Vintage 2023 fra Quinta de la Rosa

 

Anmeldereksemplar tilsendt af producenten

 

Når man som jeg mange gange har kørt fra Pinhão op til Chanceleiros er Quinta de la Rosa velkendt. Den følger lidt oppe ad vejen på venstre side ned mod Douro, hvor bygningerne breder sig over skråningen. Et grundigt besøg har jeg til gode, men det vil nu blive prioriteret. For det første fordi, quintaen faktisk gjorde det ganske godt ved en nylig smagning af Vintage 1995 og 1996 i The Vintage Port Club (læs her), og for det andet fordi deres seneste udgave, Vintage 2023, heller ikke er uinteressant, ligesom de bordvine jeg har smagt ved andre lejligheder har været ganske fine. Og så synes stedet at være smukt og indbydende.

Jeg har tidligere deltaget i en portvinsmiddag på Under Lindetræet i Odense med Sophia Bergqvist, som bestyrer og ejer Quinta de la Rosa – i starten sammen med faderen Tim Bergqvist, men denne gik bort i 2018. Som navnet antyder er anerne svenske, hvilket skyldes giftermålet i 1930 mellem Claire Feuerheerd  og svenske Eric Bergqvist. Claire havde allerede fået quintaen i dåbsgave i 1906. Quintaen var altså oprindeligt ejet af Feuerheerd, som blev etableret af tyske Dietrich Matthias Feuerheerd i 1815. I 1933 blev Feuerheerd solgt til Barros-Almeida, som siden blev opkøbt af Sogevinus (i dag Kopke Group), hvorfra Feuerheerd senere blev videresolgt til den nuværende ejer, Van Zeller Wine Collection. Quinta de la Rosa blev dog holdt uden for disse handler og forblev altså på Claire Feuerheerd og familiens hænder, hvorfor den nu er gået i arv til Sophia.

En årrække var quintaen tæt knyttet til Sandeman, ligesom den har leveret druer til Croft og Delaforce. Men efter lovændringen i 1986 valgte Tim og Sophia at stå på egen ben, og siden 1988 har de lavet vin og portvin på egne druer. Gennem årene er der blevet opkøbt naboejendomme og arealet af vinmarker er blevet udvidet. Den mest berømte vinmark er dog stadig den meget stejle Vale do Inferno, som blev anlagt i 1916, og som lægger navn til en enkeltmarks rødvin.

Bygningerne er også blevet suppleret. Foruden et hotel er der i dag to restauranter på quintaen, Tim´s Terrace med pizza og barbeque og den finere Conzinha da Clara.

Winemaker i mere end 20 år er Jorge Moreira, som i sin tid startede sin karriere hos Real Companhia Velha, og i dag foruden Rosa også har sit eget brand, Quinta do Poeira. Endvidere lægger han M til vinmærket M.O.B. i Dão, hvor de efterfølgende to bogstaver hidrører fra samarbejdspartnerne Francisco Olazabal (Quinta do Vale Meão) og Jorge Borges (Wine & Soul). 

Foruden et bredt udvalg af bordvine produceres der olivenolie. Portvinsporteføljen omfatter hele ruby-serien, en tør hvid portvin, Colheitas samt 10, 20 og 30 års Tawny.

I forbindelse med deklareringen af Vintage 2023, meddelte Quinta de la Rosa, at de var glade for, at der efter nogle meget udfordrede år, nu var lykkes at lave en velbalanceret vin. Efter en våd vinter, hvor vandreservoirerne blev fyldt op, fulgte et godt forår. En usædvanlig varm uge i maj, blev afløst af en relativ kølig og våd juni, og endelig var sommeren – ses bort fra en enkelt uge – køligere end 2022, der var præget af hedebølge. Høsten startede i begyndelsen af september efter et par dage med regn, som friskede druerne op, og de nåede at få plukket det meste – og ikke mindst druerne fra Vinha Grade markerne, som udgør en stor del af deres Vintage-blend – inden regnen igen satte ind.

Winemaker Jorge Moreira udtaler:

 “Coming exclusively from the best vineyards at Quinta de la Rosa with the greatest focus on quality throughout the production process, this Vintage port reflects the character of our terroir - a balanced wine, elegant and full of personality. A pure expression of our Quinta”.

Jeg smagte den tilsendte fadprøve over tre dage, så den fik tid til at åbne sig. På førstedagen blindt sammen med andre udgaver af Vintage 2023.  

Vintage 2023: Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla kant. På førstedagen en noget atypisk næse og smag, som var svær af sætte ord på, men havde præg af stikkelsbær. Det ændrede sig efterfølgende til en fin floral og let krydret næse med ribs, solbær, lidt mørk chokolade, grønne krydderurter og esteva. Elegant og floral med fin syre, solbær, lidt stikkelsbær, ikke så massiv, men ok balanceret, halvtør, lang hale med lidt syrebid og tørre tanniner. Fint åben og drikkeklar, men også med mellemlangt potentiale. Performede klart bedst på andendagen (92).

Quinta de la Rosa importeres af Vinslottet.

Læs også om Vintage 2023 fra Ramos Pinto og Churchill´s her.

Vintage portvin fra 1995 og 1996

 

I The Vintage Port Club har vi flere gange rettet fokus mod Vintage 1994. Det er der god grund til, da årgangen regnes som klassisk med mange deklareringer og højt niveau. I 2014 var klubben således vært for en stor smagning af hele 39 forskellige udgaver af den dengang 20 år gamle årgang i anledning af klubbens 25 års jubilæum. Her deltog flere internationale gæster som masterblender Ana Rosas fra Ramos Pinto (fotoet nedenfor). 10 år senere blev årgangen genbesøgt med 13 vine på programmet.

En lille hage ved et stort portvinsår er, at det kan risikere at skygge for årgangene lige før eller efter. Ja, måske kan en klassisk deklarering ligefrem medføre, at det efterfølgende år ikke deklareres, selv om niveauet objektivt set måske er godt nok. Dette skyldes bl.a., at det tidligere var kutyme ud fra kommercielle hensyn, at der ikke kunne deklareres to år i træk. Dette ændrede sig dog med årgang 2016 og 2017.

Det er blevet påstået, at 1995 er et sådant år – altså et år, som kunne have været en klassisk årgang, hvis det ikke lige var for året før. Men både 1995 og det efterfølgende år endte som typiske Single Quinta Vintage år, hvor de fleste store huse ikke lavede klassisk vintage med altså Single Quinta Vintage eller andenvin som tilfældet Fonseca Guimaraens.

Forleden kastede klubben et blik på netop 1995 og 1996 ved en smagning, hvor seks huse blev smagt op mod hinanden i de to årgange sammen med en ekstra vin skænket af et medlem, som havde fødselsdag. Husene var følgende: Dow´s Quinta do Bomfim (billedet), Fonseca Guimaraens, Graham´s Malvedos, Quinta de la Rosa, Quinta do Vesuvio og Taylor´s Quinta da Vargellas. Ses bort fra Quinta de la Rosa alle gamle kendinge, som vi smager ofte. Der var altså tale om tre Single Quinta Vintage fra store huse, der også deklarerer klassisk Vintage som blend fra flere vingårde, to quintaer som kun deklarerer i eget navn og så andenvinen fra Fonseca, der ligesom den klassiske er et blend af druer fra forskellige quintaer. Dertil kom den ekstra flaske, som siden viste sig at være Ramos Pintos klassiske Vintage fra 1995.

Vinene, som var åbnet og dekanteret ca. tre timer før smagningen, blev serveret semiblindt ses bort fra den ekstra portvin, som blev serveret helt blindt. Rækkefølgen var blandet, men sådan at vi skiftevis smagte to fra årgang 95 efterfulgt af to fra årgang 96. For overskueligheden skyld lister jeg dem her parvis og i alfabetisk rækkefølge.

 

Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1995: Mørk rubinrød, tæt. Lidt lukket med modne mørke bær. Mørke bær og krydret i munden, fin hale (90).

Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1996: Mørk rubinrød med lidt lysere kant. Krydret med mørke bær. Solbær og modne bær, lidt vel skarp syre, fint med tanniner og lang hale med syrebid (92).

Fonseca Guimaraens Vintage 1995: Rubinrød, lys kant, ikke så intens i farven. Ekspressiv med jordbær og andre røde bær, let krydret og med florale noter. Måske lidt lav på frugt, hvorved den høje syre dominerede lidt, pebret, lidt til den tørre side, krydret hale med sort peber (92).

Fonseca Guimaraens Vintage 1996: Rubinrød med lysere kant. Fæl duft af prop og derfor uden for bedømmelse. Smagte kort den anden flaske, som virkede ok.

Graham´s Malvedos Vintage 1995: Mørk rubin, tæt. Solbær og brombær i næsen, lidt rustik fremtoning. God fylde i munden med modne bær, lang krydret og pebret hale, lidt til den søde side. Savner lidt elegance (91).

Graham´s Malvedos Vintage 1996: Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig. Lidt støvet næse med jordbærgrød og lidt vel kogt frugt. I munden til gengæld lidt lav på frugt, god syre, pebret hale. Mangler spændstighed og skal drikke nu, men der var givet tale om en mindre heldig flaske (89).

Quinta de la Rosa Vintage 1995: Rubinrød med lysere kant, ikke så intens. Modne røde bær og mørke kirsebær, fin i munden, elegant og floral, men ikke så fyldig (92).

Quinta de la Rosa Vintage 1996: Rubinrød med lidt lysere kant og flot skær. Lidt tilbageholdende næse med røde bær, men også solbær. Fin i munden, først blød, men derefter skarpere og mere krydret (92).

Quinta do Vesuvio Vintage 1995: Mørk rubinrød. Mørke bær med krydret bund og krydderurter. Røde bær, florale noter og elegant, lidt tør stil, lang krydret hale. Et dejligt glas med fint potentiale (93).

Quinta do Vesuvio Vintage 1996: Rubinrød med lidt brunlige nuancer. Godt med frugt, modne jordbær og mørke bær. Let modnet, men også lidt kogt frugt, god syre og god balance og pænt med tanniner, stadig med potentiale (92).

Taylor´s Quinta da Vargellas Vintage 1995: Rubinrød med lidt lysere kant. I første omgang diskret i næsen, men den åbnede sig flot med især røde bær og florale noter. Blød i munden til at starte med, hvorefter syren fulgte, godt med frugt og tanniner til et langt liv, tør stil, lang hale med syrebid (93).

Taylor´s Quinta da Vargellas Vintage 1996: Mørk rubin, lys kant, flot skær. Røde bær, men også brombær, en smule tendens til kogt frugt. Fin i munden med moden frugt, høj syre og ganske fin balance og harmoni, pebret hale, fint potentiale (92).

 

Ses bort fra den helt skæve vin og en enkelt, som fremstod mindre heldigt, var det altså et tæt felt, uden de store udsving og dermed også uden helt at imponere. Men nogle af vinene fremstod ganske fine og dejlige, lige som flere havde pænt potentiale for at udvikle sig videre.

Det andet bord havde også et par mindre heldige flasker, hvilket spillede ind på det samlede bedømmelse af Fonseca Guimaraens 1995 og Dow´s Quinta do Bomfim 1996. Den samlede afstemning førte til følgende Top 5:

1. Quinta do Vesuvio Vintage 1995
2. Graham´s Malvedos Vintage 1995
3. Quinta de la Rosa Vintage 1995
4. Taylor´s Quinta da Vargellas Vintage 1995
5. Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1995

Som det ses af afstemningen var det altså en klar sejr til årgang 1995. Min to favoritter var da også begge fra 1995, mens jeg for Bonfims vedkommende foretrak 96 frem for 95. Og endelig vil jeg sige, at den mere sjældent smagte Quinta de la Rosa faktisk klarede sig udmærket. Apropos har jeg lige modtaget deres nye Vintage 2023, som jeg glæder mig til at teste snarligt.

At 1995 klarede sig bedst er som nævnt indledningsvist måske ikke så overraskende. Ser man på ratings i portvinslitteraturen nævner Henrik Oldenburg netop, at nogle producenter regner 1995 for lige så vellykket som 1994, mens kvaliteten i 1996 beskrives som ujævn, ligesom han giver 1995 et længere liv end 1996. Axel Probst giver fire ud af fem stjerner til 1995, men kun to til 1996, som kaldes lette portvine med kort fremtid. Richard Mayson tildeler begge årgange tre ud af fem stjerner, men nævner også, at der er store variation alt efter beliggenhed og plukketidspunkt.

Og hvad så med den ekstra flaske Ramos Pinto Vintage 1995? Her tog jeg ikke udførlige noter, da jeg regnede den uden for nummer. Men den var dog meget mørk og med lidt lilla kant, hvorfor jeg umiddelbart skød den til at være yngre. Der var masser af frugt og lidt mørk chokolade, stadig ungdommelig og med tørre tanniner til et langt liv. Og så forlød det i øvrigt, at de afgivne point til ekstraflasken ville have givet den en topplacering som aftenens bedste vin. Så jo, der kunne deklareres klassisk Vintage i 1995.

 

Bordvine fra Menin Douro Estates

 

Gratis anmeldereksemplarer tilsendt af importøren.

 

Menin Douro Estates – i daglig tale blot Menin – er en forholdsvis ny producent, som gør sig gældende i Douro. Jeg har allerede for nogen tid siden præsenteret deres portvine i forbindelse med, at de blev tilgængelige i Danmark (læs omtalen her). Nu gælder det deres bordvine.

Menin blev etableret i 2021 i kølvandet på, at to brasilianske forretningsmænd, Rubens Menin og Cristiano Gomes, et par år forinden havde købt vingården Quinta da Costa de Cima i Douro. Siden blev det gamle brand Horto Osório Wines og flere vingårde opkøbt. Foruden Quinta da Costa Cime ejer Menin i dag Quinta do Sol og Quinta do Caleiro. Selskabet har altså ekspanderet kraftigt, og Menin regner med at nå op på en produktion på 400.000 flasker sammenlagt her i år.

Den samlede portefølje omfatter foruden portvine og bordvine under navnet Menin Douro Estates også vine under navnet H.O. (Horta Osório).

Winemakerteamet består af Manuel Saldanha og Tiago Alves de Sousa (fra Alves de Sousa og Quinta da Gaivosa) som konsulterende winemaker. Manuel Saldanha, som er uddannet ønolog fra universitetet i Trás-os-Montes og Alto Douro, startede karrieren hos Alvarinho-mesteren Anselmo Mendes og arbejdede siden for Horta Osório og fulgte derfor med ind i Menin ved købet i 2021.

Bordvinene fra Menin findes i flere lag, og der laves såvel blends som enkeltdruevine. Jeg smagte følgende vine over to dage.

Menin Branco 2024: 75 % Rabigato, 25 % Gouveio fra Quinta do Sol. Gulgrøn. Fin frisk duft af citrus, grønne æbler, gule stenfrugter, melon og græs. Frisk i munden med citrus, blomster og grape, fin balance, ligefrem, ikke så fyldig, god lang hale med mineralitet og bitterhed (88).

Menin Branco Reserva 2023: Blend af 60 % Viosinho, 20 % Gouveio, 15 % Rabigato og 5 % Arinto. Grøngul, lidt mere intensitet. Citrus, æbler, melon, mandarin og lidt eksotisk frugt. God friskhed, diskret fadbrug, citrus og grape, mere afrundet og lidt mere taktil fylde, lang hale med grape og syrebid (90).

Menin Tinto 2021: Blend af 70 % Touriga Franca, 15 % Touriga Nacional, 10 % Tinta Roriz og 5 % Tinta Barroca. Mørk rubin, tæt, lille kant. Ekspressiv næse med frisk frugt, røde bær, solbær, blomster, let krydret. Fin i munden med frisk frugt, sprød og juicy med god syre og balance, mørke bær, lidt røget bacon, let krydret bund og diskrete elegante tanniner. En fin frisk vin (89).

Menin Tinto Reserva 2019: Blend af 35 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca, 10 % Tinta Barroca, 10 % Tinta Amarela og 10 % Vinha Velha, lagret 14 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. Dyb næse med mørke bær som solbær, brombær, modne blommer og blomster, krydret. Kraftigere, men stadig med en vis friskhed og derfor ikke tung, mørke bær, lidt lakrids og godt med velintegrerede tanniner, lang hale med lidt tørre tanniner (91).

Menin Touriga Nacional 2021: Mørk rubin tæt. Meget ekspressiv og noget parfumeret duft med blomster, timian og andre krydderurter samt mørke bær. Lækker, elegant og floral i munden med røde bær og krydderurter, dejlig balance, fløjlsbløde tanniner. En lidt atypisk, men glimrende TN (93).

Menin Grande Reserva 2019: Fieldblend, Vinhas Velhas, fra Quinta da Costa de Cima. Mørk rubin, tæt. Krydret næse med mørke bær, solbær, lakrids, måske lidt lukket. Kraftig og fyldig, men også med en vis elegance, mørke bær, skovbær, lidt lakrids og balsamico, velbalanceret, kraftige men velintegrerede tanniner. En dejlig harmonisk og gastronomisk vin (94).

Som det fremgår var jeg lidt gladere for deres rødvine end hvidvine. De sidste var både vellavede og velsmagende, men måske og lidt mere anonyme. Foruden de her testede vine omfatter porteføljen hvid Grande Reserva, en rosévin, enkeltdruevine på Touriga Franca og Tinta Roriz samt topvinene Maria Fernanda og Douros New Legacy, som begge er baseret på druer fra gamle vinstokke.

 

Menin importeres af Nordjysk Vinimport

Casa de JOA i Tras-os-Montes

 

Direkte oversat betyder ”Tras-os-Montes” bagved bjergene. Og det er netop dér den mere ukendte vinregion ligger; bag bjergene som adskiller kysten fra det indre land i det nordlige Portugal og lige nord for langt mere kendte Douro.

Kigger man på et kort over Portugal og ser i det nordøstligste hjørne finder man byen Bragança og ca. 20 km derfra ligger den lille landsby Parada. Vi er tæt på grænsen til Spanien, og vi er i højderne.

Da ønolog Jorge Ortega Afonso vendte hjem til Parada, var det for at udleve sin drøm om at lave vin i det lille lokalsamfund, der som så mange andre småbyer i det indre Portugal led under affolkning. Han etablerede derfor Casa de JOA, hvor JOA selvfølgelig er forkortelsen af hans eget navn. Med sin produktion af vin har han derefter været med til at skabe nyt liv i landsbyen.

”Det er en gammel tradition i landsbyen at lave vin, og min familie er ingen undtagelse. Det er med stor passion alle mødes og fejrer endnu et år med den smukke alkymi, det er at omdanne druer til vin,” lyder det.

Og produktionen sker vel at mærke i pagt med naturen med druer fra 120 år gamle blandede vinmarker, som liger i 700 meters højde og rummer 20 forskellige druesorter. Der produceres to serier; Feito de Joa, som er økologisk og uden tilsætning af gær, enzymer og sulfitter. Og Alto do Joa, som forener tradition og innovation.

”Såvel vindyrkningen som arbejdet med at lave vin respekterer økologien og naturen. Vi benytter de lokale gærkulturer og tilsætter ikke enzymer eller andre ting,” fastslår Jorge Ortega Afonso.

Jeg mødte Jorge Ortega Afonso under vinfestivalen Simplesmente Vinho i februar i år, og han var venlig derefter at sende lidt prøver op i forbindelse med min artikel i Din Vinguide om nye tendenser i portugisisk vin - herunder de fremstormende nye regioner som Beira Interior og Tras-os-Montes.

Følgende vine blev smagt:

Alto do Joa Branco 2022: Blend af Esgana cão, Formosa, Siria, Douradinha, Gouveio, Folgasão, Chasellas Salsa mv. fra mere end 120 år gammel vinmark, 22 måneder på fad. Lys orange. Citrus, jordbær, kvæde og rød grape i næsen. Juicy og fyldig med fin frugt, rød grape, mineralitet, meget tør, let bitterhed og diskrete tanniner fra skindkontakten, dejlig lang læskende hale (92).

Alto do Joa Rosé 2023: Multiblend med bl.a. Bastardo, Mourisco tinto, Jaén, Esgana og Gouveio. Teglrød. Jordbær og andre røde bær, blomster og krydret undertone. Frisk og fyldig med røde bær og solbær, godt krydret, flot balance. Fint glas. (91)

Alto do Joa Tinto 2017: Multiblend fra 120 år gamle vinmarker. Mørk rubinrød med brun kant. Modne bær, kirsebær, brombær, læder, cigarkasse, tobak, lidt laktose. Fyldig med mørke bær, dejlig krydret og pebret, meget tør stil, lang tør hale, god kompleksitet, stadig år foran sig (93).

Feito de Joa Tinto 2023: Rubinrød. Frisk næse med primær frugt især jordbær men også solbærblade samt lidt krydderurt. Læskende og sprød med røde bær, let krydret og urtet, god balance og fine bløde tanniner (90).

Barroca da Malhada fra Beira Interior

 

De smagte vine er anmeldereksemplarer tilsendt af producenten

 

Den portugisiske vinregion Beira Interior er så godt som ukendt herhjemme. Men den er på vej frem – både hvad angår antallet af producenter og kvaliteten – og fortjener derfor opmærksomhed. I sidste opslag præsenterede jeg således Ethos Wines, og denne gang gælder det Barroca da Malhada. Begge var med i en artikel om nye tendenser i portugisisk vin, som jeg skrev til Din Vinguide i juni måned. Og begge smagte jeg første gang på vinfestivalen Simplesmente Vinho i Porto i februar måned.

Barroca da Malhada blev etableret i 2021 af Fernando Teixeira de Camargo og hans søster, hjemhørende i Beira Interior. De har 5 hektar vinmarker, som dyrkes økologisk og biodynamisk, og der benyttes kun egne druer til vinene. De røde sorter er Touriga Nacional, Trincadeira, Aragonez, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon. De grønne er Arinto, Fernão Pires og Bical.

Fernando Teixeira de Camargo fortæller:

”Jeg elsker Beira Interior som region. Det er varmt om dagen og koldt og friskt om natten, og så er det en ny region, der tillader os at lave vine med en anden tilgang i en atmosfære af frihed. Jeg vil gerne lave håndværksmæssige og gastronomiske vine med minimal indgriben i kælderen, så vinene udtrykker terroiret,” siger han og fortsætter:

”Vi bruger primært portugisiske druesorter, portugisisk træ til fade samt amforakrukker. Amfora giver stor kompleksitet til vinene, især når vi bruger dem i blends med vine lagret på fade.”

Der er generelt tale om lidt mere rustikke vine med karakter og særpræg, men måske ikke så bredt appellerende. Jeg smagte følgende vine:

Barroca da Malhada Arinto 2023: Strågul med grønt skær. Ekspressiv og markant næse med modne æbler, lidt toastede gærnoter, let oxideret. Moden frugt, god fylde og tekstur, høj syre og friskhed, en vis bitterhed, lang hale med syresvip. Fin madvin (92)

Barroca da Malhada Tinalhas 2023: 75% Touriga Nacional and 25% Baga, lagret delvist på ståltank og amfora. Mørk rubin, lilla kant, næsten uigennemsigtig. Floral, mørke bør, brombær. Frisk, floral og elegant i munden, men også fyldig med godt med tanniner, måske lidt rustik, stort potentiale, brug for tid både i glasset og kælderen (92).

Barroca da Malhada Baga 2023: Mørk, tæt, uigennemsigtig, lilla kant. Solbær, marmelade, krydderurt. I munden fyldig med kraftige tanniner, fin syre, der skaber god balance, dejlig lang, krydret hale, høj alkohol (15 %) (92).

Ethos Wines fra Beira Interior

 

Omtalte vine er anmeldereksemplarer tilsendt af producenten

 

Douro, Alentejo, Vinho Verde og Dão. Det er vel de mest kendte vinregioner i Portugal. Men der findes andre. I juniudgaven af Din Vinguide havde jeg en artikel om nye veje og tendenser i portugisisk vin. Her satte jeg fokus på emner som stigende kvalitet i hvidvine, bæredygtighed, lokale druesorter, mindre ekstraktion og ikke mindst nye regioner på vej frem. Det sidste gjaldt f.eks. øerne, hvor vine fra især Azorerne, men også Madeira og Porto Santo har markeret sig med stigende kvalitet. Og så gælder det regioner som Tras-os-Montes og Beira Interior i det indre af landet, hvor såvel antallet af producenter som kvaliteten er stigende.

Blandt de producenter, der blev omtalt, var nogle, som ikke pt. er tilgængelige i Danmark, og da de fremsendte flere vine, end der var mulighed for at omtale i bladet, vil jeg her og i de næste par opslag lave en lille præsentation.

Vi lægger ud i Beira Interior, som ligger i baglandet bag Dão og nord for Alentejo og dermed også tæt på det det portugisiske fastlands højeste punkt; Serra da Estrela. Tæt ved bjerget ligger Mondego-dalen, hvor Quinta de São Lourenço er beliggende. Vingården har 12 hektar med især gamle vinmarker i 480 til 520 meters højde. Alt er certificeret økologisk, og der er fokus på gamle druesorter som Rufete, Baga, Síria og Fonte Cal mv. Ca. 75 % af produktionen er rødvin, 25 % er hvidvin. Vinene sendes på markedet under brandnavnet Ethos Wines, der blev grundlagt af Tiago Mendonça i 2018. 

Winemaker for Ethos Wines er Mariana Salvador, som også arbejder for Textura Wines i Dão og med sine egne projekter, ser et stort potentiale i Beira Interior.

”Fremtiden for Beira Interior er meget lovende. Regionen er endnu uudforsket, men har kæmpe potentiale i kraft af indfødte druesorter, højt beliggende vinmarker, tørt klima og granitjord. Kombineret giver disse ting et unikt stedsspecifikt terroir med friskhed, karakter og autentisitet.”

Mariana Salvardo flankeret af Tiago Mendonça og dennes søn

Mariana Salvador fortæller, at i modsætning til Dão er eksponeringen østvendt og uden samme beskyttelse fra bjergene, hvilket medfører hårdere vintre og meget varme sommerdage, men med kølige nætter pga. højden. 

”Denne kontrast forstærker syreniveauet, den aromatisk kompleksitet og friskheden, hvilket resulterer i vine med spænding, mineralitet og en raffineret, præcis profil og ofte med et mere stringent og dybt udtryk,” forklarer hun og konkluderer:

”Kort sagt. Hvor Dãos plateau ligger beskyttet af bjergene, reflekterer Beira Interior den mere vilde og robuste skønhed og producerer vine med en stærk identitet.”

Ethos Wines har også fokus på økologisk dyrkning og minimal intervention, siger Mariana Salvador. Deraf også navnet:

”Navnet reflekterer vores værdier og filosofi; respekt for naturen og druernes oprindelse, så de kan udfolde deres potentiale og udtrykke identiteten i Serra da Estrela,” siger hun.

Jeg smagte følgende vine fra Ethos Wines:

Ethos Natureza da Serra Branco 2022: Blend af Síria, Arinto og Gouveio. Grøngul, klar. Duft af citrusfrugt, pære og blomster. Frisk med høj syre, stringent og mineralsk, god frugtfylde med citrus og æbler, tør, lang hale med citrus og syresvip. (90).

Ethos Identidade da Serra Branco 2023: Blend af Síria, Cerceal og Malvasia Fina fra gamle stokke, 11 måneder på fad og et år på flaske Gulgrøn. Ekspressiv med citrus, eksotisk frugt, mineralitet samt diskrete noter fra fadet. Dejlig fylde og friskhed, citrus, fersken, smørnoter god syre, tør, mineralsk, lang hale med syresvip. En dejlig kompleks vin med flot balanceret fadbrug (94).

Ethos Palhete 2021: Lavet på 15 % grønne og 85 % røde druer fra blandet mark, fermenteret sammen. Rubinrød, lav intensitet. Animalsk næse, modne bær, let røget. Let med godt med primær frugt, kirsebær og florale noter, diskrete polerende tanniner. Bør nydes let afkølet (88).

Ethos Natureza da Serra Tinto 2021: Blend af Touriga Franca, Tinta Roriz og Rufete. Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt, røde bær og mørke kirsebær, krydderurt. Frisk primær frugt, god syre og fin sprødhed, bløde tanniner (89).

Ethos Identidade da Serra Tinto 2021: Blend af Rufete, Baga, Jaen, Trincadeira og Mourisco fra gamle stokke, co-fermenteret. Mørk rubin, lilla kant. Ekspressiv med mørke bær, krydderurt, kraftig og fyldig, men også med fin friskhed og balance, god kompleksitet. Et fint glas (92).

Besøg hos Sandeman – sommer i Porto og Douro 4

 

Jeg har efterhånden besøgt alle portvinshuse i Vila Nova de Gaia – og mange af dem adskillige gange gennem årene. Det gælder både i rent arbejdsmæssigt øjemed som vinskribent og med forskellige grupper, som jeg fungerer som ”turleder” for. Men husene er nu altid et genbesøg værd.

Det gjaldt også Sandemans kælder, som vi havde valgt at gæste under vores ferietur til Douro og Porto. Vores tur sluttede med lidt dage i Porto, hvor der bl.a. blev tid til en sejltur på floden under de seks broer, en tur op i toppen af Clérigostårnet for at nyde udsigten samt en lækker skaldyrsmiddag på restaurant O Gaveto i Matosinhos.

Kajen i Gaia blev selvfølgelig også travet tynd, og undervejs mødte vi flere at mine gode bekendte fra portvinshusene. Men det blev altså kun til et enkelt besøg denne gang.

Hos Sandeman fik vi først en rundvisning, da mine medrejsende ikke havde besøgt stedet før, efterfulgt af en smagning. Såvel deres imponerende samling af gamle flasker som plakater og andre reklameartikler er altid et gensyn værd, ligesom jeg aldrig bliver træt af den karakteristiske duft, der kendetegner portvinskældrene.

Huset har skotske aner og blev stiftet i 1790 af den første af flere udgaver af George Sandeman. Den sidste i rækken stod i spidsen for huset fra 1990 og frem til 2002, hvor den daværende ejer Seagram solgte Sandeman til Sogrape, hvorefter han fortsatte som såvel bestyrelsesmedlem som i en repræsentativ rolle, inden han trak sig tilbage for nogle år siden. Sandeman har herhjemme ufortjent haft et ry som et mindre seriøst mærke. Dette skyldes givet to ting. For det første, at det blev solgt flittigt i supermarkeder, og for det andet fordi der vitterligt var en periode i 1980´erne, hvor Seagram satsede mere på kvantitet end kvalitet. Men Sandemans ældre og deres yngre Vintage er faktisk udmærkede, ligesom deres Tawny-serie er af høj kvalitet, hvilket adskillige smagninger gennem årene har overbevist mig om.

Efter rundturen smagte vi deres Tawny-serie dog fraregnet de yngste og ældste:

10 års Tawny: Rødbrun med lys kant. En lidt sprittet næse med lidt kirsebær, nødder og figner. Ditto i munden, men også karamel og lidt vanilje og mælkechokolade, fin balance og ok komplicitet alderen taget i betragtning.

20 års Tawny: Tawnybrun med orange kant. Fin elegant næse med mandler og tørrede frugter. Tørrede frugter, hasselnødder og toffee, god kompleksitet. En dejlig elegant 20 års.

30 års Tawny: Orangerød med lys kant. Let røget i næsen med muskatnød, tørrede figner og ristede hasselnødder samt lidt abrikos. Høj syre, som giver god balance og friskhed til de tungere noter og kompleksiteten.

40 års Tawny: Tawnyfarvet med lys, lidt grønlig kant. Ekspressiv med hasselnødder og lidt appelsinskal. Flot balanceret med tørrede frugter og lidt balsamico, fin syre. Et flot og komplekst glas.

 

Se mine noter for Sandemans 50 års Tawny her og læs om en tidligere vertikal smagning af deres Vintage her.