Vintage 2019 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Det er ikke ualmindeligt, at en portvinsproducent vælger både-og. Altså både at deklarere klassisk Vintage Port for et par af sine brands og Single Quinta Vintage for andre – alt efter de lokale vejrforhold og høsten rundt om på de vingårde, som er tilknyttet de forskellige mærker.

Det skete også for Sogevinus med Vintage 2019, hvor det blev til to klassisk Vintage og to Single Quinta Vintage. Ja, faktisk var der tale om en ren reprise, da de tilsvarende fire vine blev deklareret sidste år (læs min bedømmelsen her).

De senere år fornemmes det, at koncernens winemaker på portvinssiden Carlos Alves har haft større fokus på Vintage, selv om flere af deres brands af gode grunde mest er kendt for Tawny og Colheitas. Det gælder f.eks. Kopke, hvis Vintage 2017 faktisk var glimrende efter min mening. Et brand som Cálem har vi mødt i form af ældre årgange til gode priser, men også her synes der at være potentiale for en større anerkendelse på Vintage-siden, ligesom Barros generelt kunne fortjene større opmærksomhed herhjemme. Og som det fremgår nedenfor, er den nye Single Quinta Vintage fra Burmester faktisk en positiv overraskelse, da jeg normalt ikke er så begejstret for dem på Vintage-siden. Det skal derfor blive spændende at følge udviklingen i årene frem over.

De tilsendte vine var det færdige blend, selv om der står ”cask sample” på labelen, oplyser Carlos Alves. Vinene blev smagt over to dage – første dag semiblindt og anden dag åbent. Inden mine egne noter lidt bemærkninger fra producenten og winemakeren.

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2019

Quintaen ligger på vestre bred i Douro Superior. Høsten startede 16. september, først med Touriga Nacional, derefter Touriga France og sidst Tinta Roriz. Markerne ligger i 200 til 280 meters højde og vender henholdsvist mod nordøst, øst og nordvest. Blend af 55 % Touriga Nacional, 35 % Touriga Franca og 10 % Tinta Roriz.

Mørk rubin, tæt. Fin, frisk og markant duft af solbær, kirsebær, jordbær og florale noter samt krydderier og en smule kakao. Dejlig i munden med såvel røde som mørke bær samt cassis, ok med integrerede tanniner, pænt med pebret bid, fin hale med lidt tørre tanniner. Indbydende med pænt potentiale for udvikling (90).

 

Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2019

Quinta S. Luiz ligger på venstre bred i Cima Corgo. Høsten startede den 9. september med tørt vejr og moderate temperaturer. Druerne er fra nord- og nordvestvendte marker fra den lavere og mellemste del (110-135 meters højde) af ejendommen. Blend af 60 % Vinhas Velhas (mere end 80 år gamle, blandede vinmarker) og 40 % Touriga Nacional.

Mørk rubin, tæt, violet kant. Lidt sprittet og lukket i næsen, solbær, brombær og andre mørke bær, lidt røget karakter. Blød og rund i munden med frisk frugt, mørke bær, fin syre, ok med bløde tanniner samt en lang pebret og krydret hale. Rimelig tilgængelig nu og her, kort til medium potentiale (89).

 

Barros Vintage 2019

Klassisk Vintage Port baseret på druer fra marker beliggende mellem Baixo Corgo og Cima Corgo. ”A wine with a balsamic, floral and balanced character”, lyder det fra Carlos Alves. Blend af 35 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca, 30 % Tinta Roriz og 5 % Sousão.

Mørk rubin, tæt. Fin duft af frisk frugt, røde bær, blomster, sød lakrids og lidt mørk chokolade samt lidt ungdommeligt mælkepræg. Dejlig i munden med røde bær og krydret undertone, lidt til den søde side, men fint balanceret og rimelig elegant, frugtsødme, bløde tanniner samt lidt pebrerede tanniner i halen. Flot imødekommende, men også med pænt potentiale (90).

 

Cálem Vintage 2019

Klassisk Vintage Port fra forskellige marker og terroirs. En Vintage, der er ”robust, full-bodied and vibrant”, siger Carlos Alves. Blend af 30 % Touriga Nacional, 30 % Touriga Franca (30%), 30 % Tinta Roriz og 10 % Sousão.

Mørk rubin, tæt, lilla kant. Lidt diskret og lukket i næsen med brombær, jordbær og andre røde bær samt friske krydderurter. Markant og lidt rustik i munden med masser af mørke bær, lidt urter, pænt med bid, flot balance, kraftige med integrerede tanniner og lidt tørre tanniner i enden. Har brug for tid og har fint potentiale (91).

 

Burmester, Barros og Cálem importeres af COOP. Kopke importeres af ViniPortugal.

Smagning af LBV 2011

Efter lang tids nedlukning var det nyligt endelig atter muligt at gennemføre en smagning i The Vintage Port Club. Denne gang var det ikke Vintage, men Late Bottled Vintage (LBV) – typen, hvor portvinen får 3-4 år længere tid på store træfade eller ståltanke, før de flaskes. Dermed rundes de lidt af, hvorfor man ofte betegner LBV som drikkeklar, så snart de kommer på markedet, i modsætning til Vintage, der skal lagre længe.

Der er stor forskel på de forskellige huses LBV. Lovgivningen siger, at de skal flaskes mellem 1. juli i det fjerde år efter høsten og 31. december i det sjette år efter høsten, og der er selvsagt stor forskel på, om de får lov til at lagre 4 eller 6 år. Der er også forskel på, om der anvendes store træfade eller ståltank samt om de filtreres eller ej inden aftapning. Ufiltreret LBV har som Vintage bedre betingelser for at udvikle sig på flaske end de filtrerede udgaver, og målet med filtrering fra producenternes side er netop at levere en drikkeklar vin. Det betyder dog omvendt ikke, at de ikke kan tåle at gemmes i nogle år.

Smagningen omfattede 11 LBV´er fra årgang 2011 samt, som en joker, en enkelt Vintage fra samme år. Det var en blanding af filtrerede og ufiltrerede vine. 2011 er en af de største årgange i nyere tid. Vintage vine fra året er meget langtidsholdbare, og det samme viste sig at være tilfældet for LBV. Selv om årgangen har 10 år på bagen, var vinene generelt stadig mørke og tanninfyldte – og stadig med potentiale for udvikling.

Her følger lidt noter på vinene i den rækkefølge, de blev smagt. Alle vine blev smagt blindt. Noterne er desværre lidt kortfattede.

Andresen LBV 2011: Mørk rubin. Fæl duft af gammel karklud og dermed med klar prop. Derfor ikke bedømt. Den anden flaske duftede ok.

Croft LBV 2011: Mørk rubin med lilla kant. Floral, røde bær og lidt kaffe i næsen. Intens i munden med kraftige tanniner, pebret og krydret, god balance (88).

Ferreira LBV 2011: Mørk rubin. Hyldebær, cassis og lidt grønne noter, fx eukalyptus. Blød i munden i første omgang, men kraften og frugten følger, godt med tanniner (87).

Quinta do Crasto LBV 2011: Mørk rubin, uigennemsigtig. Intens næse med brombær, hyldebær og en smule marmeladepræg. Let og blød i munden. Dejlig og ligefrem med ok tanniner (88).

Noval LBV 2011: Mørk rubin. Lidt kemisk præg i starten, hvilket dog aftog. Mørke bær, tør stil, pebret og krydret samt lang pebret hale, pænt med tanniner (89).

Sandeman LBV 2011: Mørk rubin. Dejlig floral, men også med solbær, lidt røde bær og kakao. Ligefrem med mørke bær, krydret og pebret (88).

DR LBV 2011: Mørk rubin. Ekspressiv med godt med frugt og florale noter. Dejlig i munden med fin frugt, god struktur og god kompleksitet samt stort potentiale (90).

Cockburn LBV 2011: Mørk rubin. Brombær og andre mørke bær, lidt frisk kærnemælkspræg. Tæt i munden med godt med tanniner og ok struktur, men måske ikke helt balanceret, kraftige tørre tanniner i halen (88).

Graham´s LBV 2011: Mørk rubin. Intens næse med mørke bær. Blød i munden, til den elegante og friske side, tør hale med godt med tanniner (89).

Niepoort LBV 2011: Rubinrød til teglrød. Floral og elegant næse. Ikke så kompleks, rund og blød (86).

Krohn LBV 2011: Mørk rubin, sort kerne, uigennemsigtig. Mørke bær, solbær, brombær og lidt kærnemælk. Godt med frugt og fin struktur, flotte tanniner og fin balance (90).

Maynard´s Vintage 2011: Mørk rubin, brombær, lidt støvet. Ok intens med fin frugt og struktur og god balance (88).

Til slut lidt generelle betragtninger:

For det første virkede næsten alle vine, som allerede nævnt, stadig unge og meget kraftfulde, hvilket vidner om årets store kvalitet. Og de fleste havde mange år foran sig endnu, hvis man ønsker at gemme og lade dem modne.

For det andet var der et par positive overraskelser imellem. Som det fremgår, gav jeg flest point til DR og Krohn – et par huse, som mest er kendt for deres Tawny og Colheita, men altså også laver udmærket LBV. Modsat var der også huse, hvor jeg har bedre erfaringer med deres LBV, end hvad denne smagning viste. Det gælder Andresen, som dog var undskyldt pga. fejl samt Ferreira og Niepoort, som skuffede lidt.

Endelig viste smagningen også, at solide og gode LBV´er godt kan konkurrere med Vintage fra mindre huse. Der kan derfor være god value-for-money at finde i kategorien. Og jeg indrømmer det gerne. Det lykkedes ikke mig at spotte den ene Vintage under blindsmagningen.

Sluttelig kan jeg lige nævne, at deltagerne efter smagningen afgav point til vinene, hvilket førte til en samlet resultat, som ikke afvigende stort fra mine point. Dog endte Noval med betydeligt lavere score end hos mig, mens Croft blev højere vurderet. Den samlede top 10 blev således:

1. Krohn 90,90
2. DR 90,80
3. Croft 90,20
4. Maynard Vintage 2011 89,70
5. Graham 89,10
6. Crasto 88,00
7. Nieport 87,80
8. Sandeman 87,60
9. Cockburn 87,30
10. Ferreira 86,00

Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Portvinen er boomet fantastisk i Danmark gennem de sidste årtier. Herligt, for det er en dejlig drik. Men i skyggen af succesen er det værd at huske, at Portugal også byder på andre typer af hedvin – eller fortified wines, som det sigende hedder på engelsk med reference til, at mosten tilsættes druesprit for at stoppe gæringen. Madeira er et kapitel for sig, som jeg om nogle måneder vil vende tilbage til. Nu gælder det Moscatel vinene - nærmere bestemt de mest kendte fra Moscatel de Setúbal. Der produceres dog også Moscatel-vine i Douro.

Skæbnen ville, at jeg omtrent samtidig med, at jeg fik tilsendt nogle prøveflasker fra den danske importør af José Maria da Fonseca, blev inviteret til Portugal for være med i juryen ved Concurso Vinhos de Portugal, som blev afviklet i Santarém og Setúbal. Undervejs besøgte jeg netop José Maria de Fonseca, ligesom jeg under konkurrencen smagte Moscatel-vine sammen med husets winemaker Domingos Soares Franco. 

Jeg er altså blevet en del klogere på emnet – og kan med det samme indrømme, at jeg kan lide, hvad jeg har smagt. Ok, sødmen i Moscatel-vinene gør, at jeg ikke kan drikke flere glas, som jeg kan ved portvin. Et glas er dejligt, men mætter så at sige. Men heldigvis kan vinen holde sig i længere tid efter åbning, når bare proppen er i, og de står køligt. Og hvad angår ”value-for-money” er der ikke noget at udsætte på Moscatel.

José Maria da Fonseca er en af de helt store spillere på markedet, når vi taler om Moscatel de Setúbal, ligesom de også er kendte for deres mange fine bordvine. Det er nok ikke så mange danskere, der genkender navnet, men et par af deres mest kendte og mere kommercielle brands ses ofte på supermarkedernes hylder. Det gælder den friske Lancers og rødvinen Periquita lavet på regionens røde signaturdrue Castelão. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt en række vine fra José Maria da Fonseca - nærmere bestemt enkeltdruevine fra winemaker Domingos Soares Francos Private Collection.

José Maria da Fonseca ligger i vinbyen Azeitão midt på Setúbal-halvøen i en smuk gammel bygning fra det 19. århundrede. Huset blev grundlagt i 1834 af manden af sammen navn, som havde en universitetsuddannelse i matematik fra Coimbra bag sig, men altså valgte at slå sig ned som vinproducent. I 1849 blev Moscatel de Setúbal varemærket skabt og allerede året efter fulgte Periquita. 

Men hvad er så nærmere bestemt Moscatel de Setúbal?

Som nævnt er det en hedvin, hvor der er tilsat druesprit for at stoppe gæringsprocessen og dermed bevare en større grad af sødme og få en højere alkoholprocent. Processen er altså til at starte med den samme som for portvins vedkommende. Men efterfølgende går Moscatel sine egne vegne. Når druespritten er tilsat, forbliver skallerne sammen med mosten, indtil næste forår, hvilket giver en mere intens aroma og smag. Efterfølgende lagres vinene på store toneis af egetræ eller mahogni. Mindstekravet er 18 måneder, men lagrer den i 5 år, må den kalde sig Superior. Moscatel på markedet har ofte aldersgengivelsen 5, 10 og 20 år eller endnu ældre, men kan også sendes ud med årgangsangivelse som portvinens Colheitas.

Det menes, at der har været fremstillet søde Moscatel-vine på Setúbal-halvøen fra tilbage i romertiden. I dag har vinen sin egen DOC, og lovgivningen siger, at 85 % af de anvendte druer skal være enten den grønne Moscatel de Setúbal drue (alias Muscat of Alexandria) eller den lilla Moscatel Roxo. Er der mindre end 85 % i vil vinen kun blive navngivet som Setúbal. Det anslås, at regionen har ca. 4000 hektar vinmarker med Moscatel og kun 11 hektar med Moscatel Roxo.

Under besøget hos José Maria da Fonseca så vi såvel lagerrummet med Periquita og med Moscatel-vine, hvor der også var et særligt aflukket skatkammer med vine fra langt tilbage i tiden. I deres museum så vi også fade, der har været på langfart med skibe, hvor såvel skibets vuggen som den tropiske varme udvikler vinen. Som det gælder Madeira er Moscatel langtidsholdbar.

Efter rundvisningen fulgte en dejlig frokost, hvortil vi fik serveret en Moscatel Roxo fra 2019, Pasmados Branco 2015, amforavinen Puro Talha 2015 (Alentejo), topvinen Hexagon 2015 samt den endnu ikke frigivne vin Quadragenta, som Domingos Soares Franco har lavet i anledningen af sit 40 års jubilæum som winemaker. 

Derefter fulgte to Moscatel-vine tilsat henholdsvis cognac og armagnac frem for neutral druesprit. Her er lovgivningen åbenbart mindre rigid end i Douro, hvor den tilsatte druesprit, skal være så ren som mulig. I al fald fik Domingos tilladelse til at sende de to vine på markedet. Som en ekstra kuriositet, kunne han i øvrigt tilbyde os et glas ”Nac-Nac” i form af en Moscatel-vin fra 1998, som har tilsat halvt Cognac og halvt Armagnac – altså to gange nac! 

Jeg har smagt fem Moscatel de Setúbal fra José Maria da Fonseca. Vinene blev smagt over tre dage og med forskellige temperaturer. Restsukkerindholdet i de smagte vine ligger fra 150 til over 250 g/l, ja for Moscatel Roxo Superior fra 1995 er det på hele 267,3 g/l. Generelt er de altså betydeligt mere søde end f.eks. portvin, som oftest ligger på 100-150 g/l. Derfor bør vinene serveres køligt ved omkring 8 grader, hvilket dæmper sødmen lidt.

Alambre Moscatel Roxo 5 års: Orangebrun, forholdsvis dyb. Ekspressiv og intens næse med orangeskal, mandel, abrikos, karamel og søde mandariner. Blød og cremet i munden med orange og mandel, ikke så kompleks, lidt vel sød til mine smagsløg, men dog med godkendt balancerende syre (87).

Moscatel de Setúbal Roxo Superior 1995: Gylden cognac- eller ravfarvet med orange skær. Kompleks næse med lidt nødder, abrikos, honning, blomster og appelsinskal. Abrikos, ristede mandler, fin kompleksitet, let krydret, flot syre, som frisker og balancerer sødmen. Et dejligt glas (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2008 Armagnac: Lys orangebrun, ravfarvet med lidt grønt skær. Dufter tydeligt af Armagnac samt tørrede frugter, nødder og lidt harpiks. Dejlig i munden med moden frugt, nødder, lidt mindre sød og mere kantet, men ikke sprittet, flot balanceret og med lang og faktisk lidt tør hale (93).

Moscatel de Setúbal Superior 2001 Cognac: Tappet i 2020. Cognac- eller gylden ravfarvet med orange kant. Indbydende, kompleks og vinøs næse med abrikos, tørrede frugter, nødder og lidt appelsinskal. Blød og cremet i munden med abrikos, tørrede frugter og honningristede mandler, flot syre og dejlig kompleksitet, lang lækker hale, der bare varer ved. Et meget dejligt glas (94).

Alambre 20 års: Rødbrun kerne, lysere orange kant med let grønligt skær. Medium intens næse med tørrede frugter, mandel og nødder. Intens og dejlig silkeblød i munden, kompleks smag med nødder, honning og abrikos, god balance og flot syre, dejlig viskositet, lang, lang hale. Flot vin (93).

 

Såvel Moscatel de Setúbal som bordvine fra José Maria daFonseca importeres af Nordjysk Vinimport.

Symington 2019 Quinta Vintage Port

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

2019 blev til et Single Quinta Vintage år for den store portvinsproducent Symington Family Estates – akkurat som året før. Dog skal det med det samme siges, at den ene af quintaerne har en særlig status, idet Quinta do Vesuvío er sit eget brand og deklareres i alle år, hvor kvaliteten er god nok til det, hvilket vil sige de fleste. De andre quintaer leverer derimod druer til klassiske Vintage-vine, når kvaliteten er til det, og deklareres derfor generelt kun, når Symingtons ikke deklarerer klassisk Vintage for de respektive brands.

Betegnelsen ”klassisk” kan i øvrigt i dag være lidt kontroversiel. Traditionelt talte man om klassiske årgange, hvor der var bred deklarering, hvilket normalt skete tre gange i årtiet – og så de øvrige ”mindre” årgange, hvor der evt. blev udsendt Single Quinta Vintage. I dag er denne skelnen brudt noget op. Nogle af de helt store producenter deklarerede nyligt back-to-back med årgangene 2016 og 2017, mens andre valgte anderledes. Samtidig er rækken af mindre og uafhængige producenter steget meget, så der hvert eneste år er et stort udvalg af Vintage portvin på markedet. På den ene side giver det stadig mening at tale om, at f.eks. Cockburns Vintage er klassisk, mens Quinta dos Canais er husets Single Quinta Vintage. Og ja, man kan stadig tale om klassiske årgange, hvor der er bred deklarering. Men på den anden side skal man ikke tro, at der kun udsendes god Vintage portvin i klassiske årgange, da såvel de mindre producenter som en række Single Quinta Vintages også leverer udmærket kvalitet. Dertil kommer, at større prestigefyldte quintaer som Quinta do Noval og Quinta do Vesuvio bryder med den skarpe skelnen mellem ”klassisk” og Single Quinta Vintage. Og endelig udsendes der et stigende antal meget eksklusive og fremragende Vintage fra enkeltmarker – fra Symingtons kan nævnes Graham´s The Stone Terraces, som er en særlig mark på Quinta dos Malvedos, og Quinta do Vesuvío Capela. Anmeldelser af disse bryder med reglen om, at klassisk Vintage er det bedste af det bedste.

Nok om det. Der er også på anden vis nye tider på vej hos Symington Family Estates, idet et generationsskifte er begyndt. I maj måned gik Dominic Symington, som ofte har besøgt Danmark, på pension. Og ved onlinepræsentationen af den nye Vintage 2019 nyligt var det familiens 5. generation i form af Harry, Vicky, Rob, Charlotte og Anthony, som var værter, og de havde fordelt sig rundt om på tre forskellige quintaer. Harry sad på verandaen på Quinta do Vesuvío med udsigt over Douro og mod Quinta Senhora da Ribeira, som lå badet i sol. Vicky og Rob sad i lidt køligere omgivelser på Quinta dos Malvedos, mens Charlotte og Anthony havde overtøjet på og så lidt forblæste ud på Quinta do Bomfim. Jo, der er vitterligt klimaforskelle i Douro.

Der deltog 35 skribenter og entusiaster fra rundt om i verden i præsentationen, hvor værterne først forklarede lidt generelt om årgang 2019 og derefter præsenterede de seks vine med mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Harry Symington fortalte indledningsvist, at 2019 var et år, der fint illustrerer de forskellige druesorter kvalitet og ageren i et blend. Han kaldte det at arbejde med en ”paint box”, når winemaker Charles Symington, som stadig er hovedansvarlig for husets vine, blender fra de forskellige marker med forskellige druesorter. Touriga Nacional og Touriga Franca er fortsat meget vigtige, mens sorter som Alicante Bouschet og Sousão vinder frem og giver farve og friskhed i kraft af højere syreniveau.

Året var præget af en tør og mild vinter og ditto forår, mens sommeren bød på meget lidt regn, men heldigvis også lavere temperaturer end de senere år, hvor der har været hedebølge. Der faldt dog lidt forfriskende regn omkring høsttidspunktet. Generelt er vinene præget af stor friskhed og god balance mellem sødme og syre. Til gengæld er de ikke helt så koncentrerede som de seneste årgange, lød det.

Jeg smagte de seks vine – alle i form af fadprøver – ved onlinesmagningen og gensmagte dem de følgende par dage med stor fornøjelse. Nedenfor følger min bedømmelse med forbehold for, at alle vine var fadprøver.

 

Warre´s Quinta da Cavadinha 2019: Blend af 60 % Vinhas Velhas, 28 % Touriga Nacional og 12 % Touriga Franca. Mørk rubin, tæt. Medium intens, frisk og floral, solbær, rødgrød og lidt kaffenoter. Frisk med høj syre, floral, elegant, mineralsk, pænt med bløde tanniner, lang pebret hale, pænt tilgængelig nu og med medium potentiale (90/91).

Dow´s Quinta do Bomfim 2019: Blend af 38 % Touriga Nacional, 26 % Touriga Franca, 15 % Vinhas Velhas, 15 % Sousão og 6 % Tinta Barroca. Mørk rubin, uigennemsigtig, lilla skær. Mørke bær, solbær, krydret, pebret samt lidt friske grønne noter. Krydret i munden, frisk attitude, men også rimelig kompleks, fint med frugt og mørke bær, brombær, solbær, god stram struktur, meget tør og med bid og masser af tørre tanniner i enden. Udmærket og med fint potentiale (92).

Dow´s Quinta Senhora da Ribeira 2019: Blend af 53 % Touriga Franca, 26 % Touriga Nacional og 21 % Sousão. Mørk rubin, meget tæt. Mørke bær, cassis, moden frugt samt violer, lidt kakao og en smule marmeladepræg. Mørke bær, tæt, moden frugt, lakrids, mere elegant end vanligt, men stadig med typisk Superior-præg, fint balanceret og godt med tanniner. Fin vin med pænt potentiale (91).

Cockburns Quinta dos Canais 2019: 72 % Touriga Nacional, 15 % Touriga Franca og 13 % Sousão. Mørk rubin, tæt, lilla kant. Solbær, cassis, mørke kirsebær, violer og lidt toffee. Koncentreret i munden med masser af mørke bær, modne kirsebær, brombær. tæt og krydret, godt med tanniner, fin syre, tør og meget pebret lang hale (89/90).

Grahams Quinta dos Malvedos 2019: 52 % Touriga Franca, 28 % Touriga Nacional, 15 % Vinhas Velhas fra Stone Terraces marken og 15 % Sousão. Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig og med lilla kant. Forførende næse med hyldebær, brombær, mynte, kaffe, mørk chokolade samt friske florale noter. Fløjlsblød og frisk med mørke bær, solbær, godt med tanniner, fin syre og flot balance, dejlig intensitet og kompleksitet, lang krydret hale. Lækker nu, men også med fint potentiale (93).

Quinta do Vesuvio 2019: 35 % Touriga Nacional, 33 % Touriga Franca, 18 % Alicante Bouschet, 8 % Vinhas Velhas og 6 % Tinta Amarela. Mørk rubin, dyb og tæt. Intens og dyb næse med brombær, cassis, solbær og lavendel. Dyb med koncentreret og moden frugt, friskheden kommer i anden omgang, derefter dejlig kompleksitet og krydderier samt kraftige, men fint integrerede tanniner, lang hale. Lidt lukket nu, men med flot potentiale (93).

 

Ikke overraskende er der tydelige forskelle på de seks vine – alt efter beliggenheden i Douro. Quinta da Cavadinha ligger i Pinhão-dalen med lidt mere højdemeter end de andre quintaer samt især østvendte marker, hvilket giver en friskere og køligere stil end f.eks. de mere solmodne vine fra Quinta dos Canais og Quinta Senhora da Ribeira.

Endelig kan det tilføjes, at smagningen atter gav mulighed for at smage Bomfim og Senhora da Ribeira op mod hinanden som illustration af, hvad de hver især bringer med i Dow´s klassiske Vintage blend.

Concurso Vinhos de Portugal

Når mere end 100 personer tilbringer en lille uge med at smage og bedømme 1.408 forskellige vine, bliver der gået grundigt til værks.

Isabel Abreu Lima modtog prisen for Årets bedste vin på vegne af Quinta Vale D. Maria og Aveleda

Jeg var i sidste uge i Portugal, nærmere bestemt først Santarém ca. 80 km nordøst for Lissabon og efterfølgende et par dage i Setúbal. Her fandt den nationale vinkonkurrence, Concurso Vinhos de Portugal, sted. Konkurrencen er arrangeret af den nationale brancheorganisation ViniPortugal eller på engelsk Wines of Portugal, og alle producenter kan indsende vine til bedømmelse. Juryen er sammensat af såvel portugisiske som internationale vinjournalister, sommeliers og winemakere, og jeg havde i år den ære at være blandt deltagerne i den internationale jury. De bedste vine blev så afslutningsvist gensmagt af en storjury med gode kapaciteter som Luis Lopes fra vinbladet Grandes Escolhas, Master of Wine Dirceu Junior fra Brasilien og teknisk direktør i portvinsinstituttet, IVDP, Bento Amaral.

Der smages hvidvin sammen med Sandra Alves fra Esporão

De første tre dage gik med at smage sig igennem alle vinene – dvs. vi smagte ikke hver især alle vine, men et udvalg hver dag opdelt på tematiske flights. Først hvide enkeltdruevine, hvor jeg smagte Loureiro og to gange Alvarinho, så hvide blends. Dernæst røde enkeltdruevine, hvor jeg smagte to gange Castelão og Touriga Nacional, dernæst røde blends og endelig evt. hedvine, hvor jeg en dag smagte Moscatel Roxo og en anden dag hvid portvin med alder. For hver flight giver smagegruppen point efter 100-skalaen, hvorefter gennemsnit regnes ud. Er der store uenigheder gensmages og diskuteres, og point justeres evt. Den samlede score vil derefter afgøre, om vinen kan tildeles sølvmedalje eller måske guld.

Den ene dags smageteam - bl.a. i selskab med Domingos Soares Franco fra José Maria da Fonseca

De sidste par dage smagte storjuryen så vinene med flest point og afgjorde, hvilke vine der yderligere præmieres med 35 store guldmedaljer (Great Gold) samt priserne for bedste vin, bedste hedvin (Port, Madeira eller Moscatel), bedste røde enkeltdruevin og bedste rød blend og ditto for de hvide samt bedste mousserende vin (Espumante).

Master Class

Efter hver smagesession deltog den internationale jury så om eftermiddagen i særlige Master Classes med henholdsvis hvidvine, rødvine og vine fra Setúbal regionen, der sammen med Tejo-regionen var hjemsted for årets konkurrence. Af samme grund besøgte vi de sidste par dage nogle udvalgte producenter fra de to regioner, ligesom vi undervejs var inviteret til middag om aftenen med forskellige producenter som værter: Adega do Cartaxo, Aveleda og Global Wines.

Middag med Global Wines og deres Casa de Santar

Overrækkelsen af medaljer og priser fandt sted i Jesu klosteret i Setúbal, og der blev i alt uddelt 419 medaljer fordelt på 35 Great Gold, 103 guldmedaljer og 281 sølvmedaljer. Den region, som høstede flest medaljer, var Douro, fulgt af Dão og Alentejo.

En samlet oversigt over medaljer og priser findes på Wines of Portugals hjemmeside. Lad mig her nøjes med at opliste de vine, der blev kåret som de bedste i de forskellige kategorier:

• Årets bedste vin: Quinta Vale D. Maria, Vinha da Francisca Tinto 2018 (Douro)
• Årets bedste hedvin: Kopke Colheita 1966 (Port)
• Årets bedste enkeltdrue rødvin:  Grande Rocim, Alicante Bouschet 2017 (Alentejo)
• Årets bedste enkeltdrue hvidvin: Falcoaria Vinhas Velhas Branco 2018, Fernão Pires (Tejo)
• Årets bedste rødvinsblend: Quinta Vale D. Maria, Vinha da Francisca Tinto 2018 (Douro)
• Årets bedste hvidvinsblend: Quinta do Sobreiró de Cima, Reserva Branco 2019 (Trás-os-Montes)
• Årets bedste mousserende vin: Casa de Santar, Vinha dos Amores Espumante e Encruzado

Carla Tiago fra Sogevinus var med til at modtage prisen for bedste hedvin med deres Kopke Colheita 1966

Blandt de øvrige guldmedaljevindere, vil jeg kort nævne nogle enkelte, som jeg har smagt, eller hvor jeg har besøgt producenten.

I Douro var der således også Grand Gold til bl.a. Casa Ferreirinha for deres Quinta da Leda Tinto 2017, Prats & Symingtons Chryseia 2018 (læs min omtale her), Alves de Sousas Quinta da Oliveirinha Grande Reserva Tinto 2017, Quinta Vale D. Maria Tinto 2018, Quinta do Crastos Roquette & Cazes 2017 og Rozès´ Terras de Grifo Vinhas Velhas Tinto 2015.

Endvidere var der Grand Gold til bl.a. Kompassus Reserva 2017 fra Bairrada, Soalheiro Reserva 2018 fra Vinho Verde, Casa de Santars Vinha do Amores Encruzado 2017 fra Dão og Bacalhôa Moscatel de Setúbal Superior 2004.

Master Class med hvidvine

De tre Master Classes, som den internationale jury deltog i med hvidvin, rødvin og vine fra Setúbal blev ledet af eksperter tilknyttet vinbladet Grande Escolhas, Luís Antunes, Nuno de Oliveira Garcia og João Paulo Martins. Her smagte vi et bredt udvalg af vine – såvel enkeltdruevine som blends, bordvin og hedvin og fra store og små producenter. Der var flere fremragende vine imellem, men lad mig her blot nævne et udmærket firkløver fra Douro fra rødvinsseancen: Quinta do Crasto Touriga Nacional 2017, Passadouro Touriga Franca 2017, Quinta da Gaivosa 2017 og Quinta da Leda 2017.

Fire dejlige vine fra Douro

Jeg vil senere i senere indlæg omtale et par af de producenter, vi besøgte i Setúbal-regionen.

Quinta do Gradil

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Når et brand klarer sig godt i en større blindtest i et vinblad og samtidig vinder priser i hjemlandet, kan man ikke andet end blive nysgerrig. Quinta do Gradil hedder producenten, som har hjemme i den portugisiske vinregion Lisboa – en region, der set bort fra tre mindre underregioner tidligere ikke havde det bedste ry, da meget af produktionen var bulkvin, men som det seneste årti har taget nogle store kvantespring. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt Adega Regional de Colares, Quinta de Chocapalha, Quinta do Pinto og Vale da Capucha fra Lisboa, ligesom jeg i Din Vinguide har lavet en generel præsentation af regionen.

Det var netop Din Vinguide, som i sin april-udgave lavede en blindtest af 59 rødvine fra Alentejo, Tejo, Setúbal og Lisboa. Jeg sad selv i smagepanelet sammen med bladets redaktør Thomas Rydberg og sommelier Nina Højgaard Jensen, og vi gav pænt med point til et par vine fra Quinta do Gradil, hvoraf deres Tannat 2018 blev bedømt som et ”godt køb”, ligesom en vin fra et andet brand fra Gradil, Vinha do Carmo, blev vurderet som testens ”bedste vin.” Dette lige i hælene på, at Quinta do Gradil blev valgt som årets producent i 2020 af det portugisiske vinblad Vinho Grade Escolhas, ligesom det andet store vinblad i Portugal, Revista de Vinhos, kårede hele koncernen som årets producent i 2020.

Jeg fik derfor tilsendt et udvalg af vine med vægten på deres spændende enkeltdruevine, men først lidt baggrundsoplysninger samt lidt udtalelser fra husets winemaker.

Den ældste skriftlige reference til Quinta do Gradil er fra kong João II og kan dateres tilbage fra 1492, hvilket der også henvises til på labels og ved entry level vinene. Men ejendommen menes at være meget ældre. Quinta do Gradil har tidligere tilhørt efterkommere af selveste Marquis de Pombal.

Siden 1999 har Quinta do Gradil været ejet af Luís Vieira og hans Parras Wines, som er blandt Portugals store vinkoncerner. Som det gælder de fleste store spillere på markedet, er Parras Wines aktive i flere regioner. Foruden Quinta do Gradil ejer de Casa das Gaeiras i Lisboa, Herdade da Candeeira og Herdade da Vigia i Alentejo samt produktionsfaciliteter i Tejo, ligesom de har indgået partnerskaber med producenter i Vinho Verde, Dão, Douro og Tejo, hvis vine også markedsføres og eksporteres af Parras Wines. De primære markeder er Portugal, Storbritannien, USA, Angola og Kina, men Danmark er altså også med på kortet.

Da Luis Vieira overtog Quinta do Gradil var der kun plantet hvide druesorter. I 2001 startede de derfor en større omlægning, hvor der også blev plantet røde sorter som Touriga Nacional, Syrah og Aragonez, ligesom der blev bygget nye og større produktionsfaciliteter, fortæller ønolog og winemaker Tiago Correia.

Der er plantet 120 hektar vin – især med hvide sorter som Arinto, Viognier, Chardonnay, Viosinho og Fernão Pires og røde sorter som Aragonez, Alicante Bouschet, Touriga Nacional, Petite Syrah, Cabernet Sauvignon og Tannat. Altså en blanding af nationale og internationale sorter, hvilket er meget typisk for regionen.

”Det, at vi har plantet druesorter fra andre regioner i Portugal som Alvarinho fra Vinho Verde og Viosinho fra Douro samt internationale sorter, giver os mulighed for at producere kvalitetsvine, så både accepteres af kritikere og forbrugere”, forklarer Tiago Correia.

Klimaet i Lisboa-regionen er påvirket af Atlanterhavet med relative milde sommertemperaturer, køligst og vådest ved kysten og varmere inde i landet, hvor bjergene beskytter. Jordbunden er lerjord med flere sandholdige områder.

”Vores terroir er påvirket af, at vi kun ligger 18 km fra Atlanterhavet og ved foden af Serra de Montejunto. Når vinden fra havet rammer bjergene, bliver den fanget omkring Quinta do Gradil, hvilket giver lavere temperatur og fugtighed. Derved opnår vi friskhed, højere syre, ja endog mineralitet i druerne,” fortæller Tiago Correia.

Vinene er opdelt i flere kategorier: Martinus Johannis, Classic Range, Monovarietal Range og Reserva Range, hvor især enkeltdruevinene synes interessante.

”Vi vil gerne vil vise vores kunder, hvordan visse druesorter udvikler sig i vores terroir. Hver enkelt druesort laver ekstraordinære vine, som vi gerne vil give forbrugeren mulighed for at smage. Det gælder også røde sorter som Alicante Bouschet og Tannat, som er gode for dem, der godt kan lide farve og koncentration,” slutter Tiago Correia.

Jeg har smagt følgende vine fra Quinta do Gradil – alle smagt over to dage:

 

Espumante Reserva 2017 Brut Nature: Blend af 50 % Arinto og 50 % Chardonnay, lagret 18 måneder. Strågul, brusende. Diskret i næsen i første omgang, men åbnede sig med stigende temperatur, frisk med grønne æbler, lidt citrus, blomster og en smule gærpræg. Frisk i munden og med god fylde og fin tekstur, citrus, knastør. Velegnet til aperitif med f.eks. saltede mandler eller til skaldyr (89).

1492 Branco 2019: Blend af 50 % Sauvignon Blanc og 50 % Arinto. Grøngul, grønligt skær. Ekspressiv næse med hyldeblomst, pære, passionsfrugt og vingummibamse. Ok fylde i munden med pære, lyse stenfrugter, hyldeblomst og lidt eksotiske noter, frisk, tør og i fin balance, pæn hale. Frisk vin, ikke så kompleks, men dog nuanceret (87).

1492 Rosé 2019: Blend af 50 % Touriga Nacional og 50 % Syrah, 20 % lagret på franske egetræsfade. Laksefarvet, medium intens. Meget diskret næse med jordbær og florale noter. Frisk i munden med røde bær, jordbær og blomster, let krydret, god syre, ok tekstur. En fin, men ikke kompleks rosé (88).

1492 Tinto 2018: Blend af 50 % Tannat og 50 % Touriga Nacional. Fermenteret på ståltank, 70 % lagret på fransk eg. Mørk rubin, dyb, uigennemsigtig kerne. Mørke, modne kirsebær, brombær og florale noter. Kirsebærsten, mørke bær, vanilje, krydret, moderat fadpræg, pænt syreniveau, pænt med bløde tanniner. En drikkevenlig, men også kraftig pleaser, som dog er uden stor kompleksitet (88).

Alvarinho 2019: Gulgrøn. Ikke så ekspressiv i næsen, åbnede dog lidt op i glasset med pærer, citrus og lidt eksotisk bund. Fin frugtfylde og god struktur, citrus, mandarin, godt med syre, ok kompleksitet, let saltet og sprød hale (90).

Viosinho 2019: Viosinho indgår ofte i blends i Douro, men her som enkeltdruevin. Grøngul, let perlende lige efter åbning. Frisk aromatisk næse med citrus, grønne æbler, grape, blomster og lidt rieslingagtig petroleum. Frisk med ok syre, grape, honning, lidt anis, mineralsk, kort hale. Dejlig og elegant, men måske ikke så dyb (89).

Arinto 2019: Gulgrøn. Ekspressiv næse med grønne noter, græs, lyse stenfrugter, citrus. Dejlig balanceret med høj syre og fin frugt, citrus og vegetale noter, mineralsk, fin lang hale med limepræg. En frisk og fyldig madvin med god kompleksitet (90).

Chardonnay 2019: 50 % fermenteret på fransk eg med batonnage, resten på stål. Gulgrøn til gylden, grøn kant. Elegant og tiltalende næse, gule blommer og blomster, lidt parfumeret. Dejlig elegant og fyldig i munden med fin frugt, mineralsk og en smule fadpræg, lang dejlig hale. Harmonisk og velsmagende (91).

Tannat 2018: Fermenteret på ståltank, 30 % lagret 9 måneder på fransk og amerikansk eg. Mørk rubin, lidt lys kant. Frisk næse med mørke bær, mynte og anden krydderurt samt lidt engelsk lakrids. Flot i munden, mørke bær, bitter chokolade og lidt lakrids, kraftig, men rimelig tæmmet i forhold til druesorten, godt med kraftige, men ikke harske tanniner. En dejlig kraftig powervin, som kan drikkes nu, men dog vil vinde ved at lagre nogle år (92).

Alicante Bouschet 2018: Lagret 12 måneder på portugisisk eg og derefter 12 måneder på flaske før frigivelse. Meget mørk rubin, uigennemsigtig. Mørke bær, brombær og solbær, men også floral og med lidt krydderurter. Kraftig med mørke bær, men også en vis balancerende friskhed, mineralsk, godt med tanniner, tørre tanniner i enden. Dejlig kompleks og med fint potentiale for udvikling (92).

 

Vinene fra Quinta do Gradil og Parras Wines importeres af Nordjysk Vinimport.

Pedro Marques, Vale da Capucha, Lisboa

 

De smagte vine er sponseret af importør og producent

 

Kølige nætter og tåge om morgenen. Atlanterhavet sætter sig præg på klimaet i den portugisiske vinregion Lisboa, ligesom det gør det ved andre kystnære regioner som Vinho Verde og Bairrada. I underregionen Torres Vedras ligger Vale de Capucha i en dal, der faktisk en gang var en del af havet, hvorfor et fossil fra den tid da også har fundet vej til etiketten på en af vinene.

Det er den unge winemaker Pedro Marques, der står bag Vale de Capucha. Pedro Marques er født i Lissabon og er femte generation i familien, som beskæftiger sig med at lave vin. Tidligere blev der på familiens 13 hektar ejendom fokuseret mere på kvantitet end kvalitet, men det har Pedro nu ændret. Han lavede sin første vin under navnet Vale da Capucha i 2009, og siden er det kun gået en vej. Foruden familiens ejendom har han også arbejdet som winemaker i Alentejo og Tejo for andre producenter.

Sammen med hustruen Sonia har Pedro nyplantet indfødte druesorter, især hvide, og omdannet vinmarkerne til økologisk og tilstræbt biodynamisk drift.

”De fleste nyplantede druer er Arinto - resten Fernão Pires pga. det køligere klima nær ved kysten. Men vi har også øje for de røde og er ved at nyplante røde sorter,” fortæller Pedro Marques, som f.eks. nyligt har lanceret en enkeltdruevin på Castelão.

Som så mange andre yngre winemakere har Pedro Marques fokus på det lokale terroir samt økologi og bæredygtighed.

”Jeg prøver at dyrke vin i harmoni med stedet og skabe betingelser, så vinene gror og tilpasser sig jordbunden. Det vil give druer, som modner fint og producerer fyldige, friske og bløde vine,” siger han og fortsætter:

”Vi prøver at skabe balance og ikke spilde gode næringsstoffer, så vi genbruger alt i vores kompost. Druerester, gødning fra fjerkræ, heste og får, rester fra køkkenhaven og fra beskæring i marken. Al denne komplekse energistrøm gavner jordbunden og skaber gode forhold for bakterie- og gærkulturer og dermed mulighed for at lave mere ekspressive vine.”

Så de første godt 10 år har medført mange ændringer, fastslår Pedro Marques.

”Jeg har brugt de første 10 år på at skaffe mig viden og erfaring om, hvad jeg ikke skulle gøre. F.eks. startede vi med et opbindingssystem, men efter tre år skiftede vi til Guyot. Vi har også skiftet labels flere gange, og så er vi gået fra rustfri stål til træfade. Da vi startede kendte portugisiske sommeliers ikke til ”artisanal” produktion og vin med minimal indgriben. Nu kan de vældig godt lide det, så meget er ændret,” slutter han.

 

 

Jeg har smagt disse to vine fra Pedro Marques over to dage.

 

Vale da Capucha Vinha Teimosa Tinto 2014, Lisboa

Blend af 70 % Touriga Nacional og 30 % Tinta Roriz, lagret kort tid på fad. Mørk rubin, uigennemsigtig kerne. Dejlig moden frugt, kirsebær, brombær, violer, lavendel, lidt krydderurter, mineralsk. Frisk i munden, godt med moden frugt, sorte syrnede kirsebær, lidt engelsk lakrids, høj syre, stadig power og godt med tørre tanniner til fortsat udvikling (92).

 

Vale da Capucha Fossil Branco 2017, Lisboa

Blend af 50 % Fernão Pires, 35 % Arinto og 15 % regionale druesorter. Strågul, tæt. Intens og aromatisk med fersken, passionsfrugt, ananas, lidt vingummibamse og mineralitet. Frisk og fyldig i munden med citrus, fersken, lidt eksotiske noter, høj syre og med en lang, let syrlig, saltet og mineralsk eftersmag (91).

 

Vale daCapucha kan fås hos FuCo Wine.