Verdejo fra Rueda

 

De smagte vine er sponseret af producenterne

 

Den spanske vinregion Rueda er nærmest synonym med den grønne drue Verdejo. Men Verdejo er dog ikke enerådede, da der også satses på Sauvignon Blanc og i mindre målestok andre grønne sorter, ligesom der ikke kun laves hvidvin i regionen, men også rødvin på druesorter som Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Garnacha.

Men her skal det handle om Verdejo – en drue, som jeg egentlig ikke kender særligt godt, selv om der såvel herhjemme som på ferier i det spanske er blevet drukket en del hvidvin fra Rueda. Derfor takkede jeg også ja, da jeg blev tilbudt at smage hvidvine fra Rueda, og jeg valgte – ses bort fra en enkelt undtagelse – at koncentrere mig om netop Verdejo. Men inden noterne først lidt om regionen og druen.

Rueda liger ca. 170 km nordvest for Madrid i området Castilla Y León. De nærmeste naboer er Toro og Ribera del Duero, som jeg omtalte nyligt i et andet indlæg (læs her). Men hvor disse er mest kendte for deres rødvine, er det altså hvidvine, som er i fokus i Rueda. Tilbage i tiden havde regionen et meget godt renommé, men med vinlusens hærgen i årtierne omkring år 1900 blev en stor del af vinstokkene ødelagt og regionen mistede sin position på det spanske vinkort, hvorfor der efterfølgende især blev produceret bulkvin.

Det var Rioja-huset Marqués de Riscal som stod i spidsen for relanceringen, da de i starten af 1970´erne købte jord i Rueda, og i 1980 fik regionen DO-status som den første i området. I dag udgør hvidvine fra Rueda hele 41 % af salget af hvidvin i Spanien.

Klimaet er kontinentalt med varme somre og kolde vintre, ligesom der er store temperaturforskelle på dag og nat. Markerne ligger mellem 700 og 870 meters højde. Jordbunden er kalkholdig og rig på mineraler som calcium og magnesium. Da sommeren er tør og varm, stikker rødderne dybt.

Verdejo blev meget populær omkring årtusindeskiftet, således blev det tilplantede areal tredobbelt i årene 2004 til 2011. I dag udgør sorten hele 88 % af de plantede vinmarker. Verdejo modner generelt forholdsvis tidligt og er meget følsom overfor meldug, men i Rueda giver klimaet en senere modningstid.

Generelt giver sorten aromatiske og urtede vine med lagringspotentiale, hvor de kan udvikle en nærmest nøddeagtig karakter. Men de nydes især afkølet her og nu med deres sprøde og friske tilgængelighed og høje syre. Noter som grønne æbler, urter, melon, græs, fennikel og mineralitet dukker ofte op.

Som nævnt fik jeg tilsendt hvidvine fra Rueda – nærmere bestemt 10 vine, hvoraf de 9 var lavet på Verdejo. Vinene blev smagt over to dage. Hvor intet andet er angivet, er der tale om 100 % Verdejo.

 

Vinos Sanz Sauvignon 2022: Sauvignon Blanc. Lys grøngul. Ekspressiv næse med hyldeblomst, grøn peber og lidt citrus samt lidt eksotisk frugt. Sprød med høj syre, men ikke så meget frugt, grønne æbler, citrus, lang hale (87).

Vinos Sanz Verdejo Finca la Colina Cien X Cien 2022: Gulgrøn, medium intens. Afdæmpet næse på førstedagen, mere ekspressiv dagen efter, fint med frugt, lidt fersken, fennikel og grønne noter. Pænt med frugt og fylde, gule stenfrugter, ok balance, men ikke høj på syre, dejlig nuanceret, lang hale med citrus (90).

Bodega de Alberto Verdejo 2022: Økologisk. Gulgrøn med grønligt skær. Rimelig ekspressiv med citrus, grape, græs og krydderurter. Sprød i munden, høj på syre, men lidt lav på frugt, frisk men også lidt skarp, syrlig hale. Fint til lys fisk eller skaldyr (88).

Bodegas Pandora Yemaya Verdejo 2022: Fra 20 år gammel vinmark, lagret på bærmen. Gulgrøn. Gule stenfrugter, fersken, lidt eksotisk frugt som passionsfrugt samt lidt mineralitet. Fin mundfylde og pænt med frugt, gule stenfrugter, god balance, lidt frugtsødme men tør, lang appellerende hale (89).

Javier Sanz Viticultor Verdejo 2022: Druer fra den mere end 40 år gamle vinmark Villa Narcis, tre måneder på bærmen. Grøngul med grønt skær. Ekspressiv næse med blomster, grape, lidt passionsfrugt og fennikel samt en smule gærpræg, måske lidt parfumeret. Flot balanceret og sprød i munden med grape, lidt passionsfrugt, mineralitet, tør med fin syre, ok hale med lidt citrus (89).

Javier Sanz Viticultor V Macorta Verdejo 2022: Lavet på den særlige klon Verdejo Macorta, som ellers næsten er forsvundet. Gulgrøn. Spændende næse med pære, moden frugt, blomster, lidt citrus og fennikel. Fin fylde i munden med gule stenfrugter, citrus, fint balanceret, mineralitet, sprød og med en vis kompleksitet (91).

Bodegas Proto Verdejo 2022: Grøngul. Grøn og frisk næse med græs, citrus, ananas og lidt fennikel. Dejlig frisk og sprød i munden, fint balanceret med citrus og lidt gule stenfrugter, lang hale. Frisk og læskende (90).

Cuartro Rayas Verdejo 2022: Gulgrøn. Pærer og citrus i næsen, medium intens. Enkel og ligefrem med citrus og lidt gule stenfrugter, måske lidt vel anonym, fint med syre og god balance (87).

Cuartro Rayas Organic Verdejo 2022: Økologisk, 3 måneders battonage. Lys grøngul. Grøn og frisk næse med græs, lidt parfumeret. Citrus, lidt lav på frugt, fin syre, pæn hale med citrus og syresvip. Frisk og ligefrem (87).

Bodegas Garciarevalo Finca Tresolmos Verdejo Classico 2022: Gulgrøn. Frisk næse med citrus, græs og lidt fennikel. Sprød og saftig i munden med fin syre, ok med frugt, gule stenfrugter og lidt mere eksotiske frugtnoter, nuanceret og behagelig, ok hale med fin syre (90).

Alle de smagte vine skulle være i dansk import.

 

Far og søn står for vinene fra João Portugal Ramos

De smagte vine er sponseret af importøren 

Portugal har en række winemakere, som er anerkendte både i kraft af de vine, de selv lægger direkte navn til, og i kraft af deres indsats som konsulenter for andre producenter. Det gælder fx Anselmo Mendes og Jorge Alves. Og det gælder João Portugal Ramos, som har begået sig en lang række steder og i forskellige regioner.

João Portugal Ramos blev uddannet som ønolog i Lissabon og indledte sin lange karriere i de helt tidlige 1980´ere, hvor han arbejdede i Alentejo. Siden spredte han sig til flere regioner og oprettede firmaet Consulvinos, hvis navn taler for sig selv. Konsulentvirksomheden omfattede vingårde og producenter i regioner som Tejo, Setúbal-halvøen, Dão, Beiras og Lisboa – og siden flere endnu.

I 1989 begyndte han at for sig selv i Alentejo, nærmere bestemt i Estremoz, hvor han købte 5 hektar vinmarker. I 1992 fulgte den første høst under brandnavnet Vila Santa. Med etableringen i eget navn ophørte han samtidig med sin konsulentvirksomhed.

Porteføljen blev med årene udvidet med brands om Marquês de Borba og Quinta de Foz de Arouce i Beja. I 2007 fulgte lanceringen af Duorum i Douro i samarbejde med winemakerkollegaen José Maria Soares Franco, som dog siden har trukket sig tilbage.

Det er altså en herre, der kender sit metier og kender de forskellige portugisiske regioner – dog stadig med udgangspunkt i Alentejo. Siden er også næste generation stødt til i form af datteren Filipa, som arbejder med markedsføring, og sønnen João Maria, der er gået i farens fodspor som ønolog og winemaker og gradvist er ved at overtage ansvaret.

”Vores winemakerteam er under min fars og mit ansvar, og han overgiver mere og mere ansvar til mig. Jeg er taknemmelig for den lange overdragelsesproces, da jeg på den måde arver mange færdigheder som winemaker fra min far. Selvom vi ikke altid er enige om profilen, mener jeg, at der er en klar linje i vinene,” forklarer João Maria Portugal Ramos.

Foruden var og søn, som begge bor i Alentejo, består teamet af lokale winemakere i de andre regioner – folk, som familien har arbejdet sammen med i mange år.

For godt 10 år siden rykkede de også ind i Vinho Verde regionen, hvilket skete på opfordring af det amerikanske marked, hvor de lette og friske hvidvine er populære.

”Vi har længe anset Vinho Verde for en region med stort potentiale for at lave store hvidvine. I 2012 blev vores ambitioner realiseret, da vi lavede en enkeltdruevin på Loureiro. Året efter startede vi så med Alvarinho. Vi er spændt på udviklingen og har store forhåbninger, da markedet for hvidvin vokser,” siger João Maria.

De ejer ikke selv vinmarker i Vinho Verde, men lejer sig ind og køber druer fra lokale vinbønder. Porteføljen er også blev udvidet med mousserende vin i form af Alvarinho Reserve Espumante og en Alvarinho Grande Reserva 2014, som har lagret på bærmen i seks år.

I Douro er de også gået nye veje ved at lancere vinen Altitude i såvel en hvid som en rød udgave baseret på druer fra højt beliggende marker. 

I Douro er de også gået nye veje ved at lancere vinen Altitude i såvel en hvid som en rød udgave baseret på druer fra højt beliggende marker.

”Altitude Tinto er lavet i en stil, som vi og vores vender godt kan lide at drikke; ung, saftig, koncentreret, frisk og uden egetræsfad. Da min far begyndte i Alentejo i 80´erne, lagde han mærke til, at de fleste rødvine var lagret på fad og havde mistet en del af deres frugt. Det så vi også i Douro, så vi gentog så at sige, hvad min far gjorde i Alentejo for 40 år siden. Og det er gået godt, da forbrugerne kan se forskellen.”

Stilen i Alentejo har ligeledes ændret sig i takt med forbrugeres ønsker, tilføjer João Maria.

”Forbrugerne leder i højere og højere grad efter friske og lettere vine. Det må vi indrette os efter i marken og i kælderen. For eksempel har vi ændret det i marken, sådan at druerne altid er i skygge, hvilket giver større naturlig syre i vinene.”

I Alentejo har de også føjet en Late Harvest vin lavet på Arinto til porteføljen – og det i et land, der i forvejen er beriget med søde vine i form af hedvine som portvin, madeira og moscatel.

”Det er i vores DNA at eksperimentere. Vi har prøvet at lave en Late Harvest i mange år, og i 2017 lykkedes det endelig. Vi var forbavset over syreniveauet i Arinto plantet i leret jord og er meget glade for den endelige kvalitet. Det er en lille produktion, som vi kun laver i særlige år,” slutter João Maria Portugal Ramos.

Jeg fik tilsendt et udvalgt af vine fra João Portugal Ramos fra alle tre regioner. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Loureiro 2021 (Vinho Verde): Blend af 85 % Loureiro og 15 % Alvarinho. Grønguld med grønt skær, lys. Ekspressiv med fin og frisk duft af citrus, æbler og blomster, lidt hyldeblomst og urter. Frisk og sprød i munden med citrus, grønne æbler, mineralitet og høj syre, fint syresvip i halen. Let og læskende, men uden den store kompleksitet. Klassisk Vinho Verde, men vel at mærke uden sødme og bobler, god til prisen (88).

Alvarinho 2021 (Vinho Verde): Gulgrøn. Fin, frisk og fyldig duft med citrus, pære, passionsfrugt og en smule banan. Pænt med frugt, fin balancerende syre, citrus, lidt smørnoter, lang hale med citrus og syresvip. En ganske fin vin (90).

Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Gulgrøn. Lidt diskret næse med pære, citrus, eksotisk frugt og anstrøg af banan og lidt vingummi, åbnede sig op på andendagen. Fin fylde i munden, taktil, citrus, passionsfrugt, god struktur, fin balancerende syre, frisk syrlig hale med citrus (91).

Altitude by Duorum Tinto 2021 (Douro): Blend af 40 % Touriga Franca, 40 % Touriga Nacional og 20 % Tinta Roriz. Rubinrød, mørk med lys lilla kant. Godt med moden frugt i næsen, jordbær, kirsebær og lidt mørke bær samt lidt jordbærgrød. Let og frisk med jordbær og andre røde bær, florale noter, men også et tungere krydret underlag med lakrids, fin syre, bløde tanniner. Bør serveres let afkølet for friskhedens skyld (90).

Marques de Borba Colheita Branco 2021 (Alentejo): Blend af Arinto, Antão Vaz og Viognier. Grøngul, lys. Frisk, men ukompliceret næse med citrus, æbler og græs og lidt røget undertone. Fin fylde i munden med citrus, æbler, mineralitet, fin syre og let krydret hale. Ligefrem, men fint lavet (88).

Marques de Borba Colheita Tinto 2021 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Touriga Nacional, Alicante Bouschet, Petit Verdot og Merlot, 6 måneder på brugte fade. Mørk rubin, lysere kant. Elegant og lidt parfumeret næse med frisk frugt, krydderurter og florale noter, men også let røget karakter. Røde bær, solbær og sød lakrids, høj syre, fin balance, bløde tanniner og mellemlang hale (89).

Marques de Borba Vinhas Velhas Branco 2021 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho, gæret først på ståltank og derefter på fad, 8 måneder på fad. Strågul. Dejlig ekspressiv næse med gule stenfrugter, citrus, smør og tydelige, men balancerede fadnoter. Blød, cremet og fyldig i munden, men også frisk med god balanceret syre, gule stenfrugter, citrusfrugter, honning og muskatnød, balanceret fadpræg. Et dejligt gastronomisk glas med god kompleksitet, lang hale med fint syrebid og mineralitet (93).

Marques de Borba Vinhas Velhas Red 2019 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah, 12 måneder på fad. Mørk rubin, lys lilla kant. Ekspressiv næse med mørke bær, solbær, brombær, krydderurter og lidt lakrids. Fyldig og fint balanceret, mørke kirsebær, god dybde, struktur og kompleksitet, kraftige, men fint integrerede tanniner, lang hale. God kraftig Alentejo-vin (92).

Marques de Borba Late Harvest (Alentejo): 100 % Arinto. Gylden ravgul. Meget ekspressiv sauterneagtig næse med abrikos, honning, florale noter og søde mandariner. Blød og cremet og sød i munden med fin balanceret syre, honning og gule stenfrugter, lang sød hale (93).

 

Vinene fra João Portugal Ramos importeres af Hans Just og fås i Meny.

Vintage 2021 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

I portvinskredse er det altid spændende at følge med, når producenterne begynder at offentliggøre årets deklarationer, hvilket i år vil sige for årgang 2021. Hvem er med og hvem ikke? Bliver det et klassisk Vintage år, hvor de fleste deklarerer? Eller bliver det et Single Quinta Vintage år, hvor der deklareres fra udvalgte vingårde, men ikke for de klassiske brands vedkommende?

2021 viste sig at blive det sidste. Altså et typisk Single Quinta år. En af de producenter, som var tidligt ude med deres deklarationer, var Sogevinus som valgte at sende to Vintage vine på markedet fra henholdsvis Burmesters Quinta do Arnozelo og Kopkes Quinta S. Luiz.

Jeg fik fadprøver af begge tilsendt, men først lidt om årets høst og vinene.

Vinteren 2021 var kold og med megen regn i februar. Derefter fulgte et mildt forår, men lidt regn i april og en tør og varm sommer, hvilket medførte en tidlig høst. I starten af september fulgte dog endnu en periode med regn, hvilket så at sige delte årets høst i to. Druerne plukket inden regnen var mere koncentrerede i både farve og aroma, hvorimod de senere høstede havde mere friskhed og elegance.

Quinta do Arnozelo

Carlos Alves, som er chefwinemaker for Sogevinus, forklarer:

“The 2021 campaign was defined by the irregular pace of grape maturation, which resulted in low levels of sugar, inducing our winemaking and viticulture teams to work closely with the aim to determine the exact optimum picking dates – an increasingly critical factor in the final quality of the wines”.

Carlos Alves tilføjer, at han især fandt høj kvalitet i blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinto Roriz.

“Although this harvest was a difficult one, we are pleased with the wines it's produced and so far I think the wines will stand out for their elegance rather than structure, and they will certainly age beautifully given their natural acidity – both traits that qualify for excellent wines”, konkluderer Carlos Alves. 

Her følger mine noter. Vinene blev smagt over to dage, så de fik mulighed for at åbne sig lidt mere på andendagen.

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2021

Blend af 35 % Touriga Nacional, 45 % Touriga Franca, 15 % Tinta Roriz og 5 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt kerne, lilla kant. Ekspressiv, floral og rimelig frisk næse med kirsebær, jordbær og lidt cassis samt lidt urter, mynte og vanilje. Blød og elegant i munden med jordbær, solbær og florale noter samt lidt esteve og kakao, bløde tanniner, syren kommer i anden omgang og skaber fin balance og efterfølges af en lang hale med syresvip. Fin drikkelig og elegant som ung, men vil også kunne udvikle sig (91).

 

Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2021

Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk rubin, dyb, tæt og uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Masser af moden frugt især mørke bær som brombær og solbær samt blommer, kakao og mørk chokolade. Krydret og pebret i munden med solbær og andre mørke bær, tæt struktur, god dybde, dejlig taktil, men også med en vis elegance samt fin balancerende syre, lidt frugtsødme men tør. Udmærket vin med mellemlangt potentiale (91).

Sagt på en anden måde vinder Arnozelo på den korte bane, men på den lange bane er der nok mere substans i S. Luiz. Det blev derfor uafgjort, men begge fik i øvrigt med pil opad.

 

Lad mig slutteligt nævne, hvilke øvrige deklarationer for 2021, jeg ind til videre har noteret mig. Det gælder følgende producenter og mærker:

Quinta do Noval: Quinta do Noval, Quinta do Noval Nacional og Quinto do Passadouro.

Quinta da Romaneira

Symington Family Estates: Cockburn´s Quinta dos Canais, Dow´s Quinta do Bomfim og Quinta da Senhora da Ribeira, Graham´s Quinta dos Malvedos, Graham´s The Stone Terraces og Warre´s Quinta da Cavadinha .

Churchill´s Quinta da Gricha

Pintas (Wine and Soul)

Flere af ovennævnte fra Symingtons bliver dog ikke frigivet nu, men først senere. Der kom derimod ikke deklareringer fra Fladgate Partnership i år, ligesom jeg intet har hørt fra Sogrape. Listen er givet længere, da en længere række af mindre quintaer og producenter med stor sandsynlig er på vej med vintage 2021, hvis de da ikke allerede har deklareret og udsendt.

Besøg i Gaia 4 – Quevedo

 

De smagte vin var sponseret af producenten

 

Efter besøget hos Fonseca gik vi ned ad bakken og var snart ved Quevedos vinbar lige overfor kirken. Vi talte om at kigge ind, men Oscar Quevedo ville nok ikke være der selv, blev vi enige om. Men så stod han pludselig foran os. Han fik besøg af et par andre og spurgte, om vi ikke ville med ind og have et par glas også? Det sagde vi selvfølgelig ja tak til, da vi stadig havde god tid inden aftenens fejring af São João, hvor vi var inviteret med til festen på toppen af Porto Cruz bygningen – en af byens bedste udsigter til fyrværkeriet.

De to andre gæster var kendte ansigter fra gårsdagens Confraria fest, et nyoptaget norsk medlem og en gammel kending i form af Tom Archer, som vanen tro havde medbragt en ældre flaske Vintage Port, som vi også fik lov til at smage.

Oscar Quevedo var som altid rar at tilbringe lidt tid sammen med – venlig, smilende og med en god passion for portvinen. Nyligt smagte jeg nogle af Quevedos økologiske portvine fra Quinta da Trovisca.

Under besøget, som var ledsaget af lidt fadosang, smagte vi følgende vine:

30 års Tawny: Abrikos, citrus og honning i næsen. Dejlig frisk med mandel, abrikos og nødder, lang lidt krydret hale.

Colheita 2007: Kirsebærrød. Stadig med duft af ungdommelige røde bær, men også lidt mandel og tørrede frugter. Blød og rund i munden med kirsebær og lidt nødder.

Colheita 1997: Ikke så ekspressiv i næsen. Fin fylde i munden, stadig med lidt ung frugt samt mandel og tørrede frugter, lidt diskrete tanniner.

Colheita 1976: Ravfarvet. Frisk og elegant næse med mandel og hasselnødder. Elegant i munden med dejlig balance, lidt til den søde side, men fint med syre. Et flot og dejligt glas.

Graham´s 1983: Stadig potent, godt krydret og pebret, lang pebret hale, høj syre. Selv om årgangen, trods bred deklarering, ikke regnes blandt de helt store klassiske årgange, byder den på mange gode smagsoplevelser.

Et dejligt pitstop, hvorefter vi var klar til aftenens festligheder med São João hos Porto Cruz – vanen tro med en god grillet sardin.

Besøg i Gaia 3 – Fonseca

 

De smagte vin var sponseret af producenten

 

Dagen efter Confraria-festen havde vi aftalt besøg i Fonsecas nye besøgscenter i Gaia med winemaker David Guimaraens som guide. Det er altid spændende at se nye eller relancerede besøgscentre. Stedet, som ligger lige over for gigantiske World of Wine, der som Fonseca ejes af Fladgate Partnership, husede tidligere Offleys kælder og besøgscenter. Nu er det i istandsat med såvel udstilling som smagerum samt faciliteter til lejlighedsvise fado-koncerter. Fado og portvin er en kombination, som også kendes fra Cálem og Quevedo.

Det er faktisk en fin lille og informativ udstilling, Fonseca har fået sig – og fint integreret i kælderen med dens fade. David viste os rundt i de mørke, men meget atmosfærefyldte rum, som fortæller om såvel Fonsecas historie som portvinsproduktionen generelt.

Efter rundvisningen nød vi i smagelokalet et par glas Fonseca i form af en fin Dry White Siroco og en Vintage 2003 på vej mod at åbne sig. Vi fik en god snak med David om tingenes tilstand i Douro, og han fortalte bl.a., at han fandt det urimeligt, at der var stor forskel i priserne for druer beregnet til portvin og druer til bordvin. Som mange sikkert ved, finder han satsningen på Douro-vine forkert, da produktion af portvin i modsætning hertil er helt unik for regionen.

Ved den efterfølgende frokost i T&C – en af de mange restauranter i WOW-komplekset – blev følgende portvine smagt:

Taylor´s Quinta de Terra Feita 1995: Mørk rubin. Åben med ekspressiv, men lidt rustik næse med solbær og andre mørke bær. Solbær og blommer, masser af frugt, tør og krydret, godt med tanniner, lang, tør og pebret hale.

Taylor´s Quinta de Vargellas 2004: Mørk rubin. Mørke bær og florale noter. Blød og elegant med god frugt og mørke bær, lidt mørk chokolade, tør og godt med integrerede tanniner. Lang hale med tørre tanniner. Et dejligt glas.

Croft Quinta da Roeda 2004: Mørke bær samt lidt hindbær, mynte og eukalyptus. Høj syre og masser af tanniner, mørke bær, solbær, lidt bitterhed, lidt vel skarp og bidende.

Fonseca Guimaraens 2012: Lidt lukket næse med mørke bær og stadig lidt ungdommelig frugt. Kraftig, fyldig og fint balanceret med syre, godt med tanniner og masser af tørre tanniner i halen.

Taylor´s Very Very Old Tawny: Mørk tawny farvet med grøn kant. Intens næse med balsamico, farin, svesker, valnød og karamel. Høj syre og friskhed, der balancerer den fyldige og fede struktur med balsamico og svesker, lang hale. Et intenst, komplekst og flot glas.

Besøg i Gaia 2 - Nicolau de Almeida

 

De smagte vin var sponseret af producenten

 

Efter vores besøg hos Niepoort fik vi en fin lille frokost på Real Companhia Velhas Enoteca 17.56 og fortsatte derefter lidt op ad bakken mod Grahams for at besøge Nicolau de Almeidas nye lille sted.

Nicolau de Almeida er et gammel familiebrand med rødder tilbage til 1870, men siden integreret ind i Real Companhia Velha. Efter sin pensionering fra Ramos Pinto, hvor han var både direktør og winemaker, fik João Nicolau de Almeida firmanavnet tilbage. Nu drives det af João med familie herunder de to sønner João Junior og Mateus, som begge ligeledes er winemakere.

Udgangspunktet er familiens vingård Quinta do Monte Xisto i Douro Superior ved Vila Nova de Foz Côa. Her købte João de første stykker jord tilbage i 1993, og løbende blev der tilkøbt flere parceller. De første vinstokke blev sat i 2005, og i dag har de 62 hektar vinmarker, fortrinsvis med skifferjord og med forskellige soleksponeringer. De grønne sorter udgør 10 %, resten er røde.

Efter en rundtur i de nye faciliteter i Gaia i selskab med to gange João, far og søn, samt en snak om fremtidsplanerne indledte vi med et glas friskt Light Dry Porto Branco, hvorefter vi smagte tre rødvine fra Quinta do Monte Xisto samt deres første og hidtil eneste vintage port.

Monte Xisto Orbita 2020: Vinhas Velhas og Touriga Nacional. Meget ekspressiv med jordbær og andre røde bær, elegant stil, høj syre. Da temperaturen steg fik den lidt præg af kogt jordbærgrød.

Quinta do Monte Xisto Oriente 2020: Blend med Tinto Cão og Tinta Francisca, 18 måneder lagring på 600 liters fade. Lidt lukket i næsen, men åbnede mere op med tiden. Mørke bær, tør og mineralsk, bløde tanniner og lang hale. Har brug for tid, men med stort potentiale.

Quinta do Monte Xisto 2020: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesa og Sousão, 18 måneders lagring på store fade. Mørk og tæt. Ekspressiv med brombær og røde bær, chokolade og florale noter. Dejlig fyldig i munden, men også med friskhed, stor kompleksitet samt flot og tæt struktur. En fremragende vin, som kan drikkes nu, men vil have godt at noget tid, da den har stort potentiale.

Nicolau de Almeida Vintage 2019: Mørk og uigennemsigtig. Frisk næse med mørke bær og urter, især mynte og esteve. God fylde og struktur i munden med såvel brombær som friske krydderurter, elegant. Kan fint drikkes nu, men med stort potentiale.

Næste besøg på turen var hos Fonseca. Indlæg følger snarest.

Besøg i Gaia 1 - Niepoort

 

De smagte vin var sponseret af producenten

 

Omkring Sankt Hans gik turen atter til Porto for at deltage i et par event arrangeret af portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, og den festlige fejring af São João. Men der blev også tid til lidt besøg hos portvinshuse samt snak med gode bekendte og smagninger. I dette og de tre næste indlæg vil jeg kort omtale fire gode besøg med lidt noter - dog uden pointgivning.

Første sted, vi besøgte, var Niepoorts dejlige kælder i Gaia, hvor jeg har været et par gange før (læs her). Da Stefano Marello desværre ikke var på toppen, blev vi i stedet modtaget af José Gomes, som gav os en hurtig rundvisning i såvel overetagen med alle fadene som underetagen med gamle flasker og demijohns.

Derefter blev vi indbudt til en fin smagning, hvor Daniel Niepoort stødte til. Vi indledte med et friskt glas Kombo Viva Rosé med fin tesmag. Derefter fulgte en god række af vine og portvine, hvor vi kom lidt rundt i typer og regioner:

Pico Branco 2020 (Azorerne): Blend af Verdelho, Arinto dos Acores og Terrantez do Pico, lavet i samarbejde med Tito Silva. Ekspressiv med saltet og mineralsk indtryk, pære og lidt tropisk underlag. Frisk og fyldig i munden med citrus, lidt tropiske frugter, god mineralitet og lidt tang, saltet hale. En flot vin.

Goncales Faria Branco 2017 (Bairrada): Blend af Bical og Maria Gomez. Strågul med duft af æbler, lidt urter og smør fra den malolaktiske gæring. Tør og elegant med fin syre, kompleks, lang og nærmest lidt tannisk hale med citrus. En dejlig gastronomisk vin.

Bastardo 2020 (Douro): Lys teglrød. Floral med røde bør, især jordbær, krydret og rig på frugt, på en gang let og lidt rustik, let krydret hale.

Quinta de Nápoles 2018 (Douro): Økologisk blend fra gamle vinmarker (Vinhas Velhas) med sorter som Tinto Cão, Touriga Franca, Tinta Amarela, Touriga Nacional, Tinta Francisca og Sousão. Mørk rubin med brombær og andre mørke bær, krydret. Fyldig i munden med mørke bær og lidt frugtmarmelade, kompleks, pænt med flot integrerede tanniner.

Dry White Port: Frisk og relativ fyldig, honning, abrikos og smørnoter. Virker umiddelbart ikke så tør igen.

White Colheita 2012: Ravfarvet, lys. Mandel, honning og abrikos. Dejlig balance med flot syre, tør stil. Et dejligt glas.

Moscatel do Douro 20 års (Douro): Lys gulgrøn. Ikke så ekspressiv i næsen. Fyldig og intens i munden med citrus, mandel og tørrede frugter, tør af en moscatel at være, flot forfriskende syre og lang hale.

10 års Tawny: Rødbrun. Kirsebær og lidt tørrede frugter i næsen. Røde bær, mandel, kirsebær, høj syre og lang hale.

Colheita 2010: Mørk ravfarvet, lidt lukket i næsen. Flot syre, stadig en lille rest røde bær, florale noter, mandel.

LBV 2018: Mørk rubin. Fin ekspressiv med solbær og hyldebær, lidt urtet. Høj syre, der næsten overdøver frugten, mørke bør, lidt mørk chokolade og kaffenoter. Skal lige have lidt tid, men flot potentiale.

Vintage 2015 (½ flaske): Mørk rubin, lilla kant. Mørke bær, florale noter og godt krydret. Krydret og lidt urtet i munden, men også med fin frugt, høj syre og godt med tanniner, lang hale med høj syre og tanniner.

Læs mere om Moscatel do Douro her.

I næste indlæg gælder det et besøg hos Nicolau de Almeida.