig vin,
som jeg altid har liggende i reolen og gerne med alder på bagen. Men smagt op
mod enkeltmarksvinen fra Vinha Maria Teresa blegnede den selvfølgelig. Årgang 2017
er stadig meget ung og har mange år foran sig, men den gjorde det flot til
anden.
Læs mere om Quinta do Crastos historie her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar