Quinta do Barbusano på Madeira

 De smagte vine var sponseret af producenten

 

Madeira er ikke kun Madeira, lød overskriften for mit sidste indlæg. Mit nylige besøg på øen havde til formål at studere den dejlige hedvin med henblik på en artikel i Din Vinguide. Men jeg benyttede lejligheden til også at lægge vejen forbi et par producenter af bordvin – begge på nordsiden af øen, hvor også vininstituttets (IVBAMs) vinifikationscenter, Adega de São Vicente, er placeret i byen af samme navn.

Første besøg var på Quinta do Barbusano, som ligger smukt placeret op af bjergsiden ved São Vicente. Quintaen blev etableret i 2006, fortæller ejeren Antonio Freitas under en vandretur i vinmarkerne. Ved selve quintaen er der 12 hektar med vinmarker, mens de resterende 13 hektar ligger placeret rundt om i nabobyerne. Druesorterne er især Verdelho, Tinta Negra, Malvasia, Touriga Nacional og Aragonez, men også internationale sorter som Merlot, Cabernet Sauvignon og den tyske Arnsburger, som er en mere sygdomsresistent og produktiv krydsning af to Riesling-kloner. Den er lavere på syre og benyttes derfor især i blends sammen med den syrerige Verdelho.

De fleste vinstokke er plantet som såkaldt latada (pergula), da det giver en bedre udnyttelse af terrænet og samtidig giver bedre beskyttelse for solen. Men de lave pergulaer, som man ikke alle steder kan stå oprejst under, er sammen med de stejle skråninger også med til fordyre produktionen. Når dertil kommer, at såvel flasker som andet skal flyves ind og ud ad øen, bliver vinene fra Madeira også forholdsvis dyrere end vine fra fastlandet.

Efter rundturen i vinmarkerne inviteres jeg på en større smagning af såvel nye årgange som ældre vine. Det foregår udenfor under parasoller og med den smukke udsigt over mod kirkekapellet, Capelinha de Nossa Senhora de Fátima, hvis klokketårn også pryder etiketterne på vinene. I bygningen bag os har Antonio Freitas indrettet en lille traditionel adega, hvor vinturister selv kan prøve at fodtræde druer, hvilket en gruppe russerne går i gang med efter smagningen. Selve produktionen foregår dog nede i byen.

Følgende vine fra Quinta do Barbusano blev smagt:

Espumante 2014: Lavet på 100 % Verdelho fra pergola. Gulgrøn med pænt med bobler. Æbler, citrus, brødkrummer og blomster i næsen. Let stil med fin friskhed og høj syre, citrus, grønne æbler, brødkrummer, tør, ok struktur, saltet hale med syresvip.

Ponta do Tristão Branco 2015: Blend af Verdelho og Arnsburger. Gulgrøn med grønt skær. Eksotisk frugt, banan og lidt vingummibamser. Lidt lav på syre, grønne æbler, frugtsødme.

Barbusano Verdelho 2018: Lys grøngul med duft af citrus, ananas og andre tropiske frugter. Høj syre og stor friskhed, grønne æbler og lidt tropisk ananas, lang hale med syresvip. En dejlig læskende vin.

Barbusano Verdelho 2012: Strågul, lidt grønligt skær. Ekspressiv med blomster, citrus og tropisk frugt samt lidt smørnoter fra lagring. Fyldig i munden med god kompleksitet og struktur, stadig med balancerende syre, om end ikke så meget som den yngre udgave. En flot moden viden, som fint viser lagringspotentialet i vine på Verdelho.

Barbusano Barricas 2016: 100 % Verdelho, fermenteret på ståltank tilføjet egetræsstænger. Strågul. Pænt med frugt, men især noter fra fad som smør og krydderier. Fyldig i munden, lav men ok syre, banan, vaniljesødme. For meget fadpræg til min smag.

Barbusano Rosé 2019: 100 % Aragonez, forholdsvis lang maceration. Mørk laksefarvet. Hindbær og andre røde bær samt lidt blomsterduft. Sprød i munden med god syre, kirsebær og røde bær, en smule krydderi, fin struktur.

Barbusano Rosé 2015: Mørk laksefarvet. Lidt anderledes og ikke så indbydende næse med mere krydret undertone, men også stadig røde bær og blomster. Fin i munden med modne røde bær og godt med krydderier.

Ponta do Tristão Tinto 2015: Blend af Aragonez og Touriga Nacional. Mørk rubin. Brombær, sorte kirsebær, violer og godt krydret i næsen. Rimelig fyldig i munden med frisk frugt, godt krydret, ikke den store kompleksitet, bløde tanniner.

Barbusano Tinto 2017: Blend af 65 % Aragonez og 35 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, blomster. Mere struktur og kompleksitet, mørke bær, krydderurter og lidt mørk chokolade, ok balanceret, pænt med integrerede tanniner.

Barbusano Barricas 2017: Blend af 65 % Touriga Nacional og 35 % Aragonez, fadlagret. Rubin rød, mørk. Mørke toner i næsten med brombær og andre mørke bær, violer, chokolade og cigarkasse. Balanceret fadpræg. Blød i munden med god frugt og pænt med integrerede tanniner.

Barbusano Barricas 2012: Blend af 65 % Touriga Nacional og 35 % Aragonez, fadlagret. Mørk rubin. Lidt skjult i næsen i starten med mørke bær og violer. Mørke bær, krydderier og lakrids, stadig fin balance og godt med tanniner til en længere liv, balanceret fadpræg.

Besøg Quinta do Barbusanos Facebook side her.

Madeira er ikke kun Madeira

Vinmæssigt er Madeira synonymt med Madeiravin. Men der produceres selvfølgelig også andet på øen, og siden 1999 har vininstituttet, IVBAM, gjort en ihærdig indsat for at fremme produktionen og promovere bordvin og mousserende vin (Espumante). De mange turister på øen drikker gerne lokal vin, og med øget fokus er kvaliteten også blev bedre, hvilket et par besøg hos producenter under min tur til Madeira for nogle uger siden bevidnede.

”Produktionen stiger gradvist, selv om den er lille sammenlignet med andre demarkerede regioner i Portugal og på trods af de særlige forhold på Madeira, hvor alt skal håndplukkes. Den vulkanske jordbund gør, at det er lidt sværere med rødvin, men over årene udvikler de sig fint i flasken og bliver overraskende behagelige. Hvidvin og rosé har fremragende syre og er meget friske og bliver derfor mere og mere populære,” opsummerer IVBAM, da jeg beder dem gøre status. 

Det var altså netop i 1999, at øen blev demarkeret vinmæssigt med DOP Madeirense. I 2004 fulgte så IGP Terras Madeirense og året efter Espumante. Før den tid blev der selvfølgelig også lavet bordvin på Madeira til eget forbrug eller lokal konsum – ofte på enten hybrider som Jacquet eller i form af såkaldte ”direct producers”, som er af amerikansk afstamning og ikke vitis vinifeira. Druer som disse udgjorde tidligere en stor del af øens samlede produktion, men er nu reduceret væsentligt til fordel for certificerede sorter – især også pga. IVBAMs opfordringer og hjælp hertil.

I 1990´erne begyndt udviklingen så at tage fat med Madeira Wine Companys lancering af Atlantis, i første omgang som rosévin på øens mest plantede druesort Tinta Negra, som siden er blevet fulgt af en hvid Verdelho i almindelig og reserva-udgave.

Madeira Wine Company er ikke den eneste Madeira-producent, som parallelt laver bordvin. Det gælder også Barbeito og Justino´s, der står bag brandet Colombo – opkaldt efter søfareren, der med sin familie boede en årrække på den nærtliggende ø, Porto Santo.

Den sene godkendelse af bordvine fra Madeira betyder, at de fleste producenter er forholdsvis nyetablerede og stadig prøver sig frem med hensyn til druesorter og fremstilling mv. Hos producenten Terras do Avô frigiver de f.eks. Espumante fra samme årgang af flere omgange for at forsøge sig med lagringstiden, og hos Quinta do Barbusano eksperimenteres der med fadlagring og druesorter. 

I alt er der kun 14 producenter af bordvin på øen, hvoraf 10 gør brug af det vinifikationscenter, Adega de São Vicente, som IVBAM har etableret og driver i byen af samme navn på nordsiden af øen. Ifølge IVBAM er produktionen af DOP Madeirense i øvrigt steget fra 96.203 liter i 2010 til 132.817 liter i 2019, hvilket også vidner om fremgangen.

Der laves både Espumante, hvidvin, rosé og rødvin. Generelt klarer de hvide sig bedst, især hvad angår syrerige udgaver på Verdelho, som også anvendes til produktion af Madeira. Men også Espumante er værd at stifte bekendtskab med – og det samme gjaldt faktisk nogle af de rødvine, jeg fik smagt under mit besøg.

I to følgende opslag vil jeg kort præsentere to af de 14 producenter – nemlig Quinta do Barbusano og Terras do Avô. Senere vil jeg også rette fokus på hedvinen Madeira, i første omgang gennem en artikel i vinbladet Din Vinguide.

Besøg hos Marcarini i Barolo

De smagte vine var sponseret af producenten 

Årets sommerferie gik til Norditalien – nærmere bestemt Ligurien og Piemonte – og som vanligt blev der lagt et par vinbesøg ind i programmet. Efter tre dage i den dejlige by Genova boede vi en uge i Alba i Piemonte og ikke overraskede besøgte vi selvfølgelig Barolo, hvis nærmeste vinmarker kan ses fra byen.

Hurtigt gik turen ud i det smukke bugtende landskab, hvor vi om eftermiddagen havde en aftale hos Marcarini i La Morra, men inden da en lille rundtur i regionen, hvor byerne ligger på små bakketoppe med få kilometer imellem sig og med de gamle borge øverst.

Første korte stop var i Roddi, hvorefter fulgte Grinzane Cavour med slottets fine udendørs ”museum”, hvor der på grundig og illustrativ vis blev fortalt om vindyrkning og årets gang. Derfra kørte vi til hovedbyen Barolo, hvor vi besøgte såvel proptrækkermuseet som vinmuseet WiMu, der virkelig kan anbefales. Det er er anderledes og spændende, så det ikke kun henvender sig til vinnørder, men langt bredere. Designeren bag er i øvrigt François Confino, som også har stået for filmmuseet i Torino, som vi besøgte senere på ugen.

Fra Barolo gik køreturen forbi Cannubi-marken, først på den ene side og derefter på den anden, og op til den smukke lille by La Morra. Efter en lille vandretur i byen fandt vi frem til Marcarini, hvor vi blev modtaget i den lille butik af Elena Felicetta, som stod for rundvisningen og den efterfølgende smagning. Set fra gaden, tror man umiddelbart, at der blot er tale om en butik, men bag facaden ligger den gamle bygning fra det 18. århundrede, som rummer alle produktionsfaciliteterne.

Marcarini-familien har været i vinbranchen gennem seks generationer.  De første år lavede de dog kun vin til eget behov og solgte så resten af druerne til et kooperativ, men siden 1959 har de flasket under eget navn. De råder over 25 hektar vinmarker fordelt i Langhe og Roero herunder fra de kendte vinmarker La Serra og Brunate i La Morra. Førstnævnte ligger forholdsvis højt og er derfor udsat for mere vind, mens Brunate ligger lavere og med højere temperaturforskelle.

Brunate regnes for en af de bedste cruer i La Morra og Barolo generelt. Set med La Morra øjne anses marken for at levere mere muskuløse vine, men da underregionen generelt er kendt for at give mere elegante og ligefrem burgundiske vine, er dette selvfølgelig relativt.

Tidligere var der i Barolo et skarpt skel mellem traditionalister og modernister, men de to parter har siden nærmet sig hinanden. Modernisterne bragte grønthøstning, kortere maceration, små franske barriques og sågar internationale druesorter på banen til traditionalisterne store forargelse. Siden er modernisterne så at sige blevet mere traditionelle og omvendt, så grønthøstning nu er alment, ligesom brugen af mindre fade også er blevet mere udbredt – dog med måde. Når det er sagt, må man vel betegne Marcarini som ret traditionelle i deres tilgang. I sin bog om Barolo skriver Søren Frank f.eks. om huset: ”Midt i det modernistiske La Morra ligger Marcarini og laver traditionel no nonsense-barolo i en god og sikker stil.”

Vores besøg hos Marcarini startede i kælderen, med såvel små som store fade af slovensk eg (såkaldte botti) til lagring af bl.a. Barolo-vin, og fortsatte så ind i et større lokale, som rummede såvel ståltanke til fermentering, flere fade og udstyr til aftapning. Endelig sluttede vi et lille fint smagelokale, hvor Elena straks gik i gang med at åbne flasker til en dejlig smagning.

Følgende vine blev smagt:

Roero Arneis 2020: 100 % Arneis. Lys gulgrøn. Frisk næse med æbler, grønne pærer, blomster og mineraler. Frisk i munden med ok balance, god frugt, tør og mineralsk, lang hale.

Dolcetto d´Alba Fontanazza 2020: 100 % Dolcetto fra La Morra. Ungdommelig rubinrød med violet kant. Let parfumeret og med røde bær som jordbær og kirsebær samt lidt jordbærgrød. Frisk frugt i munden, røde bær, let og frisk, medium til lav syre, fin lidt bitter hale, ukompliceret, læskende.

Dolcetto d´Alba Boschi di Berri 2019: 100 % Dolcetto fra præ-phylloxera marker i La Morra. Rubinrød, lidt mørkere, let lille kant. Frisk med kirsebær, hindbær, godt krydret. Blød i munden med fin struktur og balance, røde bær, mørke kirsebær, ok syre og bløde tanniner. En delikat og elegant vin i den lette ende af skalaen.

Barbera d´Alba Ciabot Camerano 2019: 100 % Barbera fra La Morra og Navilgie. Mørk rubin, brunlig kant. Krydret næse med mørke bær, vanilje, mynte og tobak. Frisk i munden med fin balance mellem frugt og syre, fin frugtsødme, men tør, diskrete bløde tanniner.

Langhe Nebbioli Lasarin 2020: 100 % Nebbiolo fra La Morra og Navilgie. Lys rubinrød. Frisk og ekspressiv næse med røde bær og blomster. Blød og let i munden, tør og med fin struktur, harmonisk og med bløde tanniner. En let drikkelig ”Nebbiolo i Blue Jeans”, som vores vært udtrykte det.

Barolo del Commune di La Morra 2017: Blend af 60 % Brunate og 40 % La Serra. Rubinrød, lys med brun kant. Frisk og elegant næse med fin frugt, mørke kirsebær, blomster og lidt røgede toner. Mørke kirsebær, god balance og fint integrerede tanniner.

Barolo La Serra 2017: Rubinrød med brun kant. Mørke kirsebær, violer og blomster. Intens og fyldig med god frugt med mørke kirsebær, lidt lakrids, høj syre og kraftige tanniner med lidt bid, lang hale, flot potentiale.

Barolo Brunate 2016: Rubinrød med brun kant. Ekspressiv, lidt parfumeret næse med sorte kirsebær, krydderier og lidt vanilje. Fyldig og dejlig i munden, på en gang muskuløs og elegant med kraftige tanniner. En dejlig kompleks vin med stort potentiale.

Moscato d´Asti 2020: Lavet på Moscato Bianco fra marker i Neviglie-området. Lys gulgrøn til strågul. Frisk duft af fersken, æbler og blomster. Frisk i munden med god balancerende syre, gule stenfrugter, ikke for sød stil, lang hale.

Et fint besøg, hvor vinene på den mere upåagtede Dolcetto-drue overraskede positivt og de tre Barolo-vine fint illustrerede forskelle i terroir og i øvrigt smage af meget mere. Men så er det jo godt, at de er til at få i Danmark.

 

Marcarini importeres af HJ Hansen

En gazelle-historie: Casa Ermelinda Freitas

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

I Danmark omtaler vi gerne virksomheder med hurtig og stor vækst som gazelle-virksomheder. Hvis de har en tilsvarende betegnelse i Portugal, må Casa Ermelinda Freitas så sandelig være en oplagt kandidat. Arealet med vinmarker og antallet af brands, producerede flasker og ansatte – alt er vokset markant inden for en periode på godt 20 år. I dag er Casa Ermelinda Freitas ikke alene den største producent i Setúbal-regionen syd for Lissabon, men også blandt de fem største i Portugal.

Og, ja. Lad mig bare med det samme afsløre, at der for det meste har stået kvinder i spidsen for virksomheden – fra de første spæde år til i dag.

Huset blev etableret som et lille familiebrug i 1920 af Leonilde de Freitas og er så gået i arv gennem generationer herunder til oldebarnet Ermelinda Freitas, som har lagt navn til selskabet i dag, hvor det er dennes datter Leonor de Freitas, der står i spidsen. Indtil 1990´erne blev der dog udelukkende produceret bulkvin, men da Leonor overtog, besluttede hun sig for at sige sit gode job inden for sundhedsvæsenet op og satse fuldt ud på vinproduktion. Og det altså med stor succes fra de første vine under egen label kom på gaden i 1997.

I dag er der 550 hektar med vin, der produceres 8 millioner flasker om året herunder en stor del bag in box vin, og der er 90 ansatte og ca. 200 under høsten.

Da jeg besøgte Casa Ermelinda Freitas ved Fernando Pó lidt nordøst for Setúbal i maj måned i forbindelse med min deltagelse i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, var det første indtryk da også lidt fabriksagtigt. En stor rosafarvet hal med mange kæmpe ståltanke og plads til- og frakørende lastbiler samt jernbanen lige udenfor. Men kvantitet behøver ikke at være en modsætning til kvalitet – en stor kommerciel producent kan også lave kvalitetsvin. Og det gør Casa Ermelinda Freitas, hvilket de mange priser og diplomer også vidner om.

Vi blev vist rundt af ønolog og chefwinemaker Jaime Quendera, som først viste også en vinmark, som illustrerede bredden, hvad angår druesorter, og siden produktionsfaciliteterne og husets lille museum. Endelig sluttede vi med en fin frokostbuffet, hvortil vi nød et udvalg af husets vine – såvel Espumante, rød- og hvidvin som Moscatel de Setúbal.

”Jordbunden er mest med sand, da vi ligger tæt ved vandet, hvor Sado-floden løber ud i havet. Derfor har vi også store vandreservoirer i undergrunden og meget sol og vind, så vi får modne druer med god syre,” fortalte Jaime Quendera og fortsatte:

”Tidligere var der kun plantet Castelão og Fernão Pires, men vi omstillede os og startede med også at plante Touriga Nacional og andre druesorter for 20 år siden. I dag har vi 29 forskellige sorter fordelt med 60 % Castelão, 20 % røde sorter og 20 % hvide – såvel nationale som internationale sorter som Chardonnay, Viognier, Syrah og Merlot.”

Jaime fortæller endvidere, at det har været en hård tid under corona-krisen. Alene det at koordinere vagtplaner under høsten, hvor de ansatte skulle opdeles i separate teams, der arbejdede i skiftehold, men selvfølgelig også i forhold til det rent salgsmæssige.

Foruden druer fra egne marker indkøbes der druer fra andre vingårde, og der laves såvel enkeltdruevine som blends, fordelt på forskellige brands, som dog gerne er genkendelige i kraft af de stribede og farverige banderoler i toppen af flasken. Blandt de forskellige brands skal her blot nævnes Terras do Pó, Dona Ermelinda og en serie med enkeltdruevine. Bordvinene er klassificeret som Palmela DOC, Península de Setúbal DOC eller Terras do Sado, mens Moscatel-vinene selvfølgelig er klassificeret i sin egen DOC.

Jeg har smagt et lille udvalg af vine fra Casa Ermelinda Freitas. Vinene blev smagt over to dage ved forskellige temperaturer.

 

Terras do Pó Castos Branco 2017

Blend af 50 % Chardonnay og 50 % Viognier, fermenteret og lagret på fransk og amerikansk eg med 4 måneders batonnage. Gulgrøn til strågul. Let parfumeret næse med gule stenfrugter, græs, lidt tropiske noter som banan, honning og fadpræg. Fyldig i munden med fin smag, god tekstur og tydeligt præg af batonnage og fadnoter, men desværre lidt lav på syre, så den fremstår lidt tam, lang hale (87).

 

Dona Ermelinda Branco Reserva 2019 Palmela DOC

Blend af 40 % Chardonnay, 30 % Arinto og 30 % Viognier, fermenteret på stål, derefter lagret 4 måneder på egefad. Grøngul. Frisk næse med citrus, grønne æbler, blomster og vegetale noter. Dejlig sprød i munden med citrus og lidt eksotisk bund samt fadnoter, god syre, elegant og delikat, fin balance, lang hale med fint syrebid (89).

 

Vinha da Valentina Tinto Reserva Signature 2018

Blend af 50 % Merlot, 25 % Syrah og 25 % Castelão, 12 måneders fadlagring. Rubinrød, medium til lave intensitet. Godt med frugt, modne kirsebær, hindbær, hyldeblomst, godt krydret og lidt kaffenoter. Frisk og fyldig med kirsebær, godt krydret, røgede og toastede noter fra fadet, som tager lidt overhånd på andendagen, tør med høj syre og pænt med tanniner, lidt tørre tanniner i halen. En fin vin til prisen (88).

 

Quinta da Momosa Tinto 2017 Palmela DOC

100 % Castelão fra 50 år gamle vinstokke i Fernando Pó, Palmela, 12 måneder på fad. Rubinrød, lys kant. Mørke bær, moden frugt, blommer, engelsk lakrids, lidt tobak, men også grønne noter som grannåle, lidt balsamico og lidt vanilje fra fadet. Fyldig med fin struktur med mørke kirsebær, engelsk lakrids og godt med krydderier, frugtsødme men tør, pænt med bløde tanniner, lidt tørre tanniner i enden. På en gang kraftig og en pleaser (89).

 

Dona Ermelinda Grande Reserva 2017

Blend af Syrah, Touriga Nacional, Touriga Franca, Aragonez, Trincadeira og Cabernet Sauvignon, 18 måneder på fad og 18 måneder på flakse før frigivelsen. Dyb rubin, tæt og næsten uigennemsigtig. Mørke bær, lidt træ og tobak, krydderier og rødkål. Kraftig og fyldig i munden med mørke kirsebær og andre mørke bær, dejlig kompleksitet, flot struktur, pænt med integrerede tanniner og lang hale med lidt tørre tanniner. Lidt af en blockbuster, som kan drikkes nu, men også gemmes (93).

 

Moscatel de Setúbal

Husete entry-level Moscatel, lagret 2 år på fad. Orangebrun til ravfarvet. Markant og frisk næse med abrikos, honning, gule mirabeller, appelsinskal, mandel og lidt urter. Behagelig i munden med fin syre og balance, citrus og honning. Fin sød dessertvin til prisen, som bør nydes afkølet, da det dæmper sødmen lidt (88).

 

Moscatel Roxo Superior 2010

Lagret 6 år på fad. Orangebrun til ravfarvet. Abrikos, honning, hasselnødder og brændt sukker i næsen. Dejlig blød, harmonisk og kompleks i munden med tørrerede frugter, mandler og lidt karamel, lang hale. Et flot glas, som kan nydes til søde desserter eller som en dessert i sig selv (92).

 

I forbindelse med en smagning af rødvine fra Alentejo, Tejo, Lisboa og Setúbal for Din Vinguide (april 2021) har jeg endvidere smagt følgende tre rødvine fra Casa Ermelinda Freitas:

 

Donna Ermelinda Reserva 2017

Blend af 70 % Castelão fra 50 år gammel vinmark samt Touriga Nacional, Trincadeira og Cabernet Sauvignon med hver 10 %, lagret 12 måneder på fransk eg og 8 måneder i flaske. Rubinrød, medium intens. Mørke bær og lidt frugtgrød i næsen samt friske krydderurter som mynte og timian. I munden krydret med mørke bør og lidt lakrids samt diskret fadpræg, medium intens, godt med tanniner, fint potentiale (90).

 

Casa Ermelinda Freitas Touriga Nacional Reserva 2017

Fermenteret på stål, lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Mørk rubin. Brombær, solbær, violer og lidt mynte i næsen. Elegant med fin frugt, solbær, cassis, brombær, lidt chokolade og florale noter, pænt med bløde tanniner. En ganske fin vin (90).

 

Casa Ermelinda Syrah Reserva 2018

Fermenteret på stål, lagret 12 måneder på fransk og amerikansk eg. Rubinrød, medium intens. Frisk næse med solbær og mørke kirsebær, lidt krydderurt. I munden kirsebær og cassis, behersket fadpræg, pænt med integrerede tanniner og lang hale (88).

 

Vinene fra Casa Ermelinda Freitas importeres af Adelino.

Vintage 2019 fra Sogrape

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

2019 endte som et typisk Single Quinta år, hvad angår portvin – dog med flere undtagelser (se f.eks. her). Sogrape, som ejer de tre store portvinsmærker Offley, Ferreira og Sandeman har sendt to af slagsen på markedet – nemlig fra Ferreiras Quinta do Porto og fra Sandemans Quinta do Seixo. Det er sådan set en gentagelse fra 2017, hvor de i modsætning til mange andre producenter valgte ikke at deklarere klassisk vintage, hvilket de så til gengæld – også lidt imod strømmen – gjorde i 2018.

De to quintaer ligger begge i Cima Corgo på hver sin bred og lige overfor hinanden, Quinta do Porto på nordsiden på vejen fra Pinhão til Chanceleiros, men lidt skjult nedenfor, så man mest bemærker den røde jernlåge, når man hører forbi. Og Quinta do Seixo (billedet) på sydsiden højt hævet over vejen langs Douro mod Pinhão, nær Rio Tortos udløb. Førstnævnte blev købt af legendariske Dona Antónia Adelaide Ferreira i 1863 og har med sine 24 hektar vinmarker været tilknyttet Ferreira lige siden. Quinta do Seixo har også tidligere været knyttet til Ferreira, men Sogrape har i nyere tid valgt at gøre den store quinta til såvel besøgscenter som produktionssted for Sandeman. Læs om mit tidligere besøg på stedet sammen med winemaker Luis Sottomayor her.

Jeg fik venligt sendt et par flasker op at de nye Vintage. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Ferreira Quinta do Porto Vintage 2019

Blend af 42 % Touriga Franca, 36 % Touriga Nacional og 22 % Vinhas Velhas. Dyb rubin, tæt. Tør, frisk og floral næse med kirsebær, ribs, solbær, modne blommer, lidt tobak og lidt urtet præg. Elegant stil, frugten lidt skjult i første omgang, men kom frem som temperaturen steg, mørke bær, florale noter, krydret, meget tør med høj syre og pænt med tanniner, mellemlang hale, som efterlader et krydret og pebret indtryk. Har brug for tid og fint potentiale (92).

 

Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019

Blend af 35 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca, 25 % Vinhas Velhas og 10 % Sousão. Dyb rubin, tæt, næsten uigennemsigtig, lidt lilla kant. Mørke bær, især brombær og solbær, men også florale noter, krydderier og esteve. Blød og behagelig i munden med moden frugt, solbær, cassis, pænt krydret, mineralsk, fint balanceret, bløde integrerede tanniner og en god tør og lang hale. Et fint glas, der kan nydes nu, men også har mellemlangt potentiale (92).

 

Ferreira importeres af Strandgaarden og Sandeman af Vintageportvin.dk

Dictador 2 Masters Niepoort

 

Den smagte rum var sponseret af producenten

 

Det er ikke nyt, at portvinsfade bruges til fremstilling af spiritus. Det gælder rom, whisky og brandy, ja det gælder sågar Linie Akvavit.

Den colombianske romproducent Dictador er nu gået skridtet videre. De har ikke bare opkøbt gamle portvinsfade og brugt dem til lagring af deres rom. Nej, de har inviteret til et samarbejde, sendt fade med rom til Porto og overladt deres videre skæbne til den portugisisk winemaker og portvinsproducent, Dirk Niepoort. Resultatet er den eksklusive rom Dictador 2 Masters Niepoort.

Serien Dictador 2 Masters blev lanceret i 2017 med det mål at invitere kendte vin- eller alkoholproducenter ind som medskaber. Tidligere har der derfor været lanceret rom, som var skabt i samarbejde med producenter i Tokai, Bordeaux, Cognac, Armagnac og Champagne samt destillerier af whisky og bourbon i Skotland og Kentucky. Nu er det så portvinens tur til at yde et bidrag.

”Konceptet er at få vores ældste og fineste rom ud til verden. Derfor fandt vi på idéen at sende fade ud til forskellige producenter, som så kan lagre og færdiggøre rommen. Vi vidste det ville blive spændende med Dirk Niepoort, da portvinsfade er populære til lagring. Alle ønsker at bruge portvinsfade til finish. Derfor kunne den komme op i en anden kategori,” fortæller Dictadors master blender Hernan Parra om samarbejdet.

Dirk Niepoort var glad for udfordringen.

”Jeg smagte noget af deres rom og kunne lide konceptet. At blive inviteret til at være en del af det var en ære. Kvaliteten er fantastisk, men det var også en udfordring, da det var en rom med masser af karakter. Derfor ville jeg finjustere denne diamant ved at gøre den friskere og mere stram og ekspressiv,” fortalte han ved lanceringen.

Dirk valgte at lagre rommen, han fik tilsendt, på forskellige 80-90 år gamle fade, som havde indehold forskellige portvinstyper og ikke var rengjorte. Da han samtidig modtog rom med forskellige alder på bagen - nærmere bestemt fra 1971, 1974, 1978 og 1980 – var der mange forskellige kombinationsmuligheder for det endelige blend. Rommen fik lov til at lagre 14 måneder på fadene, før det første blend blev lavet (flere vil følge).

”Vi lavede forskellige fade for at finde ud af, hvordan vi kom i mål. Dette er et udvalg half-half af to fade – et med ung portvin og et med 10 års hvid portvin for at give rommen lidt ungdom og gøre den mere imødekommende og sexet og samtidig balanceret og harmonisk,” uddyber han.

Sammen med invitationen til at deltage online i præsentationen fulgte en lille prøveflaske. Her er min umiddelbare bedømmelse:

Dictador 2 Masters Niepoort: Flot mahognifarvet. Dejlig kompleks næse med lidt kirsebær, orangeskal, honning, abrikos, nødder, marcipan, kokos, valnød og toffee. Fyldig, let røget, i starten lidt brændende, men dog balanceret, senere dyb med sødme fra sukkerrørsmelasse og balanceret med balsamico, tørrerede frugter, chokolade, godt krydret og tør hale.

 

Vinha do Contador

 

Turen og smagningen var sponseret af producenten

 

Der findes adskillige ikoniske vine fra Portugal. Det gælder selvfølgelig legenden Barca Velha, men også vine som Pêre-Manca, Herdade de Mouchãos Tonel 3-4 og Quinta do Crastos Vinha Maria Teresa for blot at nævne nogle enkelte. Er man ambitiøs, og har man det nødvendige druemateriale til rådighed samt en dygtig winemaker, stræber man efter at komme med i toppen.

Ser man ud i den store verden er rækken af eksempler meget lang. Men det retoriske spørgsmål er, om de portugisiske topvine får den samme anerkendelse internationalt som topvine fra Toscana, Bordeaux eller Napa Valley?

Det var spørgsmålet man stillede sig selv hos Global Wines, der producerer vin i forskellige regioner i Portugal herunder Bairrada og Dão. Som svar har Global Wines derfor nyligt lanceret projektet 19|90 Premium Wines, som skal promovere selskabets topvine og heriblandt især Vinha do Contador.

”Vores primære mål er at højne niveauet og værdien af vores bedste vine for at nå en anerkendelse, der svarer til topvine fra andre lande,” forklarer direktør Vítor Castanheira.

Som et led i strategien har man valgt at præsentere topvinen Vinha do Contador for en international jury, der skal teste og bedømme vinen for at se, om den gør sig fortjent til prædikatet Grande Juri.

”Vi er indtil videre den eneste producent i Portugal, som lader en vin kontrollere af en uafhængig jury,” udtaler Vítor Castanheira.

Man lægger altså afgørelsen om vinens videre skæbne i hænderne på uvildige, men inviterer på den anden side nok ikke juryen til at bedømme, hvis man ikke føler sig nogenlunde sikre på kvaliteten. Med andre ord er det en fin gestus, men man skal ikke underkende det rent markedsføringsmæssige aspekt.

I år havde jeg den ære, at været med i juryen og var derfor inviteret til Dão for at smage på Vinha do Contador og besøge stedet, hvor den produceres.

Vi befinder os i den lille by Santar lidt syd for Viseu, hvor også et andet af Global Wines brands, Casa de Santar, har hjemme. Her ligger Paço dos Cunhas – en gammel ejendom fra 1609, hvor der dog kun er ganske få murrester tilbage fra den oprindelige bygning. Efter sigende blev bygningen stukket i brand, da Portugal igen blev herre i eget hus efter 60 års spansk styre i hælene på Kong Sebastians forsvinden i ørkenen i Nordafrika i 1578. Den daværende ejer skulle nemlig have været spanskvenlig.

Der har været produceret vin, frugt og oliven på Paço dos Cunhas´ jord gennem flere hundrede år. Ejendommen blev købt af Global Wines i 2004, hvorefter en større istandsættelse af såvel bygning som vinmarker blev påbegyndt. I 2008 stod bygningen færdig, skabt af arkitekten Pedero Mateus, som en blanding af moderne arkitektur og klassisk stil. Vinmarkerne blev reetableret med det mål at producere topvin fra de 50 hektar. Vinene – en hvid og rød Vinha do Contador – bliver kun produceret, når kvaliteten vurderes at være god nok, og suppleres endvidere af en gammel Aguardente Vínica Velha – portugisernes kvalitetsbrandy.

Den første Grande Juri smagning blev afholdt i 2018, hvor rødvinen fra år 2011 blev godkendt af juryen. Og her tre år senere valgte winemaker Osvaldo Amado og det øvrige team så at sende såvel hvidvinen fra 2015 som rødvinen fra 2013 til eksamen foran en ny Grande Juri, bestående af enkelte internationale vinskribenter og sommeliers og så ellers et større opbud af ditto fra Portugal – 18 personer i det hele.

Selve smagningen blev ledsaget af et par andre eventtiltag i form af først en udmærket middag kreeret af selskabets egen chef Henrique Ferreira og chef Vitor Matos fra den etstjernede Michelin restaurant Antiqvvm i Porto. Sammen havde de to kokke sammensat en lækker menu tilpasset Espumante til alle fire retter.

Lige inden selve smagningen blev der endvidere indviet et lille monument for Vinha do Contador placeret ved vinmarkerne.

Men nu til selve vinene. For at pejle os ind på stilen og niveauet af vinene smagte vi de to nye udgaver op mod et par ældre årgange. Her følger min bedømmelse:

Vinha do Contador Branco 2009: Blend af Encruzado, Cerceal og Malvasia Fina. Strågul med flot skær. Ekspressiv med hvide stenfrugter, blomster, smørnoter og eksotisk frugt. Blød og kompleks i munden med fin frugt, krydret og lang flot hale (95).

Vinha do Contador Branco 2014: Blend af 60 % Encruzado, 30 % Malvasia Fina og 10 % Cerceal Branco. 50 % af vinen fermenteret og lagret 12 måneder på nye egefade. Strågul, lidt lysere. Let røgede toner i næsen, eksotisk frugt, ananas, smørnoter. Lidt friskere frugt og flot syre, velbalanceret og kompleks (94).

Vinha do Contador Branco 2015: Blend af 70 % Encruzado, 20 % Malvasia Fina og 10 % Cerceal Branco. Fermenteret og lagret på 50 % ny fransk eg og 50 % brugt. Gulgrøn til strågul. Lidt mindre ekspressiv næse, frisk med gule stenfrugter, friske mirabeller, blomster og lidt eksotisk bund og en smule smørnoter og nødder. Fin frugt, velstruktureret og kompleks, stort potentiale. Dejlig og meget lang hale (94).

Vinha do Contador Tinto 2009: Blend af 50 % Touriga Nacional, 25 % Tinta Roriz og 25 % Alfrocheiro, lagret 12 måneder på fransk egetræsfade. Dyb rubin. Flot aromatisk med mørke bær, brombær, cassis, grønne friske noter a la pinje og skov, blomster. Frisk og elegant, men samtidig meget fyldig og kompleks med mørke bær, krydderier og lidt lakridsnoter, flot balanceret, med bløde tanniner og stadig med stort potentiale (96).

Vinha do Contador Grande Juri Tinto 2011: Blend af 60 % Touriga Nacional, 20 % Aragonez og 20 % Alfrocheiro, lagret 18 måneder på let toastet fransk eg. Mørk rubin, lidt lilla kant. Flot aromatisk og elegant næse med mørke bær, godt med florale noter, nåletræer samt lidt røgede undertoner. Fyldig, koncentreret og kompleks, flot balanceret med godt med bløde tanniner og stadig med potentiale (95).

Vinha do Contador Tinto 2013: Blend af 60 % Touriga Nacional, 20 % Tinta Roriz og 20 % Alfrocheiro. Lagret 24 måneder på fransk eg (50 % ny og 50 % andetårs) med let toastning. Dyb, mørk rubin med lilla kant. Masser af friske bær og florale noter, lidt skov og pinjetræer samt en krydret og let røget undertone. Frisk med pænt med silkebløde tanniner, fin kompleksitet. Stadig lidt vel ungdommelig, men med stort potentiale (95/96).

Og, ja. Begge vine blev godkendt af jurien, hvilket krævede en gennemsnitsscore på mindst 94 point, og kan derfor nu kalde sig Vinha do Contador Grande Juri. Hvidvinen opnåede 95,3 point i snit, mens rødvinen fik hele 96,31 point i snit, så der blev givet høj score til begge rundt om. Fra min side af skal der dog heller ikke mangle roser. Vel var rødvinen stadig lidt vel ung, men så afgjort med potentiale til samme positive udvikling som de ældre udgaver, vi smagte. Jo, Vinha do Contador fortjener større anerkendelse internationalt.