Stor guide til Vintage Port udkommer snart

Hvilke årgange er det nu lige, at et bestemt portvinshus har deklareret Vintage? Og hvordan tilbage i 1800-tallet? Opslag i bøger og på husets hjemmeside giver nogle svar, men er de udtømmende? Og er de korrekte?

Vi er sikkert mange, der har været i tvivl, når vi har skullet sammensætte en smagning eller har fundet nogle gamle flasker på internettet, og derfor har ønsket os en eller anden form for database, hvor samtlige vine var registreret. Men en sådan findes ikke, da registreringer, f.eks. hos portvinsinstituttet IVDP eller producenten selv, sjældent går langt tilbage i tiden og nogle gange er mangelfulde.

Sådan havde den engelske portvinsentusiast Julian D. A. Wiseman det også, hvorfor han tog konsekvensen og brugte 10 år på at dykke ned i arkiver hos de enkelte huse, hos importører, auktionshuse mv. for at samle oplysninger. Det hele er nu blevet samlet i bogen ”Port Vintages”, som er på vej til at blive udgivet.  

Eller som Julian D. A. Wiseman selv begrunder bogen:

”Hvilket år deklarerede de forskellige huse? Jeg spurgte dem, hvilket måtte være en indlysende vej til et svar, men de fleste anede det ikke. Så jeg har været igennem optegnelser hos importører og opkøbere, især i Storbritannien og USA, men også andre steder fra 1760´erne og frem og redigeret og samlet alle data i dette opslagsværk.”

Det er da også et digert værk, som der er kommet ud af det. Bogen bliver på over 640 sider, vil veje næsten 3 kg og bestå af 395.000 ord og 700 billeder. Den er ikke udkommet endnu, men vil blive trykt sidst på året og indbundet i det antal eksemplarer, som der indløber forudbestillinger på. Den vil altså ikke senere være til salg i den lokale boghandel eller på nettet. Og nej, billig er den heller ikke!

Det er ikke en bog, som læses fra ende til anden og fortæller historien om portvin. Det er et opslagsværk med lister – eller nærmest en registrant – hvor hus følger hus og årstal følger årstal, som det fremgår af de prøvesider, jeg har fået tilsendt, eller dem som er tilgængelige på bogens hjemmeside (se nedenfor).

Bogen består af en kort indledning, hvorefter følger afsnit med de forskellige huse. Her står så oplistet årstal med ”Vintage and Possible Vintages” opført med de relevante oplysninger og kildeinformationer. Grundigheden kan f.eks. ses af, at afsnittet om Dow´s fylder 36 sider, det med Taylor´s 38 sider og det med Sandeman 31 sider.

Om Sandeman Vintage 1863, som jeg nyligt smagte ved en Sandeman-smagning i København, kan man f.eks. læse, at den vitterligt er ”Produced and sold”, hvorefter der bl.a. refereres til en auktion i 1877 og til R. & H. Jeffersons lageroptegnelse fra Sandemans kælder i London.

Listen over huse med egne afsnit tæller 30 klassiske vintagehuse, men er altså Ikke komplet. Større huse som Andresen, Barros og Porto Cruz for at nævne nogle enkelte samt nye og mindre huse er ikke medtaget, men kan selvfølgelig dukke op i afsnittet ”Other Shippers”, som jeg ikke har set.

Julian Wiseman er uddannet i matematik og arbejder inden for finanssektoren.  Han smagte sin første portvin i 1987 og har siden smagt sig igennem utallige portvin. I 2016 blev han optaget som Cavaleiro i portvinsbroderskabet Confraria do Vinho do Porto.

Selv siger han om Vintage Port:

“Vintage Port er en fantastisk vin. For de, som kan lide storslåede, kraftige og robuste vine, er det ”The King of Wines”. Og så er der en ting ved Vintage Port, som ikke gælder for de fleste vine. Det er ikke hvert år den produceres og deklareres, men kun i de år, hvor druerne er tilstrækkeligt fremragende til det.”

Direkte adspurgt, hvad der er den største overraskelse, han stødte på, peger Julian straks på en Quinta do Noval Nacional, som er ældre end den legendariske fra 1931.

”Nacional 1927? Nej kom igen. Nacional 1927! Den er sat på auktion én gang, men er er den virkelig? Var det en fejl fra auktionshusets side? En forfalskning? Det kan vi ikke vide.” 

Problemet med den slags bøger er, at de bliver forældede, da der jo hele tiden kommer nye Vintages på markedet. For nu at blive ved Sandeman som eksempel står der i indledningen, at der kun to gange har været produceret Single Quinta Vintage – nemlig Quinta do Vau 1988 og Quinta do Seixo 2013, men siden er fulgt Quinta do Seixo 2015. Om dette når at blive revideret, inden bogen går til trykning, skal jeg ikke kunne sige, men alle udgivelser har en endelig deadline. Og samtidig er målet jo især at få styr på de gamle og ikke-registrerede årgange, mens det er nemmere at finde oplysninger på de nye andre steder herunder hos producenterne selv. I følge Julian selv er årene til og med 1986 omtalt fuldt detaljeret, mens årene efter og frem til 2016 er mindre udførligt omtalt.

”Port Vintages” er primært et værk for de, der samler eller køber gammel Vintage. Men er det så det autoritative værk?

”Jeg håber, bogen er så komplet som muligt og i al fald er det den mest komplette liste, der nogensinde er udgivet. Men jeg tør selvfølgelig ikke påstå, at den er helt komplet,”, siger Julian selv.

Givet er det i al fald, at bogen rummer mange oplysninger, som ikke kan findes andre steder. Som George Sandeman skriver i sit forord til bogen, var han ikke selv klar over, at der eksisterede Sandeman Vintage fra 1830 og 1850. Det er han nu – takket være Julians research.

Læs mere om bogen og se prøvesider her.

Vintage 2016 – del 3: Smagning i Porto

Når portvinsbranchen taler om en bred deklarering fejres det gerne med en stor smagning af den nye Vintage. Det skete sidst med Vintage 2011, delvist med 2015 og så igen i år med Vintage 2016.

Smagningen af Vintage 2016 fandt sted fredag den 7. september i Porto – nærmere bestemt i Terminal de Cruzeiros do Porto de Leixões – i forbindelse med Port Wine Day og i øvrigt samme dag, som portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, deklarerede deres egen Vintage ved at blande de mange forskellige udgaver (se tidligere indlæg).

Der var tale om en åben smagning, hvor alle huse stod ved hver deres stand, som vi kender det fra messer herhjemme. Og da der derfor også blev brugt megen tid på at snakke med bekendte i portvinsbranchen og journalistkolleger, nåede jeg ikke hele rækken igennem. Af samme grund valgte jeg at springe de vine over, som jeg allerede havde smagt (se nedenfor).

Omstændighederne ved en sådan smagning er ikke til den meget seriøse bedømmelse med pointgivning og udførlige noter, ligesom ens smageevne hurtigt trættes af de meget unge og tanninfyldte vine. Jeg vil derfor her nøjes med at omtale nogle af vinene med lidt kommentarer, nævne hvilke jeg ellers smagte og så give en generel bedømmelse af årgangen på baggrund af de knap 50 forskellige udgaver, jeg har smagt ind til videre.

Vinene er nævnt i den rækkefølge, de blev smagt:

Blackett Vintage 2016: Mørk, næsten uigennemsigtig med lilla kant. Hyldebær og cassis i næsen, masser af frisk frugt, noget rå tanniner som bider. Brug for tid.

Quinta da Gaivosa Vintage 2016: Mørk, næsten sort. Lidt afdæmpet i næsen, men flot i munden, krydret, godt med bær, floral og elegant.

Quinta do Noval Vintage 2016: Mørk med dejlig duft af solbær, brombær og violer. Flot og fyldig i munden, koncentreret med moden frugt og markante, men integrerede tanniner. Mineralsk, flot balanceret og med fint potentiale.

Barão de Vilar Vintage 2016: Mørk rubin med lilla kant. Rå frugt og kærnemælk i næsen. Mørke bær, men også lidt figner og moden blomme. Markante og lidt rå tanniner, men fint balanceret.

Bulas Vintage 2016: Meget mørk med lilla kant. Fint duft med frugt og violer, markante med bløde tanniner og flot balanceret mellem syre og sødme. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er en stor fan af husets søde stil, men den nye Vintage er vellavet, balanceret og udmærket.

Quinta do Crasto Vintage 2016: Mørk med lilla kant. Meget ekspressiv med masser af frugt, fint balanceret, udmærket drikkelig nu, men også med lagringspotentiale.

Pocas Vintage 2016: Kraftig næse med hyldebær og lidt ribenapræg samt florale noter. Mørke blommer og frisk frugt, blød med integrerede tanniner. Faktisk fin at drikke her og nu.

Quinta do Vale Meão Vintage 2016: Mørk og tæt med såvel frugt som florale noter. Kraftig og fyldig med godt med tanniner til et langt liv og samtidig indbydende og harmonisk her og nu. Et flot glas.

Warre´s Vintage 2016: Flot næse med røde bær og fin frisk frugt. Integrerede, men markante tanniner og flot syre til at balancere. Kommer til at holde mere og mere af huset.

Graham´s Vintage 2016: Flot mørk rubin farve. Fyldig med masser af frugt, lidt sød stil men med balancerende syre, meget muskuløs med balsamico og moden frugt, krydret og med stort potentiale.

Dow´s Vintage 2016: Mørk rubin. Flot duft med godt med mørke bær, men også lidt floral, fint balanceret i vanlig lidt tørre stil, muskuløs og med stort potentiale.

Quinta do Javali Vintage 2016: Mørk, kraftig pebret duft, godt med tanniner, krydret med masser af mørke bær, lidt skarp hale.

Taylors Vintage 2016: Flot og elegant, lidt diskret, men yderst harmonisk og med syre, frugt og tanniner til en fin udvikling.

Fonseca Vintage 2016: Stor, kraftig og korpulent med mørke bær, cassis og balsamico, lidt krydret, harmonisk og balanceret.

Quinta Vale de Maria Vintage 2016: Frisk frugt, lidt brombær, men også røde bær og floral. Markante, fint integrerede tanniner, god balance.

Følgende vine blev i øvrigt smagt, men her er noterne for kortfattede til at blive refereret. At jeg ikke kommenterer dem, har altså intet at gøre med manglende kvalitet. 

Porto Cruz, Quinta da Pacheca, Quinta da Boeira, São Pedro das Aguias, Rozès, Cockburn, Quinta do Vesúvio, Quinta do Infantado, Quinta de Ventozelo, Dalva, São Leonardo, Viera de Sousa, Vallado, Vasques de Carvalho, Croft, Churchills, Portal og Pintas.

En generel konklusion (både baseret på denne smagning og øvrige test) er, at de fleste vine er relativ åbne og imødekommende lige nu, mens et færre antal – og her især nogle af de små huse – har langt kraftigere og grønne, uindbydende tanniner. Alle vil sikkert snart komme ind i en mere lukket fase. At mange vine faktisk er værd at drikke nu, betyder dog ikke, at de ikke har udviklingspotentiale og kan gemmes i mange år. Det kan de, hvilket især gælder de klassiske vintagehuse, men også mange af de nye og mindre producenter.

Sammenlignet med 2011 er 2016 mere elegant i stilen og mindre maskulin og kraftfuld, mere imødekommende her og nu. Ingen tvivl om, at det er fortjent året blev bredt deklareret, men uden at have smagt vine op mod hinanden, kunne det samme siges om 2015, som så netop ikke blev anerkendt som bredt deklareret. Og flere i portvinsbranchen, som jeg har talt med, spår faktisk, at 2015 på sigt vil være et større år.

Vi kan altså glæde os over to gode år i træk, og det forlyder, at 2017 også vil levere udmærkede vine. Hvem og hvor mange, der deklarerer næste år, må tiden vises.

Rent investeringsmæssigt kan man forestille sig, at priserne for Vintage 2016 fra de store huse vil stige hurtigt, mens såvel single quintaer som andre, der deklarerede 2015, samt mindre huse fra 2016, sikkert vil kunne levere god kvalitet til prisen i årene fremover.

Læs om Vintage 2016 fra Andresen, Kopke, Barros, Burmester og Cálem her. Og om Vintage 2016 fra Sandeman, Ferreira og Offley her.

Et døgn med Rozès

Som et led i festlighederne for Port Wine Day tilbragte jeg hele dagen i går i selskab med portvinshuset Rozès og dets direktør António Saraiva m.fl. Det blev til en dejlig dag med besøg på flere quintaer, god rustik frokost og dejlig middag om aftenen.

Vi overnattede på Quinta de Monsul nær Regua og blev først kørt til togstationen i Regua, hvorfra vi tog den skønne togtur hele vejen ud til Pocinho. Det er altid en fornøjelse at se alle quintaerne passere forbi en efter en og bringe minder frem fra besøg. Nogle gange har vi floden få meter til højre for os og klipperne lige i venstre side – andre gange breder landskabet sig ud. Desværre animerede vinduerne ikke lige til at tage billeder, men det blev der til gengæld rig lejlighed til senere.

I Pocinho steg vi om bord på en lille motorbåd, som sejlede os videre ud i det nu meget mere øde landskab. 

Vi passerede bifloden Coâ, hvor museet over de arkæologiske fund toner på toppen af bjergskråningen, og videre ud, hvor Douro danner grænse mellem Portugal og Spanien. Her lagde vi til – eller rettere hoppede vi i land – ved den lille, men skønne Quinta da Canameira, hvor vi fik rundvisning i vinmarken. Høsten af de hvide druer og de første røde – dog kun til bordvin – er lige begyndt.

Efterfølgende en herlig frokost med gode lokale og 100 % økologiske råvarer, men også en dejlig omgang bacalhau. Dertil en hvidvin og en rødvin fra Terras do Grifo – et brand, som dækker vine produceret på druer fra denne yderste del af Douro Superior herunder selve Quinta do Grifo, som vi besøgte bagefter. Vi sluttede med husets 10 års Tawny til desserten.

Rozès har ni quintaer fordelt mellem de tre underregioner af Douro. Husets franske navne skyldes, at det var en vinhandler fra Bordeaux, Ostende Rozès, som grundlagde firmaet tilbage i 1855. Det forblev familieejet helt frem til 1974 og blev efter et par mellemstationer overtaget af den store franske koncern Luis Vuitton Möet-Hennessey. I 1999 overtog Vranken-gruppen, og i dag er det således Champagnehuset Vranken-Pommery, der ejer Rozès, men altså med portugisiske António Saraiva som direktør.

Herhjemme kender vi bedst huset for deres Vintage og LBV, som findes på supermarkedernes hylder og leverer god kvalitet til prisen. På det seneste er de dog også begyndt at markere sig med ældre Colheitas.

Fra Quinta da Canameira kørte vi ad snoede veje helt ud til Quinta do Grifo, som både har givet navn til en Single Quinta Vintage og altså det bredere brand Terras do Grifo. Navnet kommer fra de gribbe, som holder til på bjergtinderne, og som vi også så et par stykke af, svæve majestætisk rundt med deres store vinger bredt ud. Og nå nu huset ejes af en champagnefirma blev der skålet i en magnum, Champagne Demoiselle Vranken.

Hjemturen foregik i bil og var derfor lidt mindre malerisk. Til gengæld ventede der tilbage på Quinta de Monsul en god middag, hvor også Karsten Søndergaard fra importøren Amka stødte til. Søndergaard ejer samtidig sin egen quinta lidt længere oppe ad floden, Quinta do Pégo.

Under middagen blev der serveret endnu et par udmærkede vine fra Terras do Grifo samt et par dejlige portvine, hvoraf den ene allerede skulle være at få i Danmark og den anden på vej. Først en hvid Colheita fra 1968 og dernæst en Colheita fra 1952. Især førstnævnte Golden White, som snart skulle være at få i Danmark, vil jeg fremhæve. Mandel, lidt appelsinskal, peach melba og med den stigende temperatur også lidt kokos i næse, dejlig blød og meget velbalanceret, tør med høj flot syre og lang eftersmag. Et dejligt glas.

Der blev skålet for en dejlig gæstfri dag – og stor tak til António & Co. for både at byde på tog- og sejltur samt turen helt ud til den spanske grænse.

Næste morgen blev det til en lille tur rundt på quitaen, hvor høstarbejdet var godt i gang. De hvide druer blev afstilket inden gæring på ståltanke. Derefter blev kvas og drueskaller presset en ekstra gang. Og i lagaren var der røde druer fra gamle vinmarker (vinhas velhas) i gang, og vi fik lov til at træde med en lille tur. Rozès fodtræder deres bedste bordvin og portvin.

Læs mere om Rozès her.

Confrarias egen Vintage

Portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, mødes gerne i juni måned i forbindelse med Sankt Hans, hvor de afholder en ceremoni, hvor der optages nye medlemmer, stor gallamiddag og Regatta på Douro med portvinsbådene. Her har jeg de seneste adskillige år deltaget, da jeg selv er optaget i broderskabet som cavaleiro ligesom efterhånden en del andre danskere (læs om min optagelse her).

En anden tradition, som broderskabet har, er at deklarere deres egen Vintage, når der er tale om et klassisk år, der er bredt deklareret. De præcise regler for hvornår er med de mange nye huse, som er kommet til, under diskussion. Listen over deklareringer i 2015 er f.eks. lang, men da nogle af de helt store dominerende koncerner (Symington Family Estate, Fladgate Partnership og Sogrape) med toneangivende brands som Taylors, Fonseca, Grahams, Dows, Sandeman og Ferreira ikke var blandt, blev året ikke anset for bredt deklareret.

Det blev 2016 til gengæld for her er de fleste samt ovennævnte med. Derfor afholdt portvinsbroderskabet i går i forbindelse med festlighederne for Port Wine Day en ceremoni i Porto – nærmere bestemt i Terminal de Cruzeiros do Porto de Leixões, hvor der samme dag var stor smagning af Vintage 2016.

Ceremonien foregår ved at medlemmer af Confraria møder op med hver deres Vintage 2016. Det var ikke alle, der kunne det, ligesom nogle koncerner valgte kun af møde op med et enkelt af deres brands, men jeg talte mig til mere end 35 forskellige udgaver, hvilket da også er en sjat.

Broderskabets ledelse, Chancelaria, marcherer derefter ind i vanlig stil. Chanceler George Sandeman sagde først nogle ord om årgangen og om broderskabets tradition for også at erklære Vintage. Foruden at det selvfølgelig kræver en god høst og dygtig vinificering, talte han om fem betydende faktorer:

• Declaration (tilstrækkeligt mange huse skal deklarere)
• Certification (portvinsinstituttet, IVDP, skal godkende vinene)
• Celebration (det skal fejres)
• Proclamation (der skal erklæres Confraria Vintage)
• Classification (og endelig skal vinskribenter og indkøbere vurdere kvaliteten)

Efter talen overtager kældermester (Copeiro-Mor) David Guimaraens, som én for én kalder broderskabets medlemmer frem af den røde løber, så de kan hælde deres egen flaske i et stort glas, der i øvrigt til dagligt står på portvinsinstituttet.

Når alle således har bidraget med deres vin, rører kældermesteren lidt rundt og smager på det nye blend. Det blev ikke overraskende rost og godkendt, hvorefter broderskabet kunne erklære deres egen Vintage, og der blev skålet "for portvinen, for broderskabet og for brødrene".

Det skal dog tilføjes, at den Confraria Vintage, som de senere serverer ved særlige lejligheder ikke er blandingen fra glasset, men et tilsvarende lavet under lidt mere kontrollerede forhold – og altså stadig et blend af en lang række forskellige huses Vintage.

Man kan mene om traditionen, hvad man vil. Men det er et festligt syn og som altid, når broderskabet mødes, en god lejlighed til at få en snak og udveksle historier. Så fra min side af tak til IVDP, som havde inviteret.

  

Læs mere om Confraria og Vintage her

Barros 102 Very Old Tawny

Barros er ikke blandt de portvinsmærker, vi ser mest til her i Danmark. Men de er på markedet både med LBV, Vintage og fadlagret portvin, hvor især sidstnævnte så afgjort er værd at lægge mærke til. Jævnligt ses også ældre særudgaver i flotte flasker. Det gjaldt f.eks. deres Colheita fra 1974, som blev udsendt i en særlig jubilæumsudgave i 2014 i anledningen af 40 året for Nellikerevolutionen i Portugal. Flasken var da også prydet af et digt formet som en nellike.

Et andet eksempel er deres jubilæumsvin kaldet Barros 100 – et særligt tawny-blend, som blev lavet til husets 100-års jubilæum i 2013 og lanceret i eksklusivt design og indpakning under overskriften ”A Century of Portuguese Talent”. Siden er kommet endnu et par udgaver med fortløbende numre og hver gang kun i 1.913 nummererede eksemplarer.

Den seneste i rækken er Barros 102 Very Old Tawny, som nyligt er kommet på markedet, og som jeg modtog en lille smagsprøve på forleden venligst sendt af Sogevinus. Smagenoter følger nedenfor, men først lidt generelt om huset og det nye blend.

Barros blev grundlagt som ”Almeida em Comandita” i 1903 af Manuel de Almeida, der senere inddrog sin svoger Manuel de Barros i firmaet, som derefter tog navneforandring til Barros Almeida. Selskabet var ejet af familien helt frem til 2006, hvor Manuel Ângelo Barros måtte kaste håndklædet i ringen og sælge til den store koncern Sogevinus, der allerede ejede Cálem, Burmester og Gilberts. Med i salget fulgte i øvrigt andre brands som Kopke, Feist, Feuerheerd (siden frasolgt) og Hutcheson samt tilhørende quintaer.

Til den nyeste udgave af jubilæumsvinen, Barros 102, har Carlos Alves blendet fem gamle Colheitas fra årene mellem 1950´erne og 1990´erne – alle lavet på druer fra gamle vinmarker på Quinta da S. Luiz. Efter blending er vinene fordelt på fem nye fade, hvorfra aftapningen foregår.

Barros 102 Very Old Tawny: Flot ravgul med lys, orangegrøn kant og mørkere kerne. Intens og indbydende næse med hasselnød, lidt orangeskal, honning, muskat og farin samt en lidt sprittet, brandyagtig duft, der dog på ingen måde er ubehagelig. Blød og cremet i munden, en smule toastet og krydret, elegant, fyldig og intens med tørrede frugter som abrikos og figner og en lang flot hale, der smager af mere (95).

Læs mine kortfattede noter om Barros 101 Very Old Tawny og Barros Colheita 1974 her.

Vintage 2016 – del 2

2016 bliver som allerede nævnt i min rapport om Sogrape et klassisk år, hvad angår Vintage portvin. Det skal derfor blive spændende løbende at smage vinene. Jeg regner med at smage en stor del af dem i begyndelsen af september, hvor jeg er inviteret til fejringen af Port Wine Day i Porto herunder en smagning af Vintage 2016.

Men under mit sidste besøg dernede i juni fik jeg lejlighed til at prøvesmage et lille udvalg. Jeg har ikke givet point, da der var tale om fadprøver smagt under korte besøg på henholdsvis Cálem (hvor jeg smagte fire udgaver fra Sogevinus) og Andresen i selskab med henholdsvis Stefano Marello og Carlos Flores. Noterne er derfor lidt kortfattede.

Andresen Vintage 2016 (cask sample): Mørk rubin, lilla kant. Frisk frugt, kirsebær og hyldebær, lidt floral og lidt kærnemælkspræg i næsen. Fint med frugt og syre, elegant stil med florale noter, kraftige tanniner og pebret, lidt brændende eftersmag. Lovende potentiale.

Kopke Vintage 2016 V (cask sample): Et blend af 60 % vinhas velhas (gamle vinstokke med forskellige sorter) fra Quinta de S. Luiz (billedet nederst) og 40 % touriga nacional. Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Duft af mørke bær som solbær, fint balanceret, let, meget intens med bløde tanniner. Blød og fint drikkelige nu, pebret hale.

Barros Vintage 2016 (cask sample): Blend af 40 % touriga franca, 30 % tinta roriz, 20 % touriga nacional og 10 % tinta barroca fra Quinta da Galeira.  Mørk med lilla kant. Meget ekspressiv i næsen med brombær, hyldebær og balsamico. Brombær og andre mørke bær, kraftige men bløde tanniner, lang hale.

Burmester Vintage 2016 (cask sample): Blend af 50 % touriga nacional og 50 % touriga franca fra Quinta do Arnozelo. Mørk rubin. Floral og elegant med duft af røde bær og jordbærgrød. Let og meget blød, ikke kompleks, men meget indbydende og lækker her og nu.

Calém Vintage 2016 (cask sample): Blend af 30 % touriga nacional, 30 % touriga franca, 30 % tinta roriz og 10 % sousão. Mørk rubin. Mørke bær, men også lidt grønne noter og mynte, fint krydret, lang hale. Lidt mere lukket end de andre. Pænt potentiale for udvikling over årene.

Vinøst, kære Watson

Mange benytter sommerferien til at læse tykke romaner, og især krimier passer fint til sol, varme og strand. Jeg fik også læst nogle stykker i sommeren løb, men valgte som vinskribent at kombinere de to ting. Altså ikke forstået sådan, at jeg sad med et glas køligt hvidvin, hver gang jeg åbnede en bog. Men jeg valgte at læse et par krimier, som foregår i vinens verden.

Detektiver og nydelsesmidler er ikke hinanden fremmed. Tænk bare på Sherlock Holmes opiumspibe eller kriminalkommissær Morses fadøl. Så selvfølgelig er der også detektiver, der holder af god vin, men ikke kun det. Der er krimier, skrevet af vinkendere, og hvor vinen er omdrejningspunktet for en væsentlig del af handlingen.

Taler vi om vindetektiver vil man nok umiddelbart tænke på virkelige opdagere, der afslører svindel i vinverdenen – og den slags er der desværre en del af. De høje priser på sjældne eller gamle vine frister – og i takt med at falsknerierne bliver mere og mere professionelt udført øges også detektivarbejdet.

Et andet parallel mellem vinens og krimiens verden er den såkaldte deduktive metode, hvor man konkluderer ud fra en række opstillede præmisser. Sådan har detektiver båret sig ad siden den første af slagsen, Edgar Allan Poes C. Auguste Dupin, som var en af inspirationskilderne til Arthur Conan Doyles Sherlock Holmens, der ud fra sin videnskabelige iagttagelsesevne og sin encyklopædiske viden deducerer sig frem til mangt og meget.

Har man selv nørdet med blindsmagninger af vin, vil man kunne se ligheden. Farven, duften, smagen og følelsen i munden giver spor, der sammen med ens viden om druesorter, klima, vinregioner og fremstillingsmetoder fører en på sporet af vinens oprindelse og identitet. Vinøst, kære Watson.

Derfor kan det som nævnt ikke undre, at de to verdener har fundet sammen i adskillige krimiserier.

Det sker f.eks. hos den canadiske vinskribent Tony Aspler, som har udgivet tre små krimier med sit alter ego, vinkritikeren Ezra Brandt som hovedperson. Ezra Brandt rejser ud i verden i alle tre bøger. I ”Blood Is Thicker Than Beaujolais” er han med til festlighederne i forbindelse med frigivelsen af Beaujolais Noveau, hvor et lig af en kvinde kastes ned i den vinkælder, han befinder sig i. I ”The Beast of Barbaresco gælder det en seriemorder i Piedmonte og afsløringen af hemmelige intriger under en lokal vinkonkurrence, hvor Brandt er dommer.

Og endelig rejser han i ”Death on the Douro” til Dourodalen, hvor en gammel ven og portvinsproducent er udsat for en række mystiske hændelser – og der opstår paralleller til den gamle historie om Baron Forresters druknedød på Dourofloden. Undervejs diskuteres der også portvin vs. Bordvin, hyppigheden af Vintage-deklareringer og værdien af fodpresning: ”God gave us feet, Ezra was convinced, so that we could make wine because the food is the ideal tool for this purpose.”

Tony Asplers tre bøger – i et gammelt interview har jeg set en fjerde lovet, men den er desværre aldrig udkommet – er god underholdning, som fint formår både at være krimier og vinhistorier uden at blive for detaljeret og nørdede.

Det samme kan desværre ikke helt siges om en anden serie, Winemaker Detective Mysteries Series, af franske Jean-Pierre Alaux og Noël Balen, som har vinkenderen og winemakeren Benjamin Cooker som hovedperson. I ”Treachery in Bordeaux” gælder det et attentat mod en række fade i kælderen på et vinslot i Bordeaux. Benjamin Cooker tilkaldes og prøver at redde vinen og samtidig forsøge at opklare, hvad der er hændt. Igen er der tale om god underholdning, hvis man er vininteresseret, men nørderierne er dog ved at tage overhånd – i al fald i det første bind, som er rig på udredning af kemiske processer – på bekostning af spænding og intrige. Titlerne på nogle af de øvrige bind i serien afslører, at vi stadig befinder os i Frankrig: ”Nightmare in Burgundy”, ”Cognac Conspiracies” og ”Requiem in Yquem” for blot at nævne tre.

Og der er andre serier, som venter, hvis næste sommer bliver som denne. Forfattere som Ellen Crosby ("The Merlot Murders”, ”Riesling Retribution" og "The Sauvignon Secret" m.fl.), Michelle Scott (“Murder Uncorked”) og Nadia Gordon (”Silenced by Syrah”) skal da givet også læses på et tidspunkt. Det samme gælder den danske vinskribent og forfatter Niels Lillelunds ”Bibendum”, som foregår i den Københavnske vinverden.

Man bliver helt tørstig ved tanken. Måske man alligevel skulle prøve at læse med et glas køligt hvidvin ved sin side…