Vingårdsbesøg i Portugal 2 – Herdade de Esporão

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

Lad mig starte med at slå to ting fast. Esporão er stordrift, når vi taler om vinfremstilling. Men det er også god kvalitet – og vingården, Herdade de Esporão, i underregionen Reguengos de Monsaraz i Alentejo er helt sikkert et besøg værd.

Vi kiggede indenfor på vores rundtur i Portugal i juli måned, og for mig blev det et gensyn, da jeg også var forbi for seks år siden (læs her). Denne gang blev det til et langt besøg, da vi lagde ud med en olivenoliesmagning efterfulgt af frokost med gode vine, rundvisning og endelig en smagning af vine fra såvel Alentejo som fra deres brands i Vinho Verde og Douro.

Allerførst gjaldt det dog en form for kunstudstilling, idet Esporão i et lokale ved restauranten har udstillet de originale kunstværker, som har præget etiketterne på vinene Esporão Reserva og Private Collection. Jeg har altid været spændt på at se de nye labels, når min lokale forhandler har fået de nye årgange hjem. Hvilken stilart denne gang? Er de blandt de flotte og udfordrende?

Selv om jeg har lidt forskellige årgange liggende i vinreolen, er andre for længst blevet drukket. Men heldigvis udgav Esporão i anledning af deres 30 års jubilæum i 2015 et digert værk, der dels viser flotte farvegengivelser af samtlige kunstværker og dels fortæller om kunsterne og årgangene. I den pågældende periode har hele 32 kunstnere fra tre forskellige lande – foruden Portugal gælder det Brasilien og Angola – bidraget herunder så prominente og internationalt kendte navne som Júlio Pomar og Joana Vasconselos -kendt for den store tekstilinstallation Valkyrie Rán på Aros i Aarhus. 

Dermed også sagt at historien begynder i 1985, hvor den første årgang blev lanceret. Men faktisk går historien om Esporão langt længere tilbage i tiden, idet ejendommen kan spores tilbage til 1267, hvor den nævnes som Defesa do Esporão og var en del af forsvaret mod Spanien. I revolutionsåret 1973 blev stedet så købt af José Roquette og Joaquim Bandeira (førstnævnte købte siden sidstnævnte ud), men det var altså først 12 år senere, at de begyndte at markedsføre vine under eget navn.

Siden er det stadig familieejede selskab som allerede nævnt ekspanderet ud over Alentejos grænser med først Quinta dos Murças i Douro og senest Quinta do Ameal i Vinho Verde. I Alentejo er der også kommet mange flere vine til end ved debuten i 1985. I dag tæller porteføljen entry level mærker under navne som Defesa og Monte Velho, samt vine fra selve Esporão spændende fra Colheita over Reserva, Private Collection og enkeltdruevine til topvinen Torre – opkaldt efter det gamle forsvarstårn, der også pryder flaskerne – og som stadig kan se midt mellem markerne på vejen ind til besøgscentret.

Vinmarkerne på selve Herdade de Esporão er i dag alle omlagt til økologi, ligesom Monte Velho nu også fås i en bio-udgave.

Efter at have studeret kunstværkerne blev vi inviteret til en olivenoliesmagning. Esporão producerer en længere række af olivenolier, og vi smagte seks forskellige herunder nogle lavet på oliven fra en enkelt mark eller af en enkelt sort som Galega. Alle blev først smagt med teske og derefter med brød. Indrømmet her er jeg novice, men det var spændende at registrere forskellene i såvel tekstur som syrlighed og krydrethed. Og der skal ikke være tvivl om, at det betaler sig at bruge ordentlig kvalitet især i salatdressinger eller som dip til brød, hvor smagen fremstår mere ”ren” end ved stegning o.l.

Efter en meget lækker frokost med tilhørende vine; Ameal Loureiro 2022 og to enkeltdruevine fra Esporão på henholdsvis Aragonez og Alicante Bouschet (kortfattede noter følger nedenfor), blev vi vist rundt i vineriet – eller rettere sagt i begge adegaer, idet der er forskel på produktionsmetoder, når vi taler om det kommercielle brand Monte Velho og de fadlagrede Esporão vine for ikke at tale om talha-vine fra store lerkrukker – en gammel tradition i Alentejo, som nu også er blevet en trend blandt de store producenter. Endvidere så vi kælderen med såvel fade som reoler til flaskelagring og ”bibliotek”.

Efter at set på faciliteterne vendte vi tilbage til smagelokalet, hvor Ana Isabel Cruz, som er ny på winemakerteamet, guidede os igennem en lille smagning.

Følgende vine blev smagt under besøget:

Bico Amarelo 2022 (Vinho Verde): Blend af Loureiro, Avesso og Alvarinho. Frisk næse med citrus og gule stenfrugter, blomster og lidt tropisk frugt. Frisk med fin fylde og godt med syre i halen.

Quinta do Ameal Loureiro 2022 (Vinho Verde): Frisk, floral og med god frugt, citrus og gule stenfrugter.

Monte Velho Branco 2021 Bio: Blend af Antão Vaz, Perrum og Roupeiro. Gulgrøn til strågul. Grøn næse med græs, citrus og lidt ananas. Frisk med pænt med frugt, citrus og god balance.

Esporão Colheita Branco 2022: Blend af Alvarinho, Arinto, Verdelho, Gouveio og Viosinho. Delvist gæret på cementtank og derefter lagret 4 måneder på bærmen. Gulgrøn. Frisk, floral og god næse. God friskhed i munden med pære, citrus, lidt banan og mineralitet

Esporão Reserva Branco 2022: Blend af Antão Vaz, Arinto og Roupeiro, lagret 6 måneder delvist på ståltank og amerikansk og fransk eg med bærmen. Lys grøngul, flot skær. Dejlig næse med citrus, moden fersken, tropisk frugt og lidt smørnoter. God balance i munden med godt med frugt og diskret fadpræg, let krydret. En udmærket årgang af denne glimrende vin.

Monte Velho Tinto 2021 Bio: Blend af Touriga Nacional, Aragonez, Syrah og Trincadeira. Rubinrød. Såvel røde som mørke bær samt florale noter i næsen. Frisk frugt, enkel men vellavet, mellemlang hale.

Esporão Colheita Tinto 2022: Blend af ikke mindre end syv sorter: Alicante Bouschet, Touriga Nacional, Syrah, Trincadeira, Cabernet Sauvignon, Tinta Miúda og Alfrocheiro, 4 måneder på cementtank. Mørke bær, jordbær og syrnede kirsebær, fint krydret. Fint med frugt og god balance, bløde tanniner i enden.

Esporão Reserva Tinto 2020: Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Syrah, Trincadeira, Cabernet Sauvignon og Touriga Franca. Lagret 12 måneder på amerikanske og franske egetræsfade samt 4 måneder på flaske. Ekspressiv næse med røde bær, solbær og florale noter samt lidt diskrete ristede toner fra fadet. Flot i munden, mørke bær og mørk chokolade, krydret og med god fylde.

Esporão Aragonez 2016: Floral med røde bær. Pæn fylde, god friskhed og balance, fin elegance samt bløde tanniner, lidt af en pleaser.

Esporão Alicante Bouschet 2015: Mørk rubin, dyb. Dejlige duft af mørke bær, og mørke blommer, mynte og eukalyptus. Intens og fyldig i munden med flot struktur og balance samt dejlig kompleksitet.

Quinta dos Murças Reserve 2017 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão, Tinta Amarela og Tinta Roriz. Mørk og tæt. Godt krydret næse med mørke bær. Kraftig og fyldig i munden med mørke bær og friske krydderurter, men også med en vis elegance og godt med tanniner.

 

Læs mere om Esporão her.

 

Vingårdsbesøg i Portugal 1 – Cartuxa

De smagte vine var sponseret af producenten 

Årets sommerferie blev tilbragt i Portugal. Vi startede og sluttede i Lissabon, hvor vi bl.a. hørte fado (læs mere her), og var ellers lidt rundt i landet. Turen gik først til den smukke lille by Évora og derefter til den gamle universitetsby Coimbra – begge steder med udflugter til nogle vingårde; Cartuxa og Esporão i Alentejo samt Taboadella i Dão.

I denne og de næste to opslag vil jeg kort fortælle om de besøgte steder og bringe noter på de smagte vine dog uden angivelse af point.

Cartuxa ligger lige uden for Évora og tæt på klostret af samme navn. Klostret blev grundlagt i 1587. I 2019 forlod de sidste munke stedet, som nu i stedet bebos af nonner. Naboejendommen, hvor Adega da Cartuxa ligger, var tidligere bosted for jesuitter, der underviste på universitetet i Évora. Da jesuitterne blev tvunget til at forlade Portugal overgik ejendommen til staten og husede siden vinproduktion. I dag ejes Cartuxa af Eugénio de Almeida Fonden, som blev grundlagt af Vasco Maria Eugénio de Almeida i 1963. Foruden at drive Adega da Cartuxa støtter fonden en lang række kulturelle og velgørende formål i Évora-området.

Fonden råder over mere end 600 hektar vinmarker fordelt på en række ejendomme. Sorterne er især typiske Alentejo-sorter som de grønne Roupeiro, Antão Vaz og Arinto og de røde Trincadeira, Aragonez og Castelão. Dertil også lidt internationale sorter.

Vinporteføljen omfatter entry level mærkerne Monte de Pinheiros og EA, som er opkaldt efter grundlæggeren. Dertil kommer Foral d´Évora, selve Cartuxa i flere varianter, Scala Coeli og ikke mindst topvinen Pêre-Manca, som regnes blandt de bedste i Portugal. Der laves både hvidvin, rødvin og espumante samt olivenolie.

Under vores besøg blev vi guidet rundt af Gilmer Grattan, som jeg mødte ved ViniPortugals vinfestival i København sidste år. I dag er selve produktionen flyttet til moderne faciliteter lidt længere væk fra byen, men vi fornemmede den lidt højtidligere stemning, som prægede den gamle adega, ligesom der var mange spor af bygningens religiøse fortid.

Efter rundvisningen fulgte en fin lille smagning med et udvalg af vine fra Cartuxa:

EA Branco 2022: Blend af Antão Vaz, Arinto og Roupeiro, gæret på ståltank. Dejlig frisk med æbler og lidt tropisk frugt. Frisk og velbalanceret i munden, enkel med god syre og lidt ananas i enden.

Cartuxa Branco Colheita 2021: Blend af Antão Vaz, Arinto og Roupeiro, gæret på ståltank og lagret 9 måneder på bærmen med battonage. Lys. Fin duft af pære, citrus og fersken. God mundefylde og struktur, fin syre og balance.

EA Tinto 2020: Blend af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet, Syrah og Castelão, gæret på ståltank. Fin rubinrød. Floral næse med røde bær og krydret underlag. Ligefrem og rig på frugt, floral, velbalanceret.

Cartuxa Tinto Colheita 2019: Blend af Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet m.fl., lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin. Mørke bær, ekspressiv. God fylde med mørke bær, fin kompleksitet og god syreniveau.

Vinha de Talha 2019: Blend af Alicante Bouschet, Trincadeira og Aragonez, gæret og lagret på talha (store lerkrukker). Mørk rubin. Krydret næse med mørke bær og lidt røgede noter. Kraftig og kødfuld i munden med mørke bær, røgede toner og bacon, god syre og kraftige tanniner, gode balance, lang røget hale. Bør serveres afkølet.

 

Læs mere om Cartuxa og se hele porteføljen her.

Vine fra Gardasøen

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

Gardasøen er et yndet feriested, når vejret vel at mærke arter sig og ikke sender store hagl fra himmelen som denne sommer. Er man vininteresseret er der også masser af spændende steder at besøge i området. Det gælder selvfølgelig Valpolicella med de kendte amarone- og ripassovine, men også Soave og Bardolino. Og så gælder det også nogle af de minde områder tættere på Gardasøen.

Lige før sommerferien blev jeg inviteret til en onlinesmagning med vine fra fire mindre kendte DOC-områder, hvoraf de tre var små geografiske appellationer og den fjerde en paraply-DOC med vine, som ikke er omfattet af de andre områder. Smagningen var arrangeret af AVIVE (Association of Verona Wines), som havde engageret danske Ole Udsen til at fortælle om regionen og vinene.

Rent geografisk er Gardasøen delt mellem tre regioner; Trentino, Veneto og Lombardiet. Geologisk er der tale om et puslespil domineret af endemoræner fra flere istider, aflejringer fra gletsjerne og overordnet stenet jordbund med mange mineraler. Der er tale om et mildt middelhavsklima modereret af selve søen, som dæmper kulden om vinteren og varmen om sommeren.

Foruden de ovenfor nævnte mere kendte vinregioner er der flere på vej frem. Det gælder fx Lugana, Custoza og Monti Lessini samt roséområdet Chiaretto di Bardolino. Vinene vi skulle smage var netop fra tre af disse samt fra Garda DOC, der altså dækker, hvad andre ikke dækker, hvorfor der produceres lidt af hvert herunder mousserende vine.

Alle vine blev smagt under selve onlinesmagningen og gensmagt næste dag.

 

Garda DOC

Regionen blev oprettet i 1996 og omskrevet i 2016 som en paraply-DOC med de vine, der ikke er omfattet af de andre DOC´er. Der produceres såvel enkeltdruesvine som blends, mousserende (både classico og charmatmetoden), rosévine samt vine på internationale sorter. Mest plantede sorter er chardonnay, pinot grigio, garganega og frizzante.

Vi smagte følgende tre Garda DOC Spumante

Azienda Agricola Prendina Brut Cuvée Maison (metodo classico): Grøngul, flot boblende. Medium ekspressiv med blomster, gule stenfrugter, mineralitet og æbler. Sprød, frisk og frugtig i munden, men ikke den store kompleksitet, lidt bitterhed og saltet mineralitet i halen (88).

Zenato Rosé Brut (charmat): 100 % pinot nero. Lys laksefarvet. Hindbær, blomster og lidt tuttifrutti præg. Lidt vel meget hindbærbrus i munden, god friskhed, røde bær, frugtsødme, men dog tør, medium hale (86).

Perla del Garda Cuvée Extra Brut (metodo classico): 100 % chardonnay. Gulgrøn, store bobler. Ikke så ekspressiv i næsen, modne stenfrugter, citrus, brødkrummer og lidt gærrester. God fylde og friskhed, lidt mandarin og urter, fin balance, ok kompleksitet, lidt frugtsødme men ellers tør, mineralitet, pæn hale med mineralitet og lidt syresvip. Et fint glas (91).

 

Custoza DOC

Etableret som DOC i 1971 med en placering på højdedragene mellem Verona og Gardasøen og rent faktisk inde i den lidt større region Bardolino. Vinene laves gerne på et blend af især garganega, trebbianello og bianca fernanda. Mineralitet er i højsædet. Området har ca. 60 vinerier og 480 vindyrkere.

Vi smagte følgende tre hvidvine:

Menegotti Custoza 2022: Blend af fernanda (45 %), garganega (40 %), trebbiano (10 %) og tocai friulano (5 %). Grøngul. Medium intens næse med græs, æbler, citrus og lidt urter. God syre, ok frugt, æbler og mineralske noter, slank, sprød og ligefrem, saltet i eftersmagen (87).

Massimo Ronca Custoza 2022: Blend af garganega, trebbianello og trebbiano toscano, 4 måneder på bærmen. Gulgrøn. Ekspressiv næse med æbler, græs, ananas og passionsfrugt. Fyldig i munden med æbler, tropiske frugter, passionsfrugt og mineralitet, let røgede toner, flot høj syre, der balancerer, saltet og næsten tannisk eftersmag. En fin vin (91).

Albino Piona Campo del Selese Custoza superiore 2020: Blend af garganega (40 %), trebbiano (30 %) samt trebbianello (Tai), pinot bianco, incrocio manzoni, lagret på bærmen i 12 måneder. Gulgrøn til strågul. Dejlig kompleks og krydret næse med gule stenfrugter som abrikos, modne æbler og lidt tropisk frugt samt smørnoter og diskrete fadnoter. Frisk og sprød og samtidig intens, kompleks og fyldig med gule stenfrugter, mineralsk, krydderurter, tør med høj syre, pæn saltet hale. Et dejligt glas (92).

Chiaretto di Bardolino DOC

Området, der ligger ved bredden af Gardasøen, blev udskilt af Bardolino i 2017 som særskilt roséappellation, da det siden 2014 har undergået en ”rosé revolution”. Der benyttes især druesorterne corvina, men også corvinone, rondinella og molinara. Området har ca. 100 producenter.

Vi smagte følgende tre rosévine:

Gorgo Bio 2022: Blend af corvina, rondinella og molinara. Meget lys orangefarvet. Duft af røde bær, hindbær og lidt grape. Frisk og saftig med let syrligt anstrøg, røde bær og lidt frugtsødme, let mineralsk, ligefrem (86).

Guerrieri Rizzardi Keya Classico 2022: Blend af corvina (75 %), sangiovese (10 %), merlot (10 %) og rondinella (5 %). Lys laksefarvet. Meget ekspressiv med hindbær, citrus, lidt kirsebær, blomster og en smule vingummibamse. Fyldigt i munden med røde bær, især hindbær, frugtsødme, mineralitet, mellemlang hale med lidt syresvip (88).

Il Pignetto Le Morandine 2021: Blend af corvina, rondinella og sangiovese, lagret 6 måneder på bærmen og 2 måneder på flaske. Lys med let rødligt og flot skær. Lidt diskret næse med citrus, røde bær, lidt kirsebær og fersken. Frisk og læskende, men også rimelig fyldig og med en del kompleksitet, røde bær, mineralitet, tør, saltet hale med god syre (90).

Lugana DOC

Hvidvinsappellation beliggende i Lombardiet i sydenden af Gardasøen. Godkendt som DOC i 1967. Der produceres fem forskellige klassifikationer af vine: Lugana (90 % af produktionen), Lugana Superiore, Lugana Riserva, Lugana Vendemmia Tardiva (late harvest) og Lugana Spumante (mousserende). 2.500 hektar vinmarker fordelt på 240 vindyrkere. Mere end 90 % er med den lokale sort turbiana, som også kaldes for trebbiano di Lugana.

Jeg smagte disse tre hvidvine:

Zenegaglia Lugana Matteo Zenegaglia 2022: 100 % turbiana. Gulgrøn. Meget ekspressiv med citrus og blomster samt en del tuttifrutti-præg. Frisk med høj syre, fint med moden frugt, citrus, fersken, lidt honningmelon, let krydret og mineralsk, lang citrussyrlig hale (88).

Fraccaroli Lugana "Pansere" 2022: 100 % turbiana. Gulgrøn. Dejlig næse med citrus, mineralitet, lidt gule stenfrugter og krydderurt. Intens og behagelig i munden med moden citrus, lidt fersken, frugtsødme, honning og mineralitet, høj syre som giver sprødhed. God hale med syresvip og mineralitet (91/92).

Tenuta Corbari Lugana DOC 2021: 100 % turbiana, lagret 6 måneder på bærmen og 2 måneder på flaske. Gulgrøn til strågul. Elegant næse med blomster, citrus, mineralitet og lidt gul stenfrugt samt en smule krudtrøg, ikke så ekspressiv. Intens og dejlig i munden, fyldig med moden frugt, mineralitet, lang let saltet hale med fint syrebid. Dejlig og med fint potentiale til lagring (92).

Sammenfattende må jeg sige, at især hvidvinene fra Lugana og Custoza overraskede positivt med deres aromatiske og friske appel samt gode mineralitet. Så afgjort områder, som det er værd at lægge mærke til.

Verdejo fra Rueda

 

De smagte vine er sponseret af producenterne

 

Den spanske vinregion Rueda er nærmest synonym med den grønne drue Verdejo. Men Verdejo er dog ikke enerådede, da der også satses på Sauvignon Blanc og i mindre målestok andre grønne sorter, ligesom der ikke kun laves hvidvin i regionen, men også rødvin på druesorter som Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Merlot og Garnacha.

Men her skal det handle om Verdejo – en drue, som jeg egentlig ikke kender særligt godt, selv om der såvel herhjemme som på ferier i det spanske er blevet drukket en del hvidvin fra Rueda. Derfor takkede jeg også ja, da jeg blev tilbudt at smage hvidvine fra Rueda, og jeg valgte – ses bort fra en enkelt undtagelse – at koncentrere mig om netop Verdejo. Men inden noterne først lidt om regionen og druen.

Rueda liger ca. 170 km nordvest for Madrid i området Castilla Y León. De nærmeste naboer er Toro og Ribera del Duero, som jeg omtalte nyligt i et andet indlæg (læs her). Men hvor disse er mest kendte for deres rødvine, er det altså hvidvine, som er i fokus i Rueda. Tilbage i tiden havde regionen et meget godt renommé, men med vinlusens hærgen i årtierne omkring år 1900 blev en stor del af vinstokkene ødelagt og regionen mistede sin position på det spanske vinkort, hvorfor der efterfølgende især blev produceret bulkvin.

Det var Rioja-huset Marqués de Riscal som stod i spidsen for relanceringen, da de i starten af 1970´erne købte jord i Rueda, og i 1980 fik regionen DO-status som den første i området. I dag udgør hvidvine fra Rueda hele 41 % af salget af hvidvin i Spanien.

Klimaet er kontinentalt med varme somre og kolde vintre, ligesom der er store temperaturforskelle på dag og nat. Markerne ligger mellem 700 og 870 meters højde. Jordbunden er kalkholdig og rig på mineraler som calcium og magnesium. Da sommeren er tør og varm, stikker rødderne dybt.

Verdejo blev meget populær omkring årtusindeskiftet, således blev det tilplantede areal tredobbelt i årene 2004 til 2011. I dag udgør sorten hele 88 % af de plantede vinmarker. Verdejo modner generelt forholdsvis tidligt og er meget følsom overfor meldug, men i Rueda giver klimaet en senere modningstid.

Generelt giver sorten aromatiske og urtede vine med lagringspotentiale, hvor de kan udvikle en nærmest nøddeagtig karakter. Men de nydes især afkølet her og nu med deres sprøde og friske tilgængelighed og høje syre. Noter som grønne æbler, urter, melon, græs, fennikel og mineralitet dukker ofte op.

Som nævnt fik jeg tilsendt hvidvine fra Rueda – nærmere bestemt 10 vine, hvoraf de 9 var lavet på Verdejo. Vinene blev smagt over to dage. Hvor intet andet er angivet, er der tale om 100 % Verdejo.

 

Vinos Sanz Sauvignon 2022: Sauvignon Blanc. Lys grøngul. Ekspressiv næse med hyldeblomst, grøn peber og lidt citrus samt lidt eksotisk frugt. Sprød med høj syre, men ikke så meget frugt, grønne æbler, citrus, lang hale (87).

Vinos Sanz Verdejo Finca la Colina Cien X Cien 2022: Gulgrøn, medium intens. Afdæmpet næse på førstedagen, mere ekspressiv dagen efter, fint med frugt, lidt fersken, fennikel og grønne noter. Pænt med frugt og fylde, gule stenfrugter, ok balance, men ikke høj på syre, dejlig nuanceret, lang hale med citrus (90).

Bodega de Alberto Verdejo 2022: Økologisk. Gulgrøn med grønligt skær. Rimelig ekspressiv med citrus, grape, græs og krydderurter. Sprød i munden, høj på syre, men lidt lav på frugt, frisk men også lidt skarp, syrlig hale. Fint til lys fisk eller skaldyr (88).

Bodegas Pandora Yemaya Verdejo 2022: Fra 20 år gammel vinmark, lagret på bærmen. Gulgrøn. Gule stenfrugter, fersken, lidt eksotisk frugt som passionsfrugt samt lidt mineralitet. Fin mundfylde og pænt med frugt, gule stenfrugter, god balance, lidt frugtsødme men tør, lang appellerende hale (89).

Javier Sanz Viticultor Verdejo 2022: Druer fra den mere end 40 år gamle vinmark Villa Narcis, tre måneder på bærmen. Grøngul med grønt skær. Ekspressiv næse med blomster, grape, lidt passionsfrugt og fennikel samt en smule gærpræg, måske lidt parfumeret. Flot balanceret og sprød i munden med grape, lidt passionsfrugt, mineralitet, tør med fin syre, ok hale med lidt citrus (89).

Javier Sanz Viticultor V Macorta Verdejo 2022: Lavet på den særlige klon Verdejo Macorta, som ellers næsten er forsvundet. Gulgrøn. Spændende næse med pære, moden frugt, blomster, lidt citrus og fennikel. Fin fylde i munden med gule stenfrugter, citrus, fint balanceret, mineralitet, sprød og med en vis kompleksitet (91).

Bodegas Proto Verdejo 2022: Grøngul. Grøn og frisk næse med græs, citrus, ananas og lidt fennikel. Dejlig frisk og sprød i munden, fint balanceret med citrus og lidt gule stenfrugter, lang hale. Frisk og læskende (90).

Cuartro Rayas Verdejo 2022: Gulgrøn. Pærer og citrus i næsen, medium intens. Enkel og ligefrem med citrus og lidt gule stenfrugter, måske lidt vel anonym, fint med syre og god balance (87).

Cuartro Rayas Organic Verdejo 2022: Økologisk, 3 måneders battonage. Lys grøngul. Grøn og frisk næse med græs, lidt parfumeret. Citrus, lidt lav på frugt, fin syre, pæn hale med citrus og syresvip. Frisk og ligefrem (87).

Bodegas Garciarevalo Finca Tresolmos Verdejo Classico 2022: Gulgrøn. Frisk næse med citrus, græs og lidt fennikel. Sprød og saftig i munden med fin syre, ok med frugt, gule stenfrugter og lidt mere eksotiske frugtnoter, nuanceret og behagelig, ok hale med fin syre (90).

Alle de smagte vine skulle være i dansk import.

 

Far og søn står for vinene fra João Portugal Ramos

De smagte vine er sponseret af importøren 

Portugal har en række winemakere, som er anerkendte både i kraft af de vine, de selv lægger direkte navn til, og i kraft af deres indsats som konsulenter for andre producenter. Det gælder fx Anselmo Mendes og Jorge Alves. Og det gælder João Portugal Ramos, som har begået sig en lang række steder og i forskellige regioner.

João Portugal Ramos blev uddannet som ønolog i Lissabon og indledte sin lange karriere i de helt tidlige 1980´ere, hvor han arbejdede i Alentejo. Siden spredte han sig til flere regioner og oprettede firmaet Consulvinos, hvis navn taler for sig selv. Konsulentvirksomheden omfattede vingårde og producenter i regioner som Tejo, Setúbal-halvøen, Dão, Beiras og Lisboa – og siden flere endnu.

I 1989 begyndte han at for sig selv i Alentejo, nærmere bestemt i Estremoz, hvor han købte 5 hektar vinmarker. I 1992 fulgte den første høst under brandnavnet Vila Santa. Med etableringen i eget navn ophørte han samtidig med sin konsulentvirksomhed.

Porteføljen blev med årene udvidet med brands om Marquês de Borba og Quinta de Foz de Arouce i Beja. I 2007 fulgte lanceringen af Duorum i Douro i samarbejde med winemakerkollegaen José Maria Soares Franco, som dog siden har trukket sig tilbage.

Det er altså en herre, der kender sit metier og kender de forskellige portugisiske regioner – dog stadig med udgangspunkt i Alentejo. Siden er også næste generation stødt til i form af datteren Filipa, som arbejder med markedsføring, og sønnen João Maria, der er gået i farens fodspor som ønolog og winemaker og gradvist er ved at overtage ansvaret.

”Vores winemakerteam er under min fars og mit ansvar, og han overgiver mere og mere ansvar til mig. Jeg er taknemmelig for den lange overdragelsesproces, da jeg på den måde arver mange færdigheder som winemaker fra min far. Selvom vi ikke altid er enige om profilen, mener jeg, at der er en klar linje i vinene,” forklarer João Maria Portugal Ramos.

Foruden var og søn, som begge bor i Alentejo, består teamet af lokale winemakere i de andre regioner – folk, som familien har arbejdet sammen med i mange år.

For godt 10 år siden rykkede de også ind i Vinho Verde regionen, hvilket skete på opfordring af det amerikanske marked, hvor de lette og friske hvidvine er populære.

”Vi har længe anset Vinho Verde for en region med stort potentiale for at lave store hvidvine. I 2012 blev vores ambitioner realiseret, da vi lavede en enkeltdruevin på Loureiro. Året efter startede vi så med Alvarinho. Vi er spændt på udviklingen og har store forhåbninger, da markedet for hvidvin vokser,” siger João Maria.

De ejer ikke selv vinmarker i Vinho Verde, men lejer sig ind og køber druer fra lokale vinbønder. Porteføljen er også blev udvidet med mousserende vin i form af Alvarinho Reserve Espumante og en Alvarinho Grande Reserva 2014, som har lagret på bærmen i seks år.

I Douro er de også gået nye veje ved at lancere vinen Altitude i såvel en hvid som en rød udgave baseret på druer fra højt beliggende marker. 

I Douro er de også gået nye veje ved at lancere vinen Altitude i såvel en hvid som en rød udgave baseret på druer fra højt beliggende marker.

”Altitude Tinto er lavet i en stil, som vi og vores vender godt kan lide at drikke; ung, saftig, koncentreret, frisk og uden egetræsfad. Da min far begyndte i Alentejo i 80´erne, lagde han mærke til, at de fleste rødvine var lagret på fad og havde mistet en del af deres frugt. Det så vi også i Douro, så vi gentog så at sige, hvad min far gjorde i Alentejo for 40 år siden. Og det er gået godt, da forbrugerne kan se forskellen.”

Stilen i Alentejo har ligeledes ændret sig i takt med forbrugeres ønsker, tilføjer João Maria.

”Forbrugerne leder i højere og højere grad efter friske og lettere vine. Det må vi indrette os efter i marken og i kælderen. For eksempel har vi ændret det i marken, sådan at druerne altid er i skygge, hvilket giver større naturlig syre i vinene.”

I Alentejo har de også føjet en Late Harvest vin lavet på Arinto til porteføljen – og det i et land, der i forvejen er beriget med søde vine i form af hedvine som portvin, madeira og moscatel.

”Det er i vores DNA at eksperimentere. Vi har prøvet at lave en Late Harvest i mange år, og i 2017 lykkedes det endelig. Vi var forbavset over syreniveauet i Arinto plantet i leret jord og er meget glade for den endelige kvalitet. Det er en lille produktion, som vi kun laver i særlige år,” slutter João Maria Portugal Ramos.

Jeg fik tilsendt et udvalgt af vine fra João Portugal Ramos fra alle tre regioner. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Loureiro 2021 (Vinho Verde): Blend af 85 % Loureiro og 15 % Alvarinho. Grønguld med grønt skær, lys. Ekspressiv med fin og frisk duft af citrus, æbler og blomster, lidt hyldeblomst og urter. Frisk og sprød i munden med citrus, grønne æbler, mineralitet og høj syre, fint syresvip i halen. Let og læskende, men uden den store kompleksitet. Klassisk Vinho Verde, men vel at mærke uden sødme og bobler, god til prisen (88).

Alvarinho 2021 (Vinho Verde): Gulgrøn. Fin, frisk og fyldig duft med citrus, pære, passionsfrugt og en smule banan. Pænt med frugt, fin balancerende syre, citrus, lidt smørnoter, lang hale med citrus og syresvip. En ganske fin vin (90).

Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Gulgrøn. Lidt diskret næse med pære, citrus, eksotisk frugt og anstrøg af banan og lidt vingummi, åbnede sig op på andendagen. Fin fylde i munden, taktil, citrus, passionsfrugt, god struktur, fin balancerende syre, frisk syrlig hale med citrus (91).

Altitude by Duorum Tinto 2021 (Douro): Blend af 40 % Touriga Franca, 40 % Touriga Nacional og 20 % Tinta Roriz. Rubinrød, mørk med lys lilla kant. Godt med moden frugt i næsen, jordbær, kirsebær og lidt mørke bær samt lidt jordbærgrød. Let og frisk med jordbær og andre røde bær, florale noter, men også et tungere krydret underlag med lakrids, fin syre, bløde tanniner. Bør serveres let afkølet for friskhedens skyld (90).

Marques de Borba Colheita Branco 2021 (Alentejo): Blend af Arinto, Antão Vaz og Viognier. Grøngul, lys. Frisk, men ukompliceret næse med citrus, æbler og græs og lidt røget undertone. Fin fylde i munden med citrus, æbler, mineralitet, fin syre og let krydret hale. Ligefrem, men fint lavet (88).

Marques de Borba Colheita Tinto 2021 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Touriga Nacional, Alicante Bouschet, Petit Verdot og Merlot, 6 måneder på brugte fade. Mørk rubin, lysere kant. Elegant og lidt parfumeret næse med frisk frugt, krydderurter og florale noter, men også let røget karakter. Røde bær, solbær og sød lakrids, høj syre, fin balance, bløde tanniner og mellemlang hale (89).

Marques de Borba Vinhas Velhas Branco 2021 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho, gæret først på ståltank og derefter på fad, 8 måneder på fad. Strågul. Dejlig ekspressiv næse med gule stenfrugter, citrus, smør og tydelige, men balancerede fadnoter. Blød, cremet og fyldig i munden, men også frisk med god balanceret syre, gule stenfrugter, citrusfrugter, honning og muskatnød, balanceret fadpræg. Et dejligt gastronomisk glas med god kompleksitet, lang hale med fint syrebid og mineralitet (93).

Marques de Borba Vinhas Velhas Red 2019 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah, 12 måneder på fad. Mørk rubin, lys lilla kant. Ekspressiv næse med mørke bær, solbær, brombær, krydderurter og lidt lakrids. Fyldig og fint balanceret, mørke kirsebær, god dybde, struktur og kompleksitet, kraftige, men fint integrerede tanniner, lang hale. God kraftig Alentejo-vin (92).

Marques de Borba Late Harvest (Alentejo): 100 % Arinto. Gylden ravgul. Meget ekspressiv sauterneagtig næse med abrikos, honning, florale noter og søde mandariner. Blød og cremet og sød i munden med fin balanceret syre, honning og gule stenfrugter, lang sød hale (93).

 

Vinene fra João Portugal Ramos importeres af Hans Just og fås i Meny.

Vintage 2021 fra Sogevinus

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

I portvinskredse er det altid spændende at følge med, når producenterne begynder at offentliggøre årets deklarationer, hvilket i år vil sige for årgang 2021. Hvem er med og hvem ikke? Bliver det et klassisk Vintage år, hvor de fleste deklarerer? Eller bliver det et Single Quinta Vintage år, hvor der deklareres fra udvalgte vingårde, men ikke for de klassiske brands vedkommende?

2021 viste sig at blive det sidste. Altså et typisk Single Quinta år. En af de producenter, som var tidligt ude med deres deklarationer, var Sogevinus som valgte at sende to Vintage vine på markedet fra henholdsvis Burmesters Quinta do Arnozelo og Kopkes Quinta S. Luiz.

Jeg fik fadprøver af begge tilsendt, men først lidt om årets høst og vinene.

Vinteren 2021 var kold og med megen regn i februar. Derefter fulgte et mildt forår, men lidt regn i april og en tør og varm sommer, hvilket medførte en tidlig høst. I starten af september fulgte dog endnu en periode med regn, hvilket så at sige delte årets høst i to. Druerne plukket inden regnen var mere koncentrerede i både farve og aroma, hvorimod de senere høstede havde mere friskhed og elegance.

Quinta do Arnozelo

Carlos Alves, som er chefwinemaker for Sogevinus, forklarer:

“The 2021 campaign was defined by the irregular pace of grape maturation, which resulted in low levels of sugar, inducing our winemaking and viticulture teams to work closely with the aim to determine the exact optimum picking dates – an increasingly critical factor in the final quality of the wines”.

Carlos Alves tilføjer, at han især fandt høj kvalitet i blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinto Roriz.

“Although this harvest was a difficult one, we are pleased with the wines it's produced and so far I think the wines will stand out for their elegance rather than structure, and they will certainly age beautifully given their natural acidity – both traits that qualify for excellent wines”, konkluderer Carlos Alves. 

Her følger mine noter. Vinene blev smagt over to dage, så de fik mulighed for at åbne sig lidt mere på andendagen.

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2021

Blend af 35 % Touriga Nacional, 45 % Touriga Franca, 15 % Tinta Roriz og 5 % Alicante Bouschet. Mørk rubin, tæt kerne, lilla kant. Ekspressiv, floral og rimelig frisk næse med kirsebær, jordbær og lidt cassis samt lidt urter, mynte og vanilje. Blød og elegant i munden med jordbær, solbær og florale noter samt lidt esteve og kakao, bløde tanniner, syren kommer i anden omgang og skaber fin balance og efterfølges af en lang hale med syresvip. Fin drikkelig og elegant som ung, men vil også kunne udvikle sig (91).

 

Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2021

Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk rubin, dyb, tæt og uigennemsigtig, lilla kant, farver glasset. Masser af moden frugt især mørke bær som brombær og solbær samt blommer, kakao og mørk chokolade. Krydret og pebret i munden med solbær og andre mørke bær, tæt struktur, god dybde, dejlig taktil, men også med en vis elegance samt fin balancerende syre, lidt frugtsødme men tør. Udmærket vin med mellemlangt potentiale (91).

Sagt på en anden måde vinder Arnozelo på den korte bane, men på den lange bane er der nok mere substans i S. Luiz. Det blev derfor uafgjort, men begge fik i øvrigt med pil opad.

 

Lad mig slutteligt nævne, hvilke øvrige deklarationer for 2021, jeg ind til videre har noteret mig. Det gælder følgende producenter og mærker:

Quinta do Noval: Quinta do Noval, Quinta do Noval Nacional og Quinto do Passadouro.

Quinta da Romaneira

Symington Family Estates: Cockburn´s Quinta dos Canais, Dow´s Quinta do Bomfim og Quinta da Senhora da Ribeira, Graham´s Quinta dos Malvedos, Graham´s The Stone Terraces og Warre´s Quinta da Cavadinha .

Churchill´s Quinta da Gricha

Pintas (Wine and Soul)

Flere af ovennævnte fra Symingtons bliver dog ikke frigivet nu, men først senere. Der kom derimod ikke deklareringer fra Fladgate Partnership i år, ligesom jeg intet har hørt fra Sogrape. Listen er givet længere, da en længere række af mindre quintaer og producenter med stor sandsynlig er på vej med vintage 2021, hvis de da ikke allerede har deklareret og udsendt.

Besøg i Gaia 4 – Quevedo

 

De smagte vin var sponseret af producenten

 

Efter besøget hos Fonseca gik vi ned ad bakken og var snart ved Quevedos vinbar lige overfor kirken. Vi talte om at kigge ind, men Oscar Quevedo ville nok ikke være der selv, blev vi enige om. Men så stod han pludselig foran os. Han fik besøg af et par andre og spurgte, om vi ikke ville med ind og have et par glas også? Det sagde vi selvfølgelig ja tak til, da vi stadig havde god tid inden aftenens fejring af São João, hvor vi var inviteret med til festen på toppen af Porto Cruz bygningen – en af byens bedste udsigter til fyrværkeriet.

De to andre gæster var kendte ansigter fra gårsdagens Confraria fest, et nyoptaget norsk medlem og en gammel kending i form af Tom Archer, som vanen tro havde medbragt en ældre flaske Vintage Port, som vi også fik lov til at smage.

Oscar Quevedo var som altid rar at tilbringe lidt tid sammen med – venlig, smilende og med en god passion for portvinen. Nyligt smagte jeg nogle af Quevedos økologiske portvine fra Quinta da Trovisca.

Under besøget, som var ledsaget af lidt fadosang, smagte vi følgende vine:

30 års Tawny: Abrikos, citrus og honning i næsen. Dejlig frisk med mandel, abrikos og nødder, lang lidt krydret hale.

Colheita 2007: Kirsebærrød. Stadig med duft af ungdommelige røde bær, men også lidt mandel og tørrede frugter. Blød og rund i munden med kirsebær og lidt nødder.

Colheita 1997: Ikke så ekspressiv i næsen. Fin fylde i munden, stadig med lidt ung frugt samt mandel og tørrede frugter, lidt diskrete tanniner.

Colheita 1976: Ravfarvet. Frisk og elegant næse med mandel og hasselnødder. Elegant i munden med dejlig balance, lidt til den søde side, men fint med syre. Et flot og dejligt glas.

Graham´s 1983: Stadig potent, godt krydret og pebret, lang pebret hale, høj syre. Selv om årgangen, trods bred deklarering, ikke regnes blandt de helt store klassiske årgange, byder den på mange gode smagsoplevelser.

Et dejligt pitstop, hvorefter vi var klar til aftenens festligheder med São João hos Porto Cruz – vanen tro med en god grillet sardin.