Messias i Bairrada

 

Omtalte vine er sponseret af producenten

 

En tendens i Portugisisk vin de senere år har været, at en del selskaber spreder deres aktiviteter til flere regioner. Det gælder f.eks. nogle af de store portvinsproducenter, som køber vingårde i Alentejo eller andre steder, ligesom det gælder selskaber, der er mindre kendte herhjemme.

Andre har gjort det i mange år som f.eks. Caves Messias, som blev grundlagt i 1926 af Messias Ferreira Baptista, der var født i Mealhada i Bairrada, hvor hovedkontoret stadig ligger. Men foruden Bairrada producerer Messias også vin i Vinho Verde, Dão og Douro samt portvin (læs om deres portvine her).

Det at være til stede i flere regioner, giver flere strenge at spille på, lyder det fra husets winemaker, João Soares:

”Et af de mest unikke fingeraftryk på portugisisk vin er den store diversitet i så lille et land. Selv om det er lidt af en kliché, kan jeg som eksempel pege på vinene fra Dão, som er meget anderledes og let genkendelige, når de sammenlignes med vine fra Douro, selv om de to regioner næsten grænser op til hinanden. Det handler om druesorter, terroir, jordbund og vinificering,” fortæller han.

João Soares (tv på billedet) er ansvarlig for vinene i Bairrada og indgår i winemakerteamet hos Messias sammen med Ana Urbano og agronom Manuel António.

Vingården i Bairrada heder Quinta do Valdoeiro, som også lægger navn til vinene. Der produceres såvel espumante som enkeltdruevine og blends på Baga og internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Syrah. 

”Quintaen forener alle de karaktertræk, der findes i Bairrada. Den direkte indflydelse fra Atlanterhavet køler druerne i foråret og om sommeren, så de bevarer deres naturlige syreniveau og aromatiske profil. Samtidig har vi forskellige jordbunde på de små parceller, hvilket giver variation i druerne. Det handler derfor om at forstå de enkelte parcellers udtryk,” forklarer João Soares og fortsætter:

”Traditionelt blev der mest dyrket Baga og Castelão i Bairrada, men siden er andre sorter kommet til for at give større diversitet. Med Syrah kan man lave udmærkede vine næste overalt og næsten hvert år, mens Cabernet Sauvignon med påvirkningen fra Atlanterhavet kan minde om Bordeaux.”

En internationale sort som Chardonnay har også fundet vej til hvidvinene, som dog mest er baseret på de mere traditionelle Bairrada-sorter som Maria Gomes, Bical, Arinto og Cercial. Disse indgår også i regionens mousserende vin, men også her kan Baga anvendes enten til rosé, i blends eller som blanc de noir.

”I mere end 130 år har Bairrada været det portugisiske centrum for udviklingen af ”Méthode Traditionelle” og har derfor opbygget stor viden på området,” slutter João Soares.

 

 

Jeg har smagt følgende vine fra Messias:

 

Messias Milésime Grand Cuvee 2017: Blend af Baga, Bical og Chardonnay fra Quinta do Valdoeira. Gulgrøn, pænt med bobler. Diskret i næsen med æble, blomster, citrus og lidt toast. Ikke så kraftig, men elegant og frisk med citrus og fin syre, lidt toastede noter, fint balanceret og medium hale. Blød, behagelig og fin til mad (89).

Messias Rosé Bruto 2018: 100 % Baga. Laksefarvet, meget farverig. Frisk frugt, jordbær, hindbær og lidt vingummibamse i næsen. Dejlig sprød og frisk i munden med røde bær, god fylde og frisk frugt, fin balance og ok hale. Overrasker positivt i munden, både brugbar som aperitif og til mad (89).

Quinta do Valdoeiro 2019 branco: Blend af Arinto, Bical og Chardonnay. Grøngul, flot klar. Aromatisk delikat næse med godt med citrus, grøn pære, blomster, lidt mineraler og eksotisk frugt som kiwi og passionsfrugt, der lægger en tungere tone bag friskheden. Dejlig i munden, på en gang let, sprød og fyldig, mineralsk, pæn tekstur og ok kompleksitet, citrus og lidt eksotisk frugt samt lidt noter fra fadet. En god vin til prisen (90).

Quinta do Valdoeiro 2016 tinto: Blend af Syrah, Baga, Touriga Nacional og Cabernet Sauvignon, lagret 18 måneder på egetræsfade. Mørk rubin, medium intens. Mørke kirsebær, blåbær, violer, skovbund og en røget karakter. Mørke bær, fin frisk frugt, krydderurter, røget, tør, lidt bitter kant, godt med tanniner, lang tør hale. En vellavet, men ikke så kompleks vin, god til mad (88).

Quinta do Valdoeiro Cabernet Sauvignon 2015 tinto: Lagret 12 måneder på fransk eg. Mørk rubin, dyb, uigennemsigtig med lilla kant. Meget aromatisk, måske lidt parfumeret med solbær og brombær, men også lidt blomme. Solbær, blåbær, røde bær, let pebret, lidt marmeladepræg, lak, ikke uden elegance, men også kraftig og kompleks og med kraftige men bløde tanniner, tør, lang hale. På en gang typisk Cabernet, men samtidig et anderledes udtryk (89).

Quinta do Valdoeiro Reserva 2015 tinto: Blend af Baga, Touriga Nacional og Cabernet Sauvignon, lagret i 24 måneder på fad. Mørk rubin, rimelig tæt, lidt lille kant. Dejlig duft med mørke kirsebær, violer, blomme og lidt mørk chokolade. Masser af frugt, solbær, brombær, godt krydret, men også elegant, mineralsk og floral, tør og fint balanceret med silkebløde tanniner. En dejlig harmonisk og velsmagende vin med lagringspotentiale (92).

 Messias importeres af Nordjysk Vinimport

 

Dirks bedste terroir

 

Omtalte vine er sponseret af producenten

 

Nogle ynder at sige, at vinbranchen byder på sine egne rock stars. I så fald må Dirk Niepoort være Portugals mest oplagte bud på titlen. Hans vine og portvine er hypet, og der lyttes, når han med et glimt i øjet og en snert provokation fortæller om egne og andres holdninger til det at lave vin. Altid dedikeret i sin tilgang til vin, og altid genkendeligt iklædt sin signaturvest.

En sådan position kræver, at man har noget at have det i. Det har Dirk heldigvis, men ikke nok med det. Han har faktisk også bevæget sig ind i om ikke rocken så i al fald musikkens verden. 

Sidste år allierede Dirk sig med den brasilianske musiker Pierre Aderne, som har boet i Lissabon siden 2007. Pierre er primus motor i projektet Rua das Pretas – opkaldt efter den gade i Lissabon, hvor han en gang boede. Der har været afholdt koncerter og jamsessions i Lissabon, Porto og rundt om i verden og med deltagelse af musikere fra mange lande, ligesom der er udsendt en album kaldt The Wine Album. Rua das Pretas samarbejde med vinbranchen tæller ikke kun Dirk Niepoort, men også en anden glimrende producent, Luis Cerdeira fra Soalheiro i Vinho Verde.

En af Rua das Pretas sange hedder ”The Nat´Cool Song” (se videoen her) og er efter sigende skrevet på verandaen på Quinta de Nápoles i Douro under indtagelsen af en flaske Niepoort Garrafeira 1931. Omkvædet på sangen lyder: ”Natural, cool and funky, Nat´cool was the song we drunk”.

Hvad har dette så med Niepoort i Bairrada gøre? Jo, sammenhængen er vinen ”Drink Me Nat Cool”, som er en rødvin på 100 % Baga. En let, frisk, forførende og læskende vin i bedste Niepoort stil (se noter nedenfor).

“Drink Me Nat´ Cool” er del af et projekt med flere producenter om at lave naturlige, cool og funky vine, som er vellavede og sjove at drikke,” fortæller Dirk Niepoort, som også har lavet en hvid udgave fra Vinho Verde.

Dirk Niepoort har flere gange kaldt Bairrada for det bedste terroir i Portugal.

”Der er andre fantastiske terroirs i Portugal som Dão og naturligvis Douro, men efter min mening leverer Bairrada det bedste. Terroiret er godt til såvel espumante som rød- og hvidvin. Det er et køligt klima med masser af sol og indflydelse fra Atlanterhavet. Der er meget fugtigt, hvilket ikke er optimalt for vinproduktion, men det giver en masse karakter til vinene. Jordbunden med dens perfekte kalklag er fantastisk, og så er der ikke mindst sorter som Baga, Maria Gomes og Bical,” uddyber han og fortsætter:

”Min kærlighed til Bairrada startede sidst i 80´erne og i 90´erne, efter jeg havde besøgt mange vinområder rundt om i verden heriblandt Piemonte. Jeg fandt, at Barolo og Barbaresco havde mange ting til fælles med Bairrada og Baga, som er en fantastisk besværlig druesort, som skal plantes i det rette terroir. Som i Barolo kan der laves vine med megen alkohol, men også med stor personlighed og identitet.” 

Midt I 90´erne lavede Dirk Niepoort sine første Bairrada-vine i samarbejde med Casa de Saima og Mario Sergio fra Quinta das Bágeiras. I 2010 arbejdede han sammen med Filipa Pato og i 2012 overtog han så Quinta de Baixo, som derefter var afsæt fra hans egne vine fra Bairrada. Han hoppede da også med det samme med på vognen, da netop Mario Sergio og Filipa Pato i 2010 tog initiativ til Baga Friends for at promovere druesorten.

”Da jeg hørte om idéen, insisterede jeg på at være med. Da de spurgte hvorfor, svarede jeg, at der ikke findes en større elsker af Baga og Bairrada end mig,” fortæller Dirk Niepoort og slutter:

”Baga er stædig og svær, men perfekt i Bairradas terroir. Den kan lave de bedste vine, men også de værste.  Efter min mening vil Bairrada kunne producere nogle af de mest interessante vine i Europa.”

 

Jeg har smagt følgende vine fra Niepoort:

Espumante Água Viva 2015: Blend af Maria Gomes, Bical og Cercial. Strågul, brusende ved opskænkning, men boblerne fortog sig hurtigt. Æbler, citrus, gule stenfrugter, hyldeblomst. Frisk og sprød, men også vinøs med god frugtfylde og toastnoter, tør, god syre, lang hale. Dejlig, delikat og god ledsager til mad (91).

Gonçalves Faria Branco 2013: Opkaldt efter Bairrada-producenten António Maria Gonçalves Faria, blend af Bical og Maria Gomes, har undergået malolaktisk gæring, lagret 18 måneder, ufiltreret. Gulgrøn med grøn kant, klar. Meget aromatisk og let parfumeret næse med pære, citrus, blomster, overmodne æbler og lidt mandarin. På en gang let og fyldig med moden frugt, høj syre og rimelig kompleksitet, lav på alkohol (10,5 %), mineralsk hale. Måske lidt vel aromatisk og bombastisk. Brugbar til lidt tungere fisk og lyse oste (89/90).

VV Vinhas Velhas Branco 2016: Blend af Maria Gomes og Bical fra en mere end 100 år gammel vinmark, har undergået malolaktisk gæring. Grøngul med let grøn kant, klar. Elegant og flot næse med pære, lidt brød, florale noter og en smule banan og kiwi. Meget flot balanceret med fin sprødhed og syre, mineralsk og frisk, men også dyb og kompleks med grøn pære og lidt lime, dejlig eftersmag. En fornøjelse (93).

Drink Me Nat´ Cool Tinto 2019: 100 % Baga, fermenteret og lagret 6 måneder på ståltank. Lys rubinrød, medium til lav intens. Dejlig frisk duft af røde bær, jordbær og kirsebær samt florale noter. Let, frisk og forførende i munden med frisk frugt, kirsebær, godt med syre, tør, meget bløde tanniner samt let krydret bund. En let og ligefrem, men meget indsmigrende vin, som smager af mere (89).

Lagar de Baixo 2017: 100 % Baga fra såvel gamle som unge vinstokke, 20 måneder på store fade. Dyb rød, medium intens, flot. Ekspressiv med frisk frugt, syrnede kirsebær, lidt røde bær og florale noter. Dejlig indbydende og saftig med frisk frugt, røde og sorte kirsebær, god mineralitet, på en gang ligefrem og saftig, men også med underliggende kompleksitet i form af lidt skovbund samt høj syre og tæmmede bløde tanniner, tør, lav på alkohol (12,6 %). Fin at drikke nu (90).

Poeirinho 2016: 100 % Baga, lagret 20 måneder på fad. Rød, medium intens. Kompleks næse med modne kirsebær, lidt pebret og krydret. Fyldig i munden, men også med en vis friskhed og lethed, mørke kirsebær, mineralitet, høj syre, lav alkohol (11,5 %), dejlig lang hale og markante tanniner, som har brug for tid eller mad. På andendagen mere åben og tilgængelig, stort potentiale for lagring (93).

Poeirinho Garrafeira 2015: 100 % Baga fra gamle vinmarker, lagret i 48 måneder. Flot rød. Dejlig elegant og floral næse med røde bær, modne kirsebær samt en underliggende krydret kompleksitet. Fin syre og frugt, modne let syrnede kirsebær, elegant og meget harmonisk, flot balanceret med høj syre, fremstår med flere lag. Et indbydende og dejligt glas, som er en nydelse nu, men også kan gemmes. Kort fortalt: Lækker (94).

Quinta das Bágeiras i Bairrada

Omtalte vine er sponseret af importøren

 

Hvad er den bedste vinregion i Portugal? Douro, Alentejo, Lisboa, Vinho Verde eller Dão?

Det spørgsmål hverken kan eller vil jeg besvare. Der er flere fremragende regioner med hver deres styrker, og der sker hele tiden en spændende udvikling, hvor hidtil oversete regioner forbedrer kvaliteten. Alentejo har måske den bredeste appel, Dão leverer elegance, Douro styrke og kompleksitet, Vinho Verde friskhed og sprødhed etc.

Og så er der Bairrada, som for alvor er begyndt at vinde mit hjerte. For det første fordi jeg hører til dem, der er vilde med den omdiskuterede druesort Baga. For det andet, fordi der findes en række meget dygtige og dedikerede producenter i regionen. Og for det tredje fordi der foruden rødvine på Baga også laves udmærkede hvidvine og mousserende vine i den lille region, tæt ved kysten syd for Porto mellem byerne Coimbra og Aveiro.

I forbindelse med en artikel i augustudgaven af vinbladet Din Vinguide lavede jeg interview med nogle af producenterne og prøvesmagte en del vine. Der blev ikke plads til alle noter i bladet, så i de kommende uger vil jeg her på bloggen præsentere nogle udmærkede vinmagere fra Bairrada og bringer noter på deres vine.

Baga er en druesort, der deler vandene. Nogle elsker den tykskallede drue – andre hader den, da den kan give rustikke, tanninfyldte og astringente vine, som har brug for mange års lagring for at kunne drikkes. Men i hænderne på kyndige vinfolk giver den også dejlige, syreholdige, kraftige eller elegante vine, som både kan drikkes på kortere sigt og stadig gemmes længe. Som sort kan Baga sammenlignes lidt med Nebbiolo, ligesom der er visse ligheder mellem vine på Baga og Barolo.

For årtier siden var Baga truet af udryddelse, da den var besværlig, og mange i stedet begyndte at plante internationale sorter eller andre portugisiske sorter. Men en gruppe producenter holdt heldigvis stædigt ved, og på initiativ af Filipa Pato og Mário Sérgio Alves Nuno fra Quinta das Bágeiras blev Baga Friends dannet i 2010.

”Vi dannede Baga Friends, fordi Baga er en besværlig druesort, som der skal arbejdes meget med i vinmarken. Mange producenter var begyndt at plante andre sorter. Målet var at promovere Baga, og det giver bedre resultat, når vi arbejder samme om det,” fortæller Mário Sérgio Alves Nuno og fortsætter:

”Arbejdet, som Baga Friends har gjort, har været signifikant. I dag er Baga anerkendt af forbrugerne, og alle i regionen er begyndt at forsvare druesorten. Men der er stadig lang vej igen. Baga Friends var en katalysator, som fik regionen til at tænke anderledes.”

Klimaet i Bairrada er forholdsvis køligt og med stor påvirkning fra Atlanterhavet. Dertil kommer regionens særlige terroir.

”Bairrada er især kendetegnet ved kalk og ler. Det veksler meget, så derfor er det svært af have store parceller. Vi foretrækker skråningerne til Baga, da det giver en god soleksponering,” forklarer Mário Sérgio.

Som det også er tilfældet i Piemonte med Barolo, tales der i Bairrada om traditionalister og modernister, men også her er det oftest ikke et enten eller, da en del teknikker i vinmarken og kælderen bruges af alle i større eller mindre grad. Men skal man sætte en etikette på Quinta das Bágeiras vil det nok være traditionalisme.

”Vi producerer vin på den mere gammeldags måde med minimal indgriben. Vi høster med hånden, som min farfar gjorde det, afstilker og filtrerer ikke og bruger kun naturgær, ligesom vi ikke bruger nye træfade til lagring. Vi er altså minimalister. Vine produceret på mere moderne vis er mere sprudlende aromatisk, lettere at drikke, men har nok også mindre lagringspotentiale,” forklarer Mário Sérgio.

Da regionen er ret lille (ca. 110.000 hektarer), vil der aldrig blive tale om storproduktion, slutter Mário Sérgio.

”Bairrada er en niche-region på grund af størrelsen. Derfor skal vi lave vine med karakter, som udtrykker regionens terroir.”

 

Jeg har smagt følgende vine fra Quinta das Bágeiras:

Espumante Branco Bruto Natural 2017: Lys, gulgrøn, behersket med bobler. Aromatisk med duft med asparges, æbler, vegetale noter, gær og brødkrummer. Behagelig tekstur med god fylde og syre, citrus og grøn pære, meget tør, fin balance og dejlig lang eftersmag (90).

Espumante Rosé Bruto Natural 2017: Laksefarvet, diskrete bobler. Lidt diskret i næsen med jordbær og hindbær. Frisk med høj syre, fin smag med ren frugt, røde bær, lidt brødkrummer, tør, let prikkende hale. Velavet, men ikke så kompleks (88).

Reserva Branco 2017: Lys gulgrøn. Citrus, grøn pære og måske lidt ananas i næsen. God fylde i munden med citrus, ren frugt og balancerende syre, rund og frisk, medium hale. Solid og ukompliceret madvin (88).

Garrafeira Branco 2017: Gulgrøn med grøn kant. Lidt afdæmpet i næsen, citrus. Flot krop og tekstur, moden frugt, rød grape, melon, god syre og balance, dejlig kompleks (92).

Pai Abel Branco 2017: Gulgrøn, klar. Dejlig aromatisk næse med pære, citrus, blomster, lyceefrugt. Flot tekstur, fyldig med også med elegance, lidt smørnoter og fad, frugtsødme, men tør. Dejligt balanceret og harmonisk, smager helt klar af mere (93).

Garrafeira Tinto 2015: Mørk rubin, næsten uigennemsigtig. Modne kirsebær, solbær, blomme, krydret, lidt chorizopølse, friske urter som timian og mynte, høj syre, pænt med bløde tanniner, tørre tanniner i halen. Kan drikkes nu, men med stort gemmepotential (94).

Avô Fausto Tinto 2016: Mørk violet. Aromatisk og elegant næse med moden frugt, brombær, modne kirsebær, let krydret og lidt jordnoter. Dejligt med bær, elegant, flot balance, fløjlsbløde tanniner. Drikkeklar her og nu, men kan også gemmes (94).

 Quinta das Bágeiras importeres af Vinho

Gammel portvin på flaske og spray

Omtalte vine er sponseret af producenten.

Quinta da Boeira – eller blot Boeira, som de også markedsfører sig under – er blandt de nye spillere i portvinsbranchen. Registreret som portvinsproducent så sent som i 2017, men med et længere tilløb, idet selskabet etablerede sig i 1999, hvor de købte selve Quintaen midt i Gaia.

Men rødderne er endnu ældre, ligesom Boeira også sender gamle portvine på markedet. Porteføljen omfatter Vintage og LBV, hvid portvin, hele rækken af Tawny med alder samt forskellige Colheitas og en Very Old Tawny, idet de har opkøbt gamle fade rundt omkring på vingårdene i Douro.

Deres 40 års Tawny har hidtil ikke været sendt ud i butikkerne herhjemme. Det bliver den nu, og i den forbindelse sendte Boeira en flaske til test. Vinen blev smagt over to dage godt afkølet, men fik tid til at temperere i glasset.

 

40 års Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinto Francesa, Tinto Cão, Tinta Roriz m.fl. Orangebrun med rødlige toner og flot skær, klar. Hasselnødder, marcipan, karamel, valnød, lidt appelsinskal og tørrede abrikoser. Let og blød i munden, forholdsvis elegant med ok kompleksitet, nødder, honning, tørrede frugter og en smule balsamico, mindre sød end andre vine fra huset og fint balanceret med syre og friskhed. Delikat men ikke helt med typisk 40 års tyngde og intensitet i stilen, lang hale (92).

 

Foruden denne 40 års Tawny har jeg også prøvet en lille, men glimrende gimmick fra Quinta da Boeira i form af mere end 100 års Colheita på spray! Ja, du læste rigtigt. En lille flaske med 100 mm med label, hvor et romersk C omkranser en tegning af quintaen, og med indbygget sprayfunktion, som vi kender det fra parfumeafdelingen. Ikke til ansigtet eller under armene, men direkte i munden. Et lille pift giver ikke meget. Der skal en del flere til. Men heldigvis synker det kun langsomt i flasken, selv om man er flere, der prøver.

Og det sidste er faktisk pointen. For nej. Man smager ikke vinen på samme måde, som hvis man får skænket et ordentligt glas. En normal smagning kan jo inddeles i fire faser. Først synsindtryk, derefter duften, så selve smagningen og endelig helhedskonklusionen. Flasken er gennemsigtig, så det første kan opleves, men dog ikke som i et glas, hvor intensiteten er tydeligere. Derefter springer man direkte til smagen, og selv om den største del af det, man smager, faktisk hidrører fra lugtesansen, vil det aldrig være det samme som at dyppe næsen langt ned i glasset. Og af samme grund kniber det også med at kunne danne sig et ordentligt helhedsindtryk.

Men man får en klar fornemmelse af vinen, dens karakter og stil og ikke mindst dens alder. Figner, balsamico, farin, tørrede frugter og valnød. Ok syre. Samtidig muliggør sprayidéen som nævnt, at langt flere kan få dette indtryk, hvis man delagtiggør venner og bekendte, som måske aldrig vil komme i nærheden af en portvin fra 1917. Og som derved kan få øjnene op for kvaliteten ved gammel portvin. Derfor vil den også være brugbar ved messer eller smagninger, hvor priserne på gammel portvin gør det svært at skænke bredt ud, men hvor en lille flaske med mange pift kan strække langt.

Så stor ros for idéen, andre producenter af Very Old Tawny godt kunne lade sig inspirere af. Der er fremstillet 1.000 eksemplarer af sprayen, men heldigvis har jeg smagt vinen et par gange på almindelig vis, så noter har jeg i forvejen.

Vinen er i øvrigt baseret på et fad, som har tilhørt familien Strecht Monteiro, men hvor de nødvendige papirer for at blive godkendt som Colheita mangler. Men der skulle altså være tale om årgang 1917, og IVDP har da også godkendt den som Very Old Tawny. The same old story som så mange andre i genren.

Læs også om Quinta da Boeira Vintage 2018 og smagenoter på ovennævnte Very Old Tawny i min artikel i Vinbladet

Quinta da Boeira importeres af ViniPortugal

WOW – ny attraktion i Porto er åbnet

Yngre med interesse for computerspil vil forbinde forkortelsen WOW med World of Warcraft. Men nu har de tre bogstaver også fået en anden betydning. W for World. O for of. W for Wine.

World of Wine er navnet på The Fladgate Partnerships helt nye og 300.000 m2 store satsning i Vila Nova de Gaia overfor Porto. Stedet er netop åbnet efter flere års byggeri, men desværre i Corona-krisens skygge, få dage efter Portugal kom med på listen over lande uden restriktioner. Jeg havde selv planlagt at besøge stedet inden åbningen, men det må så blive under næste tur til Porto. Men her følger lidt om, hvad man kan se frem til.

I modsætning til de fleste andre besøgscentre i Gaia har World of Wine ikke kun fokus på portvin, men på portugisisk vin i almindelighed og dermed altså også vine fra andre regioner end Douro. WOW byder på forskellige museer, udstillinger, restauranter og vinbarer – lidt i stil med Cité du Vin i Bordeaux, som givet har været en inspirationskilde til projektet.

Lad mig kort omtale nogle af attraktionerne:

Wine Experience fortæller om klimaforhold, terroir og druesorter i Portugals forskellige regioner så som Dão, Bairrada, Vinho Verde, Alentejo, Setúbal og Lisboa for nu at nævne de mest kendte samt ikke at forglemme øerne Madeira og Azorerne. Der er også fokus på fremstillingsmetoder, og gæster vil få mulighed for at bruge deres egne sanser.

Udstillingen Planet Cork er udviklet i samarbejde med den store korkproducent Amorim. Her kan man selvfølgelig lære om korkpropper, men også om de mange andre anvendelsesmuligheder for dette unikke og miljøvenlige naturprodukt (læs mere herom i min omtale af The Cork Book).

Porto Region Across the Ages fortæller om byens historie og kulturhistorie, mens Porto Fashion & Fabric Museum omhandler mode, design og byens tekstilindustri, og The Chocolate Story beskriver chokolade i alle dens facetter.

Endelig bør nævnes The Bridge Collection, som er administrerende direktør for såvel Fladgates som WOW, Adrian Bridges, samling af glas. Samlingen omfatter mere end 1.000 forskellige effekter, spændende fra 7.000 år før Kristus fødsel og frem.

Altså vidt forskellige udstillinger, men dog med en rød tråd relateret til Porto, vin og portvin. Chokolade kan jo nydes til portvin, som drikkes af et glas!

WOW byder også på en vinskole, hvor der kan tages kortere eller længere kurser og uddannelsesforløb – de længere i samarbejdet med Wine & Spirit Education Trust (WSET). Endvidere vil der være et galleri med skiftende kunstudstillinger.

På det centrale torv i WOW er der forskellige caféer, restauranter og vinbaren Angel´s Share - opkaldt efter den andel af portvin og vin, der siges at fordampe til englene, når vinen lagrer på fade, som vi kender det fra Gaias portvinshuse. 

Da planerne om WOW i sin tid blev lanceret, mødte de også modstand. Ville byggeriet skæmme gode gamle Gaia? Og hvordan med infrastrukturen i Gaia, når et så stort sted åbner? Hvordan med adgangen trafikmæssigt, og vil stedet sluge turister fra de andre selskabers lodges og restauranterne i Gaia?

Det sidste er for tidligt at sige noget om. Ses bort fra under Corona-krisen har turiststrømmen i Porto været stigende år for år, så plads til flere steder er der givet. Men med seks nye museer og ni restauranter, barer og caféer og et deraf følgende behov for et stort antal besøgende for at økonomien balancerer, er der ikke noget at sige til, at andre måske er bekymrede. For et par år siden åbnede Real Companhia Velha f.eks. et portvinsmuseum med restaurant og vinbar, Enoteca 17•56, ikke så langt derfra. Vil de få færre besøgende med det nye tiltag?

Med hensyn til udseende, har jeg som nævnt endnu ikke været på besøg. Men mit indtryk efter at have set planer og fotos – samt ved at studere byggeriet på afstand under mit seneste besøg i februar måned – er, at det er blevet langt bedre, end man kunne have frygtet. Det er det internationale arkitektfirma Broadway Malyan, som har stået for omdannelsen, og der er hovedsageligt tale om nyrenoverede gamle varehuse, så stilen fra Gaia er nogenlunde intakt.

Jeg var også skeptisk, da planerne blev offentliggjort. Men jeg må også indrømme, at jeg glæder mig til at besøge World of Wine, som ligger i Rua do Choupelo lige nedenfor en anden stor Fladgate investering, luksushotellet The Yeatman, og med Offley som nabo.

Et par portvine fra fad

Omtalte vine er sponseret af importøren

I en af forsendelserne med fadprøver på Vintage 2018 fulgte også et par flasker fadlagret portvin fra to forskellige producenter og af forskellig alder og kvalitet. Der var tale om Menéres Tawny Reserve og Presidential Colheita 1995, som importøren gerne ville have til test.

Producenterne er henholdsvis Barão de Vilar og C. da Silva, som også står bag Dalva og i øvrigt er i samme koncern som store Gran Cruz. Menéres vil jeg tillade mig at betegne som brødrene van Zellers lavprismærke set i forhold til f.eks. Maynard´s og Palmer (se min omtale af deres vintage 2018 her). Menéres har tidligere især været lanceret på det amerikanske marked, men de senere år også i Danmark, og som vanligt henviser navnet til en historisk person fundet i van Zeller familiens stamtræ. Bag på flasken henvises således til kærligheden mellem Arnaldo Menéres og D. Maria Rita Henckell, som ifølge google var datter af Ignaz Anton António Henckell og Ana Doroteia Dorothea Kopke. Og dermed er en ring sluttet, idet firmanavnet, Barão de Vilar, netop henviser til Cristiano Nicolau Kopke, som blev udnævnt til baron i 1836.

Blandt danske portvinsentusiaster har det flere gange været diskuteret, om der er forskel på Dalva og Presidential? Eller om de er identiske, men blot sælges under to navne? Hvad angår Vintage smagte jeg sidste år i Porto begge udgaver af Vintage 2017 sammen med Elsa Couto, og her var forskellen tydelig (læs mine noter her). Elsa forklarede, at Presidential primært er tiltænkt det amerikanske marked og derfor lidt mere ”solmoden” i stilen – eller med mere marmeladepræg kunne man sige. Men gælder det så også for Colheitas?

På min forespørgsel herom oplyser Elsa Couto, at der er forskel på de to brands – også hvad angår Colheita.

”Presidential er et mere traditionelt brand sammenlignet med Dalva. Det afsløres allerede på selve flasken, ved Dalvas Dry Whites og en ”lettere” stil. Vinene fra Presidential er mere rustikke i deres smag og i koncentrationen”, fortæller hun.

Hvor forskellen i stilen ved Vintage allerede sker med valget af druesorter, fremkommer forskellen ved Tawny og Colheita i og med, at de forskellige fade udvikler sig forskelligt med tiden, hvorefter de udvælges og blendes, så de matcher stilen, forklarer hun desuden.

Så ifølge Elsa Couto er Dalva og Presidential altså ikke identiske – hverken på Vintage eller Colheita-siden.

Men tilbage til de to vine. Menéres er lagret ca. 6 år inden aftapning, hvorfor der er hele 19 års forskel i fadlagring på de to vine, hvilket selvsagt betyder en del for portvin. For at modvirke min forudindtagethed blev vinene derfor i første omgang smagt blindt, men det kunne jeg have sparet mig. Allerede farveforskellen afslørede aldersforskellen, ligesom kvalitetsforskellen var meget tydelig i både duft og smag.

Her følger mine noter:

Menéres Tawny Reserve: Fin tawnybrun med røde nuancer, klar. Brændte figner, hasselnødder, kirsebær, valnød og lidt mørk chokolade. Lidt rest af bær, men primært med fadnoter som nødder, appelsinskal og tørrede frugter, medium fylde, ok balancerende syre, let brændende eftersmag. Enkel og ligefrem uden de store nuancer, men lige en tand bedre end basis Tawny (83).

Presidential Colheita 1995 (tappet i 2020): Gylden ravfarvet med orange skær, klar. Tørrede abrikoser, appelsinskal, kamille, honning, lidt sprittet og med duft af møbelpolish lige efter åbning. Blød og cremet i munden med abrikos, mandler og honning, elegant, tør og med dejlig lang og nuanceret eftersmag. Et fint glas, som dog vil have gavn af dekantering eller i al fald luft, inden den drikkes (91/92).

Jo, der var stor forskel på de to vine. Men slægtskabet med de øvrige brands fra producenterne er nu tydeligt nok. Og uden at have lavet parallelsmagning, vil jeg mene, at der ikke er langt fra Dalva til Presidential.

Menéres og Presidential importeres af Vinimondo

Boeira Vintage 2018

Omtalte vin er sponseret af producenten

Navnet Quinta da Boeira kan nemt give anledning til misforståelser. For Quintaen ligger ikke i Douro, men midt i Vila Nova de Gaia, oppe på den anden side af jernbanen. Betegnelsen Quinta bruges ikke alene for vingårde, men også for andre typer af landejendomme, hvoraf mange siden er blevet omsluttet af større byer.

Quinta da Boeiras historie går tilbage til starten af 1800-tallet, hvor huset blev bygget af brasilianeren Manuel da Rocha Romariz, som i 1850 grundlagde et firma, der eksporterede portvin, og som senere blev til Romariz Vinhos. I 1960 blev Romariz overtaget af Guimaraens, og brandet ejes i dag af The Fladgate Partnership.

Quintaen blev liggende i Gaia og blev i 1999 købt af 10 venner med det formål at gøre den til centrum for kultur, turisme, vin og portvin. I januar 2017 blev Quinta de Boeira registreret som portvinsproducent, og der blev indrettet et fint besøgscenter på Quintaen. Siden er også fulgt et femstjernet hotel i haven bag den gamle bygning.

I første omgang blev der udsendt Tawny med alder og Colheitas baseret på gamle fade indkøbt rundt om i Dourodalen, og siden fulgte også en Very Old Tawny, som er kommet i flere aftapninger (se f.eks. mine noter her), samt LBV og Vintage.

Quinta da Boeira har deklareret Vintage i årene 2013 (først frigivet senere), 2015, 2016, men sprang 2017 over. Alle sammen blot navngivet Boeira, da der jo netop ikke er tale om portvin lavet af druer fra selve ejendommen. Med 2018 er de klar igen med en Vintage baseret på druer fra Douro Superior, nærmere bestemt fra Vale da Teja og Foz Côa. Winemaker er Helene Teixeira, som ses på billedet sammen med to af initiativtagerne, Carlos Pinto Ribeiro og primus motor Albino Jorge, der er tidligere direktør for Romaríz.

Jeg fik tilsendt en fadprøve og smagte den over et par dage – første dag blindt sammen med et par andre flasker.

Boeira Vintage 2018 (fadprøve): Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão. Mørk rubin, tæt, lilla kant, farver glasset. Masser af ungdommelig frugt, kirsebær, jordbær, blomme, lidt kogt frugtgrød, eukalyptus, kakao og mørk chokolade. Masser af frisk frugt, jordbær, eukalyptus, lidt kaffenoter, fin syre og pænt med tanniner, ok balance, bidder lidt, lang pebret hale med godt med tørre tanniner. En fint drikkelig, men ikke så kompleks vin med ok potentiale (89).

Quinta da Boeira importeres af ViniPortugal