Årets gang i vinmarken 6 – fjernelse af blade

 

Vejret kan nogle gange være uforudsigeligt og give problemer. Det ved alle, der beskæftiger sig med forskellige former for landbrug. Det ved vinbønder. Det gælder i hele verden og også herhjemme.

Sidst i august indkaldte Nicolai Agger til en ny arbejdsdag i vinmarken på Sydfyn, hvor jeg har lejet mig ind på en række vinstokke sammen med min bror. Han havde desværre konstateret, at svampen botrytis var begyndt at vise sig, hvilket var alt for tidligt. Botrytis cinerea, som også kaldes ædelråd, perforerer så at sige drueskindet, hvilket giver en øget fordampning og dermed en øget koncentration af sukker og syre. Med andre ord omdanner den så at sige druerne til rosiner, hvilket kan give afsæt for fremragende dessertvine som Sauterne.

For at bremse svampens vækst var det nødvendigt at fjerne blade omkring klaserne og dermed skabe luft og sol (se før og efter fotos). Da jeg selv var på vintur i Portugal – nærmere bestemt Porto og Douro-dalen – på det pågældende tidspunkt, måtte jeg desværre melde pas, men arbejdet blev dog gjort alligevel. Der blev fjernet blade og lidt skud, så klaserne nu hænger mere frit.

Angrebet af botrytis vil nok også betyde en tidlig høst, men det er en balancegang, da modningen selvfølgelig også skal være på plads. Derfor foretog Nicolai Agger nyligt en måling af sukkerindholdet i Solaris druerne med et refraktometer. Dette sker ved, at saften fra maste druer placeret på en glasplade, hvorefter refraktometret vendes mod sollys som en kikkert.

Målingen viste en værdi på ca. 84 Oechsle – en måleenhed for sukkerindholdet i druer opkaldt efter den tyske fysiker Ferdinand Oechsle. Det svarer til ca. 11,4 % Vol (Alcohol by volume). Det er stadig for lavt til at lave en ordentlig hvidvin. Tallet skal helst op på omkring 90-96, så den færdig vine vil ende på ca. 13.5 Vol.

Oechsle-tallet vil stige dag for dag, men selvfølgeligt afhængigt af vejret. Der er stadig brug for sol og varme, og helst ikke for meget kulde og regn. I den henseende har weekenden været god. Men Nicolai Agger forventer at høsten følger her i den kommende uge. Mere herom i næste rapport.

 

Portvinstur efteråret 2024 – del 3

 

Tilbage i Porto blev det på sidstedagen af det officielle program til endnu et par besøg i Vila Nova de Gaia. Dertil kom lidt almindelig bytur til nogle af byens seværdigheder inden hjemrejsen.

 

Ramos Pinto

Vi lagde ud med Ramos Pinto, hvis museum og udstilling skiller sig lidt ud fra de andre portvinshuses, da det ikke så meget omhandler portvin, men mere kunst, design, kontorindretning og dygtige markedsføring – områder, som havde grundlæggeren Adriano Ramos Pintos store opmærksomhed. Mange kender de flotte og den gang også provokerende plakater, som han lod fremstille.

Ramos Pinto blev grundlag i 1880 og blev de første mange år leder af brødrene Adriano og António Ramos Pinto, og det er stadig efterkommere af familien, som står i spidsen af huset. Dog ikke længere som ejere, da huset i 1990 blev solgt delvist og siden helt til champagnehuset Louis Roederer. Men såvel direktør Jorge Rosas som masterblender Ana Rosas er efterkommere af de to brødre.

Vi kom også forbi den lille kælder under den flotte gule hovedbygning (resten ligger længere oppe bagved), og endelig sluttede vi af med en fin smagning i besøgscentret.

Smagningen viste fint husets gode kvalitet både på hvad angår Vintage og Tawny. Hvad det sidste angår er Ramos Pinto en af de få producenter, som laver et par af deres tawny som ”single quinta tawny”, idet 10 og 20 års er knyttet til henholdsvis Quinta da Ervamoira og Quinta do Bom Retiro.

Adriano White Reserva: Gylden ravfarvet. Abrikos og honning i næsen. Dejlig fyldig med god balance og mellemlang hale.

Vintage 1982: Rubin. Moden frugt, kirsebær, lidt kaffe og tobak. Fin moden i munden, stadig med god frugt, syre og tanniner, let krydret, tør med tanniner i halen. Ramos Pinto gjorde det ganske fint i både 1982 og 1983, hvad Vintage angår.

10 års Tawny: Stadig med lidt primær frugt, men ellers også tørrede frugter. Høj syre og flot balance.

20 års Tawny: En af mine absolutte favoritter i kategorien. Flot tawnyfarvet med nødder, muskatnød, lidt orangeskal, høj syre og god balance, på en gang fyldig og frisk.

30 års Tawny: Frisk og elegant med godt med tørrede frugter og fin syre. Et delikat glas, som skiller sig lidt ud med sin knap så tunge stil.

 

Dalva

Dalva er den store koncern Granvinhos kvalitetsmærke. Koncernens hele store brand i Portugal hedder Porto Cruz, og begge kan man møde i Espaco Porto Cruz i Gaia, som er berømt for sin bar på tagterrassen. I bygningen har de også udstillinger, smagelokale og restauranten DeCastro.

Dalva blev grundlagt i 1933, men forhistorien går tilbage til 1862. Dalva er en sammentrækning af firmaets egentlige navn C. da Silva, opkaldt efter Clemente da Silva. Dalva har især udmærket sig med hvid portvin med alder, tawny og colheitas.

Til vores store glæde var det Elsa Couto, som selv var vært for en fantastisk smagning, der havde tre afdelinger. Første et par portvine fra deres økologiske serie Pure. Derefter hvide portvine og slutteligt tawny og colheita.

Ruby Reserva Pure: 2-3 år på fad. Økologisk. Mørk rubin, koncentreret. Frisk næse med solbær og frisk frugt, krydret underlag, godt med bløde tannier. Et fint glas for kategorien.

Tawny Reserva Pure: 7 år på fad, økologiske druer, men den tilsatte sprit er dog ikke økologisk. Tawnybrun med orange kant. Fin duft af nødder. Tørrede frugter, stadig lidt primær frugt, høj syre til balancen.

10 års Dry White: Lys gul med lidt orange islæt. Frisk næse med lidt citrus, mandel, abrikos og honning, høj syre, tør og med saltet ende som en tør sherry. Fin gastronomisk.

Dry White Colheita 1968: Gylden ravfarvet. Dejlig næse med blomster og abrikos. I første omgang blød i munden, derefter følger husets karakteristiske høje syre, tør med lidt røgede noter, honning dejlig kompleksitet, lang hale med syrebid.

White Colheita 2007: Flot ravfarvet, lidt lysere kant. Lidt tilbageholdende næse i første omgang, abrikos, honning. Høj syre og flot balance med sødmen. Et fint glas.

Colheita 2001: Fin tawnybrun med lys kant. Rund og cremet i munden i første omgang, derefter mere skarp med høj syre, stadig lidt primærfrugt, men ellers nødder, figner og lidt orangeskal.

Colheita 1985: Gylden med grønlig kant. Dejlig næse med tørrede frugter, mandel, valnød og honning. Høj markant syre, valnød, muskatnød og lidt balsamico.

50 års Tawny: Flot ravfarvet med grøn kant. Dejlig ekspressiv med nødder, balsamico, figner og valnød. Elegant stil, delikat med megen kompleksitet, lang, lang hale, som bare bliver ved.

En fantastisk smagning. Elsa oplyste i øvrige, at de også var på vej med en hvid økologisk portvin.

Efterfølgende nød vi en dejlig middag i DeCastro, hvortil vi fik vine fra Quinta de Ventozelo, som koncernen også ejer samt ikke at forglemme resterne fra portvinssmagningen.

Portvinstur efteråret 2024 – del 2

Her følger anden del af min beretning fra en tur med en gruppe til Porto og Douro for nogle uger siden. Gruppen er nu på andendagen i Douro, hvor der var planlagt to besøg.

 

Croft Quinta da Roeda

Et af de helt gamle engelske huse hedder Croft og har aner tilbage til 1588. Navnet kom dog først ind i billedet i 1678, hvor John Croft blev partner i firmaet. Langt senere i 2001 blev Croft købt af Fladgate Partnership og kom dermed i familie med Taylor´s og Fonseca. Chefwinemaker er da også David Guimaraens, som står i spidsen for vinene fra alle tre huse.

Crofts hovedquinta, Quinta da Roeda, ligger lige uden for Pinhão og har længe stået på ventelisten over quintaer, der skulle besøges. Næste formiddag fik vi en god rundvisning i markerne af eksportmanager Robby Barbosa og quintabestyrer Miguel Campos og efterfølgende en fin smagning. På rundturen så og smagte vi nogle af de forskellige druesorter, som indgår i et portvinsblend, samt de tre gamle vinmarker, der leverede druer til den fremragende Croft Roeda Serikos 2017, som jeg smagte første gang ved Fladgate, Symington og Quinta de Novals preview tasting i 2019 (læs her) og siden har gensmagt et par gange.

Det blev til mange gode informationer fra vores værter. Ved smagningen, som fandt sted i deres besøgscenter, blev der serveret følgende portvine:

Croft Pink Port: Den første og også en af de mest seriøse udgaver, lanceret i 2008 og primært baseret på druesorten Rufete. God fylde og frugt og uden det tutti-frutti præg, som ellers kan forekomme i pink port.

Tawny Reserva: En flot udgave af denne kategori, som egentlig fortjener mere opmærksomhed. God fylde med mandler, nødder og lidt orangepræg.

10 års Tawny: Mørk rødbrun. Lidt tilbageholdende i næsen i første omgang, stadig med lidt primær frugt, fin syre, krydret og med en lille smule diskrete tanniner.

20 års Tawny: Flot tawnybrun. Hasselnødder, valnød samt tørrede frugter. Blød og rund med fin fylde og lang hale med god syre. Et ganske fint glas.

LBV 2018: Filtreret med 5 år på store fade. Solbær, blommer, frisk frugt samt en del krydderurter, god balance, bløde tanniner og en fin pebret hale.

Vintage 2008: Dejlig frisk næse med mørke bær, lidt urter og eukalyptus. Flot balance og bløde tanniner. Vil vinde ved lidt længere lagring.

Vintage 2000: Rubinrød med lidt brunlige nuancer. Lidt lukket næse, som dog åbnede op med moden frugt, florale noter og røde bær. Elegant med høj syre, bløde tanniner og pebret hale, fin balance. Dejlig og klar til at blive drukket fra nu af og en del år frem.

 

Quinta Nova

Quintaens fulde navn er egentlig Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo opkaldt efter et lille kapel ved Douro-floden, hvor de sejlende sømænd kunne afgive en bøn, som skulle hjælpe dem på vej ned af den dengang noget mere vilde og derfor farlige flod.

Quinta Nova var tidligere tilknytter Burmester, men blev i 1999 købt af Amorim-familien, som er landets største korkproducent. Foruden Quinta Nova ejer de også dejlige Taboadella i Dão, som jeg besøgte sidste år (læs her).

Der er tale om en flot ejendom med såvel produktionsfaciliter, udstilling, hotel og restaurant. Vi fik først en fin rundvisning, hvor vi så det glimrende museum, som fortæller om arbejdet i marken og høsten i gamle dage. Høsten var netop startet, så vi så også, hvordan de var i gang med at sortere og afstilke druerne, som blev kørt ind fra markerne.

Den efterfølgende smagning omfattede såvel portvin som bordvin, da der satses på begge dele.

Quinta Nova 2022 Tinto: Lys rubin. Frisk og ungdommelig med ren frugt, røde bær, sprød, tør og læskende. Faktisk en udmærket umiddelbar vin.

Quinta Nova Touriga Nacional 2021: Dejlig ekspressiv med violer, modne jordbær og fine florale noter samt bløde, men markante tanniner.

Quinta Nova Reserva 2022: En seriøs og kompleks vin, fyldig med godt med moden frugt, diskret fadpræg og godt med tanniner til en langt liv. Fint eksempel på mere klassisk Dourovin.

LBV 2018: Lagret fire år, ufiltreret. Godt med solbær, esteva og lidt grønne noter, flot syre, fint krydret bid. Ganske fin LBV.

Vintage 2021: Mørk med lilla kant. Ung og frisk med godt med mørke bær, esteva, flot balance, men har brug for tid. Fint potentiale.

Vintage 2000: Rubin med brunlige nuancer. Tydeligt modnet og drikkeklar, røde bær, bløde tanniner. Skal nok snart drikkes. Desværre blev den ikke dekanteret, da de i al hast fandt en ny flaske, da den første var med fejl.

Efter smagningen nød vi en dejlig middag udenfor i Quinta Novas restaurant. Derefter gik det hjemad med taxi til endnu en nat på Chanceleiros og afrejse retur mod Porto tidligt næste morgen.

Portvinstur efteråret 2024 – del 1

Sammen med et par gode portvinsvenner fra The Vintage Port Club arrangerede jeg en rejse til Porto og Douro for en gruppe af såvel trænede portvinsfolk som aspiranter. Rejsen fandt sted lige ved månedsskiftet, hvor høsten allerede var gået i gang flere steder – mest med de grønne druer, men også så småt med de røde.

På turen blev der selvfølgelig besøgt portvinshuse i Vila Nova de Gaia og vingårde i Douro-dalen. Da gruppen var blandet, havde vi lavet et program med såvel kendte som nye og mindre kendte huse, store producenter og små.

Her og i de næste to indlæg følger en kort omtale af hvert besøg i kronologisk rækkefølge. Der blev taget lidt noter under smagningerne, men ikke udførligt, hvorfor jeg ikke giver point.

 

Vasques de Carvalho

Vi lagde ud med et besøg i Gaia. Vasques de Carvalho blev etableret i 2012 og har produktionsfaciliteter og lager i Regua, hvor de også har 20 hektar vinmarker. Men i en del år har de også haft et lille fint besøgslokale i Gaia på pladsen ved Santa Marinha kirken. Her havde Ana Filipa arrangeret en fin smagning for gruppen med to hvide portvine, to tawnier og en Vintage. Hun var dog selv på ferie, men havde sørget for, at der blev taget godt imod os.

Følgende vine blev smagt:

10 års hvid: Flot gylden orange. Fin duft af abrikos, honning, lidt muskatnød. Bider lidt i munden med høj syre, men flot balance.

10 års Tawny: Flot tawnybrun med lidt rød kerne. Nødder, tørrede frugter, lidt primær frugt, tydeligt fadpræg, god syre.

30 års hvid: Lys ravfarvet med orange skær. Frisk, men også lidt skarp næse. Fin duft af honning, mandel og tørrede abrikoser. Blød i munden i første omgang, derefter med markant syresvip. Elegant og delikat med høj syre, der balancerer sødmen.

30 års Tawny: Medium tawnyfarvet. Nødder, valnød, orangeskal og lidt muskat i næsen. Blød og cremet i munden, efterfølgende med høj syre. Lang hale med markant syrebid.

Vintage 2013: Mørk, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Solbær og andre mørke bær, lidt røgede og flæskede undertoner. Høj syre, solbær, hyldebær og tørre tanniner. I anden omgang lidt urtet præg og skarp hale med syrebid. Ikke helt i balance.

 

Churchill´s Quinta da Gricha

Næste morgen var der afrejse mod Douro-dalen, hvor vi i alt havde planlagt fire besøg. Halvdelen af gruppen tog toget fra den smukke São Bento banegård midt i Porto til Pinhão, mens den anden halvdel kørte i en lejet minivan.

Da portvinsklubben sidste år havde en glimrende winemakers dinner med Johnny Graham og Caroline Churchills (læs omtale og se mine noter her), valgte vi at besøge deres vingård i Cima Corgo, Quinta da Gricha, som ligger på den sydlige bred en lille halv times kørsel fra Pinhão.

Churchill´s blev etableret i 1981 af Johnny og hans brødre, som dog siden har trukket sig ud. Da familien solgte Graham´s til Symingtons Family Estates kunne de ikke længere benytte deres eget navn som brand, hvorfor portvinene og vinene i stedet markedsføres under hustruen efternavn.

Churchill´s benyttede i starten indkøbte druer, men i 1999 erhvervede de Quinta da Gricha, som er meget smukt beliggende om end vejen dertil er lang og snørklet. En utrolig stilhed med udsigt ned til Douro-floden og vinmarker omkring. Vi så også deres lagares, da de bruger traditionel fodtrampning, men desværre var høsten ikke nået så langt, at vi fik mulighed for at træde med.

Vi havde prioriteret en dejlig frokost med typiske portugisiske retter under appelsin- og lemontræerne frem for en større smagning, men vi nød selvfølgelig også lidt vin og portvin. 

Som aperitif fik vi deres fine Dry White, som har en del år på bagen og derfor også større kompleksitet. Til maden var det deres Grafite Branco og Grafite Tinto samt til desserten en udmærket 10 års Tawny.

 

Quinta do Infantado

Efter indlogering på altid dejlige Chanceleiros lidt uden for Pinhão og en tur i den skønne pool, vandrede vi ned til Quinta do Infantado, hvor vores gamle ven João Roseira tog imod os med en lille rundvisning, en lang række gode historier samt en flot smagning af såvel bordvine som portvine.  

Quinta do Infantado stammer fra 1816 og tilhørte dengang kronprins Pedro. Senere blev den købt af familien Roseira, som siden sidst i 1970´erne har lavet portvin og vin under quintaens navn.

Smagningen blev indledt med hans friske hvidvin Rabigato 2022 og en Palhete 2023, hvor grønne og røde druer er fermenteret sammen. Let frisk med røde bær og umiddelbar frisk frugt. Derefter fulgte de lidt mere fyldige rødvine i form af den økologiske Quinta do Infantado 2019 og den mere komplekse Quinta do Infantado 2020 på Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz

Efter bordvinene var det tid for nogle portvine. Vi lagde ud med hans udmærkede Dry White, som både har fået lidt skindkontakt og tid på fad og derfor er mere gylden og fyldig med godt med abrikos i smagen. Derefter fulgte LBV 2018 og Vintage 2014 – begge i den for huset vanlige tørre stil og med godt med mørke bær og lidt urtede noter. Endelig sluttede vi med hans Tawny Reserva Bio.

Senere på aftenen medtog João forskellige vine til middagen på Chanceleiros, og her smagte vi også en magnum Vintage 1997, som var fin moden. En del aften, men en altid veloplagt João, som da også fik solgt lidt vin til gruppen.

 

Beretningen fra turen fortsætter i næste opslag.

Vintage 2022 fra Sogrape

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Single Quinta Vintage samt enkelte klassiske udgaver. Det var hvad året 2022 bød på i portvinens verden, hvad angår deklareringer. Det samme gælder den store koncern Sogrape, som står bag de tre kendte portvinsbrands Sandeman, Offley og Ferreira. Her blev det nemlig til en klassisk Vintage fra Offley og to Single Quinta Vintage fra henholdsvis Sandemans Quinta do Seixo og Ferreiras Quinta do Porto.

Høstrapporten Fra Sogrape melder om en regnfuld vinter efterfulgt af et mildt forår og sommer. Der faldt nogen regn i april og juni måned, men 2022 var fri for de hedebølger, som eller har præget de senere år. I september, hvor høsten fandt sted, faldt der atter en smugle regn, hvorfor det var nødvendigt med præcision, når høsttidspunktet skulle fastlægges for de enkelte marker.

Ifølge Sograpes chefwinemaker Luís de Sottomayor resulterede det i ”udsøgte vine med god syre”, og han uddyber:

”Quinta do Porto Vintage 2022 og Quinta do Seixo afspejler det typiske terroir, de kommer fra. Den første med megen struktur, dybde og intensitet, mens den sidstnævnte er mere elegant, harmonisk og kompleks. Offley Vintage 2022 afspejler året klimatisk med ekstraordinær volumen og bemærkelsesværdig struktur.”

Quinta do Porto

Ferreiras Quinta do Porto ligger I Douro Superior og har 24 hektar vinmarker beliggende mellem 80 og 350 meter over havet. Sandemans Quinta do Seixo ligger på sydsiden af Douro i Cima Corgo og har 71 hektar vinmarker. Offley er derimod i sagens natur et blend af druer fra forskellige vingårde rundt om i Douro.

Luís Sottomayor på Quinta do Seixo

Vinene blev smagt over flere dage ved lidt forskellige temperaturer samt på førstedagen i selskab med andre portvinskendere.

 

Sandeman Quinta do Seixo Vintage 2022

15 % Touriga Francesa, 30 % Touriga Nacional, 10 % Sousão og 45 % Vinhas Velhas. Mørk rubin, tæt med lilla kant. Duft af brombær, solbær og cassis, lidt lukket – også på andendagen. I første omgang rund og blød med bløde tanniner og forholdsvis elegant, derefter mere stram og fyldig, med mere power samt kraftige tanniner, fin balance mellem frugt og syre, god struktur, lang hale med tørre tanniner, der sætter sig i mundhulen. En ganske fin SQV med flot potentiale (92).

 

Ferreira Quinta do Porto Vintage 2022

30 % Touriga Francesa, 20 % Touriga Nacional, 10 % Sousão og 40 % Vinhas Velhas. Mørk rubin, tæt med lilla kant. Floral næse med violer, brombær, solbær samt lidt frisk krydderurt. Blød og frisk i munden, elegant med fløjlsbløde tanniner, røde bær, solbær samt violer og esteva, åben og tilgængelig her og nu, tør stil, syren kommer i anden omgang, lang krydret, pebret efterfulgt af en tør hale, mellemlangt potentiale (91).

 

Offley Vintage 2022

50 % Touriga Francesa, 40 % Touriga Nacional og 10 % Sousão. Mørk rubin, tæt med lilla kant, farver glasset. Solbær, hyldebær og andre mørke bær, lidt kogt frugt, eukalyptus, cigarkasse og krydret baggrund. Solbær og andre mørke bær, florale noter, frugtsødme men ellers tør, fyldig med høj syre og masser af moden frugt, god tæt struktur, krydret med pænt med tanniner samt lang, krydret og tør hale med godt med tørre tanniner. Fint glas med udmærket potentiale (92).

 

Mit næste fokus på Vintage 2022 vil være med tre vine fra Symington Family Estates.

Hvid portvin fra Messias

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Hvid portvin med alder har gennem en del år været det nye sort i Danmark. Hvor hvid portvin tidligere blot blev anset som brugbart til aperitif i forskellige sødmegrader eller blandet op med tonicvand som porttonic, nydes den nu til mad og i sig selv grundet de flere nuancer og den større kompleksitet, som fadlagringen giver.

Blandt pionererne på området var producenter som Dalva, Andresen og Kopke, men siden er mange flere kommet til. Det gælder også Porto Messias, der blev grundlagt i 1926 af Messias Baptista (deraf navnet), og som sidste år lancerede hele serien af hvid portvin med alder fra 10 års til 50 års. Men den hvide og lidt mere tørre tiårs, havde de nu allerede i produktion, fortæller winemaker og ønolog Ana Urbano.

”De senere år har vi generelt set en øget efterspørgsel efter hvid portvin. Messias har haft en hvid, tør 10 års portvin på markedet i mange år. I de seneste år har vi oplevet en øget efterspørgsel især pga. dens anderledeshed og kompleksitet. Vi finder den meget gastronomisk. Samtidig efterspurgte vores salgsafdeling nye vine for at fuldende porteføljen. Det eneste vi havde i kælderen var søde lagrede Lágrimas, så vi prøvede at sikre husets identitet ved at præsentere nye hvide portvine med alder, som var kendetegnet ved frugt, friskhed og kompleksitet,” siger hun.

Messias producerer også entry level hvid portvin i forskellig sødmegrader – fra Extra Dry over Dry og Sweet til netop den helt søde Lágrima. Blandt de røde fadlagrede findes både Tawny med alder og en lang række Colheitas. Og der er nok også snart hvide Colheitas på vej, afslører Ana Urbano.

”Vi arbejder på det. I år vil vi frigive Colheita Tawny fra 2012 og 2013, men jeg håber, at vi også snart har en hvid Colheita klar om end i et færre antal flasker.”

At sende hele serien af hvid portvin og samtidig planlægge at udvide med Colheitas kræver, at man har masser af hvid portvin på lager.

”Messias har altid haft tradition for Tawny, men vi har også lagret hvid portvin – dog i mindre mængder. Dem har der hidtil ikke være så meget opmærksomhed på. Men da vi valgte at få dem godkendt hos IVDP, besluttede vi kun at udsende et mindre antal flasker for at kunne holde den samme stil og kvalitet i årene fremover,” forklarer hun.

Ana Urbano oplyser, at de selv har en del hvide druesorter på deres ejendom, Quinta do Cachão, men ikke nok, hvorfor de også køber hos samarbejdspartnere i Baixo Corgo og Cima Corgo.

Som det fremgår af noterne nedenfor, var jeg glad for deres 30 års, som umiddelbart virker mindre sød end de andre. Men det skyldes friskheden, oplyser winemakeren.

”30 års er også en af mine favoritter. Jeg finder den meget balanceret. Den er sødere end 20 års, men mindre end de andre. Den største forskel er friskheden, hvilket gør den meget interessant og smagfuld,” siger Ana Urbano.

Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Messias 10 års hvid

Blend af Malvasia Fina, Rabigato, Códega do Larinho og Viosinho. Lys ravfarvet, flot orange skær. Abrikosmarmelade, honning, blomster, lidt nødder og vanilje. Fyldig med fin tekstur og en del frugtsødme, men dog med kun 65 g/l restsukker og altså til den tørre side, fin høj syre der balancerer, abrikos, mandel, let krydret, lidt orangeskal, mellemlang hale med fint syrebid (88).

 

Messias 20 års hvid

Ravfarvet med lidt lysere kant. Fyldig, kompleks og krydret næse med abrikos, nødder og muskatnød. Cremet, intens og sød i munden med fin syre, abrikos, nødder, fin kompleksitet og velbalanceret med god lang og krydret hale med et lille vaniljetouch (91).

 

Messias 30 års hvid

Flot ravfarvet. Forholdsvis elegant og intens næse med nødder, abrikos, tørrede frugter og honning. Lækker og frisk i munden med flot balance, til den søde side, men med fin syre, som kommer i anden omgang, abrikos, nødder, elegant lang hale med syresvip. En ganske dejlig og delikat portvin (93)

 

Messias 40 års hvid

Ravfarvet med lidt mørkere nuancer og orange skær. Mere rustik næse med nødder, abrikosmarmelade og lidt balsamico. Cremet og fyldig i munden, intens med god syre, der fint balancerer sødmen, abrikos, tørrede frugter og nødder, god kompleksitet, fin lang hale med abrikosmarmelade og god syre (93).

 

Messias 50 års hvid

Ravfarvet. Dyb, krydret og intens næse med abrikos, nødder og lidt balsamico. Fed og fyldig struktur med høj syre, som balancerer sødmen, abrikoser, nødder, muskat og lidt balsamico, dejlig kompleksitet, som åbner sig og fylder hele munden. Et intenst, dybt og dejligt komplekst glas (94).

 

PortoMessias importeres af Nordjysk Vinimport

Årets gang i vinmarken 5 - beskæring

 

Trimning i toppen og i siderne. Nej, det er ikke det sidste besøg hos frisøren, jeg taler om. Det var ugens besøg i vinmarken hos Agger Vin på Sydfyn, hvor min bror og jeg har lejet os ind på en række vinstokke. Sol og godt med nedbør havde fået vinplanterne til at gro kraftigt, så nu var det tiden at få beskåret i toppen af rankerne og i siderne, hvor mange sideskud var vokset ud. Faktisk skulle der også beskæres for en tre uger siden, men her måtte jeg melde forfald, da jeg var på sommerferien i syden.

Det blev til et par timers arbejde med at beskære de fleste af de mange sideskud, som ikke bærer druer og derfor tager unødvendig energi og næring, som i stedet bør bruges til de frugtbærende skud. Sideskuddene dukker op i alle højder fra stammen i bunden og hele vejen op gennem espalieret til toppen, hvor vinplanten gerne vil skyde endnu længere op i vejret. Som det fremgår af før og efter billederne forsvandt noget af bredden ved beskæringen, uden dog at alt blev skåret væk og ned.

Samtidig kunne vi tydeligt se, at druerne var fint på vej i deres vækst, selv om der mangler meget endnu, før de er modne til plukning. Når druerne begynder at svulme op, er det et tegn på, at sukkeroptagelsen er ved at gå i gang og dermed modningen. De steder, hvor der var mange blade fjernede vi lidt for at give luft om klaserne.

Solaris, som er sorten, vi har lejet en række af, er langt fra den seneste druesort hos Agger Vin. Af grønne sorter er der også plantet Ortega. Begge sorter bruges til enkeldrue hvidvine. Dertil kommer de blå druesorter Rondo og Regent, som bruges til rosévin. Såvel grønne som blå druer bruges endvidere til en række hedvine, PdC by Agger, hvor forkortelsen henviser til franske Pineau des Charentes. Her tilsættes alkohol og sødme, hvorefter vinene lagrer på forskellige fade som whiskyfade og portvinsfade.

Senere på måneden venter et ny omgang beskæring af side- og topskud, ligesom det nok bliver nødvendigt at fjerne en del blade om klaserne i den sidste fase inden høsten, så solen kan få rigtig fat.