Dow´s magnum vs. almindelig flaske

Der var både store årgange og store flasker på programmet ved en smagning af huset Dow´s i The Vintage Port Club for nyligt. Vi smagte seks årgange – 1963, 1970, 1980, 1985, 1994 og 2003 – som alle blev bredt deklareret, og hvoraf de fleste hører til de absolutte topårgange. Dertil kom, at vi smagte hver årgang i både almindelig flaskestørrelse og magnum for at vurdere og sammenligne udviklingen.

Der var altså tale om et tidsspand på hele 40 år – fra fuldt udviklede vine til vine, som måske først nu er ved at være ude af deres mere genstridige barndom. 40 års flaskelagring gør en stor forskel. Spørgsmålet var og er, hvor stor en forskel flaskestørrelsen gør?

Derfor først lige lidt ord om, hvad der egentlig foregår, når vin og her portvin, udvikler sig ved flaskelagring. Kort fortalt sker der to ting. For det første ændrer vinen farve, hvilket for Vintage portvins vedkommende vil sige, at den mørke rubinrøde og nærmest uigennemsigtige farve bevæger sig over lysere rubin mod teglrøde og måske brunlige eller orange nuancer. Årsagen er, at de såkaldte anthocyaniner, der giver vinen farve, med tiden polymiserer og bliver til bundfald.

For det andet ændrer duft og smag sig, hvor de primære frugtnoter aftager med årene og afløses eller suppleres af tertiære noter som diverse krydderier, tørrede frugter, træ, læder, tobak, svampe, animalske noter mv. Samtidig blødgøres og aftager tanninerne ligeledes.

Denne proces er langsommelig sammenlignet med tilsvarende udvikling på træfade, hvor oxidationen er meget større. Men alligevel er det ilt, der får udviklingen til at ske. For det første er der lidt luft i flaskehalsen. For det andet indeholder en korkprop op mod 800 millioner små luftfyldte celler, hvilket også medfører en lille udveksling af ilt.

Flaskestørrelsen spiller ind på iltens påvirkning, da forholdet mellem vin og ilt ændrer sig, jo større flasken er – akkurat på samme måde, som oxideringsprocessen foregår hurtigere på små fade end store balseiros. Det siges, at ældningsprocessen tager 1½ gang længere tid i en magnumflaske end i en almindelig 75 cl flaske. Tages det for pålydende, kan et simpelt regnestykke give et fingerpeg om forskellen. Tager vi fx vintage 1970, som sandsynligvis er flasket i 1972, har den altså ligget 50 år på flaske. Siger vi så, at der er sket 50 års udvikling for den almindelige flaske, vil det svare til kun godt 33 år i magnumflasken, hvilket faktisk er en betydelig forskel.

Der skal selvfølgelig tages en række forbehold ved en sådan matematisk udregning. De smagte vine har f.eks. givet ikke lagret under helt samme betingelser, hvad angår lys, temperatur og temperatursvingninger, hvilket kan påvirke udviklingen. Vinene udvikler sig f.eks. lidt hurtigere ved højere temperaturer.

Slutteligt lige et par ord om husets Dow´s historie. Navnet bag Dow´s er i virkeligheden Silva & Cosens og blev faktisk oprindeligt grundlagt af en portugiser, Bruno da Silva, i 1798. I 1862 blev Frederick William Cosens partner og deraf navnet. Langt senere blev der indgået et delvist ejerbytte med Warre & Co ved hjælp af en vis Andrew James Symington. Derved er vi ved at være fremme ved nutiden, idet Symington Family Estates blev eneejere af Dow´s i 1961.

Nok om det. Nu til smagenoterne. Vinene var efter sigende dekanteret godt 2½ time før smagningen. De blev smagt årgang for årgang med de ældste først, men dog således, at vi ikke kendte identiteten af de to forskellige flaskestørrelser. Jeg smagte mig igennem de 12 vine to gange, hvilket havde betydning for enkelte af vinene, hvor der klart var sket en udvikling.

Vintage 1963: Lys ravfarvet, med lys teglrød kerne og helt lys kant. Dejlig ekspressiv duft af røde bær, hindbær, florale noter, cigarkasse, let røget og krydret undertone. Markant, måske lidt skarp syre, men fin balance, da frugten stadig er til stede, jordbær, let krydret. Delikat og elegant med lang hale (94).

Vintage 1963 M: Lys teglrød til ravfarvet, transparent kant. Fin, floral med røde bær, meget ekspressiv. Elegant og floral med god balance mellem syre og frugt, jordbær og krydret undertone. Stadig med nogle år for sig (94).

Vintage 1970: Meget lys, ravfarvet til orangebrun, lidt uklar. Duft af lidt røde bær, men ellers udprægede tawnynoter eller noter af ældet hvid portvin, marcipan, honning og appelsinskal. Sød med tertiær frugt og  en smule røde bær, marcipan og lang hale. Smager sådan set god, men ikke som vintage (90).

Vintage 1970 M: Flot teglrød til lys rubin, lys kant. Røde bær, lidt urter og lidt – ikke ubehagelige apotekernoter. Meget balanceret og dejlig i munden med fin frugt og syre, lidt skarpt syrebid i halen og bløde tanniner. Elegant og harmonisk (93).

Vintage 1980 M: Mørk rubinrød, næste uigennemsigtig. Skæv næse med prop. Ok med frugt, men skæv og derfor ikke bedømt.

Vintage 1980: Rubinrød med mørk kerne. Dejlig, men diskret duft med røde bær. Fin frugt og syre, medium fyldig, let krydret. Fin, men savner lidt mere struktur (90).

Vintage 1985 M: Lys teglrød med lys kant. Meget diskret med røde bær, ribs og tyttebær. Blød i munden i første omgang med røde bær og florale noter, derefter lidt mere kantet med markant skarp syre og pebret bund (91).

Vintage 1985: Mørk og tæt rubinrød, uigennemsigtig. Rimelig ekspressiv med lidt solbær og blomme. Fyldig i munden med godt med frugt, mørke bær og bløde tanniner, let brændende. Fin med fint potentiale (93).

Vintage 1994: Mørk rubinrød. Frisk næse med mørke bær, mørk chokolade. Let cremet i munden med mørke bær, chokolade og lidt urter samt pænt med tanniner. Fint glas (91).

Vintage 1994 M: Rubinrød, lys kan, lidt uklar. Floral, men også med en smule sæbespåner. God frugt og syre, men virker alligevel ikke harmonisk og balanceret, medium hale (88).

Vintage 2003: Mørk rubin, uigennemsigtig. Stadig frisk frugt, solbær, mynte og andre urter. Godt med frugt i munden også, kraftige tanniner. Virker lidt lukket og har nok brug for lidt tid (89/90).

Vintage 2003 M: Mørk rubin, uigennemsigtig, men dog lys kant. Diskret og lidt lukket næse med mørke bær, åbnede lidt mere og med tiden. Masser af frugt, mørke bær, god syre, pænt med tanniner, lang krydret hale. Flot, men har brug for tid (92).

Undervejs gættede jeg på, hvilke vine, der var magnum, og her havde jeg de tre ældste og den yngste rigtigt, men altså ikke 1985 og 1994. Det var især farven, som var markør for forskellen mellem de to flaskestørrelser, og som det fremgår ovenfor var den almindelige 1985 faktisk langt mørkere og mindre udviklet end magnum-flasken. Dette kan have noget med de pågældende flaskers opbevaring at gøre jævnfør ovennævnte forbehold. Tilsvarende fandt jeg en smule mislyde på magnum 1994, hvorfor jeg skød den til den almindelige.

Endelig vil jeg tilføje, at 1963 generelt er en årgang, som nærmer sig at have set sine bedste dage. Men begge flasker og overraskende nok altså også den almindelige præsenterede sig ganske flot for Dow´s vedkommende i dette tilfælde. Og i den anden ende af skalaen har 2003 stadig fint potentiale for udvikling.

Afslutningsvis afgav deltagerne point til vinene. Resultatet fremgår nedenfor med angivelse af gennemsnitspoint og er generelt ikke langt fra min bedømmelse. Største afvigelser er min hårdere bedømmelse af magnumudgaven af Vintage 1994 og mine højere point for magnum 1963 og den almindelige Vintage 1970.

Resultat af afstemning:

1.      1970M 92,0p

2.      1963A 91,5p

3.      2003M 91,2p

4.      1980A 91,0p

5.      2003A 90,4p

6.      1985A 90,3p

7.      1985M 90,3p

8.      1963M 90,2p

9.      1994M 90,2p

10.  1994A 88,5p

11.  1970A 86,4p

12.  1980M 79,1p

 

Quinta da Vacaria

De smagte vine er sponseret af importøren

Det er altid spændende at smage huse, men kun kender meget lidt til. Sidste år ved Portvinsfestivalen på Børsen smagte jeg første gang Quinta da Vacaria og fik gensmagt lidt ved Portvinsmessen i Roskilde i år. Mit umiddelbare indtryk var, at deres 10 og 20 års lå lidt vel tæt på hinanden og måske var lidt vel rustikke i stilen til mine smagsløg.

For noget tid siden fik jeg tilsendt et lille udvalg til prøvesmagning. Men inden min noter, lidt om producenten, som det desværre ikke er så nemt at finde udførlig information om.

Quinta da Vacaria kan dateres helt tilbage til 1616 og ligger lige ved Regua, hvor Corgo møder Douro. Her produceres der såvel Douro vin som portvin samt olivenolie. Portvinsporteføjlen omfatter Reserve,10, 20, 30 og 40 års Tawny, Reserve Ruby, LBV og Vintage. Tawny-serien er ifølge importøren ufiltreret.

Ønolog Jean-Hugues Gros har arbejdet i Bourgogne og derefter måneder for Sandeman, hvor han fik øjnene op for portvin og Douro. Efterfølgende har han også erfaringer fra Californien og Champagne, og fra 1999 arbejdede han for Quinta do Convento de São Pedro das Águias. I dag er han winemaker og konsulent for flere producenter i Douro og står bl.a. bag Douro-brandet Odisseia

Jeg har smagte følgende fire vine fra Quinta da Vacaria. Vinene blev smagt over to dage ved forskellige temperaturer. LBV 2016 er i øvrigt den første udgave fra huset.

Porto Pink: Blend af Touriga Nacional, Tinta Barroca og Touriga Francesa. Lys teglrød, medium intens. Hindbær og jordbærsaft samt en del vingummibamse og tutti frutti. Frisk og rimelig fyldig i munden med god tekstur, kirsebær og jordbær, let krydret og lidt bid, ok balance, kort hale med røde bær og lidt kant. Faktisk et fint glas for typen, velegnet som aperitif (85).

Tawny Reserva: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Barroca, lagret ca. 7 år på fad. Rødbrun med mørkere rubin kerne og lysere kant. Meget ekspressiv og lidt rustik næse med bærpræg, ribs, hasselnød og valnød, kakao samt lidt krydderurt. Stadig med primær frugt i munden, røde bær, men også karamel og nødder, en smule sprittet, høj syre og god balance, lang hale med lidt syrebid. Rimeligt udviklet, men fin repræsentant for typen (87).

10 års Tawny: Blend af Touriga Nacional, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Amarela og Touriga Francesa. Tawnybrun. Lidt diskret og anonym næse ved kølig temperatur, lidt bærpræg, nødder og tørrede figner. Behagelig, fed og fyldig struktur i munden med nødder og figner, karamel og balsamico, god balance med fin syre, lang delikat hale. Ret udviklet alderen taget i betragtning, men savner lidt friskhed og elegance og fornemmer at lagringen er foregået i Douro (88/89).

LBV 2016: Blend af Touriga Franca, Tinta Roriz, Touriga Nacional og Tinta Barroca. Mørk rubin, tæt og koncentreret. Ekspressiv med mørke kirsebær og andre mørke bær, mørk chokolade, krydret bund og lidt frisk mynte og krydderurt. Dejlig blød i munden med røde bær, kirsebær, frugtsødme, men ellers lidt til den tørre side, mørk chokolade, flot balancerende syre og bløde tanniner, mellemlang hale. Fin og vellavet med potentiale for udvikling (89).

 

Quinta da Vacaria importeres af Nordjysk Vinimport.

Sandeman 50 års Tawny

 

Den smagte vin er sponseret af producenten

 

Endnu en 50 års Tawny er føjet til rækken her efter den endelig godkendelse af denne nye kategori i januar måned. Denne gang fra Sandeman, som i forvejen har en udmærket serie af 10, 20, 30 og 40 års i deres portefølje.

Sandemans 50 års Tawny er et blend af traditionelle Douro-sorter, og det estimeres, at der indgår mere end 20 sorter herunder Touriga Nacional og Touriga Franca. Den er baseret på vine, der har lagret mellem 40 og 70 år hentet fra Sandemans “bibliotek” af lagrede portvine, som er blevet udbygget siden 1850.

”Vi har altid vidst, at Sandeman havde vine på lager til at kunne lave denne bemærkelsesværdige gamle Tawny, og da IVDP endelig godkendte den nye kategori, kunne vi lave blendet,” fortæller Sograpes chefwinemaker Luis Sottomayor, som i øvrigt her i år blev kåret til ”Fortified Winemaker of the Year” ved den Londonbaserede International Wine Challenge Awards.

Luis fortæller endvidere, at Sogrape mærker en stigende efterspørgsmål efter kvalitetsportvin herunder gamle tawnies. Men selv om markedet altså efterspørger portvin med mange år på bagen, mener han , at det endnu er for tidligere at vurdere de nye kategoriers succes.

”Det er for tidligt at sige noget om. Vi må lade tiden råde, inden vi evaluerer de nye kategorier.”

Jeg modtog en lille fadprøve på vinen, som blev smagt over to dage. Her er min vurdering:

Flot ravfarvet med orange skær og lys grønlig kant. Intens og relativ frisk næse med mandel, appelsinskal, tørrede figner, modne abrikoser, lidt marcipan og cigarkasse. Dejlig blød og lækker i munden, elegant og delikat stil, markant syre, der flot balancerer sødmen, appelsinskal, nødder og let krydret med herlig kompleksitet samt lang og frisk hale med syresvip. Et flot glas (95).

Vinen har 20 % alkohol, og sukkerindholdet er 125 g/l. Der vil årligt blive frigivet mellem 1.000 og 1.300 flasker. Anbefalet serveringstemperatur er mellem 12 og 14 grader.

Sandeman importeres af Vintageportvin, som har fået 18 flasker af 50 års Tawny til Danmark

Vintage 2020 – lidt opsamling

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Jeg har allerede postet noter på nogle udgaver af Vintage 2020 ( Quinta do Portal, Sogevinus, hvilket vil sige Cálem, Barros, Kopke og Burmester samt senest Dow´s) og flere vil følge. I det seneste nummer af Din Vinguide havde jeg en reportage om årets præsentation af de nye årgange i Douro, Douro Primeira Prova, hvor der blev smagt både hvid- og rødvin samt portvin og espumante.

I den forbindelse smagte jeg flere udgaver af Vintage 2020 - især som fadprøver - hvorfor jeg lige her kort vil bringe mine noter på de smagte vine uden uddybende omtale af producenterne. Importøren står opført i parentes efter noterne.

 

Quinta de Noval Vintage 2020

Mørk rubin, næsten sort og med lilla kant. Floral med røde bær, brombær og let krydret undertone. Fyldig i munden, koncentreret på en gang kraftig og elegant, dejlig kompleks og med massive, men elegante tanniner (95).

(Johs. M Klein)

 

Alves de Sousa Quinta da Gaivosa "Amphitheatrum" Vintage Port 2020

Sort og uigennemsigtig. Røde bær og mere mørke toner. Floral og elegant i munden med stor kompleksitet bag. Fin struktur, godt med tanniner og lang, lang hale (94).

(Det Portugisiske Hus)

 

Ramos Pinto Quinta de Ervamoira Vintage Port 2020

Dyb mørk rubin, lilla kant. Floral med mørke bær. Let og elegant i første omgang, dernæst med tyngde og markante integrerede tanniner, floral, lidt krydderurter, tørre tanniner i halen. Mellemlangt potentiale (93).

(Østjysk Vinforsyning, Vinoble)

 

Churchill´s Vintage Port 2020

Vinhas Velhas (gammel blandet mark) med bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão. Mørk rubin, tæt, lilla kant. Lidt krydret næse med mørke og krydderurter. Tæt struktur med mørke bær og mørk chokolade, dejlig kompleks, godt med tanniner, lang hale, stort potentiale (93).

(Vinens Verden)

 

Churchill's Quinta da Gricha Vintage 2020

Vinhas Velhas (gammel blandet mark) med bl.a. Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão. Mørk rubin, dyb og tæt med lilla kant. Frisk og urtet næse med florale noter og røde bær. Frisk og velbalanceret, let, floral og elegant. Ikke så dyb, med delikat med lang hale med tørre tanniner (92).

(Vinens Verden)

 

Poças Vintage 2020

Mørk og tæt, næsten uigennemsigtig. Frisk urtet næse med esteve, krydderurt og solbær. Intens i munden med masser af frugt og power, men også en vis elegance, kraftige tanniner, tørre tanniner i halen (92).

(COOP)

 

Van Zellers & Co. Vintage 2020 (fadprøve, som endnu ikke var godkendt)

Mørk tæt, lilla kant. Lidt lukket næse med mørke bær. Tæt og kompakt med masser af frugt, mørke bær, brombær og godt med tanniner samt meget tørre tanniner i halen (91).

 

Læs min reportage fra Douro Primaveira Prova i Din Vinguide nr. 34.

Adega de Palmela

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Tilbage i tiden stod de store kooperativer for en stor del af den portugisiske vinproduktion. De første kooperativer blev dannet i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, men antallet steg kraftigt under Estado Novo, hvor etableringen af mere eller mindre statskontrollede kooperativer var en del af Salazar-styrets politik. Det medførte i 50´erne og 60´erne desværre et stor produktion af billige vine af dårlig kvalitet, da mange af datidens kooperativer udelukkende havde fokus på kvantitet.

I dag er mange af kooperativerne fortid. Men rundt om i hele landet findes der stadig en del af dem, og heldigvis benytter de i dag helt andre produktionsmetoder med f.eks. sortering og afstilkning, så kvaliteten fint kan konkurrere med privat- og familieejede producenter.

Det gælder f.eks. Adega de Palmela, som blev grundlagt i 1955 som Adega Cooperativa da Região do Moscatel de Setúbal og begyndte produktionen i 1958. I starten var der 50 medlemmer af kooperativet. Det steg til omkring 600 medlemmer, som rådede over i alt 1500 hektarer og producerede 8 millioner liter om året. I dag er der 300 medlemmer med i alt 1000 hektar vinmarker. 70 % af produktionen er rødvin, 25 % hvidvin og 5 % Moscatel. Og som det gælder generelt, er der også her sket i skift fra kvantitet til kvalitet.

”I begyndelsen blev der produceres i store mængder uden den store bekymring om kvalitet, og vinen blev solgt som bulkvin. I dag driver vi kooperativet, som var det en almindelig vingård. Vinifikationen foregår separat for de forskellige sorter, og vi sælger ikke længere bulkvin, men i flasker til det nationale og internationale marked,” fortæller Luís Silva, som er winemaker og manager hos kooperativet Adega de Palmela.

Adega de Palmela producerer følgende brands: Pedras Negras, Vale dos Barris, Villa Palma, Amus, Vale de Touros samt såvel bordvin som Moscatel og Espumante under navnet Adega de Palmela.

”Vi stræber efter at lave autentiske vine ved brug af de vigtigste druesorter i regionen”, siger Luís Silva.

Jeg har smagt to Moscatel de Setúbal fra Adega de Palmela. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Moscatel de Setúbal (2019): Lys ravfarvet, flot skær. Ekspressiv med tørrede abrikoser, gule blommer, appelsinskal og lidt stikkelsbær, men også en smulle tutti-frutti præg. Frisk med sødme, abrikoser, mandarin og akaciehonning, syren kommer i anden omgang og balancerer fint, ikke så kraftig og kompleks, let og elegant, lav alkohol. Bør nydes afkølet (87).

Moscatel de Setúbal 10 års: Mørk ravfarvet, lysere orange kant. Mandler, tørrede frugter. nødder og lidt brændte figner, røgede noter og en smule laktisk præg, men ikke på den ubehagelig måde. God fylde og fedme i munden med dejlig balancerende frisk syre, abrikoser, figner, nødder, honning, fin kompleksitet, lang hale. Et fint glas (92).

 

Adegade Palmela er ikke i dansk distribution.

Dow´s Bomfim Vintage 2020

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Ifølge Symington Family Estates høstrapport var 2020 året med det laveste udbytte i dette århundrede og med meget koncentrerede og velstrukturerede, mørke vine, men altså i små mængder. Symington besluttede at flaske to speciale jubilæumsudgaver af Vintage fra Graham´s og Warre´s, som markering af henholdsvis 200 års og 350 år jubilæer for det to brands. Og da kvaliteten i Cima Corgo var god deklarerede de også et mindre antal af Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 2020 (1.200 flasker). Endelig har de også deklareret to SQV mere; Dow´s Quinta da Senhora Ribeira og Cockburn´s Quinta dos Canais, men disse bliver først frigivet på et senere tidspunkt.

Der bliver derimod ingen Vintage 2020 fra Quinta do Vesúvio, da vineriet var lukket ned på grund af Corona. Det var første år siden 1827, at der ikke blev trådt druer i de store granitlagares på Vesúvio, og man ønskede ikke at bryde traditionen ved at presse druerne andetsteds.

I denne omgang skal det handle om sidstnævnte. Dow´s blev grundlagt tilbage i 1798 af Bruno Evaristo Ferreira og siden døbt Silva & Cosens efter denne og partneren Frederick William Cosens. Der er altså rent faktisk tale om et portugisisk hus af fødsel. I 1877 overtog de den mindre producent Dow & Co, hvorefter  brandet ændrede navn. Siden kom Warre-familien ind over ejerskabet, og fra 1961 har selskabet været ejet fuldt ud af Symingtons.

Quinta do Bomfim har været tilknyttet Dow´s siden 1896, og det er fra tiden omkring århundredeskiftet at den kendte hovedbygning stammer. I dag er quintaen flot renoveret med en nyt besøgscenter samt den nyåbnede restaurant med mesterkokken Pedro Lemos ved roret. Med beliggenheden lige i udkanten af Pinhão og i gåafstand fra banegården er Bomfim velegnet til et besøg. Selv har jeg været der adskillige gange og senest sidste efterår (læs her).

Quinta do Bomfim Vintage 2020 er baseret på druer fra de højstliggende vinmarker på quintaen, hvor især Touriga Franca var af høj kvalitet og udviste stor modstandskraft i forhold til den ekstreme varme, der prægede året. Foruden Franca indgår også Touriga Nacional og Sousão i blendet. Sidstnævnte druesort vinder mere og mere frem, da den foruden farve giver friskhed pga. sit høje syreniveau.

Jeg har smagt den nye Vintage 2020 fra Bomfim over to dage ved lidt forskellige temperaturer. I samme omgang smagte jeg også Dow´s LBV 2016, som er den seneste, der er frigivet. Men LBV 2017 burde være lige på trapperne.

 

LBV 2016: Mørk rubin, tæt og næsten uigennemsigtig, lys violet kant. Solbær, blommer, men også lidt rød frugt og mynte samt en smule mokka i næsen. Blød og fin struktur med intens fylde og ok syre, i anden omgang lidt mere syrekant, brombær, solbær, lidt cassissødme, men ellers tør og med fløjlsbløde tanniner og mellemlang hale med syresvip. En vellavet, velstruktureret og fin LBV (90).

Quinta do Bomfim Vintage 2020: Blend af 55 % Touriga Franca, 25 % Touriga Nacional og 20 % Sousão. Mørk og dyb, næsten sort, uigennemsigtig med lilla kant, farver glasset. Meget ungdommelig og frisk næse med frisk frugt, ribena, mynte og andre krydderurter, esteve samt kærnemælk – et præg, der ofte karakteriserer helt unge vintage portvine, men forsvinder, når de er over babyårene. Fyldig i munden, i første omgang blødere, men derefter mere skarp og kantet med høj syre, solbær og andre mørke bær, mørk chokolade samt urter, fin og tæt struktur og udmærket potentiale, lang og tør hale med syrebid. Har brug for lidt tid til lige at samle sig, men flot og lovende (93).

 

Dow´s importeres af The Wine Company

Moscatel fra SIVIPA

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Sociedade Vinícola de Palmela hører til blandt de lidt yngre producenter af Moscastel de Setúbal, men heldigvis kommer der hele tiden nye til. Der er i dag ca. 20 producenter af den søde hedvin – store som små. I det sidste tiår er antallet steget lidt, lyder det fra Comissão Vitivinícola Regional da Península de Setúbal (CVRPS). Kommissionen oplyser endvidere, at såvel antallet af vinmarker som produktionen i volumen har været stigende de senere år. I 2017 var der således 584 hektar med druen Moscatel de Setúbal, hvilket nu er steget til 701.

Sociedade Vinícola de Palmela – i daglig tale SIVIPA – blev etableret i 1964 af en kreds af vinavlere og er, som navnet siger, hjemhørende i Palmela. Faciliteterne blev moderniseret og opgraderet i 1999 med økonomisk hjælp af Cardoso-familien, som dermed trådte ind i ejerkredsen. Der produceres både bordvin (80 %) og Moscatel (20 %) under navne som Fortaleza, Veritas, Terras do Sado og SIVIPA. De har selv omkring 20 hektar med moscatel-druer tilhørende Cardoso-familien og køber ikke fra andre.

”Moscatel alexandria og moscatel roxo er druesorter med megen personlighed, som giver en særlig aroma og smag. Det særlige terroir tæt på kysten og mellem de to floder betyder meget for karakteristikken,” fortæller Filipe Cardoso, som er winemaker og administrator hos SIVIPA.

Deres vine er forskellige alt efter målgruppen, forklarer han:

”Vi har forskellige stilarter til forskellige forbrugere. Vi har de unge, som er friske og frugtige og uden længere lagring på fade for at bevare den unge friske aroma. Og så har vi de gamle, som er mere komplekse. Og endelig har vi også plads til eksperimenter. I år vil vi f.eks. lancere en Moscatel uden lang macerationstid og med lavere sukkerindhold – blot for at skabe nyt og afprøve det på markedet.”

SIVIPA har også gjort brug af den gamle metode med at lagre fadene ombord på både eller benytte cognacfade.

”Der skal være plads til eksperimenter,” fastslår Filipe Cardoso, som også gerne kommer med forslag til brugen af Moscatel:

”Al dessert parer fint med Moscatel – især mørk chokolade med Moscatel Roxo og Tortas de Azeitão (en sød rouladeagtig kage) med Moscatel de Setúbal. Men de passer også fint til stærke oste eller til foie gras og paté.”

Jeg har smagt nedenstående fire vine fra SIVIPA, hvoraf den ene desværre var med prop. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Terras do Sado Moscatel de Setúbal: Lys ravfarvet med flot orange skær. Citrus, søde mandariner, abrikos og marcipan. Tørrede frugter, marcipan, lidt orangeskal, honning, til den søde side, men med ok syre og derfor balanceret, rund og blød, ikke så kompleks, men velsmagende (87).

Terras do Sado Moscatel Roxo: Mørk ravfarvet med lidt røde toner. Lidt rustik næse med nødder, citrus, tørrede frugter, nødder og lidt røget karakter. Intens og fin i munden med mandel, godt med appelsinskal, fin høj syre, ok kompleksitet med lidt kant, lang hale. Et ok glas (89).

SIVIPA Moscatel de Setúbal 10 års: Lys ravfarvet med orange skær. Skæv i næsen og i munden. Ikke bedømt.

SIVIPA Moscatel Roxo 10 års: Mørk ravfarvet til tawnybrun, lys kant. Let krydret næse med tørrede figner, hasselnødder, muskat, tobak og appelsinskal. Blød og cremet i munden med nødder, honning, figner og citrus, fyldig med flot balance og god kompleksitet. Et fint glas (92).

 

SIVIPA importeres af Grapes & Flavours