Tre spændende bodegaer fra Navarra

I juni måned blev jeg inviteret på vintur til Navarra – en region, som står noget i skyggen af især naboregionen Rioja, men som fortjener mere opmærksomhed, da der faktisk laves udmærkede vine og ofte med fin sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Det kom der en artikel ud af i Vinbladet omhandlende Navarras søgen efter sin identitet og med præsentationer af en længere række af bodegaer, som blev besøgt. Interesserede kan læse den fulde artikel her.

At artiklen handlede om regionens identitet hang sammen med, at det spørgsmål dukkede op flere gange både under et besøg hos Consejo Regulardor Denominación de Origen Navarra, der kontrollere og promoverer appellationen, og hos nogle af producenterne.

Der laves en række udmærkede, men også meget forskellige vine i regionen. For det første produceres der meget rosévin, ja faktisk kommer tre ud af 10 flasker rosé i Spanien fra Navarra. For det andet laves der en del vine på internationale druesorter eller som blends af nationale og internationale sorter. Det gælder såvel hvidvine på chardonnay, moscatel, sauvignon blanc og garnacha blanca og rødvine på tempranillo, garnacha, cabernet sauvignon og merlot. Flere af producenterne tilstræber en stil i deres blend ikke ulig naboregionen med en del fadpræg eller som såkaldte Bordeaux-blends, hvor de franske sorter blandes med tempranillo. Og endelig er der også stigende fokus på sorter som garnacha og graciano – både som enkeltdruevine og i blends, hvor frugten og friskheden er mere fremtrædende og fadpræget diskret eller helt fraværende.

Flere af producenterne satser på hele spektret, mens andre er mere fokuserede på enten de mere traditionelle blends eller de sidstnævnte og efter min mening mest spændende vine på garnacha og graciano mv. Det kan sådan set være udmærket, men når vi taler om markedsføring internationalt kan det også være lidt svært at finde frem til budskabet. Eller som lederes af Navarras Consejo, Jordi Vidal Ragoût udtrykte det:

”Vi har stor diversitet, og variationen er en rigdom. Men vi diskuterer også, hvad vi skal satse på”.

Men samtidig pegede han dog også selv på den retning, Navarra bevæger sig:

”Udviklingen går mod mere fokus på garnacha og mindre på blends, men de sidste er dog stadig dominerende. Der bliver i dag plantet mere garnacha samt en del grønne druer”.

Turen omfattede besøg på otte bodegaer samt lidt spredt smagning af vine fra andre producenter. Jeg vil nedenfor blot præsentere tre af dem, hvor de første allerede er at finde på det danske marked og den tredje forhåbentligt snart bliver det.

Bodega Inurrieta

Bodega Inurrieta laver både mørk og lys rosévin, enkeltdruevine og blends med fadlagring. Vingården, som blev grundlagt i 1999 af familien Antoñana, der tidligere havde gjort det i supermarkeder, er blandt de største i regionen med 262 hektar vinmarker og en produktion på 1,5 million flasker om året. Især har de succes med deres friske hvidvin på sauvignon blanc.

Jeg smagte følgende vine:

Orchidea 2018: Ren sauvignon blanc. Grøngul. Blomster, pære, asparges, citrus og lidt eksotiske noter. Blød, sprød og delikat i munden, fin frugt og syrebalance, elegant eftersmag.

Orchidea Cuvée 2017: Ren sauvignon blanc, lagret 8 måneder på nye egefade med battonage. Gulgrøn. Smør og lidt nødder, honning, eksotisk frugt, tydelige, men ikke overdrevne fadnoter. Ligeledes tydelige fadnoter i munden, men delikat og i fin balance.

Mediodia 2018: 52 % garnacha, 10 % cabernet sauvignon, 9 % syrah og 29 % graciano. Lakse farvet, mørk. Hindbær, jordbær og kirsebær i næsen. Dejlig fyldig med røde bær, frisk og sprød med fin syre og en smule diskrete tanniner samt lang sprød eftersmag. En god fyldig rosé, velegnet til mad.

Coral Rosado 2018: 100 % Cabernet Sauvignon. Lys laksefarvet. Jordbærduft, men også lidt grape. Høj syre og god friskhed, fin eftersmag. Frisk, enkel og indbydende.

Norte 2017: Blend af 10 % cabernet sauvignon, 5 % syrah og 85 % merlot, lagret 6 måneder på fransk eg. Rubinrød. Røde kirsebær og andre friske bær i næsen. Frisk frugt, lidt lakridsnoter og bløde tanniner, fint harmonisk.

Sur 2017: Blend af 71 % syrah og 29 % merlot, lagret 6 måneder på amerikansk eg. Mørk rubin. Brombær, andre mørke bær og krydderier. Dejlig fyldig og intens, mørke bær, godt krydret, lidt røget bacon, fin balance, bløde tanniner og lang eftersmag. Udmærket vin.

Cuatrocientos Crianza 2016: 66 % cabernet sauvignon, 23 % merlot, 5 % graciano og 6 % syrah fra marker i 400 meters højde – deraf navnet, lagret 14 måneder på fad. Mørk rubin. Brombær og mørke kirsebær. Stor friskhed, fin frugtfylde og høj syre, mørke bær og lidt mynte, god balance og bløde tanniner.

Altos de Inurrieta Reserva 2015: 60 % cabernet sauvignon og 40 % graciano, lagret 15 måneder på fad. Mørk rubin, lille kant. Mærke bær, krydderier, violer og blomster. Spændende i munden med god frugt, lidt lakrids og mineralitet, pænt med bløde tanniner. En flot vin.

Mimaò 2017: 100 % garnacha tinta, lagret 7 måneder på fad. Mørk rubin. Let parfumeret, mørke kirsebær, blomster og diskrete vaniljetoner fra fadet. Delikat med godt med frugt og meget diskrete noter fra fadet, bløde tanniner, lang krydret eftersmag.

Puro Vicio 2016: 100 % syrah, lagret 15 måneder på fad. Mørk rubin. Flot ekspressiv næse – på en gang kraftfuld og elegant, brombær og balsamico. Fint med frugt og mørke bær, floral, dejlig friskhed, bløde tanniner og lang god hale.

Laderas 2015: 100 % graciano. Mørk rubin, lilla kant. Kirsebær, balsamico, eukalyptus og blomster i næsen. Meget koncentrereret og fyldig, krydret og med lakrids- og toastnoter. En flot fyldig vin.

(Importør: Clément Vin)

Bodegas Ochoa

Ochoa blev grundlagt i 1845 og drives i dag af 6. generation af familien – søstrene Adriana og Beatriz Ochoa, som er henholdsvis winemaker og marketingdirektør. Bodegaen råder over 145 hektar vinmarker, hvoraf de 24 hektar er i selve Olite og resten længere sydpå. Dertil kommer 58 hektar med oliventræer. Der satses en del på bæredygtighed og alle vine er i dag 100 % økologiske, men det er dog kun de røde druer, der er certificeret.

Jeg smagte følgende vine:

Ochoa Lágrima Rosa 2018: Blend af garnacha, merlot og cabernet sauvignon fra vinmarken El Bosque.  Lys rød. Udmærket friskhed og fin fylde.

8A Uvadoble 2017: Blend af de to druesorter viognier og viura – deraf navnet. Gulgrøn. Frisk aromatisk næse. Let cremet, men også meget frisk og sprød. God frugt og lang floral eftersmag. En dejlig hvidvin, som flot kombinerer viogniers aromatiske stil med friskheden fra viura.

Ochoa Crianza 2015: Lavet på tempranillo, lagret 12 måneder på fad. Flot rubinrød. Kirsebær, frisk frugt, behersket fadpræg. Røde bær i munden og en smule vaniljesødme, pænt med tanniner. Ikke så kompleks, men dejlig og delikat.

8A Mil Gracias 2013: Lavet på graciano, lagret 9 måneder på fad. Mørk rubin, lilla. Anderledes næse med blomster og krydderurter som rosmarin samt mørke bær. Mørke bær, let og elegant med bløde tanniner, afrundet og fint krydret. Meget delikat.

Mira Pies 2014: Blend af 70 % tempranillo, 20 % merlot 20% og 10 % cabernet sauvignon, lagret 14 måneder på fad. Mørk rubin. Flot aromatisk næse med kirsebær, brombær og blomster. Mørke bær, mineralitet og lidt lakrids, dejlig kompleksitet, kraftige, men bløde tanniner. En flot vin med stort lagringspotentiale.

Ochoa Reserva 2011: Blend af tempranillo, merlot og cabernet sauvignon, lagret 7 år, de første 15-18 måneder på fad. Mørk rubin. Røde bær, lavendel og blomsterduft. Kraftig og fyldig, men også balanceret. Stort lagringspotentiale.

8A Moscato de Ochoa 2018: Lavet på moscatel de grano menudo. Let mousserende. Har både friskhed og sødme, citrus og blomster.

(Importør: Østjysk Vinforsyning/Vinoble)

Bodegas Máximo Abete

En absolut spændende familieejet bodega, hvor de to passionerede søstre Maria og Yoanna har taget over efter deres afdøde far. Tidligere blev vinen lavet på det lokale kooperativ, men i 1990´erne begyndte faderen Máximo at lave sin egen vin, og i 2006 fik de egne faciliteter. De ejer 25 hektar fordelt på mere end 20 plots med en højdeforskel mellem 500 og 700 meter og er på vej til at blive certificeret økologisk. Vinene sælger under brandnavnet Guerinda.

Jeg smagte følgende vine:

La Roya 2018: Blanc de noir på garnacha. Lys, let orangegul. Frisk næse med jordbær og blomster. Fin friskhed og fylde, god struktur og fin syre. Bitter lang eftersmag.

La Blanca 2018: Chardonnay uden fadlagring. Gulgrøn. Elegant næse med citrus, pære, lidt eksotisk frugt som ananas. Pæn fylde i munden, let cremet, men med stor friskhed og elegance, fint syreniveau og flot balance. Absolut værd at drikke.

Casalasierra Rosada 2018:  Lavet på garnacha. Laksefarvet, medium intens. Lidt diskret i næsen med jordbær. God friskhed med flot syreniveau og fin frugt med røde bær og en fin, let krydret hale.

Tres Partes 2017: De tre partnere er søstrene Yoanna og Maria samt den enes mand Juanma. 100 % garnacha. Rubinrød med lyslilla kant. Frisk frugt med jordbær, blomster og krydderier samt mineralitet i næsen. Ungdommelig frugt med jordbær, let krydret og bløde, modne tanniner. Ligefrem og meget delikat.

El Máximo Crianza 2016: Opkaldt efter faren, hvis overskæg pryder etiketten. Blend af især garnacha samt lidt cabernet sauvignon og merlot fra marker i 700 meters højde, 10 måneder på fad. Mørk rubin. Meget aromatisk med mørke kirsebær, jordbær og krydderier samt lidt fadpræg. Afrundet og blød i starten, hvorefter syren og den modne frugt sætter ind, lidt krydret frugtig med godt med tanniner. En dejlig kraftig, men også elegant madvin.

3+1 Navasentero 2014: Lavet af de tre fra bodegaen samt en ven. 100 % graciano. Rubinrød, mørk. En anderledes og spænende duft af mørke bær samt mineraler, lidt rustik og lidt parfumeret. Fyldig med mørke bær, krydret, lidt bid og lidt rå tanniner.

La Abejera 2014: 100 % graciano fra udvalgte druer, ni måneder på fad. Mørk rubinrød, næsten uigennemsigtig. Aromatisk, let parfumeret med jordbær, lavendel og mørkere noter samt lidt kaffe og chokolade. Kompleks og fyldig, fint krydret og samtidig stor elegance, flot integrerede tanniner. En dejlig fyldig topvin, god til mad.

Spain in your Glass

Spanien i glasset. Det har jeg nu prøvet at have en del gange. Og det gør jeg gerne igen, for jeg har ikke mistet lysten til at udforske de spanske vine – ikke mindst fordi der sker en del udvikling både i nogle af de mest kendte vinregioner – tænk bare på hvidvin fra Rioja – og i de mindre kendte.

Det overbeviste en nylig tur til Navarra mig om, hvad jeg skrev om i Vinbladet, ligesom en vinfestival i sidste uge pegede i samme retning. Spain in your Glass var netop overskriften for arrangementet, der fandt sted på Børsen i København og var arrangeret af Wines of Spain i samarbejde med den spanske ambassade og Vinrejser.

Her blev der både afholdt Master Class og en større smagning med vine fra 38 forskellige producenter, hvoraf kun nogle havde dansk importør. I modsætning til andre vinfestivaler handlede det altså ikke kun om at smage de spanske vine, der allerede er på det danske marked, men i højere grad om at finde nye og måske anderledes og spændende producenter. Og ja, fra arrangørernes og de deltagende bodegaers side også om at finde mulige importører.

Selv om det selvfølgelig ikke altid er tophuse, der er repræsenteret ved den slags smagninger – mange af de bedste producenter er jo allerede på det danske marked – synes jeg, det er spændende at deltage. For det første kommer man nogle gange ud i hjørnerne – og for det andet dukker der med mellemrum nogle virkelig spændende producenter op, som er værd at skrive om og måske fortjener en dansk importør.

Dagen blev indledt med en glimrende Master Class ved sommelier og vinekspert Ferrán Centelles, der bl.a. har arbejdet på den kendte Michelin-restaurant El Bulli. Målet var at vise bredden i de spanske vines smagsnuancer og kommet lidt rundt i druesorter og regioner. Ferrán fortalte om de forskellige klimatiske forhold i Spanien – fra det maritime klima ved Atlanterhavet over Middelhavsklimaet til kontinentalt og sågar subtropisk klima. Han redegjorde også fint for nogle af de forskellige druesorters kendetegn, og druer er der nok af, idet der dyrkes 93 vigtige spanske sorter, 79 mindre vigtige samt 17 internationale sorter.

Endelig fortalte Ferrán Centelles om, hvad der rør sig for tiden, og remsede 10 trends op. Det gjaldt bl.a. mere skindkontakt og sur lie lagring, mere ukendte druesorter, øget fokus på sorter som cariñena og garnacha, økologisk vin og naturvin, enkeltmarksvine, højere placerede vinmarker samt langtidslagring hvad angår Cava.

Undervejs smagte vi følgende vine:

Uvas Felices: Aire Brut Nature 2015 (DO Cava): Cava lavet på især macabeu og xarel-lo, men også lidt parellada og chardonnay, lagret 30 måneder på ståltank. Diskret boblende med modne æbler og lidt brødtoast i næsen. Blød, elegant og fyldig med fin syre, meget tør.

Alvarez y Diez: Mantel Blanco Verdejo 2018 (Do Rueda): Lavet på 100 % verdejo. Lys grøngul. Let og lidt vag i næsen med lidt citrus og grønne æbler samt en smule tropisk frugt i baggrunden. Let med fin syre og mellemlang eftersmag med citrus.

Granbazá:n Etiqueta Verde 2018 (DO Rias Baixas): 100 % albariño. Gulgrøn. Frisk, men ikke så aromatisk næse med lidt æble og fersken. Fin fylde med æbler og fersken, delikat, mineralsk med fin tekstur, tør, lidt saltet eftersmag.

Torre del Veguer: Malvasia de Sitges 2018 (DO Penedés): Aromatisk, parfumeret med fersken, mandarin, blomster og tropiske frugter. Mandarin i munden, en del frugtsødme, men ellers tør. Lidt for meget for mine smagsløg.

Bodega Arrayán: La Suerte de Arrayán 2015 (DO Mentrida): 100 % garnacha, lagret 12 måneder på fransk eg. Lys rubin. Jordbær, hindbær og lidt røget bacon i næsen. Dejlig frisk med røde bær, røde kirsebær, god syre og lidt jordnoter, bløde tanniner og let krydret undertone under de friske bær, let og elegant med fin hale. En dejlig vin.

Hola Wines: Lajas Finca el Peñiscal, Cepas Viejas 2014 (DO Calatayud): 97 % garnacha tilsat lidt monastrell, macabeo, bobal og garnacha blanca, lagret 12 måneder på fad. Rubinrød. Tungere stil med skovbund, jordnoter og let syrnede, mørke kirsebær. Fyldig med god krop, modne mørke bær, koncentrereret og intens, krydret, fin balance, lidt fadpræg.

Pago los Balancines: Mastines Garnacha Tintorera 2015 (DO Ribeira del Guadiana): Lavet på garnacha tintorera (alias alicante bouchet), 12 måneder på fransk eg. Mørk rubin, næsten blækfarvet. Intens og ekspressiv næse med solbær og ribenasaft. Mørke bær, godt med frugt, balsamico og lidt marmelade præg, pænt med tanniner og tørre tanniner i halen.

Jiménez-Vila Hnos: La Novicia Viñas Viejas 2018 (DO Utiel-Requena): Lavet på 100 % bobal, 3 måneder på fad. Mørk rubin. Syrnede kirsebær og krydderurter i næsen. Mørke bær, sorte kirsebær, lidt kaffe og animalske noter, høj på syre og tanniner, lidt jordpræg. Et spændende bud på vin på Spaniens tredje mest plantede druesort, som ellers mest har været brugt til bulkvin.

Paco Melro S.L.: Prisma Organic 2018 (DOP Jumilla): 100 % monastrell. Lys rubin. Hindbær, jordbærgrød, blomster, let parfumeret. Frisk og ungdommelig med røde bær og blomster, bløde tanniner, tørre tanniner i enden.

Valdemar: Conde Valdemar Gran Reserva 2010 (DOCa Rioja): 85 % tempranillo, 10 % graciano og 5 % maturana. Mørk rubin, brun aldret kant. Intens i næsen med mørke modne kirsebær, brombær, lidt vanilje og lidt mokka og tobak. Kraftig og krydret, moden og fyldig med masser af krop og fin tekstur, god balance mellem frugt og syre, mørke bær og cigarkasse, lang eftersmag med tanniner.

Balbás: Balbás Reserva 2014 (DO Riebria del Duero): 100 % tempranillo. Mørk rubin. Mørke kirsebær og lidt røde bør. Kraftig og moden med solbær og masser af frugt, fin balance, godt med tanniner, diskrete fadnoter, på en gang kraftfuld og elegant og med stort lagringspotentiale.

Alt i alt en spændende og lærerig smagning, hvor især de to garnacha-vine og den særprægede bobal faldt i min smag, ligesom jeg også har en forkærlighed for albariño eller alvarinho, som druesorten hedder på den anden side af grænsen i Vinho Verde i Portugal.

Derefter var det tid til den store smagning fra de 38 producenter, men da jeg havde andre gøremål efterfølgende, blev det kun til enkelte besøg og udvalgte smagsprøver uden noteskriveri.

Hos Adegas Terra de Asorei i Rias Baixas smagte jeg et par fine vine på albariño, Terra De Asorei og Pazo Torrado.

Da jeg var glad for deres garnacha vin i Master Classen, opsøgte jeg Bodegas Arrayanog smagte endnu et par af deres vine. Garnacha de Aaryan var også dejlig og i fin balance, og så smagte jeg deres vin på albillo real. Huset importeres i øvrigt af Valuewine.

Hos Bodegas Jiménez-Vlia Hnos, hvis vin på bobal var ganske interessant under Master Classen, fik jeg også smagt en vin på et blend af bobal og syrah, Nexo Viñas Viejas, som havde fået 12 måneders fadlagring. En kraftig vin med god struktur og godt med tanniner.

Endelig blev det til et gensyn med Maira Abete fra Bodegas Maximo Abete fra Navarra, som jeg besøgte i forbindelse med ovennævnte artikel om regionen i Vinbladet. Her smagte jeg deres frisk og frugtige garnacha, Tres Partes. Huset vil jeg præsentere nærmere i et kommende opslag.

Vintage 2017 i Porto

Ligesom sidste år deltog jeg her først i september i Port Wine Day i Porto. Det er portvinsinstituttet, der står bag, og et af væsentligste arrangementer er ”Grande Prova Vintage 2017” – en stor smagning af en lang række af de Vintage 2017, der er blevet deklareret i løbet af året.

Smagningen fandt sted i den gamle børsbygning, Palácio da Bolsa, og blev som omtalt i tidligere opslag her på bloggen efterfulgt af en ceremoni, hvor portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, deklarerede deres egen fælles Vintage.

Der var tale om en åben, messelignede smagning, hvor winemakere og andre repræsentanter fra de forskellige portvinshuse skænkede op af deres Vintage. Med 72 vine fra 48 forskellige producenter var det en umulig opgave at komme hele vejen rundt – især når man som jeg også brugte tid på at snakke med bekendte fra portvinsbranchen. Om andre nåede i mål, skal jeg lade være usagt.

Jeg valgte først og fremmest at koncentrere mig om vine, jeg ikke havde smagt før i endelige udgaver eller som fadprøve og især fra mindre producenter. Derfor mangler flere af de store Vintage producenter, ligesom nogle af de huse, som jeg ved vil dukke op ved efterårets portvinsfestivaler i Danmark også blev sprunget over. Med hensyn til vine fra Symington Family Estate, Fladgate Partnership og Quinta do Noval kan jeg henvise til tidligere indlæg, ligesom de to vine fra Sogevinus også blev testet nyligt. Endelig har jeg under smagninger og besøg tidligere på året smagt fadprøver fra f.eks. Ramos Pinto, Niepoort, Wine & Soul, Palmer, Quinta do Vale Meão, Quinta do Infantado, DR og Alves de Sousa, hvorfor de desværre også blev sprunget over denne gang.

Inden noterne et par generelle konklusioner, nu hvor jeg har smagt mere end 50 forskellige udgaver af Vintage 2017. For det første er der vitterligt tale om en god årgang, som fuldt ud har fortjent at blive bredt deklareret og få betegnelsen klassisk. De fleste vine er meget potente med kraftige tanniner og såvel syre som frugt til et langt liv. Og i modsætning til året før med Vintage 2016 (læs omtale her) er det kun få, som er nogenlunde drikkevenlige nu. Det meget varme og tørre år, gjorde dog også, at udbyttet var lavt – og hos nogle producenter så lavt, at de valgte ikke at deklarere klassisk Vintage, men i stedet Single Quinta Vintage. Det gjaldt f.eks. Borges, ligesom Offley, Sandeman og Ferreira stod over.

En anden tendens er, at kvaliteten af Vintage er steget hos nogle af de mindre producenter, som ellers især gør sig bemærket på Tawny-området. Jeg har smagt flere, som er meget kraftfulde og potente, men hvor jeg tidligere har tvivlet lidt på, hvordan de ville udvikle sig, er jeg sikker på, at denne årgang vil give udmærkede vine på sigt.

Følgende udvalg (listet alfabetisk) blev smagt – et par af dem dog først den efterfølgende dag ved Port Wine Day Sunset Party. Jeg har ikke givet point, da en enkelt smagning under de givne forhold ikke retfærdiggøre dette, men forhåbentlig giver noterne et lille indtryk af, hvor de forskellige vine befinder sig.

Blackett: Mørk rubin. Mørke bær og lidt mokka. Kraftig og fyldig med solbær og andre mørke bær, krydret og pebret, kraftige og lidt rå tanniner, pebret hale med tørre tanniner. Har brug for tid, men ganske lovende.

Borges Soalheira: Mørk rubin. Meget ekspressiv og frisk i næsen med masser af røde bær, især jordbær samt lidt mynte. Drikkevenlig med røde bær og god friskhed, elegant og fint balanceret, ikke så kompleks, men ganske indbydende.

Bulas: Meget mørk og uigennemsigtig. Solbær, brombær og lidt kaffenoter i næsen. Koncentreret med mørke bær, godt krydret og pænt med tanniner, pebret hale med godt med tanniner i enden, der tørrer munden ud. Har brug for tid, men fint potentiale.

Churchill´s: Mørk rubin. Dyb i næse og mund med masser af mørke bær, lidt lukket, fin struktur, kraftige tanniner. Fint potentiale på sigt.

Churchill´s Quinta da Gricha: Mørk rubin. Frisk næse med grønne noter, mynte og solbær. Frisk og indbydende i munden, god frugt, elegant og med bløde tanniner. Meget lækker, men vil også kunne udvikle sig.

Dalva: Mørk rubin. Lukket i næsen med solbær og en vis elegance. Mørke bær, mynte, fin struktur godt med tanniner. Ganske fin i klassisk vintage stil.

Ferreira Quinta do Porto: Mørk rubin. Lidt tilbageholdende i næsen med mørke bær og lidt grønne noter. Intens og kraftig i munden med masser af frugt og mørke bær, krydret, pænt med tanniner og lidt bid i enden.

Gran Cruz: Mørk rubin. Lukket i næsen med bær, måske lidt kogt. Mørke bær, lidt marmeladepræg, til den søde side, pænt med tanniner i enden.

Martha´s: Mørk rubin. En meget frisk næse med mørke bær. Brombær, hyldebær og mynte, godt med peber og rig på tanniner, pebret hale. Lidt vel rå lige nu, men ok potentiale.

Messias: Mørk rubin. Røde bær, lidt jordbærgrød i starten, derefter mørkere bær, blomster. Pænt med struktur og kraft i munden, mørke bær og florale noter, violer, krydret og pebret, fint med tanninbid i enden. En positiv overraskelse.

Noble & Murat: Mørk rubin, intens. Solbær og andre mørke bær. Godt med frugt, mørke bær, meget kraftfuld og med kraftige tanniner, fin syre. Meget lovende og fint potentiale.

Poças: Mørk rubin. Lidt diskret i næsen med mørke bær. Godt med brombær og røde bær samt krydderurter i munden, frisk, tørre tanniner i enden.

Presidential: Rubin. Røde bær, ekspressiv. Blød og rund med diskrete bløde tanniner, måske lidt marmeladepræg. Fint drikkelig nu (nej, selv om firmaet er det samme og Presidential tiltænkt det amerikanske marked er der ikke tale om Dalva under andet navn, hvad der også skulle fremgå af noterne).

Quinta da Sequeira: Mørk violet. Solbær, brombær, mynte og lidt kaffe, frisk. Fyldig i munden med mørke bær og godt med tanniner, skarpe og tørre tanniner i enden. Ganske lovende.

Quinta das Lamelas: Meget mørk, uigennemsigtig. Frisk næse med mørke bær, solbær og brombær. Tør stil med masser af frugt, krydret, kraftfuld, men ikke uden elegance, tør lang og pebret eftersmag, der bliver ved, brænder dog lidt. Godt potentiale.

Quinta de la Rosa: Rubin. Floral og elegant næse med røde bær og blomme. Røde bær i munden, elegant og delikat med bløde tanniner og fin syre. Ganske fik nu, men også med potentiale.

Quinta de Santa Eufémia: Mørk rubin. Lidt lukket i næsen med solbær og brombær. Kraftig og fyldig med solbær og brombær, høj syre, meget krydret og intens samt en del bid i den pebrede hale, der varer ved. Brug for tid.

Quinta de Ventozelo: Mørk rubin. Lidt lukket i næsen med mørke bær, skovbund og florale noter. En elegant og lidt kølig stil med fin frugt, mørke bær, pebret og krydret, integrerede tanniner, men dog en meget tør og tanninfyldt hale. Ganske lovende.

Quinta do Pégo: Mørk rubin lilla kant. Solbær, cassis og krydderier. Tæt og fyldig med mørke bær, solbær og brombær, godt krydret og saftig, godt med tanniner, pebret og lidt vel sprittet i enden.

Quinta do Pôpa: Mørk rubin. Solbær og lidt lakrids i næsen, men også grønne og friske noter. God friskhed med solbær, brombær og krydderurter, godt med tanniner, meget tør.

Quinta do Vallado: Mørk rubin. Frisk næse med røde bær og grønne noter. Frisk og elegant i munden, fin struktur, pænt med tanniner samt en pebret og krydret hale med tørre tanniner. Faktisk fin.

Quinta Vale D. Maria: Mørk rubin. Elegant næse med røde bær og modne kirsebær. Godt med bid med brombær og andre mørke bær, markante tanniner. Lidt rå lige nu, men fint potentiale.

Rozès: Mørk rubin. Røde bær og kirsebær samt lidt marmeladepræg, ikke så intens. Solbær og brombær i munden, pebret og krydret samt pænt med bid og tanniner.

Rozès Quinta do Grifo: Mørk rubin. Lidt lukket i næsen. I første omgang elegant, derefter med tungere nuancer, mørke bær og godt med krydderier, markante men bløde tanniner, godt med bid og høj syre.

Sandeman Quinta do Seixo: Mørk rubin. Røde bær, elegant og floral i næsen. Blød og elegant i munden, intens med mørke bær og brombær. Pænt med bløde tanniner.

Van Zeller & Co.: Mørk rubin. Lidt lukket i næsen med solbær og lidt mynte. Mere åben i munden, godt med mørke bær, krydret bid og godt med syre, bløde tanniner og fin hale. Fin drikkelig nu, men også holdbar.

Viera de Sousa: Mørk rubin. Solbær, brombær, lidt mynte og esteve. Meget intens i munden med brombær, pænt med syre og tanniner, lidt vel meget bid, har brug for tid, men lovende.

Portugisisk vinmesse i København den 7. oktober

Portvin er populært i Danmark som aldrig før. Danmark er det land i verden, der aftager fjerdemest Vintage portvin, adskillige portvinsfestivaler afholdes landet rundt og antallet af portvinsklubber vokser hele tiden – i november stiftes f.eks. en ny i Sønderborg.

Det er jo glædeligt. Men derfor kan det undre, at interessen for portugisisk bordvin ikke er større herhjemme. For det første producerer langt de fleste portvinshuse også rødvin og hvidvin fra Douro DOC. For det andet er kvaliteten steget markant over de sidste 20 år, hvilket mange internationale priser og topplaceringer på diverse lister over årets bedste vine vidner om. For det tredje er der god ”value for money” at hente – især fra 70 kroner flasken og op.

For en 10 år siden forsøgte brancheorganisationen Wines of Portugal (alias ViniPortugal, men ikke at forveksle med den danske importør med samme navn) at åbne danskernes øjne for portugisisk vin. Det skete gennem afholdelse af årlige vinfestivaler samt udgivelsen af et glimrende lille blad, som man kunne få tilsendt gratis. Men Wines of Portugal må have syntes, at de fik for lidt ud af deres investering og besluttede derfor at stoppe deres engagement i Danmark. Ærgerligt for selv om responsen måske ikke var kæmpe stor, var der sat en langsom udvikling i gang med øget opmærksomhed på kvalitetsvin fra Portugal – såvel blandt sommeliers som forbrugere. Det er min oplevelse, at vi ser flere og flere portugisiske vine i supermarkederne. Til gengæld er udvalget lidt vel tyndt hos de større vinhandlere og kæder, men heldigvis er der en række passionerede mindre importører, der har fokus på Portugal og gør en stor og ihærdig indsats for at skaffe kvalitetsvine til Danmark.

Siden er vi en del – både portugisiske producenter, importører og andre med interesse for portugisisk vin som undertegnede – der har forsøgt at overtale Wines of Portugal til at vende tilbage. Det er nu lykkedes, idet de sidste år offentliggjorde, at såvel Mexico som Danmark ville blive prioriteret i 2019.

Quinta do Crasto

Derfor vil der mandag den 7. oktober bliver afholdt stor vinfestival i Skuespilhuset i København samt en masterclass, ligesom der dagen efter vil være et vinseminar i Aarhus. Festivalen vil være åben for branchefolk fra kl. 12.30 og for alle interesserede forbrugere fra kl. 16.00 til 18.00. Her vil man kunne smage vine fra mere end 25 producenter fra regioner som Douro, Alentejo, Bairrada og Tejo. Fra Douro deltager f.eks. Wine & Soul, Quinta da Devesa, Quinta do Crasto, Quinta da Romaneira og Quinta do Infantado. Og af andre producenter kan nævnes Caves Messias, Cortes de Cima fra Alentejo og Quinta do Pinto fra Lisboa.

Jorge Serôdio Borges og Sandra Tavares, Wine&Soul

Jeg kan kun opfordre til at deltage i festivalen, da der venter mange gode vinoplevelser. Og det gælder, hvad enten du i forvejen er opmærksom på Portugal som vinland eller ej. Nærmere information kan fås på Facebook-siden Wines of Portugal Danmark. Billetter til den åbne smagning kan købes her.

Cortes de Cima

Port Wine Day 2019

Siden 2014 har det været en tradition, at portvinsinstituttet, IVDP, afholder Port Wine Day i Porto i september måned for at fejre regionens demarkering, hvilket fandt sted den 10. september 1756. Trods navnet foregår det ikke kun på selve årsdagen, men over flere dage, hvor IVDP arrangerer forskellige aktiviteter for at fejre portvinen.

Programmet er forskelligt år efter år og veksler mellem smagninger, besøg på quintaer i Douro og huse i Gaia, regatta med de gamle portvinsbåde og de senere år et festligt Port Wine Day Sunset Party, hvor forskellige producenter under åben himmel skænker vin og portvin til såvel inviterede som turister og lokale, der køber smagekuponer.

Er der tale om et år, hvor der er bred Vintage deklarering, indgår der også en kæmpe smagning af den nyeste årgang samt en lille ceremoni, hvor portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, som en tradition erklærer deres egen Vintage.

Det sidste var tilfældet såvel sidste år som i år, da der jo har været tale om en såkaldt back-to-back deklarering. Jeg deltog begge år – både fordi det er en god mulighed for at smage og vurdere en lang række nye Vintage, og fordi det er en fin lejlighed til at fejre portvinen sammen med mange af producenterne, hvoraf en stor del er meget gode bekendte. Og som portvinsbroder med rang af Cavaleiro er det også altid en oplevelse at deltage i Confrarias arrangementer.

I år lagde jeg ud med et par dage i Lissabon, hvor jeg besøgte vingårde i regionen af samme navn med henblik på en kommende artikel i Din Vinguide. Derefter med eksprestoget til Porto for at deltage i Port Wine Day. 

Jeg ankom eftermiddagen inden og nåede lige at hilsen på Isabel Vieira og Joana Duarte fra Bulas, som netop har åbnet en vinbar på Porto-siden i en sidegade til Rua das Flores. Her nød jeg et glas frisk og velsmagende 10 års Dry White Port sammen med Isabel.

Port Wine Day blev indledt med en kæmpe smagning af Vintage 2017 fra 48 producenter og med i alt 72 vine, hvilket foregik i den gamle, flotte børsbygning, Palácio da Bolsa, hvor også Confrarias årlige optagelsesceremoni i juni finder sted. Jeg nåede desværre langt fra alle vine, da jeg også tog mig god tid til at snakke med winemakere, producenter og venner. Men noter fra en pæn buket af vinene vil følge snarest.

Derefter fulgte ceremonien i Confraria do Vinho do Porto, som fandt sted på den store trappe op til førstesalen, hvilket desværre var lidt trængt med de mange deltagere og tilskuere, hvorfor det var svært at se, høre og følge med. 

En efter en kaldes winemakere og andre repræsentanter fra de forskellige huse op, hvorefter de hælder en flaske af deres egen Vintage i et stort glas. Og, ja. Der er dem, der har flere flasker med, mens andre huse med flere deklareringer fordeler det lidt ud. 

Når blandingen af de mange forskellige vine er færdig, prøvesmages den og godkendes af broderskabets ledelse, Chancelaria, som derefter erklærer Confrarias Vintage med den vanlige skålen for portvinen, for broderskabet og for portvinsbrødrene. Ganske højtideligt og festligt.

Dagen efter vandrede jeg lidt rundt i Porto og Gaia uden et egentligt program. Jeg så, hvor langt Fladgate Partnership er kommet med byggeriet af deres megaprojekt World of Wine, som vil ændre en del på logistikken i Gaia, gik ad et par af de små rustikke smøger i anden parket og en tur ned til det lille skibsværft, hvor Dalvas Barco Rabelo åbenbart var til reparation. 

Jeg mødte også Filipa Correira, som jeg kendt siden 2001, hvor hun var ansat hos Ramos Pinto for at organisere arkivet og bane vejen for det flotte museum i de gamle kontorlokaler. I dag er hun chef for det forholdsvise nye portvinshus Vasques de Carvalho, som har eksisteret siden 2000 og især udmærker sig med deres Tawny-serie, men også laver såvel Vintage som hvid portvin og bordvin.

Filipa bød venligt på en god snak, et par glas og lidt tapas i deres dejlige lille og anbefalelsesværdige præsentationslokale, som ligger på det lille torv med kirken bag Ramos Pinto. Deres White Reserva og selvfølgelig deres 40 års Tawny bekom mig meget vel.

Senere om eftermiddagen var det så tiden for Port Wine Day Sunset Party, der lige som sidste år fandt sted i parken over det lille butikscenter ved Clérigos på Porto-siden. Her var 28 forskellige producenter repræsenteret med såvel bordvin som portvin, som blev udskænket i solen til tonerne fra en DJ. 

Jeg fik besøgt flere stande, men langt fra alle – og koncentrerede mig faktisk om at smage hvidvin og rødvin, inden jeg dog – selvfølgelig – sluttede med lidt portvin. Nåede også at indhente et par udgaver af Vintage 2017, som jeg ikke nåede dagen før.

Der blev ikke taget noter, så lad mig her nøjes med at sige tak for skænken og snakken til de mange, jeg mødte. Ingen nævnt – ingen glemt.

Et enkelt hus vil jeg dog nævne. Quinta do Pôpa har jeg faktisk længe gerne ville lære bedre at kende, da deres bordvine har et godt ry (de producerer dog også en Vintage Port). Quinta do Pôpa blev etableret i 2003 og laver såvel blends som enkeltdruevine af god kvalitet med masser af frugt og friskhed. Jeg håber på et senere tidspunkt at kunne introducere dem nærmere i Danmark, da de fortjener at være på markedet.

Alt i alt en god tur med gensyn med mange bekendtskaber og møder med nye. Og så er Porto jo en dejlig by med mange andre attraktioner end lige portvin.

Læs også om Port Wine Day 2018 i tidligere indlæg om Confrariasdeklarering, besøg hos Rozès og smagning af Vintage 2016.

Glano Wine Growers – vine fra Vinho Verde og Alentejo

Som specialist i portugisisk vin får jeg af og til tilsendt smagsprøver uopfordret. Det modtager jeg selvfølgelig gerne, da jeg altid er nysgerrig på at smage vine, jeg ikke har smagt før, og fra producenter, som jeg måske ikke kender i forvejen.  

Det gjaldt nedenstående vine fra Glano Winegrowers, som ejer to ejendomme, Herdade do Cavalhal i Alentejo og Quinta do Coucão i Vinho Verde. Bag står Fernando Soares, som også er ønolog, samt søsteren Isabel Cipreste.

Herdade do Carvalhal ligger i det øvre Alentejo i underregionen Portalegre, som er den højest beliggende underregion og derfor også det sted med det køligste klima, hvilket oftest afspejles i vinene. Bjerget São Mamede er klædt med skove, hvilket sammen med højden giver et særligt mikroklima. Ejendommen er på 52 hektar, hvoraf 42 er med vinmarker. Der er kun plantet røde druer, 22 hektar med trincadeira, 15 hektar med aragõnes (alias tinta roriz alias tempranillo) og 5 hektar med alicante bouschet – en drue, som har vist sig meget givtig i netop Alentejo. Vinene lanceres under mærket Fonte Seca.

Quinta do Coucão har været i familiens eje gennem flere generationer og er derfor blevet integreret i projektet for på den måde at have flere strenge at spille på. Quintaen ligger ved Braga i underregionen Cávado, der som andre underregioner i Vinho Verde er navngivet efter floden, der løber øst-vest og ud i Atlanterhavet. Der er tale om en typisk vingård i Minho med flere mindre vinmarker. Tidligere blev der fremstillet flere forskellige landbrugsprodukter, men de sidste 15 år har man valgt udelukkende af fokusere på vin. Derfor benyttes der nu også vinmarker, som ligger i en anden underregion, Basto, der ligger længere inden i regionen og har meget nedbør. Alt i alt benyttes tre forskellige grønne sorter, loureiro, azal og arinto i Basto samt den røde vinhão i Cávado.

Følgende vine blev smagt:

Terras do Coucão Grande Escolha 2018: Blend af azal og arinto. Grøngul, meget lys, let perlende. Sprød og frisk med grøn pære, citrus, blomster og måske lidt passionsfrugt i baggrunden. Citrus og grape samt florale noter, høj syre, fint balanceret. En dejlig frisk og fin aromatisk vin, som også har fin frugttyngde. Skal serveres køligt, fin til fiskeretter og lyst kød, fx grillkylling (88).

Fonte Seca 2015: Blend af 55 % trincadeira, 40 % aragonês og 5 % alicante bouschet, 30 % lagret 4 måneder på egefade. Rubin med lyslilla kant. Modne røde bær, kirsebær og lidt solbær samt lidt grønne noter, aromatisk. Blød i munden med fin frugt, mørke bær og lidt engelsk lakrids i baggrunden, bløde velintegrerede tanniner og fint balanceret med syre. Ikke en kompliceret vin, men ganske fin madvin (86).

Fonte Seca Reserva 2007: Blend af aragonês og trincadeira, 12 måneder på nye egefade og derefter flaskelagring. Rubin med lys og lidt brunlig kant. Modne røde bær, sorte kirsebær og lidt solbær samt kaffe og krydderurter som rosmarin, lidt portvinsagtig. Tydeligt ældet med tertiære noter, frugtsødme, men tør, mørke modne bær og blommer, lidt mokka og lakrids, men stadig med kraftige og integrerede tanniner og ok syre, let cremet, fint balanceret, tør mellemlang hale med godt med tanniner (89).

Vinene er ikke på det danske marked endnu.