Wines of Portugal tur 2023 – del 2

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Sidst i oktober havde Wines of Portugal, som nævnt i mit forrige opslag, inviteret på en rundtur i fem vinregioner og med besøg hos en række producenter. Her blev der smagte en del hvidvine og rødvine på enkeldruer, men selvfølgelig også blends. I dette opslag skal det handle om rødvine og især med fokus på druesorter og dermed også enkeltdruevine.

Og lad os bare indlede med Portugals vel nok mest berømte blå druesort, som spiller en vigtig rolle i såvel portvine som rødvine; Touriga Nacional. Druen har en lang historik, men var tilbage i 1970 næsten truet af udryddelse efter en periode med stort fokus på kvantitet og ikke kvalitet, hvorfor mange hev vinstokke med den lavtydende og lidt besværlige sort op. I dag findes den lille koncentrerede drue over hele landet. Sorten kendes især ved dens florale duft, ofte taler man om violer.

Touriga Nacional blev smagt i flere regioner. Den gamle tvist mellem Douro og Dão gående ud på, hvor den oprindeligt har hjemme, tør jeg ikke tage stilling til. Men hidtil har de bedste enkeltdruevine på Touriga Nacional efter min mening været fra Dão, selv om kvaliteten er øget betydeligt i andre regioner og herunder især Douro. Hvor de første eksempler fra Douro, som jeg smagte for årtier siden, var meget voldsomme og ikke helt harmoniske, findes der i dag langt mere balancerede og elegante vine fra regionen.

Det viste besøget på Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendt som mere ukendte druesorter og for de røde vines vedkommende især netop på Touriga Nacional. Vi smagte således såvel deres Letra A og Cima Corgo version fra 2021.

Foruden Letra A laver Maçanita også vine med betegnelsen Letra F. Begge bogstaver referer til det såkaldte Cadastro-system i Douro, som inddeler druerne i seks forskellige kvalitetskategorier ud fra en lang række parametre som beliggenhed, soleksponering, højde, druesorter, jordbund etc. Her står A for det bedste druemateriale og F for det ringeste. Men systemet, som i dag møder en del kritik, er skabt i en anden tid, ligesom det sigter mod portvinsproduktion. Druer fra marker under Letra F kan derfor være fremragende i forhold til skabe vin, som rammer tidsånden, hvor megen sol, frugt og alkohol ikke står øverst på ønskelisten.

Maçanita har derfor fundet gamle vinmarker i højderne med mere ukendte sorter. For de rødes vedkommende gælder det f.eks. sorter som Tinta Carvalha, Dozelinho Tinto, og Tinta Aguiar, men også lidt mere kendte som Bastardo, Tinta Amerela og Mourisco samt selvfølgelig de kendte portvinsdruer, som foruden Touriga Nacional tæller Tinta Roriz (alias Tempranillo) Touriga Francesa, Tinta Barroca og Tinta Cão. Derfor laver Maçanita foruden enkeltdruevine også en del blends med druer fra gamle blandede vinmarker – såkaldte Vinhas Velhas.

Foruden vine fra Maçanita smagte vi på turen også rødvine fra Douro fra Quinta Vale D. Maria, som i dag ejes af Aveleda, og fra João Portugal Ramos. I begge tilfælde var der her tale om blends.

Vinene fra Dom Vicente blev smagt under et besøg hos Solar do Vinho do Dão i Viseu

Touriga Nacional var selvsagt også på programmet under vores besøg i Dão, hvor vi smagte vine fra de tre brands Dom Vicente, Quinta dos Roques og Quinta das Maias – de to sidstnævnte begge ejet af familien Lourenços. Dom Vicente laver i øvrigt også vin i landets sydligste region Algarve under navnet Monte da Ria.

Quinta dos Roques har ca. 40 hektar vinmarker. De leverede tidligere til det lokale kooperativ i Mangualde, men i 90´erne byggede de deres eget vineri. Deres anden vingård Quinta das Maias ligger for foden af Estrella-bjerget.

I Dão er der især tre blå druesorter, som gør sig gældende. Foruden Touriga Nacional gælder det Jaen (alias spanske Mencia), Tinta Roriz og Alfrocheiro og alle benyttes til såvel blends som enkeltdruevine. Vi smagte f.eks. et fint eksempel på Jaen fra Quinta das Maias.

Vinmarker hos Casa Santos Lima i Alenquer i Lisboa

Forsætter vi mod syd bød også Casa Santos Lima i underregionen Alenquer i Lisboa på forskellige røde enkeltdruevine. Vi smagte også her en Touriga Nacional, som bekræftede mig i, at der nok kan laves gode vine på sorten andre steder end i Douro og Dão, men at de dog ikke når helt samme niveau, elegance og kompleksitet. Casa Santos Lima laver også vin i Algarve, og her skal man især lægge mærke til druesorten Negra Mole, som giver nogle spændende vine (læs mere i min artikel om Algarve i Din Vinguide nr. 38, juni 2023).

Taler vi enkeltdruevin skal det endelig nævnes, at vi hos João Portugal Ramos i Alentejo smagte en vin på Baga fra en gammel vinmark på deres vingård Quinta de Foz Arouce i Beira Atlântico. Baga kendes bedst fra Bairrada, men dyrkes altså også i andre regioner i Portugal.

João Maria Portugal Ramos var vært hos João Portugal Ramos i Alentejo

Derudover bød de forskellige producenter som nævnt også på blends, hvor nogle af overnævnte druesorter indgik sammen med andre. At jeg synes det er meget spændende med de mange enkeltdruevine fra Portugal, skal ikke opfattes som en negligering af blends. Når druerne supplerer hinanden på bedste vin og er fint integrerede, er blends fremragende. Det gælder f.eks. både føromtalte vine fra Quinta Vale D. Maria i Douro, Marques de Borbas vinhas velhas fra João Portugal Ramos, Cartuxas Colheita og Reserva samt Casa Santos Limas Opaco, hvis navn faktisk betyder uigennemsigtig, hvilket henviser til de farven på de to benyttede druesorter Sousão og Alicante Bouschet, som begge er kendt for deres dybe farve og sidstnævnte også for sit røde druekød.

Sluttetligt vi jeg lige nævne, at vi hos Cartuxa i Évora i Alentejo også smagte deres fremragende talha-vin – altså en vin, der har gæret og lagret på gamle terrakotta-krukker – også kaldet amforas. Traditionen med at lave amforavin i Alentejo siges at række helt tilbage til romertiden og endda tidligere endnu -akkurat som i  Georgien. De seneste årti er der kommet øget fokus på metoden, hvilket du i øvrigt kan læse mere om i februarudgaven af Din Vinguide, hvor jeg vil have en artikel om talhavin fra Alentejo.

Her følger et fyldigt udvalg af de rødvine – enkeltdruevine som blends – der blev smagt på turen med regionen angivet i parentes. Da en del af vinene blev smagt under mere uformelle omstændigheder er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Vale D. Maria Douro 2020 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Alicante Bouschet. Mørk rubin, dyb og intens med solbær og brombær, men også røde bær og florale noter. Fin struktur og velintegrerede tanniner.

Maçanita Letra F tinto 2021 (Douro): Vinhas Velhas med 27 druesorter. Lys rubinrød. Aromatisk. Masser af røde bær, blomster, kirsebær, krydret. Læskende dejlig, men også med god kompleksitet, godt med frugt og en smule røget bacon samt lidt mynte.

Maçanita As Olgas tinto 2020 (Douro): Blend af 12 druesorter. Rubinrød. Mørke bær og lidt jordbær, krydret, elegant, flot balanceret, lang hale med fin syre.

Maçanita Touriga Nacional Letra A 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox.  Mørk rubin. Floral med mørke bær og violer. Saftig i munden, stor kompleksitet, let krydret, elegant.

Maçanita Touriga Nacional Cima Corgo 2021 (Douro): 14 måneder på fad og inox. Utroligt dejlig og læskende, med mørke bær, florale noter og god kompleksitet.

Maçanita Tinto 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Mørk rubin med mørke bær, især brombær. Pænt med tanniner.

Maçanita Reserva 2021 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Sousão og Vinhas Velhas. Brombær og lidt krydderurt i næsen. Fyldig med godt med tanniner, mørke bær, pænt krydret.

Dom Vicente Reserva Tinto 2017 (Dão): Blend af Touriga Nacional og Alfrocheiro. Frisk frugt, røde bær, blomster. I munden lidt mørkere noter og godt krydret, frisk med bløde tanniner.

Dom Vicente Vinhas Velhas 2017 (Dão):  Mørk rubin. Elegant med god frugt. Elegant, frisk og fyldig med god struktur, dejlig vin i fin balance.

Dom Vicente Touriga Nacional 2017 (Dão):  Mørk rubin. Floral, tæt, lidt mere rustik, godt med tanniner, kraftig, bær og lidt lakrids.

Quinta das Maias Jaen 2019 (Dão): Pænt med tanniner, røde bær, skov, godt krydret.

Quinta dos Roques Touriga Nacional 2019 (Dão): Dejlig floral, lidt skovbund, pænt med flot integrerede tanniner

Quinta dos Roques Reserva 2019 (Dão): Vinhas Velhas. Muskuløs med florale noter, godt krydret og dejlig kompleksitet.

Casa Santos Lima Reserva Tinto 2019 (Lisboa): Blend af Touriga Nacional, Syrah, Tinta Roriz og Alicante Bouchet. Mørke bær i næsen, tydeligt fadpræg, godt med frugt, kraftige tanniner, lang hale.

Casa Santos Lima Colossal Reserva (Lisboa): Mørk og uigennmsigtig, tæt og tung med masser af frugt, fint integrerede tanniner.

Quinta das Setencoastas 2018 (Lisboa): Meget mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Mørke bær, lakrids og moden frugt, saftig, men også lidt marmeladeagtig.

Casa Santos Lima Quid Pro Quo Reserva 2019 (Alentejo): Mørk, tæt. Mørke modne bær, masser af fint integrerede tanniner.

Casa Santos Lima Touriga Nacional 2020 (Lisboa): Mørk og dyb. Floral næse med violer, mærke bær og moden frugt. Tæt med god kompeksitet. Ganske vellavet.

Casa Santos Lima Desperdida Negra Mole 2021 (Algarve): Røde bær, ribs, lidt parfumeret. Dejlig frisk med fin syre og bløde tanniner.

Casa Santos Lima Opaco 2017 (Lisboa): Blend af Sousão og Alicante Bouschet. Meget mørk og dyb, uigennemsigtig. God fylde med masser af frugt, men også frisk og med høj syre, fint struktur og bløde integrerede tanniner. Lidt af en vildbasse.

João Portugal Ramos Dourum Altitude 2021 Tinto (Douro): lidt reduktiv, masser af frisk, ung frugt, brombær og røde bær, lidt kogt jordbærgrød, blød tanniner, lidt peber, hindbær,

João Portugal Ramos Vila Santa 2020 (Alentejo): Bland af Aragonez, Touriga Nacional, Syrah, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær. Kraftig, fyldig og krydret, men også med friskhed, fint integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Marques de Borba vinhas velhas 2020 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah, 12 måneder på fad. Mørke bær, lidt urter, solbær, godt med frugt, pænt med integrerede tanniner.

João Portugal Ramos Quinta de Foz Arouce vinhas velhas 2017 (Beira Atlântico): Baga, 14 måneder på fad. Mørke kirsebær, blommer og lidt røde bær samt krydderurt. Mange tanniner, men ikke hårde. En dejlig tæmmet Baga.

Cartuxa Monte de Pinheiro tinto 2020 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet og Syrah. Rubinrød med frisk frugt, hindbær. Frisk, frugtig og læskende i munden, let krydret, helt bløde tanniner.

Cartuxa EA Tinto 2020 (Alentejo). Medium mørk rubin. Røde bær og lidt modne kirsebær. Enkel og ligefrem. Lidt sødme.

Cartuxa Colheita 2019 (Alentejo): Blend af bl.a. Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet, lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin. Mørke bær og lidt lakrids. Typisk klassisk Alentejo-blend med såvel tyngde som friskhed, pænt med tanniner og høj alkohol (15 %).

Cartuxa Reserva 2017 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet og Aragonez, lagret 15 måneder på fad og 36 måneder på flaske. Mørk, tæt og uigennemsigtig. Mørk og kompleks næse med brombær og blommer samt lidt lakrids. Kraftige tanniner, stort lagringspotentiale. Tung og tæt.

Cartuxa Vinha da Talha 2019 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet. Mørke bær, lidt røget næse, mineralsk, godt med bid, og tanniner. God syre, frisk, lidt urtet, tørre tanniner i enden.

 

 Læs også første del af beretningen om hvidvinene her.

Maçanita importeres af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.

Wines of Portugal tur 2023 – del 1

De smagte vine var sponseret af producenterne

Fem vinregioner og otte producenter på fire dage giver ikke tid til den store fordybelse. Til gengæld giver det masser af oplevelser, indtryk og smagninger af gode vine, som samtidig bekræfter indledningen til min rapport fra Wines of Portugals smagning i København i oktober. Her skrev jeg om diversitet fra region til region, om de mange nationale druesorter og forskellige måder at vinificere på (læs reportagen her).

Wines ofPortugal havde inviteret fem danske vinskribenter på en lille tur sidst i oktober. Vi startede i Vinho Verde og derefter fulgte Douro, Dão, Lisboa og Alentejo – regioner med hver deres særkende, klima og terroir. Hvor Atlanterhavet har stor påvirkning i Vinho Verde og Lisboa, ligger Douro og Dão mere skjult bag bjerge, og endelig byder Alentejo på lidt af hvert, men især store flade landområder med rigelig sol og varme, men mindre nedbør.

For mit vedkommende bød turen på såvel nye bekendtskaber som gensyn med vingårde og producenter, jeg tidligere har besøgt og skrevet om. I stedet for slavisk at berette om turen kronologisk, vil jeg i dette opslag og det næste i stedet hoppe lidt rundt mellem regioner og producenter og som en rød tråd fokusere på de mange druesorter.  

Traditionelt opfattes portugisisk vin som værende især blends af nogle af de mange druesorter, landet byder på. Der menes at være hele 250 forskellige portugisiske (eller iberiske) sorter samt internationale, så der er nok at tage af.

Men der er også et voksende fokus på enkeltdruevine. For det første som en konsekvens af, at ønologer og forskere har studeret sorterne og lært dem bedre at kende. I takt hermed opstår interessen for at se, hvordan de fremstår alene, hvilket så igen kan skabe større viden om, hvordan de indgår i blends. For det andet og som følge heraf har såvel winemakerne som det globale marked fået øjnene op for den store kvalitet i nogle af sorterne, hvilket har ført til, at en druesort som Alvarinho plantes over hele verden, og at f.eks. Touriga Nacional nu også plantes i selveste Bordeaux. Netop de to sorter var blandt dem, der blev smagt på turen, men også mange andre.

I dette opslag skal det handle om hvidvine og dermed de grønne druesorter, mens rødvine vil blive omtalt i det efterfølgende opslag.

Alvarinho har hjemme i Vinho Verde og her igen især i underregionen Monção e Melgaço helt oppe ved grænsen til Spanien og dermed i naboskab med de spanske Albariño-producenter i Rias Baixas. I Monção e Melgaço finder vi den kendte producent Soalheiro, som sammen med Anselmo Mendes var pionerer, når det gjaldt udforskningen af Alvarinho. Og innovationen er ikke slut. Winemaker António Luis Cerdeira eksperimenterer stadig flittigt med forskellige metoder til vinificering og lagring af sorten.

Ved en middag på den dejlige og anbefalelsesværdige fiskerestaurant O Gaveto i Matosinhos smagte vi et udvalg af Soalheiros vine. Den klassiske Alvarinho i 2022 udgaven, Granit 2022 og den altid dejlige Primeiras Vinho på druer fra gamle vinstokke i både 2022 udgaven og en lagret version fra 2015. Jo tak, Alvarinho kan udmærket lagres – lidt i stil med Riesling. 

Endvidere smagte vi den ufiltrerede Terramatter 2022, Espumante Bruto ligeledes på Alvarinho og endelig Allo 2022, som er et blend på Alvarinho og Loureiro – en af de andre fremragende sorter fra Vinho Verde.

Dagens efter besøgte vi den store Vinho Verde producent Aveleda, som ligeledes gør det i enkeltdruevine på Alvarinho, men herhjemme mest er kendte for billigere blends. Vejret var desværre ikke det bedste, men vi nåede lige en kort rundtur i den smukke park, inden regnen silede ned, og vi fandt læ i den gamle adega, hvor de lagrer deres aguardente. En lille påmindelse om, at Vinho Verde er den mest nedbørsrige region i Portugal.

Hos Aveleda smagte vi først deres store verdensomspændende salgssucces, Casal Garcia, i hvid, rosé og rød udgave. Friske og perlende, men også med en del sødme. Efterfølgende fulgte nogle af deres mere spændende vine i form af to friske enkeltdruevine fra 2022 på Loureiro og Alvarinho, de to dejlige terroirvine Alvarinho Granit og Alvarinho Xisto i 2021 udgaver samt en rødvin fra Douro hentet fra deres prestigeejendom Quinta Vale D. Maria og slutteligt et glas Aguardente Adega Velha med seks år på bagen.

Senere på turen smagte vi også en Alvarinho fra João Portugal Ramos, som ikke kun laver vin i hjemregionen Alentejo, men også i Douro og Vinho Verde (læs mere her).

En anden af Portugals fremmeste grønne druesorter er Encruzado, som vi især møder i Dão. Her besøgte vi Solar do Vinho do Dão, som tager sig af godkendelse og promovering af regionens vine – og som havde inviteret to producenter til at vise et udvalg af deres vine; Dom Vicente og Quinta dos Roques & Quinta das Maias, som har samme ejer.

Begge havde medbragt såvel enkeltdruevine som blends. Hos Dom Vicente smagte vi således en dejlig frisk og mineralsk Encruzado 2022 samt Reserva Branco 2021, og hos Quinta dos Roques en flot ekspressiv Encruzado 2022, men også deres Maias Malvasia Fino 2022.

For ja, der er andre spændende grønne sorter i Portugal. Allerede nævnt er Lourerio i Vinho Verde, som også byder på Avesso med gode kvaliteter for enkeltdruevine. Her smagte jeg efterfølgende en enkelt fra den store producent Casa Santos Lima, som er hjemhørende i Lisboa, men producerer vin i de fleste regioner og under utallige brandnavne.  

Arinto dyrkes og benyttes til enkeltdruevine over hele landet, men glimrer især i Lisboa-regionen. Hos Casa Santos Lima i Lisboa smagte vi netop en frisk Arinto 2022 med masser af citrus og blomster samt god høj syre. Endvidere bruges Arinto også til Portugals mousserende vin, Espumante, hvilket Casa Santos Limas Belissimo fra Algarve var et glimrende eksempel på. Endvidere smagte vi en Moscatel fra Lisboa og et blend fra Azorerne med typisk udpræget mineralitet.

I Douro besøgte vi Maçanitas lille vingård Quinta Senhora do Carmo – ikke at forveksle med den større nabo Quinta Nossa Senhora do Carmo, som ejes af Amorim. Her laver søskendeparret Antonio og Joana Maçanita en lang række vine på såvel kendte som mere ukendte druesorter herunder enkeltdrue hvidvine på sorter som Folgasão (alias Maderias Terrantez), Viosinho og Malvasia Fina. Vine, som er sprøde, lækre og mineralske. 

Endelig kan det nævnes, at den store producent Cartuxa i Évora i Alentejo især bød på hvide blends, men også en anderledes enkeltdruevin på Viognier i deres serie af vine fra eksperimentale vinmarker, Scala Coeli.

Her følger en række af de smage hvidvine – især enkeltdruevine, men også enkelte blends – med regionen angivet i parentes. Rødvinene følger som nævnt i et efterfølgende opslag. Da en del af vinene blev smagt under middage er mange af noterne lidt kortfattede, og der gives ikke point.

Aveleda Loureiro og Alvarinho 2022 (Vinvo Verde): Grøngul. Frisk næse med citrus og blomster, lidt ananas og melon. Ok frugtfylde, let, frisk og aromatisk med fin syre og struktur.

Aveleda Solos de Xixto 2021 (Vinho Verde): 100 % Avarinho. Gulgrøn. Aromatisk med græs og urter, citrus, pærer, lidt ananas og mineralitet. Dejlig vin med god fylde og balance, mineralsk, gule stenfrugter og lidt eksotisk frugt.

Aveleda Solos de Granito 2021 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho Gulgrøn. Lidt mere diskret næse med græs, grape og stenfrugter. Fin syre, god struktur, citrus, mineralitet, lang hale med syresvip og lidt krydderurt.

Soalheiro Alvarinho Classico 2022 (Vinho Verde): Frisk med god frugt, lidt tropiske noter, aromatisk og velbalanceret. Et fint glas.

Soalheiro Granit 2022 (Vinho Verde): 100 % Alvarinho. Tilbageholdende i næsen, mineralsk, lidt citrus, lidt saltet hale, dejlig stringent.

Soalheiro Primeiras Vinhas 2022 (Vinho Verde): Kombinerer det aromatiske fra Classico og det mineralske fra Granit, Alvarinho fra fra gamle vinmarker. Dejlig fyldig med flot struktur og perfekt balanceret mellem frugt og syre. Kompleks og med lagringspotentiale.

Maçanita Folgasão 2022 (Douro): Lys grøngul. Grøn og røget næse med flint, gærpræg. 12 % alkohol. Lidt citrus, sprød og saltet. En spændende vin.

Maçanita Viosinho by Joaninha 2021 (Douro): Grøngul. Dejlig frisk med ren frugt, en smule røget. Let saltet, citrus, ananas og fin mineralitet, ok med frugt samt lang hale med syrebid.

Maçanita Malvasia Fina by António 2021 (Douro): Gulgrøn. Mere fyldig i munden, god struktur, stadig med stor friskhed, krydret, hvid peber og mineralitet.

Olgas Branco 2021: Blend fra gammel vinmark, 10 måneder på fad med battonage. Strågul, Dejlig taktil, men god, let cremet struktur, citrus, lang hale.

Dom Vicente Encruzado Unoaked 2022 (Dão): Strågul, frisk, ren og mineralsk med citrus og pænt med frugt. Lang saltet hale med citrus.

Dom Vicente Reserva Branco 2021 (Dão): Blend af Encruzado og Malvasia. Mere dyb, lidt yoghurt og banan i næsen, cremet og fyldig, blomster og mineralitet.

Maias Malvasia Fino 2022 (Dão): Diskret næse med blomster. Fin fylde i munden, præg af battonage, lidt citrus og hyldeblomster.

Quinta dos Roques Encruzado 2022 (Dão):  Dejlig ekspressiv med god frugt og fylde, krydret, fin struktur, velbalanceret.

Casa Santos Lima Desvario Avesso 2021 (Vinho Verde): Grøngul. Citrus, grape og lidt tutti-frutti i næsen. Frisk og fyldig med citrus, blomster, god mineralitet og høj syre. Ganske fin.

Casa Santos Lima Arinto 2022 (Lisboa): Citrus, melon og lidt ananas i næsen. Citrus og blomster, god høj syre. Fin vin.

Casa Santos Lima Moscatel 2022 (Lisboa): Lys grøn. Aromatisk med lemon og lichefrugt. Let og frisk, velbalanceret.

Casa Santos Lima Belissimo 2021 Espumante (Algarve): 100 % Arinto: strågul med citrus og blomster i næsen, frisk med god fylde, harmonisk.

Casa Santos Lima Arquipélago 2022 (Pico, Azorerne): Blend af Arinto de Azorees, Verdelho og Terrantez. Mineralsk næse med flintpræg og røgede noter. Krydret i munden med krudt og røgede noter. Fyldig, frisk og dejlig.

João Portugal Ramos Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Frisk med citrus i næsen, ren frugt. Mineralsk med citrus og lidt tropisk frugt, ok struktur.

João Portugal Ramos Marques de Borba Vinhas Velhas 2022 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho, 8 måneder på fad. Grøngul. Lidt tropisk frugt som ananas, modne pærer, gule stenfrugter, citrus, blomster. God mundfylde og ok kompleksitet.

João Portugal Ramos Altitude Branco 2022 (Douro): Rabigato, Códega do Larinho, Arinto og Gouveio fra vinmarker i højden. Citrus, eskotisk, moden frugt i næsen. Dejlig sprød med god fylde og friskhed, fin balancerende syre.

João Portugal Ramos Foz de Arouce branco 2021 (Beira Atlantico): Lavet på Sercial, fermenteret på fad med 7 måneders battonage. Gulgrøn. Noter fra fadet I næsen, men frisk med høj syre, grape, græs, god tekstur og friskhed. Lidt kort hale med lidt citrus.

João Portugal Ramos Petrichor 2022 (Alentejo): Enkeltmarks vin på Arinto og Verdelho, 8 måneders skindkontakt. Strågul til ravfarvet. Fyldig med sødeemandariner, abrikos, lychee frugt. Fin taktil og med god mineralitet og kompleksitet. Dejlig gastronomisk vin.

Cartuxa Colheita Branco 2021 (Alentejo): Bland af Arinto, Roupeiro og Antão Vaz, 9 måneder med battonage. Pære og citrus i næsen. God mundfylde og friskhed, lang hale med lidt citrusbid. Taktil og med fin kompleksitet.

Scala Coeli 2010: 100 % Viognier fra eksperimentalmarker, 4.300 flasker. Strågul. Oxiderende noter, lidt banan, gule stenfrugter. Modnet med god kompleksitet.

Cartuxa Pera Manca branco 2021: Arinto, Antão Vaz, gæret delvist på stål og fad, lagret 12 måneder på fad med battonage og efterfølgende 12 måneder i flasken. Ekspressiv med lidt citrus, gule stenfrugter, fersken. Dejlig fyldig med balancerede fadnoter, moden pære, lidt smør, god kompleksitet. Traditionel stil, men med høj kvalitet.

 

Soalheiro importeres af HJ Hansen, Aveleda af Salling, Maçanita af FineWines, Quinta dos Roques og Maias af Vinho, Casa Santos Lima af Portugisisk Vinkælder, João Portugal Ramos af Hans Just og fås i Menu, Cartuxa af Adelino. Dom Vicente har mig bekendt ikke dansk importør.

 

Dalva 50 års Tawny

 

Den smagte portvin er sponseret af producenten

 

Ikke uventet er Dalva nu også med på 50 års Tawny bølgen. Den nye 50 års kategori, for såvel røde som hvide portvine, blev indført for godt to år siden. De første eksemplarer kom hurtigt på markedet, og siden er det nærmest eksploderet, så det kan være svært at have overblik over, hvor mange der er på markedet. Konklusionen er i al fald klar. Producenterne – vel at mærke dem med store lagerbeholdninger og derfor et godt ”bibliotek” at blende fra – har taget kategorien til sig.

Der er dog også udfordringer forbundet med den nye kategori. Det kræver en endnu bedre lagerstyring, så man hele tiden har de nødvendige fade til at kunne producere hele porteføljen af fadlagret portvin. Og det uden at måtte gå på kompromis med kvaliteten – en risiko, som nogle forudså.

Til Din Vinguide i november sidste år skrev jeg en artikel om nye tendenser i portvin herunder de nye kategorier. En af dem, der hilste ændringen velkommen, var Elsa Couto fra Dalva, som i den forbindelse udtalte:

”Jeg synes, at de nye kategorier giver merværdi til de allerede eksisterende. Både fordi de regulerer markedet for gammel portvin, og fordi det er godt for forbrugeren og kan skabe mersalg. Alle vil gerne fejre deres 50 år alder. Det er jo et halvt århundrede”.

Nu kan Dalva altså selv være med til fejringen. Huset, hvis navn er en sammentrækning af det egentlige selskabs navn, C. da Silva, blev stiftet i 1933, men har aner tilbage til 1862. I 2007 blev de købt af franske La Martinquaise og indgik dermed i Gran Cruz gruppen, som i dag er omdøbt til Gran Vinho og også omfatter Porto Cruz og Quinta de Ventozelo.

Det er som vanligt ønolog José Manuel Sousa Soares, som har sammenstukket blended af de mange gamle fade, huset råder over.

Jeg fik venligt tilsendt en lille fadprøve af det endelig blend, som blev smagt over et par dage. Her er min note:

Dalva 50 års Tawny: Ravfarvet med orange skær og let grønlig kant. Frisk og intens næse med figner, appelsinskal, nødder, mandler, muskatnød, farin, balsamico og valnød. Blød og cremet i munden med nødder, marcipan, godt med appelsinskal, muskatnød, let krydret, høj syre kommer i anden omgang, elegant med dejlig kompleksitet og flot balanceret, slutter med lang, lang hale med appelsinskal og fin syre. Et skønt glas (96).

Quinta da Romaneira på Børsen

 

De smagte vine er sponseret af producent og importør

 

Som altid bød årets Portvinsfestival på Børsen på en særlig pressesmagning for inviterede vinskribenter og repræsentanter fra portvinsklubber og -barer. Årets gæst var Christian Seely, men ikke med Quinta do Noval, som han bestyrer for den franske selskab Axa Millésimes. Denne gang gjaldt det hans egen vingård, Quinta da Romaneira.

Romanieras historie rækker langt tilbage i tiden. Faktisk kan den dateres tilbage til 1757. Langt senere blev Quinta da Romaneira etableret som et A/S i 1942 af Monteiro de Barros, og ejendommen var i mange år tilknyttet Borges. Efter lovændringen i 1986 blev der udsendt portvin under eget navn, men uden at den store opmærksomhed og efter sigende af svingende kvalitet. Desuden blev der leveret til Taylor´s.

Christian Seely fortalte, at han først prøvede at få Axa til at overtage quintaen, da den igen kom til salg. Det ville de ikke, så i stedet samlede han et hold investorer, som købte den i 2004. I 2012 blev ejerkredsen reduceret til ham selv og brasilianske André Esteves. Winemakerne har været de samme som på Quinta do Noval – først António Agrellos og siden dennes nevø Carlos Agrellos.

Quintaen er er på 412 hektar og dermed blandt de helt store i Douro. Den strækker sig 2,5 til 3 km langs floden kort efter Pinhão opstrøms. Efter overtagelsen blev der renoveret og nyplantet med såvel portugisiske som franske sorter som Syrah, Petit Verdot og Cabernet Sauvignon.

Cabernet var den største misforståelse, som dem har vi fjernet igen. Hvad angår Syrah er der nok mere Syrah plantet i Douro end der fremgår af bagetikkerne, lød det fra Christian Seely med et smil.

Produktionen er i dag fordelt på 30 % portvin og 70 % bordvin. De senere år har man opprioriteret de grønne druer, som er plantet i højden fra 499-500 meter.

Smagningen omfattede såvel bordvine som portvine. Det kan måske synes underligt, når der er tale om en portvinsfestival. Men for det første er det spændende også at smage de almindelige vine, ligesom producenterne gerne selv vil præsentere dem. For det andet er det ikke første gang, det sker. Umiddelbart erindrer jeg en smagning med João Nicolau de Almeida og Ramos Pinto, hvor der også indgik en del bordvine, og tilsvarende med pressesmagningen med Cristiano van Zeller.

Følgende vine og portvin blev smagt:

Reserva Branco 2022: Blend af 40 % Gouveio, 25 % Viosinho, 20 % Rabigato og 15 % Boal. Gæret på nye og gamle egefade med tre måneders batonnage. Grøngul til gylden. Frisk næse med citrus, passionsfrugt, ananas, blomster og lidt appelsinskal. Frisk og dejlig sprød i munden med æbler, citrus og fint balancerede fadnoter. Et glimrende glas (92).

Pulga Branco 2022: Blend af 80 % Boal, 10 % Viosinho og 10 % Rabigato, lagret fire måneder på fransk eg med batonnage. Grøngul til gylden Moden frugt, smør og præg af malolaktisk gæring. På en gang frisk og fyldig i munden med citrus, god frugt, mineralitet og dejlig kompleksiset (93).

Três Parceloas Touriga Nacional 2020: 100 % Touriga Nacional, lagret 10 måneder på fad. Rubinrød. Krydret og aromatisk næse med jordbær, blomster og lidt jordbærgrød. Frisk og floral i munden, krydret med rosmarin, mineralitet og bløde tanniner, lang hale (91).

Reserva 2017: 14 % Touriga Franca og 86 % Touriga Nacional, 12 måneder på fad. Mørk rubin med lys kant. Moden frugt og mynte i næsen samt lidt cassisagtig sødme. I munden med fyldig med moden frugt og florale noter, pebret, bløde fint integrerede tanniner og mellemlang hale (92).

Reserva 2020: Touriga Franca og Touriga Nacional, 12 måneder på fad. Mørk rubin med lilla kant. Moden frugt, rosmarin og andre krydderurter i næsen samt florale noter, dejlig frisk og elegant, rosmarin, bløde tanniner og godt krydret hale. En flot glas (93).

Apontador Syrah 2017: Fra Syrahmark plantet i 2005, 12 måneder på eg. Mørk rubin. Flot næse med mørke bær og lit friske urter. Dejlig balanceret i munden, floral og med god kompleksitet (93).

10 års Tawny: Mørk tawnyfarvet med rødlig kerne og orange kant. Hasselnødder, valnød og muskatnød, men også stadig med lidt primærfrugt. Frisk og elegant med såvel tørrede frugter som primærfrugt (90).

Colheita 2007: Fin tawnyfarvet med orange kant. Elegant og frisk næse med mandel og muskatnød. Nødder og valnød i munden, høj syre og lidt frisk appelsinskal (91).

Vintage 2007: Mørk rubin, lysere kant. Mørke bær og lidt kogt frugt i næsen. I munden med moden frugt, krydderurter og pebber, god friskhed og høj syre samt godt med tanniner (90).

Vintage 2016: Mørk rubin, tæt med lilla kant. Ekspressiv med solbær og andre mørke bær, mørk chokolade, rosmarin og pebber. Mørke bær, krydderurter og lidt floralt præg, syren kommer flot i anden omgang, flot balanceret og dejlig kompleks, lang pebret hale. Et flot og glas med stort potentiale (94).

Vintage 2021: Helt tæt og uigennemsigtig. Frisk frugt, solbær, mynte og friske krydderurter samt lidt ungdommelig yoghurt i næsen. Dejlig fræk friskhed i munden med ung frugt, velintegrerede tanniner, lidt krydderurt. Faktisk fin drikkelig lige nu, men også med fint lagringspotentiale (93).

40 års Tawny: Flot tawnyfarvet med orange kant. Tæt næse med nødder, appelsinskal og tørrede figner. Flot friskhed i munden med nødder, lidt balsamico, appelsinskal, en smule diskret Dourobake. Dejlig kompleksitet og lang, lang hale. Et flot glas (95).

 

Før og efter pressesmagningen blev der også tid til smagning hos Kranemann samt lidt rundt om ved bordene. Dette har jeg berettet om i forrige indlæg.

Læs også mine tidligere omtaler af Quinta da Romaneira fra 2017 og 2019

Quinta daRomaneira importeres af vintageportvin.dk

Kranemann på Børsen 2023

 

De smagte vine var sponseret af producenter og importører

 

Vanen tro indbød Henrik Oldenburg til Portvinsfestival på Børsen den første mandag i november måned. De senere år har der været tre smagerunder og som altid en særlig pressesmagning for indbudte vinskribenter og repræsentanter fra portvinsbarer og -klubber.

Hvert år er pressesmagningen lagt i hænderne på en særlig gæst, hvilket i år gjaldt Christian Seely, der præsenterede vine og portvine fra sin egen Quinta da Romaneira. Noter fra denne smagning vil følge i næste opslag. Her først lidt om selve festivalen.

Jeg har gjort det for vane at vælge et enkelt hus ud, som jeg så gennemsmager i løbet af den første time inden pressesmagningen. Det gjorde jeg også i år, og valget faldt på Kranemann.

Kranemann smagte jeg første gang i 2019, hvor de lige var kommet på markedet (læs min omtale her). Men selv om brandet er forholdsvist nyt, går historien langt tilbage i tiden. Udgangspunktet er nemlig ejendommen Quinta do Convento de São Pedro das Águias – et gammelt cistercienser-kloster, som ligger i Távora-dalen og kan dateres tilbage til det 12. århundrede.

I 1986 etablerede champagne-gruppen Vranken, som den gang ejede quintaen, portvinsfirmaet São Pedro das Águias. 10 år efter blev quintaen solgt igen, hvorimod brandnavnet forblev hos Vranken. Siden har det været forbundet med Rozés, da Vranken-Pommery overtog ejerskabet af dem også. Produktionen på stedet fortsatte dog under navne som Heredias og Quinta do Convento.

I 2018 købte den tyske øjenkirurg Christoph Kranemann så ejendommen med henblik på at etablere sig som vin- og portvinsproducent. Da han ikke kunne udsende vine under quintaens navn, blev navnet altså i stedet hans eget, Kranemann, men navnet Quinta do Convento indgår dog også i porteføljen.

Til stede på Børsen var Kranemanns winemaker Maria Susete Melo, som jeg ikke mindes at have hilst på før, og importør Louisa Cavaco fra Cavaco Wine. Jeg smagte hele rækken, så her er lidt noter og kommentarer, men dog uden pointgivning.

10 års Tawny: Rødbrun. Frisk og ungdommelig stil, stadig med primær frugt, ribs, men også lidt mandel, nødder og appelsinskal, høj syre med lidt bid.

20 års Tawny: Fin ravfarvet. Frisk, men betydeligt mere udviklet, tørrede frugter, mandel, lidt valnød, god høj syre, let cremet struktur, lang hale med syrebid.

30 års Tawny: Kun fremstillet i 600 eksemplarer og helt ny på markedet. Lidt mindre ekspressiv i næsen, frisk og elegant med tørrede frugter, figner og mandel. Også frisk i munden med tørrede figner og mandler, dejlig kompleksitet, lang hale med mandel og fin syre. Et rigtig flot glas.

Colheita 1999: Ravfarvet. Lidt mere rustik næse med nødder, valnød og tørrede frugter. Lidt sprittet i munden, men fin fyldig. Lidt vel kantet til min smag, men måske manglede den bare lidt luft.

Senhora do Convento LBV 2012: Kirsebær og syrnede bær, stadig en del frisk frugt, bløde tanniner, pebret og krydret hale.

Vintage 2009: Mørke bær, syrnede kirsebær og lidt urter. Rimelig åben med frisk frugt, mørke bær, godt krydret, god syre, bløde tanniner og fin hale med syrebid.

Vintage 2018: Mørke bær og mørk chokolade, mørke kirsebær, krydderurter. Fint med frugt og meget krydret i munden, godt med tanniner og lang krydret hale.

Selv om deres Vintage portvine sådan set var udmærket, er det på tawny-siden, at Kranemann har deres styrke. Stilen er med god friskhed og fin syre samt elegance. Det er en smagssag, om man foretrækker meget udviklede 10 års tawnies eller mere ungdommelige. Selv mener jeg, at der stadig skal være primær frugt til stede sammen med de begyndende sekundære fadnoter – akkurat som tilfældet var her. Der findes huse, som bryster sig af, at deres 10 års er langt ældre, men med den lange række af tawny-kategorier, som findes, ser jeg ingen grund til så at sige at forskubbe skalaen.

En hurtig sammenligning med mine noter fra 2019 viser, at jeg den gang var mere glad for deres Colheita 1999, men aftapningen er jo også en anden og senere.

Efter pressesmagningen med Christian Seely var der tid til en rundtur mellem bordene i de flotte sale, hvor portugisere og danske importører stod klar til udskænkning. Jeg fik hilst på mange og snakket med en del samt smagt lidt hist og pist – dog uden den store notetagning.

Et par af vinene fortjener alligevel et par ord, resten bliver her kun remset op.

Hos Ana Urbao og Messias smagte jeg deres 50 års Tawny, som er forholdsvis ny på markedet. Masser af nødder og tørrede frugter, lidt farin og balsamico og appelsinskal. Fin balancerende syre, hvilket gav den nødvendige friskhed til de mere tunge noter som muskatnød, nødder og balsamico, dertil også appelsinskal. En ganske fin repræsentant for kategorien.

Hos Alvaro van Zeller smagte jeg Palmer Very Old Tawny. En mørk og tæt portvin med svensker, farin og balsacimo i næsen. I munden nødder, valnød, muskatnød og balsamico. Intens og koncentreret, men med flot høj syre, der balancerer.

Stefano Marello fra Niepoort bød på deres nye LBV 2019 samt den dejlige Garrafeira 1987, hvis historik er 1987 som høstår, 1991 hældt på demijohn og flasket i 2018. LBV´en virkede ganske lovende. Garrafeiraen som altid fint balanceret mellem friskheden og de oxidative noter.

Når vi er ved de gamle portvine blev det også til et glas 50 års S. Leonardo – en dejlig vin, som jeg også smagte ved pressesmagningen på Børsen sidste år, hvor Miguel Braga var vært. Han deltog ikke i går, grundet salget af Quinta do Morão til Falua, som igen ejes af Rouillier Gruppen.

Endelig blev følgende vine smagt: Boeira Colheita 2014, Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2021, Dalva Pure Reserva Ruby, Bulas 20 års hvid, Grahams Single Harvest 1997 og Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2019.

Wines of Portugal roadshow i København

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Diversitet. Det er ofte den store overskrift, når vi taler om portugisisk vin. Det var det også ved den masterclass som Dirceu Vianna Junior (MW) afholdt i forbindelse med Wines of Portugals ”Grand Tasting” i Langelinie Pavillonen for et par uger siden.

Diversitet på grund af forskelle i terroir fra region til region og internt i de 14 regioner. Diversitet på grund af de 250 forskellige druesorter, hvortil kommer internationale sorter. Diversitet på grund af winemakernes forskellige måder, at forvandle druer til vin, brugen af fade eller amfora-krukker (talhas) etc.

Da Wines of Portugal i 2019 indledte sit nye engagement i Danmark var det planlagt som en fireårig indsats. Men med Coronas ankomst og dertil hørende aflysninger af smagninger blev kampagnen forlænget. Nu tyder alt på, at vi stadig nogle år frem får glæde af deres aktiviteter her i landet, oplyser brancheorganisationens direktør Frederico Falcão, som jeg talte med under smagningen.

”Danmark er et vigtigt marked for os, men ikke det største. I ligger på 13. pladsen over vores eksport og er især vigtige, hvad angår portvin. Vi prøver at gøre opmærksom på andre vine end portvin, og på at vi laver god kvalitet og god ”value for money.”. Vi kan se af tallene, at der er sket en vækst i eksporten af bordvin, men ikke så meget, som vi havde ønsket. Jeg tror derfor, at vi vil fortsætte vores indsat i Danmark nogle år mere.”

Af de 12 vinregioner i Portugal har Wines of Portugal tidligere kun repræsenteret de 10 på fastlandet, hvorimod såvel Madeira som Azorerne har haft deres egne organisationer. Det har hindret vine fra disse øer i at være med ved sådanne festivaler, hvilket nogle gange har kunnet virke lidt absurd, da mange producenter laver vin fra flere regioner herunder også Madeira og Azorerne. Frederico Falcão kunne i den forbindelse oplyse, at Madeira nu er kommet ind under Wines of Portugal paraplyen og efter sigende skulle Azorerne også være på vej. Udenfor står dog stadig portvinsregionen, som har sine egne organisationer.

Ifølge Frederico Falcão er nogle af de mindre kendte portugisiske regioner på vej frem.

”Vi er et lille land med stor diversitet og producerer vin i alle regioner. Nogle regioner har stået i skyggen af de mest kendte som Vinho Verde, Alentejo og Douro. Det gælder f.eks. vine fra Algarve, Beira Interior og Tras-os-Montes, som alle er regioner på vej frem, og som leverer god kvalitet til fornuftige priser. For Beira Interior og Tras-os-Montes vedkommende har de også den fordel, at de ligger højt, hvilket betyder noget i forhold til klimaforandringerne.”

Frederico Falcão indrømmer dog også, at den store diversitet og de mange druesorter også gør det sværere at markedsføre portugisisk vin.

”Portugal har 14 regioner og 250 forskellige druesorter, hvilket er svært at kommunikere i forhold til vine fra andre lande, hvor færre sorter dominerer.”

Apropos klimaforandringer er bæredygtighed et andet tema, som Wines of Portugal arbejder med. Antallet af producenter, som vægter økologi og bæredygtighed er stigende, men det går lidt langsomt med udviklingen, hvorfor Wines of Portugal har igangsat et program, der skal fremme udviklingen og bl.a. gøre det lettere at opnå certificering på området. Selv har jeg mange gange oplevet producenterne, som fortæller at de arbejder økologisk og bæredygtigt, men ikke er certificeret, da det er for dyrt eller omstændigt, hvad angår papirarbejdet.

”Vi stiller ikke krav, men ønsker, at alle bevæger sig et mere bæredygtig retning,” fastslår Frederico Falcão.

Som nævnt ville Dirceu Vianna Junior netop gerne vise mangfoldighed og diversitet i sin masterclass, som blev afholdt inden den åbne smagning. Følgende syv vine blev derfor smagt med angivelse af regionen i parentes:

Belíssimo Sparkling Wine White 2021 (Algarve): 100 % Arinto. Grøngul med grønt skær, diskrete bobler. Grønne æbler, passionsfrugt, kiwi og florale noter i næsen. I munden diskret brusende, men med god friskhed og pænt syrebid, medium fylde med ok frugt, lidt brødkrummer og salinitet (89/90).

Via Latina Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Grøngul, let. Diskret næse i starten, senere lidt mere fremtrædende med citrus, mineralitet og lidt tropiske noter. Frisk med medium fylde, ikke så kompleks (88).

Beyra Gouveio 2021 (Beira Interior): Lagret med battonage og sur lie. Gulgrøn til strågul. Intens og aromatisk næse med fersken, mandarin, moden pære og blomster. Fyldig og intens i munden med fin syre og dejlig friskhed, gule stenfrugter. En dejlig og spændende vin, som på en gang er frisk, fyldig og kompleks (92).

Quinta da Lapa Fernão Pirão 2021 (Tejo): 100 % Fernão Pires, fermenteret med skindkontakt. Strågul og intens. Let parfumeret med moden frugt, gule stenfrugter. Fyldig og taktil i munden med moden frugt, gule stenfrugter, melon og mineralitet, en lille smule tanniner, lang hale med fint syrebid. En anderledes hvidvin (90).

João Portugal Ramos, Marquês de Borba Reserva Tinto 2019 (Alentejo): Blend af 30 % Alicante Bouschet, 35 % Aragonez samt Trincadeira og Cabernet Sauvignon. Rubinrød, medium intens, lys kant. Dejlig ekspressiv og floral næse med masser af røde bær, kirsebær og lidt krydderier. Masser af moden brugt, sorte kirsebær, lakrids, balancerede fadpræg, kraftig, polerende tanniner (91).

Vale Dona Maria Vinhas Velhas 2019 (Douro): Druer fra gammel blandet vinmark. Mørk rubin, tæt med lysere kant. Intens og elegant næse med brombær, modne kirsebær og florale noter. Tæt med god struktur, moden frugt, godt med tanniner, dejlig kompleksitet, harmonisk og i god balance. En flot vin, som er fin nu, men også med stort potentiale (94).

Moscatel Roxo 2010 (Setúbal): Flot ravfarvet. Dejlig ekspressiv duft med abrikos og honning. Blød og cremet i munden med flot syre, der balancerer sødmen, god fylde med honning, nødder og abrikoser, lang hale (92).

Ved den efterfølgende smagning gæstede jeg en del stande, men sprang også producenter over – enten fordi, jeg nyligt har smagt de fleste af deres vine, eller fordi jeg kort tid efter skulle besøge dem i Portugal. Det sidste gjaldt Casa Santos Lima, Aveleda og J. Portugal Ramos (artikel herom kommer senere). Jeg valgte i stedet at fokusere på et par producenter, som havde vakt min nysgerrighed under masterclassen, vine fra mindre kendte regioner samt producenter, jeg ikke havde det store kendskab til i forvejen.

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde hos Casa Vila Nova. Her smagte jeg først et blend og derefter enkeltdruevine på henholdsvis Loureiro, Alvarinho, Arinto og Avesso samt deres fadlagrede Reserva på Avesso. Meget typiske og stilrene vine, som viser druesorternes karakteristika.

Jeg fik også smagt en enkelt espumante fra Vinho Verde hos Vercoopes Terras de Felgueiras. Der var tale om et frisk blend af Arinto, Azal, Loureiro og Trajadura.

Da vinen fra Beira Interior var en positiv overraskelse under masterclassen, brugte jeg lidt tid hos Rui Roboredo Madeira Vinhos, som foruden Beira også laver vine Douro. Jeg smagte deres røde og hvide Beyra Reserva fra henholdsvis 2022 og 2021. Det sammen gjaldt deres vinhas velhas, som jeg smagte i hvid fra 2022 og rød fra 2021. Endelig smagte jeg også en enkelt af deres Douro-vine – et hvidvinsblend på Rabigato, Alvarinho, Verdelho og Viognier. Vinene fra Beira Interior bekræftede mit positive indtryk, og jeg har helt sikker fået lyst til smage mere og dykke dybere ned i regionen. Og så er de faktisk tilgængelige i Danmark hos Novin.

Hos Tejo-producenten Quinta da Lapa, hvis Fernão Pirão med skindkontakt også vakte min interesse under masterclassen, smagte jeg et par enkeltdruevine på Alvarinho og Encruzado samt deres Tinto Reserva fra 2018 på Touriga Nacional, Syrah, Cabernet Sauvignon og Merlot – altså såvel portugisiske sorter som internationale, hvilket ikke er atypisk for regionen.

Jeg fik også smagt et par vine på den særegne druesort Baga hos Caves Arcos do Rei, som begår sig i flere regioner herunder Bairrada under brandnavnet Issimo. Baga er en sort, som der er delte meninger om med dens høje syre. Selv er jeg helt afgjort en fan. Fra samme producent smagte jeg også et par vine fra Dão i form af deres Valmonte Touriga Nacional fra 2015 og et for regionen typisk blend.

Sidst men ikke mindst fik jeg også smagt en vin på Gouveio fra Douro-producenten Carm samt en blend af Aragonez og Castelão fra Lagoa i Algarve hos Abegoaria Group.