Port of Dreams

Overskriften er ikke min egen, men arrangørens. Men den er meget rammende, da hver enkelt af portvinene, der blev præsenteret forleden på portvinsinstituttet, IVDP, er gjort af drømme. Og når man så smager 10 samme formiddag, må man næsten knibe sig selv i armen.

Smagningen fandt sted i forbindelse med den store vinfestival Essência do Vinho i Porto, og vinene blev præsenteret af producenterne selv. Og så blev det hele kædet sammen af Bento Amaral fra IVDP. Gammel fadlagret port, men med en overraskende stor diversitet, som fuldt ud beviste, at det selvfølgelig er vigtigt med et godt udgangsmateriale, men at de dygtige blenderes indflydelse er større endnu. Der var forskellige stilarter fra det mere tunge og meget koncentrerede over det bløde og elegante til mere friske udgaver.

Følgende vine blev smagt:

Niepoort Garrafeira 1977 (præsenteret af Rodrigo Nogueira): Den specielle garrafeira stil, hvor vinen først lagrer lidt på fad og derefter adskillige år på demijohns, før de flaskes (læs mere her). Rødorange med lys kant. Fin duft af kirsebær og andre røde bær, lidt orange, diskret mandelpræg og så lidt røgede noter. Bløde og cremet, stadig med lidt frugt i munden, tør med flot syre, elegant og delikat (94).

Taylors Single Harvest 1968 (præsenteret af David Guimaraens): Lys brun med orange kant. Duft af mandel, nødder og orangeskal. Sød, men med høj syre, der udligner og balancerer. Orange og mandel i munden, cremet struktur og med en lang, lang hale (95).

Graham´s Colheita 1963 (præsenteret af Jose Alvares Ribeiro): Lys rødbrun med lys kant, flot klar. Mandler, nødder og tørrede frugter, behagelig og cremet i munden, med også med et lille sprittet spark til sidst og en lang pebret hale (94).

Quinta das Lamelas 4 Geracoes White, 60+ år (præsenteret af José Guedes): Flot, gylden og blank. Krydret med nødder, orange og lidt vanilje og kokos fra fadet, lagret på valnødtræ. Sød, blød og cremet, men også med elegance (93).

Barão de Vilar Colheita 1950 (præsenteret af Alvaro van Zeller): Rødbrun kerne, lys kant. Mørke toner i næsen som nødder og brændte figner, let oxideret, hvilket ifølge Alvaro skyldes, at han ikke fylder fadet helt op. Høj, flot syre, der balancerer sødmen, cremet og kompleks (94).

Kopke Colheita 1941 (præsenteret af Carlos Alves): Orangebrun med lys kant. Lidt diskret i næsen med mandler og tørrede frugter. Til gengæld meget til stede i munden, kraftig, cremet og blød med orange og mandel, flot og fyldig, lang hale med mandel og lidt peber (95).

Quinta do Mourão – São Leonardo Very Old White, 90+ (præsenteret af Miguel Braga): Gylden, orangebrun. Mørk og kraftig næse med sødme, mandel, lidt vanilje og orangeskal. Fyldig, cremet struktur, stor intensitet, lidt sødlig og en lang fin hale (95).

Andresen Colheita 1910 (præsenteret af Carlos Flores): Meget mørkebrun med orange og lys kant, intens. Farin, balsamico og svesker i næsen. Intens, koncentreret, kraftig og kompleks med farin, balsamico og orangeskal, flot syre, der balancerer intensiteten (96).

Gran Cruz Anniversary Edition Very Old Port (lavet til deres 130 års jubilæum og med ca. 100 år i snit, præsenteret af Elsa Couto): Orangebrun, men lidt rød kerne og lys kant. Orange og mandel i næsen. Høj syre og meget elegant og let i stilen, delikat, blød og cremet i munden. En dejlig pleaser (95).

Ramos Pinto White Port 1884 (præsenteret af Ana Rosas): Egentlig en 40 års hvid, som så har fået lov til at ligge på flaske længe. Orangebrun med lys kant. Spændende næse med mandel og citruspræg i forgrunden og tungere noter bagved. Utrolig livlig og levende i munden med orange og mandel, flot syreniveau og meget stor kompleksitet (97).

En fornøjelse at være til smagningen sammen med dedikerede portvinsfolk, som også nød at smage hinandens vine.

Essência do Vinho – første dag

I disse dage finder den store vinmesse Essência do Vinho sted i den gamle børsbygning, Palácio da Bolsa i Porto. Det er 15. år messen afholdes og bag står firmaet af samme navn, som laver forskellige event inden for vin- og gastronomiområdet og desuden udgiver det glimrende vinblad Revista de Vinhos.

Jeg har længe gerne ville deltage, da alene det at få mulighed for at smage omkring 3.000 forskellige vine og møde 400 producenter fra hele landet er tillokkende, når man som jeg har portugisisk vin som speciale. Da jeg alligevel skulle til Porto for at besøge nogle quintaer i Vinho Verde med henblik på et kommende portræt af regionen i Din Vinguide, kontaktede jeg derfor arrangøren, som efterfølgende inviterede mig til at være med i deres internationale dommerpanel, som skal kåre ”TOP 10 Portuguese Wines”.  Den udfordring ville jeg gerne tage op.

Derfor deltog jeg i formiddags i en stor blindsmagning i den flotte arabiske sal i Palácio da Bolsa. Vi smagte de 60 vine, som havde fået den bedste bedømmelse i løbet af året i Revista de Vinhos. Vinene var alle kommet på markedet i løbet af det sidste år, men var dog fordelt på mange årgange – fra gamle portvine til unge hvidvine. De var fordelt på 12 hvidvine, 37 rødvine og 11 hedvine (portvine, madeira og moscatel).

Vinene stod i kø, skænket blindt i et hastigt tempo, som ikke levnede meget tid til eftertanke. Tid nok til at give en bedømmelse, men ikke til at tage beskrivende noter, hvorfor jeg beholder mine sparsomme notater for mig selv.

I morgen aften vil der så være prisoverrækkelse, hvor top 10 bliver kåret, og så skal det jo blive spændende at se, om mine præferencer var i harmoni med de øvriges.

Men disse 60 vine var dagen ikke slut. Efterfølgende blev der budt på lunch hos portvinsinstituttet, IVDP. Her sad jeg ved Ramos Pinto og Sograpes bord sammen med bl.a. Jorge Rosas fra Ramos Pinto og winemaker Luis Sottomayor fra Sogrape. Vinene, der ledsagede maden var Duas Quintas Branco 2015, Vinha Grande Branco 2016, Duas Quintas Reserva Tinto 2013, Callabriga 2015 samt Ramos Pinto og Sandeman 20 års. Udmærket frokost.

Efter frokost var jeg inviteret til en master class med Bento Amaral fra IVDP, som fokuserede på terroiret i de tre underregioner i Douro, Baixa Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. Vi smagte vine fra alle tre områder og fra producenter som Mateus Nicolau de Almeida (søn af João Nicolau de Almeida), Dourom, Quinta do Vale Meão og Quinta do Cotto. Spændende og lærerigt.

Lidt tid på selve messen blev det også til, men kun med enkelte smagsprøver og hilsener på gamle bekendte. I morgen fortsætter programmet – bl.a. med en spændende smagning af gamle portvine på IVDP.

Kort visit i Barbera-land

Den norditalienske vinregion Piemonte er især kendt for sine Barolo og Barbaresco-vine, begge lavet på druesorten nebbiolo. Men også de søde Moscato-vine og de saftige Barbera-vine har sit store publikum.

Druesorten barbera er den tredje mest udbredte sort i Italien. Den har højt syreindhold og er rig på farvestof, men har færre tanniner. Dertil kommer, at den er nem at dyrke og giver højt udbytte.

I Piemonte er det især i underregionerne Barbera del Monferrato, Barbera d´Alba og Barbere d´Asti, at man finder barbera-vinene.  Ved en lille smagning forleden i Vinotek aFynis, som er specialist italienske vine, præsenterede Bruno Jensen et af sine huse i Piemonte, Sant Evasio, som ligger i Asti-området.

Sant Evasio ligger i Nizza Monferrato og har navn efter et gammelt kapel, bygget af biskoppen af Casale. Kapellet blev dog ødelagt under 2. verdenskrig, men de tilhørende vinmarker blev liggende. Markerne blev købt af Carlo Lacqua i 1960´erne. Han byggede langsomt vingården op, og i dag drives en børnebørnene Andrea og Emanuella.

Der var primært Barbera på programmet, men den lille smagning af huset blev dog indrammet af en enkelt hvidvin og en sød Moscato. Følgende vine blev smagt:

Gavi 2015: Lavet 100 % på druen cortese. Lys, grøngul og klar. Fin duft af æbler, blomster, strå og passionsfrugt. Let, men fint balanceret mellem frugt og syre. Ingen kompleksitet, men ok til prisen.

Barbera d´Asti 2015: 100 % barbera, uden fadlagring. Rubin med let lilla kant. Duft af frisk frugt og røde bær samt modne kirsebær. Frisk, ligefrem frugt med høj syre og lidt tanniner. Enstrenget introlevel.

Barbera d´Asti Superior 2013: 100 % barbera, lagret 12 måneder på træfade og 6 måneder på flaske. Mørk rubin, lidt brunlig kant. Duft af modne, syrnede kirsebær. Kirsebær og blomme i munden, høj syre og diskret fadpræg samt en fin eftersmag. Et ok glas.

Rosignolo Barbera d´Asti Superior 2013: Topvin på 100 % barbera, lagret 12 måneder på barrique og 6 måneder på flaske. Mørk rubin, brunlig kant. Flot bouquet med modne kirsebær samt lakrids og kaffe fra fade. Dejlig fyldig og kraftig med god struktur, let cremet i munden, modne bær og mørk chokolade samt lidt bid i halen.

Rosignolo Barbera d´Asti Superior 2011: Mørk rubin, lys kant. Lidt mere lukket i næsen med mørke bær, lidt chokolade og kaffe. Meget flot balancere mellem frugt og syre, god struktur, kraftig med mørke bær og chokolade og et flot syrevip i enden.

Nizza Barbera d´Asti Superior 2011: Topvin på 100 % barbera, lagret 12 måneder på barrique og 6-8 måneder på flaske. Mørk rubin, næste uigennemsigtig. Mørk duft med modne kirsebær, blomme, chokolade og fadnoter. Cremet med godt med frugt og bærsmag, lidt lavere på syre og tanniner. En udmærket pleaser velegnet til kraftige retter, men foretrækker dog personligt Rosignolo.

Moscato d´Asti 2015: Lavet 100 % på muscat. Lys grønlig, let mousserende. Fin duft af passionsfrugt og ananas samt lidt gærnoter. Sød og indbydende og let drikkelig med sine kun 5,5 % alkohol.

Portvinens terroir

Portvin produceres i Douro-regionen, fra ca. 100 til 250 km øst for Porto, og kun dér. Men selv om det er en rimelig afgrænset region med ca. 44.000 hektar vin fordelt på et ca. 250.000 hektar stort areal, er der forskelle, hvad angår geografi, terræn og klima – alt det, vi normalt betegner som terroir, og som har sin indvirkning på druerne og dermed på vinen.

Ved en smagning forleden i The Vintage Port Club havde vi netop sat portvinens terroir i fokus. Og siger man terroir i Douro, siger man også cadastro-systemet – det avancerede kartotek over samtlige vinmarker i regionen, som først Casa do Douro og siden portvinsinstituttet (IVDP) administrerer.

Kort fortalt besluttede man sig i 1930´erne for at registrere alle vinmarker i Douro ud fra forskellige parametre. Arbejdet tog tid, så først i 1948 var cadastroen fastlagt, og dermed var alle vinmarker klassificeret efter et indviklet system, som tildeler hver enkelt mark et antal point efter 12 forskellige parametre, som overordnet kan inddeles i tre kategorier:

Jordbund:

• Jordbund (fra -400 til 100 point): Der gives flest point til jordbund med skiffer, blandet giver mindre, ren granit endnu mindre og andre igen mindst.
• Sten/klipper (fra 0 til 80 point): En mere stenet jord gør det muligt for regnvandet at sive ned, ligesom skiffer reflekterer solen og holder på varmen. Begge dele er en fordel og belønnes. 
• Produktivitet (fra 0 til 120 point): Kort og godt fremmer mindre produktivitet kvaliteten.
• Markens hældning (fra 1 til 101 point):  Jo stejlere, des bedre.

Klima:

• Beliggenhed: fra -50 til 600 point. Hele regionen er opdelt i 5 klimatiske sektioner, som igen er opdelt i undersektioner. Hver undersektion tildeles forskellige point. Fx gives der langt færre point til marker i Baixo Corgo ved Régua end til marker i Cima Corgo ved Pinhão.
• Højde: fra -900 til 240 point. Der gives forskellige point alt efter, hvor højt markerne ligger. Point varierer fra sektor til sektor. Flest point gives til marker der ligger i op til 150 meters højde, hvorefter det falder, jo højere det bliver.
• Læforhold:  fra 0 til 60 point. Des mere læ, des bedre. 
• Solretning: fra -30 til 100 point. Sydvendte marker er bedst, nordvendte dårligst. 

Kulturelle faktorer:

• Druesorter: fra -150 til 150 point. Alle tilladte druesorter er inddelt i fem kategorier. Den bedste kategori (Muito Boas) omfatter bl.a. Bastardo, Tinta Francisca, Tinto Roriz, Tinto Cão, Touriga Franca og Touriga Nacional, men også hvide druesorter som Malvasia og Rabigato. 
• Opbindingsmetoder (fra 0 til 100 point): Jo tættere på jorden, des bedre. 
• Vinstokkenes alder (fra 0 til 60 point): Jo ældre, des bedre. 
• Vinstokkenes tæthed (fra 0 til 50): Tættere beplantning giver dybere rødder og bedre kvalitet ved man i dag. Tidligere var det modsat.

Når det samlede antal point kendes, opdeles markerne i forskellige kategorier. Placeringen har betydning, når den årlige produktion af portvin – den såkaldte Beneficio – skal fordeles på de forskellige producenter:

• Klasse A: Mere end 1200 point
• Klasse B: Fra 1001 til 1200 point 
• Klasse C: Fra 801 til 1000 point
• Klasse D: Fra 601 til 800 point 
• Klasse E: Fra 401 til 600 point 
• Klasse F: Fra 201 til 400 point

Da det jo er en kendsgerning, at nedbør, soleksponering, temperaturer samt jordbundsforhold har en vis indvirkning på druerne, har det selvfølgelig betydning om en vinmark eller en quinta ligger i Baixo Corgo, Cima Corgo eller Douro Superior, om vi taler om sydsiden eller nordsiden af floden, nede i floddalens varme eller oppe i højderne i baglandet etc.

Det er netop en af årsagerne til, at Vintage portvin er et blend af forskellige druer fra forskellige quintaer, som så at sige supplerer hinanden. Det ene sted leverer måske frugt og fylde, det andet syre eller tanniner etc.

For at efterprøve om vi kunne smage forskelle, testede vi derfor 12 forskellige Single Quinta Vintages fordelt på fire årgange men parret, så der var variation eller andre mulige pointer at hente. Således blev to repræsentanter for Douro Boys beliggende i hver sin ende af Douro smagt op imod hinanden. De to quintaer, der leverer til Dow´s, var parret og ditto med to af de quintaer, der leverer til Taylor´s vintage. Dertil kom lidt blandede vine fra quintaer med forskellige beliggenhed i regionen, øst mod vest og syd mod nord.

Følgende vine blev smagt (med brandnavn i parentes):

Vallado Adelaide Vintage 2012: Mørk rubin, næsten sort og med lilla gardiner. Kraftig i næsen med hyld, brombær, kaffe og lidt ribena-præg. Bløde tanniner, ok med frugt, kirsebær, pebret og med honningsødme (88).

Quinta do Vale Meão Vintage 2012: Mørk rubin med lilla gardiner. God krydret næse med brombær og andre mørke bær, chokolade og måske antydning af lidt kogthed. Kraftig og fyldig med masser af frugt, solbær, god syre og lidt bid. Pænt med tanniner. Endnu ung, men med godt potentiale (91).

Quinta do Bomfim (Dow´s) Vintage 2004: Mørk rubin. God frugt og lidt grønne og florale noter i næsen. Rig på frugt og tanniner, god dybde og dejlig balanceret og med fin krydret eftersmag (92).

Quinta da Senhora da Ribeira (Dow´s) Vintage 2004: Mørk rubin. Mørke bær og cassis, men også lidt sprittet lidt marmeladepræg i næsen. Blød og cremet med brombær og solbær, fin struktur og godt med syre og kraftige tanniner (89).

Quinta da Cavadinha (Warre) Vintage 2001: Flot rubin. Hyldeblomst og grønne noter i næsen. Dejlig harmonisk, elegant og med god struktur og balance. Mangler måske lidt i dybden, men et fint glas (92).

Malvedos (Graham´s) Vintage 2001: Mørk rubin. Mørke bær, men lidt lukket og kedelig i næsen. Kraftig med bid, men virker også lidt lukket i munden., pænt med tanniner. Kom sig lidt senere på aftenen. Lidt skuffende her og nu, men tror den vil udvikle sig til det bedre (89).

Quinta do Panascal (Fonseca) Vintage 2001: Mørk rubin. Dejlig næse med hyldebær og brombær. Rig på frugt, fin struktur med kraftige, men velintegrerede tanniner. Godt glas (92).

Quinta do Pego Vintage 2000: Mørk rubin. Hyld, røde bær, violer og andre florale noter i næsen, måske lidt vel parfumeret. Fin syre og frugt, men lidt kort, bløde tanniner. Savner lidt krop (87).

Quinta dos Canais (Cockburn) Vintage 2000: Mørk rubin med let brunlig kant. Desværre præget af en næse med sæbevand og medicin, som også overskyggede smagen. Kom sig ikke i løbet af aftenen. Måske fejl ved flasken eller en uren karaffel? 

Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo (på det tidspunkt Burmester) Vintage 2000: Mørk rubin. Mørke bær som brombær. Godt krydret og fyldig med ok struktur. Let modnet og bløde tanniner. Vil nok ikke have et langt liv (87).

Quinta de Terra Feita (Taylor´s) Vintage 1996: Rød, lys og med brunlig kant. Flot næse med røde bær, violer og andre florale noter samt lidt lakrids. Tør og elegant, ikke så kraftig, lidt pebret og med en smule bløde tanniner. Fin drikkeklar nu (92).

Quinta de Vargellas (Taylor´s) Vintage 1996: Rubin. Hyldebær og røde bær i næsen. Kraftig med mere frugtfylde og bagkant samt mere kompleksitet, tydelige, men integrerede tanniner og fin harmoni (92).

Er det så muligt at drage konklusioner, hvad angår terroir og smag? Vi snakker i al fald ikke om tydelige og markante forskelle. Men generelt var der en tendens til at mørk frugt og fylde var mere dominerende, jo mere varme og sol markerne har været udsæt for. Det gjaldt f.eks. Bomfim vs. Senhora da Ribeira og de to quintaer fra Taylor´s. Noterne til Cavadinha svarer også nogenlunde til quintaens placering lidt højere oppe i baglandet bag Pinhão.

Men en nem øvelse med hurtige konklusioner er det ikke. Mange andre faktorer end lige den geografiske placering spiller ind som f.eks. druesammensætning og de valg winemakeren gør sig under selve vinificeringen. Terroir er givet en medbestemmende faktor, men også en kompliceret medspiller blandt andre.

Portvin kan også læses

Vil man lære mere om vin, er der flere veje at gå. Man kan selvfølgelig følge kurser eller en egentlig sommelieruddannelse. Men man kan også benytte sig af selvstudier, hvor det efter min mening er foreningen af tre forskellige metoder, der giver et godt resultat:

• For det første skal man smage en masse vin, f.eks. ved at deltage i arrangerede smagninger eller vinmesser. Men ikke bare det. Man bør også træne sig selv i at sætte ord på oplevelserne – ikke nødvendigvis for at andre skal læse det, men især fordi det øger opmærksomheden på, hvad det er man smager, hvad man synes om det og hvorfor?
• For det andet er det meget oplysende og oplevelsesrigt at besøge vingårde og få et indtryk af hele processen fra vinmarken over produktionsfaciliteter og lagerhaller til den færdig vin i smagelokalet. Og det gerne i selskab med en god guide eller winemaker, som kan forklare om det hele.
• Endelig er det for det tredje en god idé at læse bøger om vin, hvad enten vi taler om store generelle opslagsværker, bøger om enkelte lande eller regioner eller bøger, som på anden vis handler om vin som f.eks. personlige beretninger fra vinfolket eller bøger om vindyrkning.

Min reol er efterhånden godt fyld op med litteratur om vin. Og mange af bøgerne – en hurtig optælling sagde mere end 25 –  handler om mit speciale portvin, da jeg har bestræbt mig på at samle så mange bøger som muligt om emnet.

Her vil jeg kort anbefale nogle af de vigtigste. For det første de tre bedste generelle værker om portvin, hvoraf desværre kun det ene er på dansk. Dernæst nogle udmærkede alternativer eller bøger, der f.eks. fokuserer mere på det kulinariske, på enkelte portvinshuse eller på turisme samt endelig et par kuriositeter.

Henrik Oldenburg: Portvin. Bogen kaldes af gode grunde den danske portvinsbibel. Den er nyligt udkommet i en opdateret udgave og rummer masser af viden ikke mindst, hvad angår det historiske. Endvidere har den en række grundige kapitler om dyrkningsmetoder, druesorter og portvinstyper samt om lovgivning og Beneficio. Den anden del er et opslagsværk med de fleste portvinshuse og årgange. For danske portvinsentusiaster er det værket, man bør have på reolen. Til rejsebrug kan man evt. supplere med pixiudgaven ”Portvin i glasset”, som udkom sidste år.

Richard Mayson: Port and the Douro. Den engelske ekspert i portvin og madeira og vinskribent for vinbladet Decanter står bag denne glimrende bog. Der er afsnit om historien, om vingårde, dyrkningsmetoder og fremstilling samt om de forskellige huse og årgange. Især sidstnævnte er udmærket læsning. En grundig, oplysende og yderst læseværdig bog på engelsk.

Axel Probst: Portwein. Det samme kan siges om tyske Axel Probst portvinsbog, som udkom sidste år. Foruden afsnit om historie, fremstilling og typer fortælles en del om f.eks. opbevaring, servering og sammensætning af mad. Opslagsdelen er grundig, har umiddelbart det meste med og leverer gode smagenoter. Men det kræver selvfølgelig, at man kan læse tysk.

Foruden disse tre fremragende værker findes en række ligeledes grundige bøger, som dog alle lider under at have en del år på bagen. Det gælder f.eks. James Sucklings Vintage Port, George Robertsons Port, Wyndham Fletchers Port og Godfrey Spences The Port Companion. Der findes også flere bøger på dansk, men de er også af ældre dato som f.eks. Gitte Hindholm og Karsten Riis Laursens Portvin - det ottende vidunder.

Et dybdegående værk er de to bind om Francisco Girão, som havde stor betydning for udviklingen af vindyrkningen i såvel Vinho Verde som Douro. Her er et af kapitlerne f.eks. skrevet af legendariske João Nicolau de Almeida, som fortæller om den research i druesorter mv. han foretog for Ramos Pinto i sin tid. Værket er på engelsk.

Er man interesseret i de enkelte quintaers historie kommer man ikke udenom Port Wine Quintas of the Douro skrevet af Alex Liddell og med flotte fotos af Janet Price. Her fortælles om en lang række af de mest kendte ejendomme, men ikke så meget om selve portvinen.

Finske Glenn Sundstedt udsendte i 2016 den dejlige appetitvækkende bog Portvinsdalen - en rejse i portvinets väld, som vel at mærke er skrevet på svensk. Bogen er flot illustreret og tager os med på besøg i Porto og i Douro, men er ikke et altfavnende opslagsværk.

Når vi er i rejseverdenen kan nævnes tyske Christopher Pfaffs lille rejsebog Das Douro-tal, som ud over at tage os at besøge en række quintaer også har gode tip til restauranter, hoteller og anden sightseeing. Men igen på tysk.

I den kulinariske og oplevelsesmæssige afdeling vil jeg nævne Port to Port, som Sandeman står bag udgivelsen af. Bogen er en underholdende blanding af rejser rundt i verden, information om portvin, restauranter og drinks og med fine opskrifter.

En decideret kogebog bør også nævnes i form af Hélio Loureiros Recipes to accompany Port Wine, hvor bl.a. førnævnte João Nicolau de Almeida har været med til at vælge portvinen, som skal ledsage de forskellige retter

De forskellige portvinshuse har selvfølgelig også udgivet mindre eller større bøger om deres egen historie. Det gælder f.eks. Fladgates, som har udsendt bøgerne Taylor´s og Fonseca Port, og Sandemans detaljerede beretning om husets historie, som med titlen Sandeman blev udsendt i forbindelse med 200 års jubilæet i 1990.

I 2014 udkom Francisco Javier de Olazabals dejlige bog Quinta do Vale Meão, som ud over at være personlige erindringer også givet et fremragende portræt af en vingård og en egn i Dourodalen.

Det digre værk, Andriano Ramos Pinto – Vinhos e Arte, fortæller om Ramos Pintos grundlægger og om husets historie. En fremragende bog, som dog desværre kun findes på portugisisk.

Lystlæsning og anekdoter er der at hente i Ben Howkins to bøger Rich, Rare and Red og Real Men Drink Port. Man kan læse om Factory Houses historie i John Delaforces The Factory House at Oporto og endelig i den lidt mere kuriøse afdeling vil jeg nævne Tony Asplers krimi Death on the Douro – et såkaldt wine lover´s mystery, hvor vinskribenten Ezra Brant opklarer gåder, og hvor også gode gamle Baron Forresters død spiller en rolle.

Lad mig da til sidst lige nævne, at der også er et par kapitler om portvin i min egen bog Mit andet hjemland – rejser i Portugals kultur. I det ene kapitel er jeg med The Vintage Port Club på besøg i Porto og Douro og det andet fortæller om Ramos Pinto og især om deres kunstplakater og om Quinta de Ervamoira.

God fornøjelse med læsningen! Og drik gerne et glas portvin, mens du læser…

VinoVenue – vin og kultur

”Bliv klogere på vin”. Sådan lyder mottoet for vinklubben VinoVenue, der nu har eksisteret i 15 år. Det er Kenth Poulsen, der står bag konceptet. Kenth har en fortid i Danmarks Radio, men fattede tilbage i 2002 interesse for vinens verden – og ikke kun selve vinen, men også de historier og den kultur, der knytter sig til de forskellige vinregioner.

”Jeg fik en idé om at lave en vinklub for mennesker, som både interesserer sig for vinenes smag og for den kulturrigdom, der gemmer sig i ethvert vindistrikt. Jeg var på vej mod de 50 år og havde ikke travlt. Et langt liv havde lært mig, at ting tager tid, og hvis en vinplante skal bruge syv år på at give gode vine, kunne jeg vel bruge det samme på at lave en god vinklub”, fortæller Kenth Poulsen.

Resultatet blev det første af en lang række vinblade med fokus på et enkelt vindistrikt, som så kan erhverves samme med en smagekasse med et udvalg af vine fra samme region. Der kommer fire magasiner om året, så listen af besøgte regioner er selvsagt lang og dækker det meste af verden. Fra det første magasin om Priorat og en smagekasse med tre vine, er turen siden gået til områder som Cahors, Umbrien, Rioja, Western Cape, Rheingau og Western Australia for blot at nævne nogle enkelte destinationer, ligesom antallet af vine er steget.

Det specielle ved magasinerne er, at de ikke kun omhandler vin, men også kunst, kultur, historie og levevis. Kenth Poulsen besøger selv de udvalgte regioner for at researche til magasinet og finde frem til producenter, hvis vine kan indgå i smagekasserne.

”Vores vine er valgt efter grundige undersøgelser. Først besøger vi 10-15 af områdets vingårde, hvor første smagning foretages. De bedste vine bliver herefter hjemtaget til nærmere vurdering. Jeg bruger 2-3 måneder om året på at lave magasin og besøge leverandører. Ved planlægningen af hvert magasin afsætter jeg 14 dage til arbejdet, og kommer hjem med et færdigskrevet og redigeret magasin klar til opsætning. Kriterierne for udvælgelse af distrikter spænder over variation, sæson og inspiration fra medlemmerne,” fortæller Kenth Poulsen.

Den aktuelle destination er Douro, og det er ikke først gang, at VinoVenue er i Portugal. Tidligere magasiner omfatter Lissabon og Minho (Vinho Verde) – blade som jeg har læst med interesse, da jeg selv er specialiseret i portugisisk vin og Portugal. Jeg fik derfor tilsendt det nye magasin sammen med de to tilknyttede smagekasser – en såkaldt basiskasse og en mere eksklusiv udgave.

Magasinet er indbydende og flot med fine illustrationer. Og det er en fornøjelse, at der ikke blot er tale om anprisning af de udvalgte producenter og vine, men et bredt udvalg af artikler med vidt forskelligt indhold, som tilsammen tegner et fint lille portræt af regionen.

Som specialist i Portugal har jeg læst mange artikler i aviser eller magasiner, som mildt sagt har været præget af en vis mangel på viden og indsigt. Det gælder ikke her. Det er kompetent udført, men dog ikke helt fejlfrit. F.eks. gentages den ofte hørte sammenblanding af Single Quinta og enkeltmarksvine. En quinta kan have adskillige vinmarker med forskellige druesorter og forskellig beliggenhed i forhold til parametre som højde, jordbund og soleksponering. Derfor er en Single Quinta Vintage et blend fra forskellige marker og netop ikke en enkeltmarksvin – selv om disse også findes med Noval Nacional som det mest berømte eksempel.

Magasinet om Douro kommer vidt omkring. De første par artikler fortæller om regionen og dens historie med fokus på portvin. Vi besøger dernæst en af de udvalgte producenter, Quinta de Marrocos, som i dag drives af søstrene Rita og Catarina fra familien Correira de Sequeira. Derefter følgere artikler om det berømte Factory House (læs om mit eget besøg her), Dom Luis broen, mesterkokken Rui Paulas Restaurant DOC, Casa Mateus (slottet som pryder den berømte rosévin) samt om brød, kvinder, sejlads på Douro og bilvæddeløb. Alt sammen udmærket og spændende læsning, som også kan inspirere til egne besøg.

Jeg nøjes selvfølgelig ikke med at læse magasinet, men fik også smagt de 12 vine. Her er min noter:

Cancellus Tinto, Vinho Regional Duriense: Blend fra Adega Vila Real med tinta barroca, tinta roriz, touriga franca og touriga nacional. Lys rubin med let lys kant. Kirsebær og andre røde bær i næsen samt florale noter og lidt violer. Ikke så intens, men let og imødekommende, pænt med syre og primær frugt, afrundet og med diskrete bløde tanniner og lidt syrnede kirsebær i halen. Et let og ligefrem vin til terrassen, fisk, pizza eller kylling.

Cancellus Premium Tinto Douro 2014: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Rubin, medium intens. Meget diskret i næsen, også på andendagen. Modne kirsebær og mørke bær, let krydret. Medium fyldig i munden med kirsebær og brombær, rund, harmonisk og med bløde tanniner. En ligefrem madvin, men uden finesse og kompleksitet.

Adega Vila Real Reserva Tinto 2013: Blend af portvinsdruerne touriga nacional, tinta roriz, touriga franca og tinta barroca. Fin rubin med lidt lys kant. Diskret og lidt lukket i næsen med moden frugt, åbner sig siden med brombær og lidt violpræg. Medium fyldig med mørke bær, høj syre og bløde, integrerede tanniner. Måske lidt anonym, men vandt ved at få tid i glasset. Ok madvin, men uden den store kompleksitet.

Adega Vila Real Premium Tinto 2014: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca Rubin med let lilla kant. Syrlige kirsebær og røde bær i næsen samt lidt lakrids og røget bacon. Medium fyldig, frisk med syrnede kirsebær og røde bær samt lidt røgede fadnoter, lidt til den søde side, men med høj syre til at balancere og pænt med tanniner. Fin vin med lidt bid.

Adega Vila Real Grande Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, tinta roriz og touriga franca. Mørk rubin, lilla kant. Duft af røget bacon, blommer, fernis og vingummibamser, som den kan minde lidt om slivovitz i næsen. Mere kompleks med blommer, sød lakrids, kogt frugt og god fylde. En del sødme og afrundede tanniner, men stadig også et præg af fernis, som forstyrrer og trækker ned. Det aftog ikke på andendagen, så måske var der fejl på flasken?

Barquinha Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Mørk rubin med let lille kant og et flot skær. Dejlig kraftig næse med brombær og blommer samt lidt toastede toner, kaffe og violer. Fyldig med mørke bær og blomster, tør, mineralsk og krydret med fin syre og bløde, men markante tanniner. En udmærket vin og et fint køb til prisen.

Escada Tinto Douro 2007: Fra DJF Vinhos. Blend af touriga franca, tinta roriz og touriga nacional, 9 måneder på fad. Mørk rubin, dyb og tæt med brunlig kant. Kraftig duft af solbær og andre mørke bær, krydret og lidt kamfer. Kraftig og dyb i munden med modne mørke bær, solbær, lidt marmelade præg, men stadig med fin syre og elegante kraftige tanniner. Lever stadig glimrende trods alderen.

Colinas do Douro Superior, Tinto 2014: Blend af touriga nacional, touriga franca og tinta roriz. Mørk rubin med lidt lys kant. Behagelig duft med hindbær og solbær samt florale toner. Fyldig i munden med god moden frugt balanceret af fin syre, krydret i dybden og med markante, men ikke rå tanniner. Udmærket behagelig madvin.

Colinas do Douro Reserva Tinto 2015: Blend af touriga nacional, touriga franca, tinta roriz og tinto cão med 12 måneder på brugte fade. Mørk rubin med let lilla skær. Ekspressiv portvinsnæse med modne mørke bær, modne kirsebær og lidt vanilje fra fadet. Fyldig og rund med modne bær, lakrids og lidt fadnoter, god kompleksitet og dybde, bløde tannier samt en lang dejlig eftersmag. Et rigtigt godt glas, som kan drikkes nu, men også har udviklingspotentiale, lidt oversøisk og sød i stilen, men flot balanceret med fin syre.

Sequeirinha Reserva, Tinto Douro 2014: Lavet af Quinta de Maroccos. Blend af tinta barroca, tinta roriz, touriga franca og touriga nacional, 12 måneder på fad.Mørk rubin med lys kant. Røde bær og syrnede kirsebær, men også lidt pinje og floralt præg i næsen. Ankommer i munden i flere tempi, først med lidt bid, så med fylde og frugt og sidst med en lang vedvarende, let krydret og behagelig eftersmag. Tør med høj syre og pænt med tannier til at kunne udvikle sig. En spændende og elegant vin med godt potentiale.

Q Marrocos Tinto 2014: Blend med 20 % tinta barroca, 20 % tinta roriz, 30 % touriga franca, 30 % touriga nacional. Rød til rubin med lys kant, ikke så fyldig. Røde bær som ribs og kirsebær samt let røgede toner i næsen. Primær frugt med røde bær, behagelig struktur og elegance samt fint syreniveau og bløde tanniner. Ikke en kraftig og kompleks vin, men frisk, behagelig og indbydende.

Quinta de Marrocos LBV 2011: Blend af 35 % tinta amarela, 35 % touriga nacional, 20 % sousão 10 % tinta roriz. Mørk rubin med brunlig kant. I første omgang med fadpræg i næsen i form af tørrede frugter og nødder i næsen, men det afløses af brombær, hyldebær og chokolade. Fin struktur med tørrede frugter og marcipan, krydret, rund og behagelig og næste ingen tanniner, som var det en reserve tawny. Fin fyldig, lidt til den søde side. En usædvanlig stil, når man tænker på, hvor kraftig og tanninfyldt en årgang 2011 er. Men det smager sådan set ganske udmærket.

VinoVenue er et udmærket alternativ, som fint kan danne afsæt for en god smageaften eller måske rejseplanlægning med familie eller venner for de vin- og kulturinteresserede.

Nyd Champagne med Søren Frank

Nogle bøger er bare en større fornøjelse at bladre i end andre. Det gælder især, når vi taler om fagbøger, hvor format, layout og illustrationer spiller en langt større rolle end for skønlitteratur. Og det gælder derfor selvfølgelig også bøger om vin, som jeg er storforbruger af. Læsning, smagning og besøg hos producenterne – alle tre øger ens viden og glæde ved at nyde vin.

Bøger om vin kan vel overordnet opdeles i tre kategorier:

• De generelle leksikale opslagsværker som f.eks.  Hugh Johnson og Jancis Robinsons ”Den store vinbog” og sidstnævntes ”Oxford vinleksikon”.
• Bøger, der koncentrerer sig om et land eller en vinregion som Niels Lillelunds ”Vinene fra Rhône”, Thomas Rydbergs ”Spansk vin” eller Henrik Oldenburgs ”Portvin”.
• Og endelig bøger, som fortæller en mere personlig historie som f.eks. Peter Vinding-Diers erindringer ”En håndfuld oliven og et glas vin” eller en af mine personlige favoritter George M. Tabers ”Judgement of Paris” om den legendariske smagning i Paris i 1976, hvor vine fra Californiens vandt over de franske vine.

I den nærmest fremtid vil jeg skrive et indlæg om anbefalelsesværdige bøger om portvin – mit speciale. Men her og nu skal det handle om en ny bog om champagne skrevet af vinredaktør på Berlingske, Søren Frank.

Og dermed er vi tilbage ved indledningen, for det er en ren fornøjelse af bladre rundt i ”Champagne”, som bogen kort og godt hedder. Den er indbydende sat op og meget rig på illustrationer i form af Robin Skjoldborgs flotte billeder, som i såvel farve som sort-hvid tager os med ud i marken, ned i kælderen og ind i smagelokalet eller portrættere en lang række af de besøgte vinmagere.

Bogen falder i to hoveddele. Først en række indledende kapitler om bl.a. regionen, historien og produktionen, men også kapitler med overskrifter som ”Verdensmester i PR” og ”Négocianter og domainer” eller vinkøbmænd og bønder, hvis man nu skal sætte andre ord på.

Anden del består af mere leksikale afsnit om årgange, producenter, importører samt en lille ordliste. En litteraturliste med tip til videre læsning glimrer dog med sit fravær, hvilket er ærgerligt. Selv om Søren Frank har rejst og smagt sig til stor viden, har han jo nok også læst, hvad andre har begået om emnet og regionen – og et kunne være spændende at få hans tip til videre læsning.

Det historiske afsnit er kort fortalt og rummer kun det mest nødvendige. Dernæst redegør Søren Frank fint for druesorter og dyrkningsmetoder herunder ligheder og forskelle mellem økologi og biodynamik samt de vigtige processer med gæring, lagring, remuage og degorgering. De enkelte underregioner og kommuner får lidt ord med på vejen, ligesom de forskellige typer behandles grundigt.

Det største og mest fyldige afsnit portrætterer en lang række producenter – spændende fra små økologiske eller biodynamiske vinbønder over mindre négocianter til de store kendte koncerner. Med omkring 4.500 producenter er det selvsagt kun et lille udvalg, som er medtaget. Søren Frank skiver selv om de 90 producenter, at de er ”udvalgt efter en kombination af tilgængelighed på det danske marked og personlige præferencer”. Ganske fornuftigt, da det både giver øget brugsværdi samt muligheden for at følge forfatterens egen smag og kvalitetsvurderinger. Han lægger ikke skjul på, at han foretrækker de mindre uafhængige producenter, som var med til, at han selv for alvor fik øjnene op for champagnes fortræffeligheder.

Hvert opslag byder på lidt om huset og dets historie, fremstillingen, stilen, kvaliteten og omtale af udvalgte vine samt for nogles vedkommende lidt personlige oplevelser med den pågældende producent. Det gælder f.eks. nogle morsomme anekdoter om Krug-familien samt skildringen af et besøg hos André Beaufort, hvis vingård beskrives som et ”Christiana-agtigt kaos, som startede ude i gården med fritgående høns og høudstoppede dyrekroppe…”. 

Her føler vi, at vi er lige i hælene på Søren Frank, når han besøger producenten, hvilket giver liv og atmosfære – noget det ofte savnes i vinbøger. Mange vinskribenter besidder en fantastisk viden, men er desværre knap så gode til at formidle den på en personlig og vedkommende måde. Det er Søren Frank, hvilket både denne bog og forgængere som ”Vinen til maden” og ”Barolo” vidner om.

Søren Frank: Champagne. Berlingske i samarbejde med People´s Press 2017, 316 sider.