Quinta dos Sentidos – vin fra Algarve 2

 

De smagte vine er sponseret af producenten.

 

Algarve har længe været et yndet turistmål for os danskere. Men der er også de, der vælger at slå sig ned i det sydlige Portugal. Og enkelte af dem har valgt at dyrke og fremstille vin.

Det gælder f.eks. det dansk-schweiziske par Charlotte Toubro og Beat Buchmann, som har etableret vingården Quinta dos Sentidos. Charlotte Toubro fortæller:

”Da vi begge var i begyndelsen af halvtredserne, tegnede der sig en mulighed for tidlig pension fra arbejdsmarkedet. Det satte skub i tanker om, hvordan vi ville udnytte den unikke chance, det er at kunne starte helt forfra et hvilket som helst sted. Vi havde en drøm, om at tilbringe en del af året i et mildere vejrlig. Vi tog derfor på ferietur til Portugal, hvor vi faldt for en forladt grund med 9 hektar uopdyrket land i Algarves bagland. Der voksede oliven- og johannesbrødtræer på let faldende skråninger mod vest og syd. Vi slog til og købte grunden i 2005.”

I starten rådede de kun over et par hundrede vinplanter. Men med rådgivning fra en professionel winemaker fra Schweiz voksede projektet til tre hektar med røde druer plantet i 2012 og en ½ hektar med hvide druer plantet i 2016, som så siden blev udvidet, så de nu har knap 4 hektar vinmarker – inklusiv en samling af 50 overvejende portugisiske druesorter med 4-5 planter af hver. Parret har dog ikke planer om at udvide yderligere.

”Vi har valgt at være et boutique-winery og lever godt med, at størrelsen tillader os en håndværksmæssig tilgang til vinlavningen med et minimum af tilsætningsstoffer, typisk kun sulfitter. Ved siden af vores standardvine laver vi en del microlots med eksperimentelle vine, som lærer os at omgås med spontangæring på hele klaser, hvidvin baseret på røde druer, mousserende vin lavet som klassisk champagne for blot at nævne nogle få,” siger Charlotte Toubro.

Parret har valgt ikke at satse på Negra Mole, men en blanding af portugisiske og internationale sorter valgt ud fra deres egne smagspræferencer og med et ønske om at lave gastronomiske vine.

”Portugal har et overvældende udbud af druesorter, så valget var ikke nemt. Touriga Nacional druen, som vi har i to klonings-varianter, er essentiel. Den giver tanninerne, strukturen og lang levetid og er basis i vores blends. Dertil har vi valgt Aragonez, måske bedre kendt som Tempranillo i Spanien, Tinta Caiada, en sjælden men meget spændende portugisisk drue og endelig Syrah baseret på vores egen smag. Til hvidvinen har vi et godt makkerpar i de portugisiske Arinto og Antão Vaz, og som en cadeau til vores hjemland har vi en yderst sjælden dyrket drue, den schweiziske Petite Arvine,” forklarer hun.

Porteføljen omfatter i dag en hvidvin og en lille håndfuld rødvine. Der benyttes selektion i marken, lang ekstraktion og fadlagring på såvel nye som gamle fade. Ca. halvdelen af produktionen sælges i Schweitz, den anden halvdel direkte fra vingården, hvor de også tilbyder forskellige former for vinturisme.

”Vi tilbyder både en klassisk guidet tur igennem vineriet med smagning af vin og olivenolie og en udendørstur, hvor vi udover vinmarkerne og olivenlundene beser vores forskellige haver med eksotiske subtropiske frugter og planter. Quinta dos Sentidos, som i vores tilfælde betyder Sansernes Quinta, tilbyder således ikke kun vin, men også olivenolie, verjus, honning fra egne bier, friske frugter året rundt og et botanisk udbud af planter og træer,” oplyser Charlotte Toubro.

 

 

Jeg har smagt følgende vine fra Quinta dos Sentidos:

Sentidos Tato Branco 2021: 50 % Arinto og 50 % Antão Vaz, lagret 12 måneder sur lie på amerikansk og fransk eg. Gulgrøn til strågul med flot skær. Dejlig ekspressiv næse med gule stenfrugter, citrus, lidt banan og eksotisk frugt samt smørnoter. God fylde og struktur med medium syre, men balanceret, tydeligt men ikke overdrevet fadpræg, dejlig lang hale. En udmærket gastronomisk vin (91).

Quinta dos Sentidos Tinto 2018: 100 % Touriga Nacional, lagret 24 måneder på fransk eg. Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig, lys lilla kant. Solbær, sød lakrids, tobak, krydderurt, lavendel og lidt fernis i næsen. Godt med frugt og fylde, solbær og andre mørke bær samt lidt florale noter, blød struktur, lidt frugtsødme, høj alkohol og markante tanniner, fin balancerende syre, intens og kompleks med lang hale med tørre tannier til en langt liv. Lidt af en blockbuster (92).

Sentidos Tato Tinto Tinto 2019: Blend af 42 % Touriga Nacional, 29 % Syrah og 29 % Tinta Caiada. Mørk rubinrød, lidt lysere kant. Florale noter og røde bær., modne sorte kirsebær. Fin frugt og fylde, let cremet struktur, mørke, let syrnede kirsebær og mørke bær, violer, god kompleksitet, lidt vaniljesødme fra fadet, pænt med tanniner, lang hale (92).

 

Enkelte vine fra Quinta dos Sentidos får hos Vino Gaudium, men eller er de ikke i dansk distribution. Læs mere her.

 

Morgado do Quintão – vin fra Algarve 1

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

I den kommende tid vil jeg præsentere en række indlæg om udvalgte producenter fra Algarve. Når vi taler om portugisisk vin, er der nok ikke mange, der tænker Algarve, da sydkysten mest er kendt for sine lækre strande, sin milde temperatur og deraf følgende mange turister. Men de senere år er kvaliteten af regionens vine blevet langt bedre, så der i dag faktisk er en del interessante vine at finde rundt om.

Arealet med vinmarker i Algarve er steget de seneste år, ligesom der er kommet flere producenter til. Som Sara Silva fra ”Comissão Vitivinícola do Algarve” (CVA) udtrykker det:

”Det er interessant og motiverende at se væksten i regionen. Vinturismen er også voksende med store projekter, som allerede er i gang og flere på vej. Samtidig er det også utroligt med den store interesse for Negra Mole som en druesort, der eksklusivt er fra Algarve.”

Der spores altså en øget interesse og dynamik, hvorfor vinene fra Algarve nu også er begyndt at dukke op i konkurrencer. Ved kåringen af Portugals 10 bedste vine ved vinfestivalen Esséncia do Vinho i februar i år, hvor jeg sad i dommerpanelet, var der således en Negra Mole vin med blandt de smagte vine.

Dette var baggrunden for, at jeg tidligere i år skrev en artikel om vine fra Algarve til juniudgaven af Din Vinguide. I artiklen portrætterede jeg kort fem forskellige producenter samme med et udvalg af smagenoter. Men jeg testede i den forbindelse flere vine, end der var plads til i bladet, hvorfor jeg her på bloggen vil bringe samtlige smagenoter sammen med de fem små portrætter.

Jeg lægger ud med Morgado do Quintão, som jeg første gang stiftede bekendtskab med ved vinfestivalen Simplesmente Vinho i februar. Førstehåndsindtrykket var positivt, hvorfor jeg inddrog dem i artiklen.

Morgado do Quintão er familieejet gennem fire generationer og beliggende mellem Monchique-bjergene og havet. Vingården blev oprindeligt grundlagt af greven af Silves, som plantede de første vinstokke i begyndelsen af 1800-tallet. Første høst under den nye generation var i 2016. Winemaker er Joana Maçanita, der sammen med sin bror António også laver vin i Douro under deres fælles efternavn (læs mere her). Der benyttes især gamle regionale druesorter som førnævnte Negra Mole og Crato Branco og i sortimentet er bl.a. en palhete, som er lavet på et blend af grønne og røde druer.

Filipe Vansconcellos fra Morgado do Quintão forklarer:

”Vores palhete er et blend af Negra Mole og Crato Branco. Det var den type vin, jeg smagte, da jeg begyndte at drikke vin. Den mest simple måde at lave vin på. Negra Mole er Portugals Pinot Noir. En sjælden og gammel druesort som kun findes her og så lidt i det sydlige Spanien. Den er på en gang kompleks og meget let. Tidligere blev den brugt i blend til at ekstrahere farve. Nu laver vi vine på Negra Mole, som virkelig reflekterer sortens karakter – nemlig mere lette vine eller blanc de noir som sparkling.”

Da sorten bliver mere og mere populær har Morgado do Quintão som andre producenter i regionen valgt at plante mere Negra Mole.

”Vi investerer og eksperimenterer med sorten. Alle lande, der har en rig vinhistorie, bør fokusere på deres lokale druesorter. I stedet for at følge, hvad der er hipt lige nu, forbliver vi tro mod de gamle sorter,” begrunder han

Filipe Vansconcellos kalder regionen fremtid som vinregion for lovende.

”Det vokser år for år – ikke blot hvad angår vin, men også vinturister, der vil se, hvad der sker i en region, som havde glemt deres vin. Længe var der ingen der tog vare på traditionen med at dyrke vin, men udelukkende på turismen. Vi er glade for at være en del af en gruppe af producenter, som skubber det fremad og udbreder kendskabet til vin fra Algarve.”

 

Jeg smagte to vine fra Morgado de Quintão:

Palhete 2020: Blend af 70 % Crato Branco og 30 % Negra Mole. Laksefarvet. Ikke så ekspressiv, hindbær og andre røde bær, blomster. Sprød i munden med jordbær og florale noter, dejlig balanceret med god syre og fin tekstur (89).

Clarete/Negra Mole 2021: Lys rubin med lilla skær og lys kant. Kirsebær, røde bær, jordbærgrød og krydret bund. Frisk med røde bær, syrnede kirsebær, florale noter, peper og krydderier, medium intens med ok kompleksitet, fløjlsbløde og diskrete tanniner. Dejlig læskende (91).

 

Læs mere om Morgado de Quintão her. Vinene er ikke i dansk import.

Battle mellem de stores næstbedste

 

I portvinens verden opererer man jævnligt med lidt gammeldags betegnelser, som dog stadig giver mening. Det gælder f.eks., når årgange betegnes som klassisk deklarerede. Det ligger der to ting i. For det første skal antallet af huse, som deklarerer Vintage være betydeligt. For det andet skal de store Vintage producenter – og her måske især Fladgate Partnership og Symington Family Estates med deres mange brands – deklarere klassisk Vintage, hvilket vil sige, at de skal sætte deres bedste udgave i produktion.

Når året ikke er hertil, laves der dog stadig god Vintage portvin. Både i kraft af de mange mindre producenter og quintaer, som stort set laver Vintage hvert år. Og i kraft af, at førnævnte store Vintage producenter sender deres næstbedste vine på markedet. Disse er vel at mærke også af god kvalitet, men oftest knap så langtidsholdbare som de klassiske udgaver.

De næstbedste vine kan være såkaldt Single Quinta Vintage, hvor druematerialet kun må hidrøre fra den pågældende vingård. I så fald må man navngive vinen med quintaens navn. Men det kan også være portvine, hvor druematerialet er sammensat fra flere vingårde ligesom de klassiske, eller hvor egne druer er suppleret af indkøbte fra lokale vinbønder.

Nyligt i The Vintage Port Club havde vi en triatlon-smagning, hvor vi smagte tre huse op mod hinanden i fire forskellige årgange. Husene var de tre helt store vintageproducenter Graham´s, Taylor´s og Fonseca, men de var ikke repræsenterede af deres topvine. Nej, der var nærmere bestemt tale om henholdsvis Graham´s Malvedos, Taylor´s Quinta de Vargellas og Fonseca Guimaraens.

Der var derfor heller ikke tale om et battle mellem tre Single Quinta Vintage, da kun Vargellas kunne defineres som så. Det kan Quinta dos Malvedos også i dag, men det var først fra årgang 1996, at Symingtons brugte quinta-betegnelsen. Tidligere var der tale om et brandnavn, hvortil der også blev brugt indkøbte druer. Det ophørte ifølge Henrik Oldenburg i 1990, men det var altså først nogle år senere, at de var tilfredse med kvaliteten og ændrede navnet. Tilsvarende gælder det for Fonseca Guimaraens, at druerne kommer fra stort set samme quintaer (Quinta de Santo António, Quinta do Cruzeiro og Quinta do Panascal) som materialet til den klassiske Fonseca og altså ikke fra en enkelt quinta.

De tre brands blev smagt op mod hinanden i årgangene 1976, 1987, 1995 og 2004, som alle netop ikke er klassiske årgange.

I 1976 angiver Oldenburg, at der kun blev produceret tre forskellige Vintage, men det må være en fejl, da han nævner Messias og ikke Malvedos. Det svenske site vintageport.se oplister seks forskellige vine. Under alle omstændigheder er antallet lavt, hvilket især skyldes, at såvel vinteren som sommeren var meget tørre. Regnen kom for sent, men varede gennem høsten, hvilket heller ikke var godt for druerne. Richard Mayson skriver, at vinene fra bløde og hurtigt modnende med Fonseca Guimaraens som undtagelsen. Generelt var 70´erne ikke det største årti for portvin ses bort fra de klassiske årgange 1970 og 1977.

I 1987 var antallet af deklareringer betydeligt højere, hvilket dels skyldes lidt bedre vejrmæssige betingelser, men også især, at lovgivningen var blevet ændret året før. Det var nu blevet tilladt at sælge og eksportere portvin direkte fra Douro, hvilket kom de mange mindre familieejede quintaer til gode. Men de tre store, vi har med at gøre her, meldte pas og sendte i stedet Malvedos, Vargellas og Guimaraens på markedet. Ifølge Richard Mayson bør vinene fra 1987 nok snart drikkes.

1995 endte faktisk som et hæderligt år med god koncentration trods omskifteligt vejr. Måske kunne der have været bred klassisk deklarering, hvis ikke året før havde været et topår. Det er først inden for de seneste 10 år, at producenterne er begyndt at afvige fra den tidligere tommelfingerregel om maksimalt tre klassiske Vintage år på et tiår og helst ikke to år i træk – en såkaldt back-to-back deklarering, som vi senest så det i år 2016 og 2017. Igen udsendte de store huse i stedet deres andenvine.

Når vi ankommer til det nye årtusinde, er Malvedos blevet en ”ægte” Single Quinta Vintage. Igen var året omskifteligt med masser af regn i slutningen af 2003 og derefter meget tørt i de første måneder af det nye år. Peter Symington kaldte ligefrem 2004 for den mest lunefulde årgang gennem hans lange karriere. Resultatet var igen udmærket uden at være helt i top – og igen var der tale om året efter en superårgang, hvilket kan begrunde de mange Single Quinta Vintages.

Men nu til smagningen. De 12 portvine blev smagt semiblindt i blandet rækkefølge. Af hensyn til overskueligheden har jeg her valgt at opliste dem hus for hus med de ældste først.

Graham´s Malvedos 1976: Lys teglrød med transparant kant. Ekspressiv næse med jordbær og røget bacon, let krydret. Krydret med jordbær, peber og ok syre, ganske elegant og delikat, men nok ikke med lang levetid foran sig (92).

Graham´s Malvedos 1987: Mørk rubin, tæt med rødbrun kant. Brombær og solbær, krydret, ikke så intens. Røde bær i munden, godt med frugt og ok balance, lidt til den søde side, lang krydret hale med bløde tanniner (91).

Graham´s Malvedos 1995: Mørk rubin, rødbrun kant. Mørke bær, lidt krydderurt, men også en smule våd karklud. Ok i munden med fin syre, men savner måske lidt mere spændstig struktur (89).

Graham´s Quinta dos Malvedos 2004: Mørk rubin med lys lilla kant. Lidt lukket især i starten, mørke bær. Mørke bær, men savner lidt mere frugt som modsvar til syren, bløde tanniner, lang hale med syrebid i enden (89).

Taylor´s Quinta de Vargellas 1976: Lys teglrød, lav intensitet. Let næse med jordbær og florale noter. Let og elegant med fin syre, stadig i live og sådan set velsmagende, men lidt vel letbenet (89).

Taylor´s Quinta de Vargellas 1987: Rødbrun med lys kant og lidt mørkere kerne. Ikke så markant i næsen, røde bær. Jordbær, pænt med frugt og fin syre, krydret undertone, god balance (91).

Taylor´s Quinta de Vargellas 1995: Rødbrun med lysere kant, medium intens. Lukket i næsen. Lidt rustik i munden til at begynde med, pebret og krydret, ok med tanniner, lang hale med syrebid og tørre tanniner (90).

Taylor´s Quinta de Vargellas 2004: Mørk rubin med lysere brunlig kant, tæt. Solbær, mørke chokolade og lidt krydderurt i næsen. Ok med frugt og syre, fint balance, godt med bløde velintegrerede tanniner, krydret hale, fint potentiale (92).

Fonseca Guimaraens 1976: Mørk rubin, lidt lys kant. Delikat med jordbær og andre røde bær, godt med frugt, lidt mørk chokolade og med tiden et anstrøg af kokos. Røde bær og florale noter, god balance, lang krydret hale med lidt syrebid, stadig med holdbarhed (92).

Fonseca Guimaraens 1987: Rubinrød, medium intens. Jordbær og lidt mørke bær i næsen, let krydret. Forholdsvis elegant med røde bær, godt med syre, lidt kogt jordbærgrød og krydret hale (91).

Fonseca Guimaraens 1995: Rødbrun med lysere kant. Krydret med røde bær og florale noter, ganske delikat men med lidt vel meget syrebid og lidt mindre frugt, syrebid i halen (90).

Fonseca Guimaraens 2004: Mørk rubin, tæt, lys lilla kant. Mørk bær, lidt lakrids og lidt apotekerduft. Mørke bær, lakrids, lidt syrebid, lette tanniner, savner lidt mere markant frugt (89).

Som det ses et tæt felt pointmæssigt, hvor ingen faldt helt ved siden af, men ingen heller var helt på toppen.

Den efterfølgende afstemning blandt deltagerne gav et lidt andet resultat, men var også præget af, at det andet bord havde et par skæve flasker. Forsamlingen havde ifølge oplysningerne på aftenen Vargellas 1976 som bedste vin, efterfulgt af Vargellas 2004 og med Malvedos 1987 og Fonseca Guimaraens 1976 på en delt tredjeplads. Malvedos 1976 endte derimod på en lavere placering end mine point angiver.

En lille anke til smagningen var temperaturen, som var lidt for høj. Da lokalet var forholdsvist varmt, ville det have være et stor fordel med lidt køligere vine som udgangspunkt, hvilket kan have præget vurderingen.

Men hvem vandt så kampen mellem de tre huse og kampen mellem de fire årgange?

Som det kan ses gav jeg en af hver 92 point, så på sin vis var det uafgjort de tre huse mellem. En simpel udregning af gennemsnit viser dog, at Fonseca Guimaraens og Taylor´s Vargellas landede på 90,5, mens Grahams Malvedos ”kun” fik 90,25.

Ses på årgangene var der to fra 1976 i min top 3 og en fra 2004. Regnes snit ud her kommer de to ældste årgange ind med samme score nemlig 91 point, mens 2004 følger med 90 og 1995 med 89,6.

Anderledes ser det nok ud med holdbarheden, hvor især 1976, men delvist også 1987 nok ikke har mange år tilbage ses bort fra Fonseca Guimaraens 1976. 1995 og 2004 har derimod stadig god levetid. Og mon ikke 2004 snart vil åbne sig helt op.

De tre ældste udgaver af Fonseca Guimaraens var i øvrigt også med på en klubsmagning af huset i 2021 (læs nærmere her). Her var min pointgivning 90 til 1976, 87 til 1987 (som dog havde lidt skævhed i flasken) og 91 point til 1995. Denne gang var jeg altså lidt gladere for 1976, lidt mindre glad for 1995 samt grundet skævheden betydeligt gladere for 1987.

Van Zellers & Co. – gammelt og nyt

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Selve brandnavnet kan måske synes nyt. Men det er det ikke, og navnet Van Zellers burde de fleste portvinsentusiaster kende. Det er nemlig en meget gammel portvinsfamilie, som stadig i forskellige forgreninger slår sine folder i Porto og Douro. De første Van Zellers kom således til Porto fra Holland for adskillige århundrede siden og har været relateret til Douro og vinproduktion siden 1620.

I dette tilfælde snakker vi om Cristiano Van Zeller og datteren Francisca Van Zeller, som jeg begge har mødt adskillige gange gennem årene. Tidligere stod de bag to forskellige brands, Van Zellers & Co. og Quinta Vale D. Maria, hvor sidstnævnte for 20 år siden blev en del af Douro Boys. I 2017 blev Quinta Vale D. Maria solgt til den store Vinho Verde producent Aveleda. Derefter forsvandt først Cristiano og siden Francisca for i stedet at hellige sig Van Zellers & Co, som også overtog tilhørsforholdet til Douro Boys.

Sammen med Cristiano van Zeller ved portvinsfestivalen på Børsen i 2014

Van Zellers & Co. er grundlagt så langt tilbage som 1780, men har i mange år levet en stille tilværelse og været på andre hænder end familiens. I 1930´erne blev firmaet købt af ejeren af Quinta do Noval, hvis datter giftede sig med Cristiano van Zeller – vel at mærke den ældre udgave. Siden overtog franske Axa Noval. For at gøre historien kort overgik ejerskabet af Van Zellers & Co. i 2007 igen til en Van Zeller – nemlig den nuværende ejer og tidligere rugbyspiller Cristiano Van Zeller som efter sigende fik firmanavnet foræret i julegave af sin fætter. I dag ejer de selv 15 hektar med røde druer i Torto-dalen og en hektar med grønne druer i Murça.

Så vidt historien.

Cristiano har som sin fætter Alvaro Van Zeller en god næse for at finde gamle portvinsfade rundt om i Douro. Derfor har de en stor lagerbeholdning af gamle fade, hvilket denne smagning bærer præg af. Men de fremstiller også Vintage portvin samt ikke mindst bordvine, hvilket jo ikke er overraskende, når de er en del af Douro Boys. Her har de især markeret sig med to serier, som begge fås i hvid og rød udgave: VZ (som er familiens initialer) og CV, der står for Curriculum Vitae. CV blev lanceret i 2003, da Cristiano og hans daværende ønolog Sandra Tavares da Silva fandt en gammel vinmark dybt inden i Torto-dalen.

CV har så afgjort stort lagringspotentiale, hvilket en smagning i Porto tidligere på året i forbindelse med Douro Boys 20 års jubilæum viste (læs mere herom i næste udgave af Din Vinguide). Her smagte vi årgang 2016 i hvid, som stadig var i fin form. Rødvinen blev smagt i årgang 2003, 2008 og 2012, som jeg alle tre takserede til 94 point. Ved samme event blev der i øvrigt også smagt gammel fadlagret portvin fra Van Zellers & Co i form af en 30 års Tawny samt Colheitas fra 1950, 1940 (hvid), 1888 og 1860.

Cristiano van Zeller flankeret af sønnen João og datteren Francisca van Zeller 

Det var netop under jubilæumssmagningen, som fandt sted i Niepoorts kælder i Gaia, at Francisca Van Zeller tilbød at sende fadprøver på en række af deres Colheitas. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og udvalget blev siden udvidet med bordvine og Vintage Port 2020, som blev udsendt som en markering af 400 året for grundlæggelsen af Van Zellers & Co.

Apropos Vintage 2020, så lad mig slutteligt nævne, at Van Zellers & Co. også er ganske innovative og i al fald gode til storytelling. Tidligere i år lancerede de således en særlig udgave af netop Vintage 2020, idet de nedsænkede 102 flasker på havets bund. Her er de stadig og vil forblive der frem til 16. november i år - i alt 11 måneder. Læs mere om dette forsøg her.

De tilsendte vine blev smagt over to dage. De fem colheitas var alle fadprøver af det endelige blend.

VZ Branco 2022: Blend af druer fra Vinhas Velhas samt Viosinho, Rabigato, Códega de Larinho, Gouveio og Arinto. Gulgrøn, medium intens. Frisk næse med godt med citrus, melon, litchi og passionsfrugt og lidt ananas samt lidt græs. Høj syre, som modsvares af ok frugtfylde, citrus, grape, frisk og vellavet (90).

CV Branco 2019: Field blend (Vinhas Velha) med bl.a. Rabigato, Samarrinho, Donzelinho branco, Viosinho og Códega, fermenteret og lagret 8 måneder på fad med battonage. Gulgrøn til strågul, intens. Ekspressiv i næsen med tydelige, men balancere fad- og smørnoter samt modne stenfrugter, blomster og lidt citrus. God fylde i munden, balanceret fadpræg, dejlig kompleksitet, lang hale. En fyldig, kompleks og velkomponeret vin med lagringspotentiale (93).

VZ Tinto 2019: Field blend med ca. 30 forskellige sorter, 21 måneder på fad. Mørk rubin, lysere lilla kant. Frisk og krydret næse med jordbær og andre røde bær, lidt solbær og rosmarin. Moden frugt, høj syre, blød og rund og med relativ friskhed, masser af bløde tanniner, let krydret (90).

CV Tinto 2019: Blend af 25 druesorter fra over 80 år gammel vinmark, bl.a. Rufete, Tinta Amarela, Donzelinho Tinto, Tinta Francisca, Sousão, Touriga Franca, Tinta Roriz og Touriga Nacional, 21 måneder på fad. Mørk og tæt med brunlig kant. Brombær og andre modne, mørke bær, solbær, sorte kirsebær, lakrids. Tæt struktur, lidt lukket på førstedagen, skovbær, jordbund, godt krydret, kraftige tanniner, der sætter sig på tænderne, dejlig kompleksitet, tørre tanniner i enden. Stort potentiale, har brug for tid, kræver modspil af mad (94).

Vintage Port 2020 (400th Anniversary): Blend af mere end 25 druesorter. Sort og uigennemsigtig, lidt lysere og lilla kant. Dejlig ekspressiv næse med godt med solbær, modne brombær og blåbær, friske krydderurter og esteve. Lidt lukket i munden med meget tæt struktur, frugtsødme men tør, høj syre, fin kompleksitet med mørke modne bær, godt krydret, masser af tørre tanniner i enden. Lidt af et monster med stort potentiale (93).

Colheita 1976: Ravfarvet med flot orange skær. Dejlig intens næse med mandel, nødder, abrikos, blomster, honning, lidt appelsinskal og tørrede frugter. Frisk og blød med flot syre og perfekt balance, nødder, honning og tørrede figner, fin lang hale. Overraskende frisk og elegant stil i forhold til alderen. Et fremragende glas (95).

Colheita 1950: Mørkebrun kerne og markant grøn kant. Lidt støvet og rustik næse med brun farin, søde svesker, valnød og balsamico. Tæt og kompleks med fin syre, valnødder, svesker, farin, balsamico, cedertræ, karamel og tobak, lang hale med fin syre (93).

Colheita 1940: Mørk tawny brun, flot orange kant. Intens, men måske lidt sprittet næse med figner, nødder, valnød, muskatnød og lidt farin. Fin balance mellem frugt og styre, tørrede frugter, valnød og lidt appelsinskal, god fedme og dejlig kompleksitet, hvor syren helt tiden trænger igennem (95).

Colheita 1935: Mørk kerne, lidt grønlig kant. Ekspressis næse med masser af balsamico, brun farin, svesker og muskatnød. Fed og fyldig struktur med høj syre og flot balance, så den på en gang er intens, kompleks, krydret og frisk, lang vedvarende hale (95).

Colheita 1934: Mørk kerne og ravfarvet kant med lidt grønligt skær. Rustik næse med svesker, farin, valnød og karamel. Meget tæt og intens med høj, lidt bidende syre i anden omgang, svesker, nødder, valnød, balsamico, god kompleksitet og lang, lang hale (94).

 

Såvel bordvine som portvine fra Van Zellers & Co. importeres af Atomwine.

Vine fra Moldova

 

De smagte vine var sponseret af producenterne og Wine of Moldova

 

Har du smagt vin fra Moldova? De fleste vil nok svare nej til spørgsmålet, og indtil for nyligt gjaldt det også mig. Jeg takkede derfor ja, da jeg fik en indbydelse fra brancheorganisationen Wine of Moldova og Vinens Hus om masterclass og åben walk-around smagning med 36 forskellige producenter fra det lille østeuropæiske land.

For ja, de laver også vin i Moldova, som ligger på højde med Bourgogne klemt inde mellem Ukraine og Rumænien. Faktisk er landet på en 20. plads i verden som vinproducent med eksport til 75 lande. Endvidere siges landet at have den største areal med vinmarker i forhold til indbyggertallet, og hele 15 % ud af de 2,6 millioner moldovere er involveret i vinproduktion.

I mange årtier, ja århundrede, op til selvstændigheden i 1991 og også i årene derefter har først Rusland, dernæst Sovjetunionen og så igen Rusland været hovedaftager af ”billige sødlige moldoviske vine”, som Hugh Johnson og Jancis Robinson formulerer det i den seneste udgave af deres Vinatlas. Men som de fortsætter fulgte ”en bølge af udenlandsk bistand”, der ”vænnede Moldovas vinproducenter af med deres ruslandsafhængighed og førte til oprettelsen af tre appellationer”, hvilket skete så sent som i 2016.

Så set med kvalitetsøjne er der altså tale om et ungt vinland. Det samme gælder vinturismen, som først er kommer i gang i det sidste tiår, hvor antallet af faciliteter for vinturister er steget fra 4 i 2012 til 40 i 2022.

Geografisk er vi altså på højde med Bourgogne. Klimaet mildnes af indflydelsen fra Sortehavet, men vintrene kan være meget kolde. Landskabet og jordbunden er varieret. Der tre IG appellationer er fra nord til syd: Codru, Stefan Voda og Valul lui Traian.

Der er plantet både lokale druesorter og franske eller internationale som the ”usual suspects”: Merlot, Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Blandt de lokale sorter skal kort nævnes:

Feteasca Alba: Frisk og floral hvid klonvariant af Feteasca Neagra. Benyttes til såvel tørre, lette hvidvine som mousserende vine.

Feteasca Regala: Krydsning af Feteasca Alba og Grasa de Cotnari, især udbredt i Moldova og Rumænien. Giver florale vine med noter af grape og god fylde, fint lagringspotentiale.

Feteasca Neagra: Denne blå druesort menes at være mere end 2.000 år gammel og bruges til såvel rosévine som rødvine. Let krydret med kirsebær, sort peber og blommer.

Rara Negra: Blå drue, lys i farven. Udbredt i Rumænien, Ukraine og Moldova samt USA. Giver lette, krydrede vine med røde bær og bløde tanniner.

Ved den indledende masterclass afholdt af den herboende sommelier og moldover Daniel Frumusachi blev der smagt følgende seks vine (regionen er angivet i parentes):

Château Vartelly Individuo 2022 (Codru): Blend af 52 % Feteasca Regala og 48 % Riesling. Gul med grønt islæt. Frisk næse med æbler, citrus, grape, lidt fersken og blomster. Frisk og sprød i munden med god syre, citrus og lidt mineralitet, ligefrem uden kompleksitet, lang hale med citrus og syresvip (87).

Cricova Feteasca Neagra Wild Rosé 2022 (Codru): 100 % Feteasca Neagra. Laksefarvet, medium intens. Røde bær, især jordbær og lidt tutti frutti præg i næsen. God og frisk frugtfylde i munden med jordbær, jelly fruit, medium syre og ok kompleksitet (88).

Salcuta ENO 2020 (Stefan Voda): Blend af 70 % Cabernet Sauvignon, 20 % Merlot og 10 % Feteasca Neagra. Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af frugt i næsen, solbær, peber og lidt røgede og krydrede noter. Godt med frugtfylde, solbær og lidt friske krydderurter, god syre, medium hale og pænt med tanniner (87).

Vinaria din Vale 7 Coline (Valul lui Traian): Blend af 55 % Feteasca Neagra og 45 % Cabernet Sauvignon. Mørk rubin. Dejlig aromatisk med mørke bær, jordbær og lidt mørk chokolade. Fin balanceret, på engang fyldig og elegant med moden frugt, mørke kirsebær og god syre. Et fint glas (89).

Purcari Freedom Blend 2021 (Codru, Stefan Voda): Blend af 65 % Saperavi, 20 % Rare neagra og 15 % Bastardo. Mørk tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Intens og krydret næse med mørke bær, men også florale noter. Mørke bær, sort peber og tobak, godt med tanniner, stort potentiale (91).

Fautor Illustro 2016 (Valul lui Traian): Klassisk Bordeaux-blend med 65 % Cabernet Sauvignon og 35 % Merlot. Mørk rubin, lidt lysere kant. Solbær, røde bær, peber, lidt læder og syrnede kirsebær. Moden frugt i munden især solbær, god balance og fin kompleksitet samt bløde tanniner. Vellavet og stadig med potentiale (92).

Ved den efterfølgende åbne smagning besøgte jeg adskillige huse, men dog uden at tage egentlige noter. Her skal enkelte producenter derfor kun kort nævnes.

For det første var jeg under masterclassen blevet nysgerrig på et par af producenterne. Derfor besøgte jeg først familieejede Vinaria din Vale, hvor jeg smagte et par ganske hæderlige vine på druen Feteasca Neagra med og uden fadlagring samt et blend på Rară Neagră og Saperavi. Familien bag hedder Davidescu og står også bag Domenille Davidescu, der også laver mousserende vin. Her smagte jeg både deres Momente Blanc de Blanc og en blend på druesorterne Muscat og Viorica.

Det samme gjaldt Chateau Purcari, hvis Freedom Blend var meget interessant – både på grund af selve vinen, men også historien bag. Vinen blev lanceret første gang i 2014 baseret på druer fra 2011 som en fejring af 20-året for Moldovas selvstændighed og løsrivelse fra Sovjetunionen. Samtidig var 2014 også året, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen i nabolandet Ukraine, ligesom de i 2008 havde førte krig mod Georgien. De tre druesorter i vinene repræsenterer netop disse tre lande: Saperavi er således en georgisk druesort, Rare Neagra moldovisk og Bastardo er i Ukraine kendt som Bastardo Magarachsky og er et blend af Trousseau (Bastardo) og Saperavi. Men den seneste kedelige udvikling i regionen har de fortsat produktionen, og overskuddet går til velgørenhed.

Hos Chateau Purcari smagte jeg deres Pinot Noir og Rara Negra, begge under navnet 1827, hvor vingården blev grundlagt, samt deres Nagru de Purcari 2020, som er et blend af 55 % Cabernet Sauvignon, 40 % Saperavi og 5 % Rara Neagra.

Det tredje hus fra master classen, som jeg var forbi, var Fautor, hvor jeg smagte blend af såvel lokale som internationale druer.

Hos DomaineLa Prut smagte jeg en glimrende Grand Cuvée, som var et blend af lokale og internationale druer. 

Og hos Vinaria Javgur Pinot Noir og Merlot fra 2019 samt deres Mariage Rouge.

Jeg besøgte også Vinum Estate – en udmærket producent af både mousserende vine og bordvine. Her smagte jeg først to mousserende og derefter tre hvidvine på henholdsvis Feteasca Regala, Riesling og Chardonnay – den sidste meget spændende og atypisk. Derefter fulgte tre udmærkede rødvine; et blend af Cabernet og Merlot samt to enkeltdruevine på Saperavi og Feteasca Neagra. Et spændende bekendtskab.

Det samme gjaldt den sidste producent, jeg vil fremhæve: Tewa. Tewa betyder ”time will tell” på Maori, og grundlæggerne er da også oprindeligt fra New Zealand, men producerer altså nu vin i Moldova. Og det gør de glimrende, skal jeg hilse at sige. Jeg smagte en god del af porteføljen og lagde ud med en på en gang sprød og fyldig hvidvin på Feteasca Regala og deres Rosé 2022, som var et blend på Cabernet og Feteasca Neagra. Derefter fulgte flotte enkeltdruevine på Rara Negra, Feteasca Neagra, Malbec og et blend på Cabernet, Saperavi og Merlot. Spændende vine, hvor man dog ikke lige tænker Moldova i første omgang, men af høj kvalitet. Og så er de i øvrigt i dansk import hos MoldoVin, der netop har specialiseret sig i vine fra Moldova heriblandt fra Tewa.

Hvad er så konklusionen?

Ja for det første skal Moldova absolut tages seriøst som vinland. Vinproduktionen er som nævnt indledningsvis omfattende, og smagningen viste, at er også var god kvalitet at finde bland de deltagende producenter.

For det andet må jeg også sige, at profilen stritter i mange retninger. Fra vine på deres lokale, men herhjemme ukendte druesorter til vine på internationale sorter herunder flere Bordeaux-blends. Fra vine med kraftig ekstraktion, power og fadlagring til lettere vine i lidt mere burgundisk stil. Fra lidt gammeldags vine til vine i tidens ånd. Dette er måske meget forståeligt, når det tages i betragtning, at den nye vinæra startede for kun godt et årti siden. Det tager tid at finde sine egne ben.

Var kvaliteten ikke altid den højeste var det generelt interessant at stifte bekendtskab med vinene fra Moldova, ligesom flere af de repræsenterede huse helt sikkert er værd at genbesøge. Og ja, så er det da også rart at kunne sætte flueben ud for Moldova i sin lille vinbog.

Portvine fra Duorum

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Nyligt smagte jeg et udvalg af vine fra producenten João Portugal Ramos – vine fra hjemregionen Alentejo, Vinho Verde og Douro (læs mine noter her). I Douro lanceres vinene under navnet Duorum, hvilket er latin og betyder fra to. Navnes skyldes, at projektet startede som en samarbejde mellem João Portugal Ramos og José Maria Soares Franco, men sidstnævnte har dog siden trukket sig tilbage. Duorum laver såvel bordvine som portvine, og efterfølgende fik jeg tilsendt fire af deres portvine.

Duorums portvin er især baseret på druer fra deres ejendom, Quinta de Castelo Melhor i den østlige del af Douro-dalen. Her er jordbunden mest med skiffer, hvilket giver koncentrerede vine. På grund af det varme klima i Douro Superior har de plantet deres vinmarker så højt som muligt, fortæller João Maria Portugal Ramos, der er winemaker og søn af João Portugal Ramos.

”Den store forskel på vores quinta i Douro Superior og resten af dalen er mangel på regn i høstsæsonen. Douro Superior er meget mere tørt end Cima og Baixo Corgo. Det er en fordel, da der er mindre risiko for en dårlig høst over årene,” forklarer han og fortsætter:

”Men når det er mere tørt, er det også mere varmt. Det forsøger vi at modvirke ved at have plantet en stor del af vores vinmarker på det højeste sted på ejendommen, hvor der er køligere nætter. Og de steder, hvor hældningsgraden er over 30 %, har vi plantet vinstokkene på nordvendte patamares for at forhindre, at de udsættes for direkte soleksponering og overdreven solstråling.”

De primære sorter på Quinta de Castelo Melhor er Touriga Nacional og Touriga Franca samt Gouveio og Rabigato for de grønne druers vedkommende. Foruden druer fra deres egen vinmarker køber de også fra vinbønder med marker i højderne, men disse er sædvanligvis ikke klassificeret til portvinsproduktion, hvorfor de primært benyttes til rødvin.

Målet med portvine er – med João Maria Portugal Ramoses egne ord – koncentration og lagringspotentiale.

”Vi kan godt lide store, kraftfulde portvine,” konstaterer han.

Den nuværende portefølje omfatter entrylevel portvine (Ruby og Tawny), LBV og Vintage, men fremtiden vil snart også byde på fadlagrede portvine.

”Vi har lagret dele af vores produktion på fade siden 2007, hvor vi havde den første høst i Douro. Jeg tror, at vi vil komme med nogle nyheder i den nærmeste fremtid,” lyder det fra João Maria Portugal Ramos.

Jeg smagte nedenstående fire vine fra Duorum. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

D by Duorum Porto Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca. Rødbrun, medium intens. Syrnede bær, ribs, nødder og lidt timian, let sprittet på førstedagen, mere afdæmpet på andendagen. I første omgang blød i munden, men derefter følger høj syre. Stadig med primær frugt, syrnede røde bær og kirsebær, men også lidt tørrede figner og hasselnød, let krydret, tør stil. Nydt afkølet en fin entry level port (85/86).

D by Duorum Porto Ruby: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca. Rubinrød, lys kant, medium intens. Forholdsvis diskret næse med brombær, solbær, blomme, let krydret og et anstrøg af kakao, på andendagen mere ekspressiv. Fint med frisk frugt i munden, syrlige kirsebær og mørke bær som brombær og solbær, lidt florale noter, let cremet struktur, høj syre, tør stil, ikke så fyldig og noget enstrenget, medium hale med en smule bløde tanniner (85).

LBV 2018: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Mørk rubin, lilla kant. Godt med solbær, modne blommer og andre mørke bær i næsen samt mokka, mørk chokolade, esteve og krydderurter. Lægger ud blød og cremet, men så følger syren med skarphed og den friske frugt med mørke bær, mørk chokolade og friske krydderurter, forholdsvis fed og tæt struktur, tør stil, bløde tanniner og lang hale med lidt tørre tanniner og syrebid. En ganske fin LBV til den elegante side, men også kraftfuld (90).

Vintage 2017: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Vinha Velhas. Mørk rubin, lilla kant. Frisk næse med mørke bær, solbær, friske krydderurter og florale noter. Lidt skarp og ikke helt åben, åbnede dog mere op på andendagen, kraftfuld med solbær, blomme, blomster og lidt balsamico samt esteve, høj syre, godt med integrerede tanniner, fin balance, elegant og tør stil, lang pebret og krydret hale med tørre tanniner. Lidt kantet lige nu, men med flot potentiale fra det fremragende år (92).

Læs mere om Duorum her. Duorum importeres af Hans Just og udvalgte vine fås i Meny.

Vingårdsbesøg i Portugal 3 – Taboadella

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

Efter nogle dage i Alentejo gik turen mod nord til den gamle universitetsby Coimbra, som også er et besøg værd. Herfra er der ikke langt til vinregionerne Bairrada og Dão. Vi valgte at køre til sidstnævnte, da jeg var inviteret på besøg hos Quinta da Taboadella.

Taboadella er en forholdsvis ny spiller på markedet, men med en lang historie. Quintaen kan dateres til 1255, men ruiner vidner om, at stedet også var beboet i romertiden. På ejendommen kan man således se rester af en gammel romers villa og et lagar, der viser, at der også blev produceret vin på stedet den gang.

Gennem historien har vingården, der nu bærer navnet Casa Villae 1255, været beboet af aristokratiske familier. I dag er den flot restaureret og udlejes til firmaer eller familier, da der er god plads med otte soveværelser.

Taboadella blev købt af Amorimfamilien i 2018. Amorim Group er mest kendt som Portugals – og dermed verdens største korkproducent (læs min omtale af deres flotte bog, The Cork Book). Og fra kork er der ikke langt til vinflasker, så omkring årtusindeskiftet valgte Amorim også at engagere sig i vinbranchen ved at købe den smukke vingård Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo i Douro, og siden fulgte Aldea de Cima i Alentejo og altså Taboadella i Dão.

Jeg stiftede første gang nærmere bekendtskab med Taboadella ved en frokost i Porto, som blev afholdt for Top 10-juryen ved den store vinfestival Essencia do Vinho først på året. Her smagte vi vine fra såvel Douro som Dão, og jeg konkluderede, at begge quintaer og ikke mindst deres vine var værd at studere nærmere.

Vi lagde ud med en rundvisning, hvor vi foruden Casa Villae 1255 og de romerske ruiner så modtagecentret med smagelokale og butik, hvorefter vi vandrede gennem vinmarkerne ned til det nye flotte vineri, hvor der bl.a. er benyttet naturmaterialer som træ og kork. Vineriet er tegnet af den anerkendte portugisiske arkitekt Carlos Castanheira, som har arbejdet sammen med arkitektstjernen Alvaro Siza Vieira, som bl.a. er kendt for at have designet de officielle portvinsglas.

Her blev vi vist rundt af winemaker Rodrigo Costa, der sammen med Jorge Alves udgør winemakerteamet på Taboadella. Rodrigo havde jeg mødt og talt med under frokosten i Porto, og han var en fremragende fortæller og vært ved såvel rundvisningen som den efterfølgende smagning.

Taboadella har 42 hektar vinmarker, plantet i granitjord i en højde mellem 400 til 520 meter beliggende mellem Vale do Pereiro og Vale do Sequeiro. Der er især plantet traditionelle Dão-druesorter som Tinta Roriz, Jaen (alias spanske Mencia), Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Pinheira samt en smule Baga for de rødes vedkommende – og Encruzado, Cerceal-Branco og Bical for de grønne.

Ved en efterfølgende smagning i selskab med Rodrigo blev følgende vine smagt:

Encruzado Reserva 2022: Lagret i 7 måneder på fransk eg (40 %), cement (40 %) og ståltank (20 %). Lys gulgrøn. Citrus, blomster og lidt smør i næsen. God friskhed og høj syre, flot balance og god tekstur med lang hale med citrus.

Grande Villae 2020: Blend af Encruzado, Bical og vinhas velhas, lagret 9 måneder på fransk eg. Strågul. Dejlig ekspressiv næse med modne gule stenfrugter, smør og lidt citrus. God og fyldig struktur i munden, behagelig og kompleks med flot balancerende syre, lidt citrus. En flot topvin.

Alfrocheiro 2021: Lagret 10 måneder på nye egetræsfade (20 %) og andetårsfade (80 %). Mørk rubin, medium intens, lilla kant. I næsen jordbær og lidt marmelade samt mynte og krydret præg. Frisk frugt i munden med friske jordbær, mynte og lidt skovbund, mellemlang hale.

Jaen 2020: Lagret 9 måneder på nye egetræsfade (20 %) og andetsårsfade (80 %). Mørk rubin. Floral næse med noter af skov og hvid peber. Mørke bær, frisk frugt, skovbund og lidt lakrids, tør med pænt med tanniner.

Touriga Nacional 2020: Lagret 9 måneder på nye egetræsfade (20 %) og andetsårsfade (80 %). Mørk rubin. Floral næse med mærke bær, bergamot, sort peber og let røget karakter. Dejlig velbalanceret, elegant med bløde tanniner og gode mineralitet.

Caementa Rosé 2022: 100 % Tinta Roriz, gæret på cement, lagret 5 måneder på franske eg. Meget lys rosa. Floral og let krydret næse, røde bær. Fin fylde i munden med ok frugt, floral og elegant med lidt mineralitet og en smule bløde og integrerede tanniner.

Foruden de smagte vine omfatter porteføljen indgangsvinene Villae i rød og hvid udgave samt topvinen Grande Villae i rød udgave.

Læs mere om Taboadella her.