Martha´s – nyt bekendtskab fra portvinens verden

På den ene side er portvin gamle velrenommerede huse og gode traditioner. På den anden side sker der hele tiden nyt. Nye produkter kommer til, nye producenter dukker op. Gamle familier og quintaer begynder at markere sig under eget navn.

Ved den årlige store Portvinsfestival på Børsen benyttede jeg lejligheden til at stifte bekendtskab med huset Martha´s, som jeg hidtil kun havde smagt tilfældigt et par gange. Husets eller rettere familien Marta´s (sjovt nok uden h i modsætning til portvinen) rødder går helt tilbage til 1700-tallet, og der har været produceret vin gennem hele seks generationer. Første vine blev lanceret under eget navn i 1920´erne, men mange druer blev også solgt til andre producenter.

I 1990 blev firmaet relanceret og godkendt som portvinsskipper. Tidligere blev portvinene solgt som Vinho Fino – en betegnelse, der blev og stadig bliver brugt for portvin, som ikke er registreret hos og godkendt af portvinsinstituttet og derfor sælges uden den velkendte banderole (Selo de Garantia). Men sådan er det altså ikke længere hos Martha´s, og i 2011 kom der nyt design og nye labels. Familien ejer en række mindre ejendomme i Baixo Corgo ved Regua herunder Fontão Velho, Quinta de Sao Pedro, Quinta de Nossa senhora da Graca og Quinta da Vinha Nova. 

Der produceres såvel bordvin, moscatel og portvin som aguardente og brandy. På portvinsområdet gjaldt det tidligere mest gamle colheitas, men nu omfatter porteføljen det meste og her i 2016 blev Vintage føjet til rækken. Som en kuriositet kan nævnes, at Marthas også står bag de officielle portvine, som udsendes i de to store fodboldklubber, F.C. Porto og Benficas´ navn. Den sidstnævnte har jeg selv stående som et lille samleobjekt.

Nedenstående vine blev smagt i selskab med datteren Rita Marta, som jeg også fik hilst på i september til Port Wine Day festlighederne i Porto:

Hvid Port: Lys, strågul. Tør i næsen, næsten sherryagtig med honning. Pæn fedme og sødme, fint med frugt og citrus samt en god cremet struktur, men uden kompleksitet.

Moscatel do Douro: Flot ravfarvet. Æble, frugt og blomster i næsen. Krydret. God friskhed og syre til at balancere sødmen. Harmonisk og dejlig.

Pink Port: Lys pink. Frisk næse med duft af jordbær og frisk frugt. Ikke en kraftig og markant vin.

Ruby: Lys rubin. Let stil, men med god frugt og røde bær og lidt blomme, tør og med fin syre.

Tawny Reserve: Fin ravfarvet med rødlig kerne. Mandel og tørrede frugter. Markant i munden med tørrede frugter, nødder og figner, en del frugtsødme, men ok balanceret med syre.

10 års Tawny: Lys tawnybrun med lidt rødlig kerne og orange kant. Mandel, tørrede frugter og lidt orange i næsen. Blød og cremet i munden med nødder, let og elegant samt med fin syre, der balancerer sødmen.

20 års Tawny: Flot ravfarvet med fint skær. Nødder og orangeskal i næsen. Tørrede frugter, figner og orange i munden, elegant stil med god friskhed og syre. Et udmærket glas.

Colheita 2006: Tawnybrun med lys orange kant. Lidt lukket i næsen, men åben i munden. Tørrede abrikoser, nødder, fin syre, elegant med lang eftersmag med lidt bid.

Colheita 2005: Mørk orangebrun. Nødder og lidt orange i næsen. Lidt fyldigere og federe med tørrede frugter og nødder samt fin balancerende syre.

Vintage 2016: Mørk rubin til sort, uigennemsigtig, farver glasset. Brombær, solbær og mørk frugt samt florale noter som violer. Tør stil, fyldig med ung frugt og grønne noter samt lidt vel hårde tanniner. Lidt i ubalance lige nu, men med fint potentiale for god udvikling.  

Et fint, nyt bekendtskab, som nok umiddelbart har sin styrke i Tawny-serien, der både fås i almindelige flasker og mere fancy decanters. Foruden de smagte laver Martha´s også 30 og 40 års Tawny Dry White og en sød hvid Lágrima.

Marthas importeres af Mac Y og fås bl.a. hos Nordjysk Vinimport

Velkommen til Odense Portvinsfestival

I begyndelsen af november debuterede Odense Portvinsfestival. Dermed fik byen sin egen portvinsmesse efter samme koncept som festivalerne i Aarhus, Roskilde og ikke mindst København, hvor festivalen på Børsen, som fandt sted et par dage efter, er landets ældste.

Det er nu ikke fordi, Odense ikke havde en portvinsfestival i forvejen. Siden 2016 har der været afholdt en i Vintapperstræde, som siden er ekspanderet til også at finde sted i Svendborg og fra næste år i Vejle – alle steder arrangeret af Portvinsfestival.dk

Men konceptet er forskelligt for de to festivaler i Odense. I september foregår det udendørs i Vintapperstræde, og her har byens vinforretninger og lokale importører stande, hvor de dels skænker en såkaldt signaturportvin til alle med armbånd og dels skænker mere eksklusive dråber mod betaling i form af tilkøbte poletter. Der er god stemning i den lille hyggelige gade, og målgruppen er lidt bredere end ved de andre festivaler.

Ved Odense Portvinsfestival gav billetten adgang til en smagerunde på et par timer, hvor alle vine blev skænket frit af importører og vinforretninger fra hele landet – ses bort fra enkelte rariteter, som krævede ekstrabetaling. Her er muligheden for en festlig dag også til stede, men der er også bedre basis for at smage et hus igennem og alt i alt flere vine på programmet.

At smage et hus – eller rettere flere – igennem var netop, hvad jeg prioriterede forrige lørdag. Udbuddet af dejlige portvine fra de større og kendte producenter var ellers stort og lokkende, men jeg valgte at springe udmærkede navne som Dow´s, Noval, Grahams, Kopke og Dalva over for i stedet at koncentrere mig om et håndfuld mindre kendte huse og producenter. Dette både for at lære dem nærmere at kende, men også fordi de fortjener lidt mere opmærksomhed på et marked, hvor de store ofte løber med overskrifterne.

Inden mine noter et par enkelte ord om stedet og arrangementet. De lyse lokaler på første sal i Odeon med udsigt ud og ned over foyeren fungerede glimrende som ramme. Det er da heller ikke første gang, at stedet har været brugt til vinsmagning. I første runde var der ikke helt udsolgt og derfor dejlig god plads ved bordene, mens det kneb mere i den anden smagerunde. Servicen med hensyn til tømning af spytteskåle (ja, vi er nogen, der spytter flittigt!) og opfyldning af vandkander og brødfade var også upåklagelig. Men kommer der endnu flere producenter med næste år – for der bliver et næste år, har de to arrangører Niels Strøjer og Thomas K. Nielsen allerede bekendtgjort – skal man nok overveje at udvide arealet og gøre brug af ”hjørnerne” på førstesalen.

Følgende huse og vine blev smagt:

Valriz ejes af familien Coimbra de Mattos, som også har lagt navn til firmaet bag, men portvinen kendes altså som Porto Valriz. Familien ejer 55 hektar vinmarker fordelt på flere mindre ejendomme. Tidligere blev der leveret til andre producenter, men egenproduktionen startede med lovændringen i 1986.  

Valriz LBV 2013 (filtreret): Rubin, ikke så intens. Mørke bær, blomster og eukalyptus i næsen. Fin balance, ikke så dyb og koncentreret, men blød og rund. Lidt til den søde side og med kun lidt og bløde tanniner.

Valriz Vintage 2016: Mørk rubin, uigennemsigtig kerne. Meget ekspressiv i næsen med solbær og lidt Ribena-præg, men også brombær og eukalyptus. Kraftigere og mere markant, men også med florale noter, bløde tanniner og en fin lang hale. En behagelig i den lette og elegante ende af spektret.

Noble & Murat har egentlig rødder tilbage til 1831 og var i en del år ganske store på markedet. Derefter blev der stille, men i 2012 blev brandet købt af Alexandre Antas Botelho og António Borges Taveira som relancerede det.

Noble & Murat LBV 2012: Mørk rubin. Solbær, kirsebær og hyldebær i næsen. Godt med frugt og mørke bær, krydret og velbalanceret, men måske lidt vel parfumeret, pænt med integrerede tanniner.

Quinta da Côrte i Cima Corgo tæt ved Pinhão leverede i mange år druer til kendte navne som Delaforce, Croft, Taylors og Ramos Pinto. Ejendomme blev i 2012 købt af franskmanden Philippe Austruy, som også har vingårde i Medoc, Provence og Toscana. Den nye ejer igangsatte hurtigt en restaurering af vinmarker og ejendom. Der produceres både bordvin og portvin.

Quinta da Côrte LBV 2014 (filtreret): Rubin, lys. Kirsebær og brombær i næsen. Let stil med røde bær og bløde tanniner, lidt parfumeret. Savner noget dybde og kraft.

Quinta da Côrte Vintage 2015: Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, cassis og lidt kaffepræg i næsen. Ligeledes i den lette genre, men med fin struktur, pæn og behagelig, let krydret og med markante, men bløde tanniner. Savner igen lidt muskler, men ok til prisen.

Quinta da Côrte Tawny Reserve: Meget lys, rødbrun. Begyndende tawny-noter, især mandler, men også røde bær. Mere udviklet i munden, blød og cremet med nødder og tørrede frugter. 

Quinta da Côrte 10 års Tawny: Ravfarvet med orange kant. Ikke så kraftig i næsen med mandler, tørrerede frugter og figner. Dejlig cremet i munden, mere kraftfuld og pænt med fadnoter som mandel og tørrede frugter samt lidt appelsinskal, der giver friskhed samt lang hale. En udmærket 10 års til prisen.
Quinta da Côrte 20 års Tawny: Flot orangebrun. Nødder og tørrede frugter. Blød og fyldig i munden med nødder og lidt orangepræg. Ikke så stort spring i forhold til 10 års, men selvfølgelig med yderligere aldring og dermed mere veludviklede fadnoter.

Palmer er navnet på det nye brand under Barão de Vilar, som blev lanceret sidste år (læs mere her). Målet er, at det skal være firmaets topbrand.

Palmer Vintage 2016: Mørk rubin, meget intens, uigennemsigtig, farver glasset violet. Intens duft med mørke bær, solbær og brombær, men også lidt grønne noter. Meget kraftfuld i munden, høj syre og kraftige tanniner. En power vin, som er for voldsom i denne friskaftappede udgave, men som har stort udviklingspotentiale.

Magalhães produceres med afsæt i Quinta do Silval – et navn, der også er forbundet med Noval, idet Novals andenvin Silval henter sine druer fra parceller, der tidligere har hørt under Quinta do Silval. Men det er også den eneste forbindelse. Quintaen, som ligger i Mendiz-dalen ejes af Carlos og Beatriz Magalhães, og det er altså familienavnet, som lægger navn til brandet for ikke skabe yderligere forvirring. Der produceres såvel bordvin som portvin. 

Magalhães Special Reserve Ruby: Mørk rubin. Solbær og andre mørke bær i næsen, men ikke så kraftig. Fin fyldig i munden med ok balance. En godkendt intro portvin.

Magalhães LBV 2013: Mørk rubin. Mørke bær i næsen. Fyldig i munden med pænt med bløde tanniner, fin struktur og balance. En udmærket LBV.

Magalhães Vintage 2015: Mørk rubin. Brombær, solbær og lidt tobak i munden. Fin fyldig med masser af frugt og godt med tanniner, fint potentiale.

Magalhães Vintage 2003: Mørk rubin, lidt lys kant. Modne mørke bær, brombær og lidt cassis i næsen. Dejlig i munden med finsyre og frugt balance. Åben og fint drikkelig nu, men også stadig med tanniner til udvikling.

Magalhães Reserve Tawny: Rødbrun. Frisk i næsen med såvel frugt som mandel og lidt orangeskal. Let, men pæn introtawny.

Magalhães 10 års Tawny: Mørk orangebrun. Nødder, tørrede frugter, lidt farin og orangeskal i næsen. Dejlig i munden med god balance mellem frugt og fadnoter. Et udmærket glas.

Inden hjemturen blev der også lige tid til lidt sporadisk lystsmagning i form af bl.a. Palmer White Colheita 1962, Dona Mathilda Colheita 1998 og 2010, Blackett JM (gammel port som fadprøve) samt Taylor Vargellas Vintage 1965 og et gensyn Taylor Vintage 2016.

Alt i alt en fin dag med gode snakke og møder med portugisere, importører og danske portvinsentusiaster, hvor især Magalhães var et spændende nyt bekendtskab, som jeg vil holde øje med.

Velkommen til Odense Portvinsfestival og på gensyn næste år. Der skal nok være plads til både jer og festivalen i Vintapperstræde i september.

Master Class med Carlos Lucas

I forbindelse med vinfestivalen Grandes Escolhas i Lissabon for en uges tid siden, blev der afholdt adskillige masterclasses. Som beskrevet i sidste post deltog jeg bl.a. i en smagning af hvid port og tawny med alder fra Kopke sammen med winemaker Carlos Alves. Dagen efter gjaldt det så en anden dygtig winemaker, nemlig Carlos Lucas, som med sit Magnum Wine huserer i en anden fremragende region, Dão.

Magnum Carlos Lucas har eksisteret siden 2011 og blev etableret af Carlos Rodrigues og Carlos Lucas, som begge havde en fortid hos det store firma Dão Sul (i dag Global Wines). Udgangspunktet var Quinta do Ribeiro Santo nær ved byen Carregal do Sal, men siden kom flere ejendomme til i såvel Dão som i Alentejo og Douro.

Jeg har tidligere besøgt Carlos Lucas på Quinta do Ribeiro Santo, der sammen med den nærtliggende Quinta da Alameda leverer druerne til hans udmærkede Dão vine (læs mere her).

Carlos Lucas eksperimenterer en del med fadlagring og har meget fokus på de hvide vine, som længere tilbage i tiden ikke var så fremherskende i Dão. Det er de i dag – især i kraft af den fremragende og spændende druesort encruzado, som også leverer fremragende enkeltdruevine.

Følgende vine blev smagt:

Espumante Ribeira Santo Blanc de Noir: Lavet på et blend af touriga nacional og rufete. Gulgrøn til strågul med lidt rødlige nuancer, mousserende. Fin duft af pærer, citrus og blomster. Tør stil, fyldig med noter af citrus og tørrede frugter, god syre. Udmærket espumante.

Automatico Branco 2017: Vin uden den stor indblanding, baseret på regionens fremmeste grønne drue encruzado. Grøngul. Duft at æbler, citrus og ananas. Fin syre, frisk med god frugt og let tropiske noter, mineralsk og tør.

Pedro & Inez Branco 2016: Blend af encruzado og malvasia fino, lagret med battonage 4 måneder. Gulgrøn. Floral, ja lettere parfumeret. Ungdommelig og frisk med fin syre, men ikke så kompleks.

Envelope Branco 2016: Encruzado, baseret på druer fra Vinha Velhas og lagret 6 måneder på fad med battonage. Gulgrøn. Meget rig på frugt, tropiske noter og moden frugt samt noter fra fadet. En dejlig fyldig og kompleks vin, mineralsk og med god balancerende syre.

Ribeira Santo Vinha da Neve Branco 2016: Gæres først på ståltank og derefter 6 måneder på fransk eg. Grøngul. Citrus i munden. En flot, elegant og harmonisk vin, men god lang hale og dejlig balance mellem frugtfedme og syre.

Quinta da Alamada Jaen 2015: Jaen er det portugisiske navn for druen mencia, som har fået en renæssance i Bierzo og i Galicien. I Dão er den især indgået i blends, men vinder frem som enkeltdrue. Lagret 9 måneder på brugte fade. Mørk rubin. Godt med frisk frugt i næsen, røde bær, men også lidt mere krydret end de spanske udgaver. En let og delikat vin, men også fyldig, krydret og lidt røget samt med pænt med tanniner.

Quinta da Alamada Pinot Noir 2015: Lagret 12 måneder på fad. Lys rubin. Jordbær og kirsebær i næsen. God friskhed og fin syre. Et fint, men ikke så komplekst glas.

Quinta da Alamada Reserva Especial 2014: Baseret på druer fra gammel blandet vinmark, Vinhas Velhas, 12 måneder på fad og derefter 12 måneders flaskelagring inden frigivelse. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Godt med frugt, brombær og florale noter. Fyldig og kompleks og med dejlig lang hale. En flot vin med god struktur.

Envelope Tinto 2015: Blend af touriga nacional, tinta roriz, tinta cão og alfrocheiro fra 40 år gamle vinstokke, 12 måneder på fad og 8 måneder på flaske. Fin rubin. Røde bær og direkte frugt i næsen. Mørke kirsebær, mineralsk, fin syre og bløde tanniner.

Ribeira Santo Vinha da Neve Tinto 2013: Blend af touriga nacional, tinta cão og alfrocheiro, 12 måneder på fad, 6 måneder på flaske. Mørk rubin. Flot aromatisk med syrnede kirsebær, blomster og krydret undertone. Dejlig i munden med høj syre, men fint balanceret og god kompleksitet. Et dejligt glas.

Ribeira Santo E.T. 2013: Blend af den grønne drue encruzado og den blå touriga nacional – deraf navnet, lagret 12 måneder på fad. Dejlig aromatisk, godt med frugt og røde bær, høj på tanniner. Fyldig, men også elegant og mineralsk.

Carlos Lucas Familia 2014: Navnet henviser til, at den er lavet i samarbejde med Carloses hustru Cristina og han to børn, Carolina og Diogo Lucas. Blend af touriga nacional, tinta cão og alfrocheiro, 18 måneder på fad. Mørk rubin. Mørke bær, violer og brombær i næsen. Fyldig og kraftig vin med fint integrerede tanniner.

Kopke i hvid og Tawny

Når hvid portvin lagres på fad, bliver farven mørkere, som årene går. Det modsatte sker gerne med rød portvin, som bliver lysere og brunlig. Det er det første, man lægger mærke til, når man sammenligner de to typer i forskellige aldre, men farven er selvfølgelig ikke det eneste, der ændrer sig ved fadlagringen. Oxidation og påvirkning fra træet forandrer også duft og smag.

Jeg er inviteret til vinfestivalen Grandes Escolhas i Lissabon – nærmere bestemt i messehallerne i det gamle Expo-område. Her skænkes der smagsprøver fra en lang række af producenter og afholdes forskellige masterclasses. En af dem var med winemaker Carlos Alves fra Sogevinus og havde fokus på Kopke. Kopke er det ældste eksisterende portvinshus og blev grundlagt helt tilbage i 1638. Husets force er især fadlagret portvin – såvel netop hvid og tawny med alder som Colheitas.

Ved smagningen blev netop hvide og tawnies smagt op mod hinanden, så vi kunne se forskelle og ligheder. Samtidig fortalte Carlos Alves om huset, om Quinta São Luiz, hvor druerne kommer fra og om produktionen af hvid og rød portvin, tawny og Colheita. Det hele foregik på portugisisk, og selv om jeg da var nogenlunde med på, hvor vi var henne i teksten, var det selvfølgelig ikke alle pointer, jeg fik med.

Følgende vine blev smagt:

Kopke 10 års hvid: Lys, orangegul med lys kant. Mandel, appelsinskal, abrikos og andre tørrede frugter i næsen. Frisk med høj syre og lidt bid, tørrede frugter.

Kopke 10 års Tawny: Rødbrun med rød kerne og orange kant. Ikke så intens i næsen, men med tørrede frugter, vanilje og marcipan. Blød, rund og cremet i munden i forhold til den hvide, virker sødere selv om den ikke er det, tørrede frugter, pænt med syre og krydret finale.

Kopke 20 års hvid: Flot gylden og med fint skær. Mandel og lidt orangeskal i næsen. Dejlig i munden med god syre og lang hale, fin balance mellem friskhed, fylde og mere komplekse fadnoter. Et dejligt glas.

Kopke 20 års Tawny: Rødbrun, tawnyfarvet med orange kant og rødlig kerne. Mørkere toner i næsen med tørrede frugter, figner og lidt tobak. Fyldig i munden, flot balance, god høj syre og fin hale.

Kopke 30 års hvid: Gylden ravfarvet, en anelse mørkere end 20 års hvid. Meget aromatisk med mandel og lidt figner. Virker tør, høj syre og let cremet i munden.

Kopke 30 års Tawny: Tawnybrun med orange kant og flot skær. Tørrede frugter og tobak, lidt røget. Lettere i stilen og lidt mere sød, men fint harmonisk.

Kopke 40 års hvid: Orangebrun, flot skær, klar. Mandel, tørrede figner og lidt citrus i næsen. Dejlig fyldig i munden med mandel og tørrede frugter samt lidt citrus, god syre. Et dejligt glas.

Kopke 40 års Tawny: Orangebrun, men dog lidt mørkere, led rødlig kerne. Godt med fadnoter med nødder og tørrede figner. Fyldig i munden med høj syre, der balancerer sødmen.

Kopke hvid Colheita 2008: Lys ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Fin i munden med god balance, men savner måske lidt dybde og kompleksitet, bidder lidt.

Kopke Colheita 1978: Rødbrun med orange kant. Tørrede frugter, figner og lidt farin i næsen. Dejlig i munden, fyldig med god friskhed og kompleksitet, en smule orange og tørrede frugter. Dejlig vin, der varer ved i munden.

Som det fremgår nærmere farverne sig hinanden for de ældstes vedkommende, ligesom de hvide får flere typiske tawnynoter med alderen i modsætningen til ungdommens friske appelsinskal mv. Samtidig må jeg også indrømme, at jeg flere gange faktisk foretrak den hvide.

Og så - ikke forglemme - var det rart med en gensyn og en snak med Carlos Alves, som i øvrigt gæster The Vintage Port Club i november måned.

Cabriz og Casa de Santar fra Dão

Jeg holder mere og mere af den portugisiske vinregion Dão. Selve regionen ligger skønt inde i landet på et plateau omkranset af Serra da Estrela og andre bjerge. Her er der god grobund for spændende hvidvine på blend eller enkeltdruer som encruzado og såvel lette rødvine med fokus på den primære frugt som mere kompakte og komplicerede udgaver samt glimrende enkeltdruevine på touriga nacional. Dão fortjener sit gennembrud herhjemme, hvor vi har mest fokus på Douro, Alentejo og Vinho Verde – hvis vi altså overhovedet har fokus på Portugal, når det gælder vin.

Regionen byder både på mindre, familieejede quintaer og større producenter og koncerner. Blandt de sidste er de to huse Cabriz og Casa de Santar, som begge ejes af firmaet Global Wines, der også omfatter vingårde i regionerne Alentejo, Douro, Vinho Verde, Lisboa og Bairrada samt i Brasilien.

Global Wines blev etableret i 1990 som Dão Sul og er siden ekspanderet, så firmaet i dag er blandt de største producenter i Portugal med en årlig produktion på hele 7 millioner flasker.

Gruppens førende brand er Cabriz, som ligger i Carregal do Sal, hvor også Global Wines hovedkvarter er. Der produceres hvid, rosé og rødvin, espumante (mousserende vin), brandy og dessertvin efter portvinsmetoden. I forbindelse med Cabriz´es 25 års jubilæum i 2015 blev labels mv. redesignet.

Casa de Santar har rødder tilbage til 1790 og bevarede sin uafhængighed under de mange års Salazar-styre, hvor store kooperativer ellers var sædvanen. I 2004 blev den gamle ejendom en del af Dão Sul og siden Global Wine. Der produceres såvel hvidvin som rødvin samt en late harvest vin. Blandt vinene er flere fra Vinhas dos Amores, som er en særlig parcel navngivet efter en gammel ”kærligheds fontæne” på marken.

Såvel Cabriz som Casa de Santar tager imod turister med restaurant, omvisninger og smagninger.

Gobal Wines har venligt sendt nogle prøver på de to huse. Smagningen omfattede følgende vine:

Casa de Santar Vinhas dos Amores Espumante 2014: Blanc des noirs bruto lavet på touriga nacional. Lys, strågul, klar og perlende. Duft af græs, frisk pære og blomster, lidt citrus og ristede brødkrummer. Vinøs stil med god fyldighed i munden, tør med høj syre, æbler og en fin eftersmag med frugt. Bruser lidt i begyndelsen, men det aftager hurtigt i glasset og afløses af diskret perlen. Kan både gå som aperitif og til lys fisk eller skaldyr. Et fint bevis på regionens (og naboregionen Bairrada) evne til at lave mousserende vin. 

Casa de Santar Vinhas dos Amores Branco 2014: Lavet på 100 % encruzado, lagret 12 måneder på fad (3 med batonnage) og seks på flaske. Gulgrøn, klar, pæn intensitet. Meget aromatisk med blomster, ananas, passionsfrugt og litchi, lidt parfumeret. Meget fyldig og intens samt aromatisk med tropiske frugter, let cremet, men lidt lav på syre, lang dejlig eftersmag. Velsmagende, men savner lidt friskhed til at balancere frugtintensiteten.

Cabriz Touriga Nacional Branco 2017: Meget lys grøngul, næsten transparent, men med et svagt rødligt skær. Ikke så ekspressiv i næsen, men åbnede dog op med tiden med granatæble, mandarin og pærer, mineralitet og flint. Krydret, let røget og fyldig med pebret hale. Et anderledes og spændende, men også vellykket eksperiment, som ifølge winemaker Osvaldo Amado blev foretaget, da salgsafdelingen udfordrede ham til at lave den første hvide touriga nacional. Produktionen omfatter kun 7.000 flasker.

Cabriz Colheita Selecionada Tinto 2016: Blend af alfrocheiro, tinta roriz og touriga nacional, 6 måneder på fransk eg. Flot lys rubin. Frisk med fin frugt, røde bær og modne kirsebær. Floral og med modne, diskret syrnede kirsebær i munden, let krydret, god friskhed og høj syre. En dejlig umiddelbar og indbydende vin, uden den store kompleksitet. Ifølge producenten den mest sælgende vin fra Dão i verden. Kan nydes alene eller med mad.

Casa de Santar Reserva Tinto 2013: Blend af 50 % touriga nacional, 25 % alfrocheiro og 25 % tinta roriz, lang tids maceration med skaller og lagret 9 måneder på fransk eg og 2 måneder på flaske. Mørk rubin, næsten uigennemsigtig og stadig med violet skær. Mørke bær, især brombær samt violer. Fyldig og rig på frugt med høj syre og bløde, integrerede tanniner, krydret og lidt grønne noter, tør, ok kompleksitet, fin struktur og god lang eftersmag. En god madvin.

Casa de Santar Vinhas dos Amores Touriga Nacional 2013: 18 måneder på fad og 6 på flaske. Mørk rubin med uigennemsigtig kerne. Mørke bær, violer, mokka og lidt fernis i næsen, let røget samt krydret med især rosmarin. Meget kraftfuld, tæt og fyldig med mørke bær, masser af engelsk lakrids, rosmarin og lidt bitterhed, tør og pænt med tanniner. Lidt af en powervin, men balanceret.

Cabriz Touriga Nacional 2014: Delvist lagret på franske egefade. Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, violer, modne kirsebær og en smule røget bacon i næsen. Pænt fyldig og kraftig, men også med en god lethed, florale noter og fin syre. På en gang kraftfuld og elegant samt velbalanceret. Dejlig madvin.

Cabriz Impar Vinho Licoroso: Lavet på et typisk Dão blend med 40 % touriga nacional, 30 % tinta roriz, 15 % alfrocheiro og 15 % jaen, tilsat druesprit for at afbryde gæringen som ved portvin og lagret 20 år på 225 liters barrique. Flot tawny brun med fint orange skær og kant. Indbydende, men også lidt skarp duft af abrikos, orangeskal og lidt tørrede frugter og nødder. Cremet og blød i munden, med samtidig med høj syre og frisk appelsinskal til at balancere sødmen og de tørrede frugter. På en gang skarp og blød samt med stor kompleksitet. Faktisk et meget spændende alternativ til portvin.

En smagning med stor bredde og samtidig meget spændende at smage fire vidt forskellige druer baseret på en og samme druesort, touriga nacional.  

Roy´s top 12

”It may be time for an updated Top 12.”

Ordene kommer fra den amerikanske portvinsekspert Roy Hersh som en kommentar til en nyligt afholdt smagning af ”Roy´s Top 12” i The Vintage Port Club. Behovet for opdatering vender vi tilbage til senere.

Det har været et ønske længe i klubbens bestyrelse at kunne invitere til en smagning af de 12 udvalgte vine sammen med manden bag listen, som så kunne kommentere vinene. Det lykkedes så endelig i år at få arrangeret en sådan smagning. Flaskerne blev fremskaffet, invitationerne sendt ud, og den 5. oktober stod Roy så over for godt 40 af klubbens medlemmer.

Roy Hersh indledte med at forklare, hvad det egentlig er for en liste, og hvordan de 12 vine blev udvalgt. Den blev lavet i 2007 som en form for guide til hans site For the Love of Port – og det var intentionen, at der skulle være lidt bredde både hvad angår årgange og producenter. Samtidig skulle listen være et uddybende svar på et spørgsmål, han ofte fik stillet: Hvilke Vintage Port synes du, jeg skal købe?

”De 12 vine er ikke de bedste, jeg har smagt. Det er heller ikke nødvendigvis de bedste repræsentanter for de forskellige år. I så fald ville Noval Nacional dukke op flere gange, f.eks. i 1994. Men der er tale om gode portvin, som folk selv kan købe og have i deres kælder, da de er til at få fat i og til ok priser,” fortalte han bl.a.

Eller som han skriver i artiklen, der kan læses i sin helhed på FTLOPs hjemmeside:

"They are not necessarily my ultimate favorite of each vintage, but have the combined excellent balance of quality, affordability and availability today".

Siden listen blev lavet i 2007, har han gensmagt vinene et par gange og – og altså nu igen i Odense, hvor vinene blev smagt åbent og kommenteret undervejs. Vi andre smagte selvfølgelig med og her er mine noter.

Graham´s 1966: Orangerød med lys kant og lidt rødlig kerne. Pebret og krydret og stadig med frugt i næsen, men også begyndende tawnynoter som brun farin. Blød i munden, krydret og fint balanceret med syre og frugt, god kompleksitet og lang flot hale. Har stadig tid foran sig, men tawnynoterne vil nok tage til (95).

Fonseca 1970: Flot, rubin til rødbrun med lys, orange kant. Jordbær og andre røde bær i næsen, men også et dybere og mere krydret lag. Dejligt med frugt og flot syre, bløde tanniner, stor kompleksitet og en flot hale. Vil stadig holde i mange år (96).

Taylor 1977: Rød med lys kant. Skæv i næsen og ditto i munden. Dette gjaldt kun den ene af de tre flasker. Fik en lille smagsprøve fra en anden flaske og her var den ganske flot, men jeg tog ikke noter.

Dow´s 1980: Mørk rubin med lys og lidt brunlig kant. Duft af mørke bær, violer og lidt hindbær, men også af kogte bær og marmelade. Let i munden med røde bær og jordbærmarmelade, mangler lidt friskhed og virker ikke helt harmonisk, men vil stadig kunne udvikle sig (89).

Cockburn 1983: Flot rødbrun med lys kant og orange skær. Røde bær i næsen samt en tiltagende lugt af prop. Det samme i munden, hvor den ellers var fin og elegant med røde bær, men med tiden blev dette overskygget af prop. Roys råd var at dekantere lige inden, den skal drikkes, så dette minimeres. Jeg valgte at give karakter ud fra førstehåndsindtryk og kvaliteten bag propsygen (87).

Fonseca 1985: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig kerne. Lidt diskret og lukket til at starte med, brombær og andre mørke bær, lidt kaffe og mørk chokolade. Fin fyldig i munden med god struktur, tør og harmonisk med bløde tanniner. Stadig stort potentiale for udvikling (94).

Croft 1991: Rødbrun, lidt uklar og tåget. Ok elegant duft af røde bær, jordbær, hyldebær, urter og mynte. Elegant og floral med røde bær, blød tekstur og god balancerende syre og meget diskrete tanniner. Fint drikkeklar nu, tror ikke den bliver meget bedre selv om den godt kan holde en del år endnu (92).

Taylor 1992: Mørk rubin, meget tæt og uigennemsigtig. Lidt lukket i næsen med brombær og røde bær samt lidt kaffe. Elegant og tør stil, dejligt med delikat frugt og kraftige integrerede tanniner. Vil helt sikkert vokse, potentialet er stort (94).

Quinta do Vesuvio 1994: Mørk rubin og uigennemsigtig. Godt med frisk frugt, mørke bær, brombær og solbær. Kraftig med god struktur, krydret og mørke bær samt pænt med tanniner. Har stadig tiden for sig, men kan også drikkes nu (93).

Quinta do Noval 1997: Flot skær, rubin med rød kant og mørk kerne. Dejlig ekspressiv i næsen, frisk og elegant med urter og blomster. Fin struktur og rygrad, på en gang elegant og kompleks med kraftige, men bløde tanniner. En dejlig delikat vin, men måske lidt atypisk for huset (94).

Niepoort 2000: Lys rubin med flot skær. Frisk frugt og røde bær i næsen, men også lidt præg af kogt jordbærgrød. Elegant med en del ren frugt, ikke så fyldig og kompleks samt pænt med bløde tanniner og kraftig, let krydret hale (92).

Portal 2003: Mørk rubin, lidt lys kant, fin klar. Fin duft af mørke bær, violer og mokka. Blød, let cremet med god frugt, fint krydret, men ikke så kompleks en vin (90)

Efter smagningen blev der afgivet point til vinene fra deltagerne. Lidt flaskevariation og enkelte skæve flasker havde sin indflydelse på det samlede resultat, som kan ses på klubbens hjemmeside, ligesom du kan se flere billeder fra smagningen i et galleri.

Afstemningen gav følgende Top 5:

1 Graham´s 1966

2 Fonseca 1985

3 Taylor 1992

4 Quinta do Vesuvio 1994

5 Niepoort 2000

Som det fremgår, var jeg ikke voldsomt uenig i denne top 5, men jeg havde selv Fonseca 1970 og Quinta do Noval 1997 højere end deltagerne generelt.

Tilbage til indledningen. Når Roy skriver, at listen måske kunne trænge til en revision, skyldes det bl.a. den store hyppighed af fejl ved Cockburn 1983. Og – hvis jeg må gætte – måske også, at enkelte af vinene ikke længere er så nemme at få fat i, som de var i 2007. En årgang som 1966 var ikke så bredt anerkendt og hypet, da artiklen blev skrevet, men regnes jo i dag på fuld højde med eller ligefrem højere end 1963. Flere af vinene har altså så at sige flyttet sig, siden de for 11 år siden blev udvalgt til listen, hvorfor de måske bør udskiftes med andre, der bedre lever op til intentionen. Hvad han beslutter sig for, må tiden vise.

Jeg glæder mig i denne tid…

Portvin drikker man kun til jul. Sådan lyder en påstand, men det er selvfølgelig en gammel fordom, som slet ikke har sin gyldighed. Eller det vil sige: Portvin kan drikkes hele året – såvel sommer som vinter – og derfor også til jul. Ja, en del gør det faktisk hver dag i december.

De senere år er der nemlig dukket en del såkaldte portvinsjulekalendere op på det danske marked som en konsekvens af den voksende popularitet og udbredelse. Quevedo har sin egen af slagsen, der findes en med vine fra otte forskellige huse herunder Dalva, Dow´s, Taylor og Kopke, Grahams står bag en adventskalender, ligesom drikportvin har fået fremstillet sin egen med vine fra Bulas, Vieira de Sousa og DR. Og endelig findes der portvinsentusiaster, der laver deres egen jule- eller adventskalender med indkøbte små portvine.

Amka, der bl.a. importerer vin og portvin til Coop, står ligeledes bag en portvinsjulekalender – og den vil jeg selv have stående i december, da jeg venligt har fået tilsendt et eksemplar.

Som enhver anden julekalender taler vi om 24 låger, der åbnes efterhånden, som december skrider frem. Bag lågerne gemmer sig 24 forskellige portvine fra Poças, Rozès og Quinta do Pégo. Vinene fordeler sig på stort set alle typer. Der vil være hvide portvine herunder Lágrima, tawny med og uden alder og colheita samt ruby, LBV og Vintage Port i forskellige årgange. Det sidste skulle være en nyhed i årets kalender, da det efter sigende er første gang, at Vintage er godkendt til at blive tappet i små flasker. Hver flaske er 5 cl. Der er altså nok til et glas om dagen eller til en lille smagsprøve, hvis man er to om at dele kalenderen.

På selve kalenderkassen er der information om de forskellige portvinstyper, man kan støde på i løbet af måneden. Dertil kommer information om de enkelte vine og producenten bag, som man kan læse på sitet portvinskalender.dk, hvor der åbnes en virtuel luge hver dag.

For mit vedkommende begynder julen aldrig før 1. december. Det gør den heller ikke i år – ses bort fra dette lille indlæg. Til gengæld skal julemåneden nok bliver hyggeligt, men et lille glas hver dag.

Kalenderen er udviklet i samarbejde mellem AMKA og COOP og fås i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen. Kalenderen blev sponseret af producenten.