Van Zellers & Co. – gammelt og nyt

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Selve brandnavnet kan måske synes nyt. Men det er det ikke, og navnet Van Zellers burde de fleste portvinsentusiaster kende. Det er nemlig en meget gammel portvinsfamilie, som stadig i forskellige forgreninger slår sine folder i Porto og Douro. De første Van Zellers kom således til Porto fra Holland for adskillige århundrede siden og har været relateret til Douro og vinproduktion siden 1620.

I dette tilfælde snakker vi om Cristiano Van Zeller og datteren Francisca Van Zeller, som jeg begge har mødt adskillige gange gennem årene. Tidligere stod de bag to forskellige brands, Van Zellers & Co. og Quinta Vale D. Maria, hvor sidstnævnte for 20 år siden blev en del af Douro Boys. I 2017 blev Quinta Vale D. Maria solgt til den store Vinho Verde producent Aveleda. Derefter forsvandt først Cristiano og siden Francisca for i stedet at hellige sig Van Zellers & Co, som også overtog tilhørsforholdet til Douro Boys.

Sammen med Cristiano van Zeller ved portvinsfestivalen på Børsen i 2014

Van Zellers & Co. er grundlagt så langt tilbage som 1780, men har i mange år levet en stille tilværelse og været på andre hænder end familiens. I 1930´erne blev firmaet købt af ejeren af Quinta do Noval, hvis datter giftede sig med Cristiano van Zeller – vel at mærke den ældre udgave. Siden overtog franske Axa Noval. For at gøre historien kort overgik ejerskabet af Van Zellers & Co. i 2007 igen til en Van Zeller – nemlig den nuværende ejer og tidligere rugbyspiller Cristiano Van Zeller som efter sigende fik firmanavnet foræret i julegave af sin fætter. I dag ejer de selv 15 hektar med røde druer i Torto-dalen og en hektar med grønne druer i Murça.

Så vidt historien.

Cristiano har som sin fætter Alvaro Van Zeller en god næse for at finde gamle portvinsfade rundt om i Douro. Derfor har de en stor lagerbeholdning af gamle fade, hvilket denne smagning bærer præg af. Men de fremstiller også Vintage portvin samt ikke mindst bordvine, hvilket jo ikke er overraskende, når de er en del af Douro Boys. Her har de især markeret sig med to serier, som begge fås i hvid og rød udgave: VZ (som er familiens initialer) og CV, der står for Curriculum Vitae. CV blev lanceret i 2003, da Cristiano og hans daværende ønolog Sandra Tavares da Silva fandt en gammel vinmark dybt inden i Torto-dalen.

CV har så afgjort stort lagringspotentiale, hvilket en smagning i Porto tidligere på året i forbindelse med Douro Boys 20 års jubilæum viste (læs mere herom i næste udgave af Din Vinguide). Her smagte vi årgang 2016 i hvid, som stadig var i fin form. Rødvinen blev smagt i årgang 2003, 2008 og 2012, som jeg alle tre takserede til 94 point. Ved samme event blev der i øvrigt også smagt gammel fadlagret portvin fra Van Zellers & Co i form af en 30 års Tawny samt Colheitas fra 1950, 1940 (hvid), 1888 og 1860.

Cristiano van Zeller flankeret af sønnen João og datteren Francisca van Zeller 

Det var netop under jubilæumssmagningen, som fandt sted i Niepoorts kælder i Gaia, at Francisca Van Zeller tilbød at sende fadprøver på en række af deres Colheitas. Det takkede jeg selvfølgelig ja til, og udvalget blev siden udvidet med bordvine og Vintage Port 2020, som blev udsendt som en markering af 400 året for grundlæggelsen af Van Zellers & Co.

Apropos Vintage 2020, så lad mig slutteligt nævne, at Van Zellers & Co. også er ganske innovative og i al fald gode til storytelling. Tidligere i år lancerede de således en særlig udgave af netop Vintage 2020, idet de nedsænkede 102 flasker på havets bund. Her er de stadig og vil forblive der frem til 16. november i år - i alt 11 måneder. Læs mere om dette forsøg her.

De tilsendte vine blev smagt over to dage. De fem colheitas var alle fadprøver af det endelige blend.

VZ Branco 2022: Blend af druer fra Vinhas Velhas samt Viosinho, Rabigato, Códega de Larinho, Gouveio og Arinto. Gulgrøn, medium intens. Frisk næse med godt med citrus, melon, litchi og passionsfrugt og lidt ananas samt lidt græs. Høj syre, som modsvares af ok frugtfylde, citrus, grape, frisk og vellavet (90).

CV Branco 2019: Field blend (Vinhas Velha) med bl.a. Rabigato, Samarrinho, Donzelinho branco, Viosinho og Códega, fermenteret og lagret 8 måneder på fad med battonage. Gulgrøn til strågul, intens. Ekspressiv i næsen med tydelige, men balancere fad- og smørnoter samt modne stenfrugter, blomster og lidt citrus. God fylde i munden, balanceret fadpræg, dejlig kompleksitet, lang hale. En fyldig, kompleks og velkomponeret vin med lagringspotentiale (93).

VZ Tinto 2019: Field blend med ca. 30 forskellige sorter, 21 måneder på fad. Mørk rubin, lysere lilla kant. Frisk og krydret næse med jordbær og andre røde bær, lidt solbær og rosmarin. Moden frugt, høj syre, blød og rund og med relativ friskhed, masser af bløde tanniner, let krydret (90).

CV Tinto 2019: Blend af 25 druesorter fra over 80 år gammel vinmark, bl.a. Rufete, Tinta Amarela, Donzelinho Tinto, Tinta Francisca, Sousão, Touriga Franca, Tinta Roriz og Touriga Nacional, 21 måneder på fad. Mørk og tæt med brunlig kant. Brombær og andre modne, mørke bær, solbær, sorte kirsebær, lakrids. Tæt struktur, lidt lukket på førstedagen, skovbær, jordbund, godt krydret, kraftige tanniner, der sætter sig på tænderne, dejlig kompleksitet, tørre tanniner i enden. Stort potentiale, har brug for tid, kræver modspil af mad (94).

Vintage Port 2020 (400th Anniversary): Blend af mere end 25 druesorter. Sort og uigennemsigtig, lidt lysere og lilla kant. Dejlig ekspressiv næse med godt med solbær, modne brombær og blåbær, friske krydderurter og esteve. Lidt lukket i munden med meget tæt struktur, frugtsødme men tør, høj syre, fin kompleksitet med mørke modne bær, godt krydret, masser af tørre tanniner i enden. Lidt af et monster med stort potentiale (93).

Colheita 1976: Ravfarvet med flot orange skær. Dejlig intens næse med mandel, nødder, abrikos, blomster, honning, lidt appelsinskal og tørrede frugter. Frisk og blød med flot syre og perfekt balance, nødder, honning og tørrede figner, fin lang hale. Overraskende frisk og elegant stil i forhold til alderen. Et fremragende glas (95).

Colheita 1950: Mørkebrun kerne og markant grøn kant. Lidt støvet og rustik næse med brun farin, søde svesker, valnød og balsamico. Tæt og kompleks med fin syre, valnødder, svesker, farin, balsamico, cedertræ, karamel og tobak, lang hale med fin syre (93).

Colheita 1940: Mørk tawny brun, flot orange kant. Intens, men måske lidt sprittet næse med figner, nødder, valnød, muskatnød og lidt farin. Fin balance mellem frugt og styre, tørrede frugter, valnød og lidt appelsinskal, god fedme og dejlig kompleksitet, hvor syren helt tiden trænger igennem (95).

Colheita 1935: Mørk kerne, lidt grønlig kant. Ekspressis næse med masser af balsamico, brun farin, svesker og muskatnød. Fed og fyldig struktur med høj syre og flot balance, så den på en gang er intens, kompleks, krydret og frisk, lang vedvarende hale (95).

Colheita 1934: Mørk kerne og ravfarvet kant med lidt grønligt skær. Rustik næse med svesker, farin, valnød og karamel. Meget tæt og intens med høj, lidt bidende syre i anden omgang, svesker, nødder, valnød, balsamico, god kompleksitet og lang, lang hale (94).

 

Såvel bordvine som portvine fra Van Zellers & Co. importeres af Atomwine.

Vine fra Moldova

 

De smagte vine var sponseret af producenterne og Wine of Moldova

 

Har du smagt vin fra Moldova? De fleste vil nok svare nej til spørgsmålet, og indtil for nyligt gjaldt det også mig. Jeg takkede derfor ja, da jeg fik en indbydelse fra brancheorganisationen Wine of Moldova og Vinens Hus om masterclass og åben walk-around smagning med 36 forskellige producenter fra det lille østeuropæiske land.

For ja, de laver også vin i Moldova, som ligger på højde med Bourgogne klemt inde mellem Ukraine og Rumænien. Faktisk er landet på en 20. plads i verden som vinproducent med eksport til 75 lande. Endvidere siges landet at have den største areal med vinmarker i forhold til indbyggertallet, og hele 15 % ud af de 2,6 millioner moldovere er involveret i vinproduktion.

I mange årtier, ja århundrede, op til selvstændigheden i 1991 og også i årene derefter har først Rusland, dernæst Sovjetunionen og så igen Rusland været hovedaftager af ”billige sødlige moldoviske vine”, som Hugh Johnson og Jancis Robinson formulerer det i den seneste udgave af deres Vinatlas. Men som de fortsætter fulgte ”en bølge af udenlandsk bistand”, der ”vænnede Moldovas vinproducenter af med deres ruslandsafhængighed og førte til oprettelsen af tre appellationer”, hvilket skete så sent som i 2016.

Så set med kvalitetsøjne er der altså tale om et ungt vinland. Det samme gælder vinturismen, som først er kommer i gang i det sidste tiår, hvor antallet af faciliteter for vinturister er steget fra 4 i 2012 til 40 i 2022.

Geografisk er vi altså på højde med Bourgogne. Klimaet mildnes af indflydelsen fra Sortehavet, men vintrene kan være meget kolde. Landskabet og jordbunden er varieret. Der tre IG appellationer er fra nord til syd: Codru, Stefan Voda og Valul lui Traian.

Der er plantet både lokale druesorter og franske eller internationale som the ”usual suspects”: Merlot, Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Blandt de lokale sorter skal kort nævnes:

Feteasca Alba: Frisk og floral hvid klonvariant af Feteasca Neagra. Benyttes til såvel tørre, lette hvidvine som mousserende vine.

Feteasca Regala: Krydsning af Feteasca Alba og Grasa de Cotnari, især udbredt i Moldova og Rumænien. Giver florale vine med noter af grape og god fylde, fint lagringspotentiale.

Feteasca Neagra: Denne blå druesort menes at være mere end 2.000 år gammel og bruges til såvel rosévine som rødvine. Let krydret med kirsebær, sort peber og blommer.

Rara Negra: Blå drue, lys i farven. Udbredt i Rumænien, Ukraine og Moldova samt USA. Giver lette, krydrede vine med røde bær og bløde tanniner.

Ved den indledende masterclass afholdt af den herboende sommelier og moldover Daniel Frumusachi blev der smagt følgende seks vine (regionen er angivet i parentes):

Château Vartelly Individuo 2022 (Codru): Blend af 52 % Feteasca Regala og 48 % Riesling. Gul med grønt islæt. Frisk næse med æbler, citrus, grape, lidt fersken og blomster. Frisk og sprød i munden med god syre, citrus og lidt mineralitet, ligefrem uden kompleksitet, lang hale med citrus og syresvip (87).

Cricova Feteasca Neagra Wild Rosé 2022 (Codru): 100 % Feteasca Neagra. Laksefarvet, medium intens. Røde bær, især jordbær og lidt tutti frutti præg i næsen. God og frisk frugtfylde i munden med jordbær, jelly fruit, medium syre og ok kompleksitet (88).

Salcuta ENO 2020 (Stefan Voda): Blend af 70 % Cabernet Sauvignon, 20 % Merlot og 10 % Feteasca Neagra. Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af frugt i næsen, solbær, peber og lidt røgede og krydrede noter. Godt med frugtfylde, solbær og lidt friske krydderurter, god syre, medium hale og pænt med tanniner (87).

Vinaria din Vale 7 Coline (Valul lui Traian): Blend af 55 % Feteasca Neagra og 45 % Cabernet Sauvignon. Mørk rubin. Dejlig aromatisk med mørke bær, jordbær og lidt mørk chokolade. Fin balanceret, på engang fyldig og elegant med moden frugt, mørke kirsebær og god syre. Et fint glas (89).

Purcari Freedom Blend 2021 (Codru, Stefan Voda): Blend af 65 % Saperavi, 20 % Rare neagra og 15 % Bastardo. Mørk tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Intens og krydret næse med mørke bær, men også florale noter. Mørke bær, sort peber og tobak, godt med tanniner, stort potentiale (91).

Fautor Illustro 2016 (Valul lui Traian): Klassisk Bordeaux-blend med 65 % Cabernet Sauvignon og 35 % Merlot. Mørk rubin, lidt lysere kant. Solbær, røde bær, peber, lidt læder og syrnede kirsebær. Moden frugt i munden især solbær, god balance og fin kompleksitet samt bløde tanniner. Vellavet og stadig med potentiale (92).

Ved den efterfølgende åbne smagning besøgte jeg adskillige huse, men dog uden at tage egentlige noter. Her skal enkelte producenter derfor kun kort nævnes.

For det første var jeg under masterclassen blevet nysgerrig på et par af producenterne. Derfor besøgte jeg først familieejede Vinaria din Vale, hvor jeg smagte et par ganske hæderlige vine på druen Feteasca Neagra med og uden fadlagring samt et blend på Rară Neagră og Saperavi. Familien bag hedder Davidescu og står også bag Domenille Davidescu, der også laver mousserende vin. Her smagte jeg både deres Momente Blanc de Blanc og en blend på druesorterne Muscat og Viorica.

Det samme gjaldt Chateau Purcari, hvis Freedom Blend var meget interessant – både på grund af selve vinen, men også historien bag. Vinen blev lanceret første gang i 2014 baseret på druer fra 2011 som en fejring af 20-året for Moldovas selvstændighed og løsrivelse fra Sovjetunionen. Samtidig var 2014 også året, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen i nabolandet Ukraine, ligesom de i 2008 havde førte krig mod Georgien. De tre druesorter i vinene repræsenterer netop disse tre lande: Saperavi er således en georgisk druesort, Rare Neagra moldovisk og Bastardo er i Ukraine kendt som Bastardo Magarachsky og er et blend af Trousseau (Bastardo) og Saperavi. Men den seneste kedelige udvikling i regionen har de fortsat produktionen, og overskuddet går til velgørenhed.

Hos Chateau Purcari smagte jeg deres Pinot Noir og Rara Negra, begge under navnet 1827, hvor vingården blev grundlagt, samt deres Nagru de Purcari 2020, som er et blend af 55 % Cabernet Sauvignon, 40 % Saperavi og 5 % Rara Neagra.

Det tredje hus fra master classen, som jeg var forbi, var Fautor, hvor jeg smagte blend af såvel lokale som internationale druer.

Hos DomaineLa Prut smagte jeg en glimrende Grand Cuvée, som var et blend af lokale og internationale druer. 

Og hos Vinaria Javgur Pinot Noir og Merlot fra 2019 samt deres Mariage Rouge.

Jeg besøgte også Vinum Estate – en udmærket producent af både mousserende vine og bordvine. Her smagte jeg først to mousserende og derefter tre hvidvine på henholdsvis Feteasca Regala, Riesling og Chardonnay – den sidste meget spændende og atypisk. Derefter fulgte tre udmærkede rødvine; et blend af Cabernet og Merlot samt to enkeltdruevine på Saperavi og Feteasca Neagra. Et spændende bekendtskab.

Det samme gjaldt den sidste producent, jeg vil fremhæve: Tewa. Tewa betyder ”time will tell” på Maori, og grundlæggerne er da også oprindeligt fra New Zealand, men producerer altså nu vin i Moldova. Og det gør de glimrende, skal jeg hilse at sige. Jeg smagte en god del af porteføljen og lagde ud med en på en gang sprød og fyldig hvidvin på Feteasca Regala og deres Rosé 2022, som var et blend på Cabernet og Feteasca Neagra. Derefter fulgte flotte enkeltdruevine på Rara Negra, Feteasca Neagra, Malbec og et blend på Cabernet, Saperavi og Merlot. Spændende vine, hvor man dog ikke lige tænker Moldova i første omgang, men af høj kvalitet. Og så er de i øvrigt i dansk import hos MoldoVin, der netop har specialiseret sig i vine fra Moldova heriblandt fra Tewa.

Hvad er så konklusionen?

Ja for det første skal Moldova absolut tages seriøst som vinland. Vinproduktionen er som nævnt indledningsvis omfattende, og smagningen viste, at er også var god kvalitet at finde bland de deltagende producenter.

For det andet må jeg også sige, at profilen stritter i mange retninger. Fra vine på deres lokale, men herhjemme ukendte druesorter til vine på internationale sorter herunder flere Bordeaux-blends. Fra vine med kraftig ekstraktion, power og fadlagring til lettere vine i lidt mere burgundisk stil. Fra lidt gammeldags vine til vine i tidens ånd. Dette er måske meget forståeligt, når det tages i betragtning, at den nye vinæra startede for kun godt et årti siden. Det tager tid at finde sine egne ben.

Var kvaliteten ikke altid den højeste var det generelt interessant at stifte bekendtskab med vinene fra Moldova, ligesom flere af de repræsenterede huse helt sikkert er værd at genbesøge. Og ja, så er det da også rart at kunne sætte flueben ud for Moldova i sin lille vinbog.

Portvine fra Duorum

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Nyligt smagte jeg et udvalg af vine fra producenten João Portugal Ramos – vine fra hjemregionen Alentejo, Vinho Verde og Douro (læs mine noter her). I Douro lanceres vinene under navnet Duorum, hvilket er latin og betyder fra to. Navnes skyldes, at projektet startede som en samarbejde mellem João Portugal Ramos og José Maria Soares Franco, men sidstnævnte har dog siden trukket sig tilbage. Duorum laver såvel bordvine som portvine, og efterfølgende fik jeg tilsendt fire af deres portvine.

Duorums portvin er især baseret på druer fra deres ejendom, Quinta de Castelo Melhor i den østlige del af Douro-dalen. Her er jordbunden mest med skiffer, hvilket giver koncentrerede vine. På grund af det varme klima i Douro Superior har de plantet deres vinmarker så højt som muligt, fortæller João Maria Portugal Ramos, der er winemaker og søn af João Portugal Ramos.

”Den store forskel på vores quinta i Douro Superior og resten af dalen er mangel på regn i høstsæsonen. Douro Superior er meget mere tørt end Cima og Baixo Corgo. Det er en fordel, da der er mindre risiko for en dårlig høst over årene,” forklarer han og fortsætter:

”Men når det er mere tørt, er det også mere varmt. Det forsøger vi at modvirke ved at have plantet en stor del af vores vinmarker på det højeste sted på ejendommen, hvor der er køligere nætter. Og de steder, hvor hældningsgraden er over 30 %, har vi plantet vinstokkene på nordvendte patamares for at forhindre, at de udsættes for direkte soleksponering og overdreven solstråling.”

De primære sorter på Quinta de Castelo Melhor er Touriga Nacional og Touriga Franca samt Gouveio og Rabigato for de grønne druers vedkommende. Foruden druer fra deres egen vinmarker køber de også fra vinbønder med marker i højderne, men disse er sædvanligvis ikke klassificeret til portvinsproduktion, hvorfor de primært benyttes til rødvin.

Målet med portvine er – med João Maria Portugal Ramoses egne ord – koncentration og lagringspotentiale.

”Vi kan godt lide store, kraftfulde portvine,” konstaterer han.

Den nuværende portefølje omfatter entrylevel portvine (Ruby og Tawny), LBV og Vintage, men fremtiden vil snart også byde på fadlagrede portvine.

”Vi har lagret dele af vores produktion på fade siden 2007, hvor vi havde den første høst i Douro. Jeg tror, at vi vil komme med nogle nyheder i den nærmeste fremtid,” lyder det fra João Maria Portugal Ramos.

Jeg smagte nedenstående fire vine fra Duorum. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

D by Duorum Porto Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca. Rødbrun, medium intens. Syrnede bær, ribs, nødder og lidt timian, let sprittet på førstedagen, mere afdæmpet på andendagen. I første omgang blød i munden, men derefter følger høj syre. Stadig med primær frugt, syrnede røde bær og kirsebær, men også lidt tørrede figner og hasselnød, let krydret, tør stil. Nydt afkølet en fin entry level port (85/86).

D by Duorum Porto Ruby: Blend af Touriga Nacional, Touriga Francesca, Tinta Roriz, Tinto Cão og Tinta Barroca. Rubinrød, lys kant, medium intens. Forholdsvis diskret næse med brombær, solbær, blomme, let krydret og et anstrøg af kakao, på andendagen mere ekspressiv. Fint med frisk frugt i munden, syrlige kirsebær og mørke bær som brombær og solbær, lidt florale noter, let cremet struktur, høj syre, tør stil, ikke så fyldig og noget enstrenget, medium hale med en smule bløde tanniner (85).

LBV 2018: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Mørk rubin, lilla kant. Godt med solbær, modne blommer og andre mørke bær i næsen samt mokka, mørk chokolade, esteve og krydderurter. Lægger ud blød og cremet, men så følger syren med skarphed og den friske frugt med mørke bær, mørk chokolade og friske krydderurter, forholdsvis fed og tæt struktur, tør stil, bløde tanniner og lang hale med lidt tørre tanniner og syrebid. En ganske fin LBV til den elegante side, men også kraftfuld (90).

Vintage 2017: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Vinha Velhas. Mørk rubin, lilla kant. Frisk næse med mørke bær, solbær, friske krydderurter og florale noter. Lidt skarp og ikke helt åben, åbnede dog mere op på andendagen, kraftfuld med solbær, blomme, blomster og lidt balsamico samt esteve, høj syre, godt med integrerede tanniner, fin balance, elegant og tør stil, lang pebret og krydret hale med tørre tanniner. Lidt kantet lige nu, men med flot potentiale fra det fremragende år (92).

Læs mere om Duorum her. Duorum importeres af Hans Just og udvalgte vine fås i Meny.

Vingårdsbesøg i Portugal 3 – Taboadella

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

Efter nogle dage i Alentejo gik turen mod nord til den gamle universitetsby Coimbra, som også er et besøg værd. Herfra er der ikke langt til vinregionerne Bairrada og Dão. Vi valgte at køre til sidstnævnte, da jeg var inviteret på besøg hos Quinta da Taboadella.

Taboadella er en forholdsvis ny spiller på markedet, men med en lang historie. Quintaen kan dateres til 1255, men ruiner vidner om, at stedet også var beboet i romertiden. På ejendommen kan man således se rester af en gammel romers villa og et lagar, der viser, at der også blev produceret vin på stedet den gang.

Gennem historien har vingården, der nu bærer navnet Casa Villae 1255, været beboet af aristokratiske familier. I dag er den flot restaureret og udlejes til firmaer eller familier, da der er god plads med otte soveværelser.

Taboadella blev købt af Amorimfamilien i 2018. Amorim Group er mest kendt som Portugals – og dermed verdens største korkproducent (læs min omtale af deres flotte bog, The Cork Book). Og fra kork er der ikke langt til vinflasker, så omkring årtusindeskiftet valgte Amorim også at engagere sig i vinbranchen ved at købe den smukke vingård Quinta Nova de Nossa Senhora do Carmo i Douro, og siden fulgte Aldea de Cima i Alentejo og altså Taboadella i Dão.

Jeg stiftede første gang nærmere bekendtskab med Taboadella ved en frokost i Porto, som blev afholdt for Top 10-juryen ved den store vinfestival Essencia do Vinho først på året. Her smagte vi vine fra såvel Douro som Dão, og jeg konkluderede, at begge quintaer og ikke mindst deres vine var værd at studere nærmere.

Vi lagde ud med en rundvisning, hvor vi foruden Casa Villae 1255 og de romerske ruiner så modtagecentret med smagelokale og butik, hvorefter vi vandrede gennem vinmarkerne ned til det nye flotte vineri, hvor der bl.a. er benyttet naturmaterialer som træ og kork. Vineriet er tegnet af den anerkendte portugisiske arkitekt Carlos Castanheira, som har arbejdet sammen med arkitektstjernen Alvaro Siza Vieira, som bl.a. er kendt for at have designet de officielle portvinsglas.

Her blev vi vist rundt af winemaker Rodrigo Costa, der sammen med Jorge Alves udgør winemakerteamet på Taboadella. Rodrigo havde jeg mødt og talt med under frokosten i Porto, og han var en fremragende fortæller og vært ved såvel rundvisningen som den efterfølgende smagning.

Taboadella har 42 hektar vinmarker, plantet i granitjord i en højde mellem 400 til 520 meter beliggende mellem Vale do Pereiro og Vale do Sequeiro. Der er især plantet traditionelle Dão-druesorter som Tinta Roriz, Jaen (alias spanske Mencia), Touriga Nacional, Alfrocheiro og Tinta Pinheira samt en smule Baga for de rødes vedkommende – og Encruzado, Cerceal-Branco og Bical for de grønne.

Ved en efterfølgende smagning i selskab med Rodrigo blev følgende vine smagt:

Encruzado Reserva 2022: Lagret i 7 måneder på fransk eg (40 %), cement (40 %) og ståltank (20 %). Lys gulgrøn. Citrus, blomster og lidt smør i næsen. God friskhed og høj syre, flot balance og god tekstur med lang hale med citrus.

Grande Villae 2020: Blend af Encruzado, Bical og vinhas velhas, lagret 9 måneder på fransk eg. Strågul. Dejlig ekspressiv næse med modne gule stenfrugter, smør og lidt citrus. God og fyldig struktur i munden, behagelig og kompleks med flot balancerende syre, lidt citrus. En flot topvin.

Alfrocheiro 2021: Lagret 10 måneder på nye egetræsfade (20 %) og andetårsfade (80 %). Mørk rubin, medium intens, lilla kant. I næsen jordbær og lidt marmelade samt mynte og krydret præg. Frisk frugt i munden med friske jordbær, mynte og lidt skovbund, mellemlang hale.

Jaen 2020: Lagret 9 måneder på nye egetræsfade (20 %) og andetsårsfade (80 %). Mørk rubin. Floral næse med noter af skov og hvid peber. Mørke bær, frisk frugt, skovbund og lidt lakrids, tør med pænt med tanniner.

Touriga Nacional 2020: Lagret 9 måneder på nye egetræsfade (20 %) og andetsårsfade (80 %). Mørk rubin. Floral næse med mærke bær, bergamot, sort peber og let røget karakter. Dejlig velbalanceret, elegant med bløde tanniner og gode mineralitet.

Caementa Rosé 2022: 100 % Tinta Roriz, gæret på cement, lagret 5 måneder på franske eg. Meget lys rosa. Floral og let krydret næse, røde bær. Fin fylde i munden med ok frugt, floral og elegant med lidt mineralitet og en smule bløde og integrerede tanniner.

Foruden de smagte vine omfatter porteføljen indgangsvinene Villae i rød og hvid udgave samt topvinen Grande Villae i rød udgave.

Læs mere om Taboadella her.

Vingårdsbesøg i Portugal 2 – Herdade de Esporão

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

Lad mig starte med at slå to ting fast. Esporão er stordrift, når vi taler om vinfremstilling. Men det er også god kvalitet – og vingården, Herdade de Esporão, i underregionen Reguengos de Monsaraz i Alentejo er helt sikkert et besøg værd.

Vi kiggede indenfor på vores rundtur i Portugal i juli måned, og for mig blev det et gensyn, da jeg også var forbi for seks år siden (læs her). Denne gang blev det til et langt besøg, da vi lagde ud med en olivenoliesmagning efterfulgt af frokost med gode vine, rundvisning og endelig en smagning af vine fra såvel Alentejo som fra deres brands i Vinho Verde og Douro.

Allerførst gjaldt det dog en form for kunstudstilling, idet Esporão i et lokale ved restauranten har udstillet de originale kunstværker, som har præget etiketterne på vinene Esporão Reserva og Private Collection. Jeg har altid været spændt på at se de nye labels, når min lokale forhandler har fået de nye årgange hjem. Hvilken stilart denne gang? Er de blandt de flotte og udfordrende?

Selv om jeg har lidt forskellige årgange liggende i vinreolen, er andre for længst blevet drukket. Men heldigvis udgav Esporão i anledning af deres 30 års jubilæum i 2015 et digert værk, der dels viser flotte farvegengivelser af samtlige kunstværker og dels fortæller om kunsterne og årgangene. I den pågældende periode har hele 32 kunstnere fra tre forskellige lande – foruden Portugal gælder det Brasilien og Angola – bidraget herunder så prominente og internationalt kendte navne som Júlio Pomar og Joana Vasconselos -kendt for den store tekstilinstallation Valkyrie Rán på Aros i Aarhus. 

Dermed også sagt at historien begynder i 1985, hvor den første årgang blev lanceret. Men faktisk går historien om Esporão langt længere tilbage i tiden, idet ejendommen kan spores tilbage til 1267, hvor den nævnes som Defesa do Esporão og var en del af forsvaret mod Spanien. I revolutionsåret 1973 blev stedet så købt af José Roquette og Joaquim Bandeira (førstnævnte købte siden sidstnævnte ud), men det var altså først 12 år senere, at de begyndte at markedsføre vine under eget navn.

Siden er det stadig familieejede selskab som allerede nævnt ekspanderet ud over Alentejos grænser med først Quinta dos Murças i Douro og senest Quinta do Ameal i Vinho Verde. I Alentejo er der også kommet mange flere vine til end ved debuten i 1985. I dag tæller porteføljen entry level mærker under navne som Defesa og Monte Velho, samt vine fra selve Esporão spændende fra Colheita over Reserva, Private Collection og enkeltdruevine til topvinen Torre – opkaldt efter det gamle forsvarstårn, der også pryder flaskerne – og som stadig kan se midt mellem markerne på vejen ind til besøgscentret.

Vinmarkerne på selve Herdade de Esporão er i dag alle omlagt til økologi, ligesom Monte Velho nu også fås i en bio-udgave.

Efter at have studeret kunstværkerne blev vi inviteret til en olivenoliesmagning. Esporão producerer en længere række af olivenolier, og vi smagte seks forskellige herunder nogle lavet på oliven fra en enkelt mark eller af en enkelt sort som Galega. Alle blev først smagt med teske og derefter med brød. Indrømmet her er jeg novice, men det var spændende at registrere forskellene i såvel tekstur som syrlighed og krydrethed. Og der skal ikke være tvivl om, at det betaler sig at bruge ordentlig kvalitet især i salatdressinger eller som dip til brød, hvor smagen fremstår mere ”ren” end ved stegning o.l.

Efter en meget lækker frokost med tilhørende vine; Ameal Loureiro 2022 og to enkeltdruevine fra Esporão på henholdsvis Aragonez og Alicante Bouschet (kortfattede noter følger nedenfor), blev vi vist rundt i vineriet – eller rettere sagt i begge adegaer, idet der er forskel på produktionsmetoder, når vi taler om det kommercielle brand Monte Velho og de fadlagrede Esporão vine for ikke at tale om talha-vine fra store lerkrukker – en gammel tradition i Alentejo, som nu også er blevet en trend blandt de store producenter. Endvidere så vi kælderen med såvel fade som reoler til flaskelagring og ”bibliotek”.

Efter at set på faciliteterne vendte vi tilbage til smagelokalet, hvor Ana Isabel Cruz, som er ny på winemakerteamet, guidede os igennem en lille smagning.

Følgende vine blev smagt under besøget:

Bico Amarelo 2022 (Vinho Verde): Blend af Loureiro, Avesso og Alvarinho. Frisk næse med citrus og gule stenfrugter, blomster og lidt tropisk frugt. Frisk med fin fylde og godt med syre i halen.

Quinta do Ameal Loureiro 2022 (Vinho Verde): Frisk, floral og med god frugt, citrus og gule stenfrugter.

Monte Velho Branco 2021 Bio: Blend af Antão Vaz, Perrum og Roupeiro. Gulgrøn til strågul. Grøn næse med græs, citrus og lidt ananas. Frisk med pænt med frugt, citrus og god balance.

Esporão Colheita Branco 2022: Blend af Alvarinho, Arinto, Verdelho, Gouveio og Viosinho. Delvist gæret på cementtank og derefter lagret 4 måneder på bærmen. Gulgrøn. Frisk, floral og god næse. God friskhed i munden med pære, citrus, lidt banan og mineralitet

Esporão Reserva Branco 2022: Blend af Antão Vaz, Arinto og Roupeiro, lagret 6 måneder delvist på ståltank og amerikansk og fransk eg med bærmen. Lys grøngul, flot skær. Dejlig næse med citrus, moden fersken, tropisk frugt og lidt smørnoter. God balance i munden med godt med frugt og diskret fadpræg, let krydret. En udmærket årgang af denne glimrende vin.

Monte Velho Tinto 2021 Bio: Blend af Touriga Nacional, Aragonez, Syrah og Trincadeira. Rubinrød. Såvel røde som mørke bær samt florale noter i næsen. Frisk frugt, enkel men vellavet, mellemlang hale.

Esporão Colheita Tinto 2022: Blend af ikke mindre end syv sorter: Alicante Bouschet, Touriga Nacional, Syrah, Trincadeira, Cabernet Sauvignon, Tinta Miúda og Alfrocheiro, 4 måneder på cementtank. Mørke bær, jordbær og syrnede kirsebær, fint krydret. Fint med frugt og god balance, bløde tanniner i enden.

Esporão Reserva Tinto 2020: Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Syrah, Trincadeira, Cabernet Sauvignon og Touriga Franca. Lagret 12 måneder på amerikanske og franske egetræsfade samt 4 måneder på flaske. Ekspressiv næse med røde bær, solbær og florale noter samt lidt diskrete ristede toner fra fadet. Flot i munden, mørke bær og mørk chokolade, krydret og med god fylde.

Esporão Aragonez 2016: Floral med røde bær. Pæn fylde, god friskhed og balance, fin elegance samt bløde tanniner, lidt af en pleaser.

Esporão Alicante Bouschet 2015: Mørk rubin, dyb. Dejlige duft af mørke bær, og mørke blommer, mynte og eukalyptus. Intens og fyldig i munden med flot struktur og balance samt dejlig kompleksitet.

Quinta dos Murças Reserve 2017 (Douro): Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Sousão, Tinta Amarela og Tinta Roriz. Mørk og tæt. Godt krydret næse med mørke bær. Kraftig og fyldig i munden med mørke bær og friske krydderurter, men også med en vis elegance og godt med tanniner.

 

Læs mere om Esporão her.

 

Vingårdsbesøg i Portugal 1 – Cartuxa

De smagte vine var sponseret af producenten 

Årets sommerferie blev tilbragt i Portugal. Vi startede og sluttede i Lissabon, hvor vi bl.a. hørte fado (læs mere her), og var ellers lidt rundt i landet. Turen gik først til den smukke lille by Évora og derefter til den gamle universitetsby Coimbra – begge steder med udflugter til nogle vingårde; Cartuxa og Esporão i Alentejo samt Taboadella i Dão.

I denne og de næste to opslag vil jeg kort fortælle om de besøgte steder og bringe noter på de smagte vine dog uden angivelse af point.

Cartuxa ligger lige uden for Évora og tæt på klostret af samme navn. Klostret blev grundlagt i 1587. I 2019 forlod de sidste munke stedet, som nu i stedet bebos af nonner. Naboejendommen, hvor Adega da Cartuxa ligger, var tidligere bosted for jesuitter, der underviste på universitetet i Évora. Da jesuitterne blev tvunget til at forlade Portugal overgik ejendommen til staten og husede siden vinproduktion. I dag ejes Cartuxa af Eugénio de Almeida Fonden, som blev grundlagt af Vasco Maria Eugénio de Almeida i 1963. Foruden at drive Adega da Cartuxa støtter fonden en lang række kulturelle og velgørende formål i Évora-området.

Fonden råder over mere end 600 hektar vinmarker fordelt på en række ejendomme. Sorterne er især typiske Alentejo-sorter som de grønne Roupeiro, Antão Vaz og Arinto og de røde Trincadeira, Aragonez og Castelão. Dertil også lidt internationale sorter.

Vinporteføljen omfatter entry level mærkerne Monte de Pinheiros og EA, som er opkaldt efter grundlæggeren. Dertil kommer Foral d´Évora, selve Cartuxa i flere varianter, Scala Coeli og ikke mindst topvinen Pêre-Manca, som regnes blandt de bedste i Portugal. Der laves både hvidvin, rødvin og espumante samt olivenolie.

Under vores besøg blev vi guidet rundt af Gilmer Grattan, som jeg mødte ved ViniPortugals vinfestival i København sidste år. I dag er selve produktionen flyttet til moderne faciliteter lidt længere væk fra byen, men vi fornemmede den lidt højtidligere stemning, som prægede den gamle adega, ligesom der var mange spor af bygningens religiøse fortid.

Efter rundvisningen fulgte en fin lille smagning med et udvalg af vine fra Cartuxa:

EA Branco 2022: Blend af Antão Vaz, Arinto og Roupeiro, gæret på ståltank. Dejlig frisk med æbler og lidt tropisk frugt. Frisk og velbalanceret i munden, enkel med god syre og lidt ananas i enden.

Cartuxa Branco Colheita 2021: Blend af Antão Vaz, Arinto og Roupeiro, gæret på ståltank og lagret 9 måneder på bærmen med battonage. Lys. Fin duft af pære, citrus og fersken. God mundefylde og struktur, fin syre og balance.

EA Tinto 2020: Blend af Aragonez, Trincadeira, Alicante Bouschet, Syrah og Castelão, gæret på ståltank. Fin rubinrød. Floral næse med røde bær og krydret underlag. Ligefrem og rig på frugt, floral, velbalanceret.

Cartuxa Tinto Colheita 2019: Blend af Aragonez, Trincadeira og Alicante Bouschet m.fl., lagret 12 måneder på fad og 12 måneder på flaske. Mørk rubin. Mørke bær, ekspressiv. God fylde med mørke bær, fin kompleksitet og god syreniveau.

Vinha de Talha 2019: Blend af Alicante Bouschet, Trincadeira og Aragonez, gæret og lagret på talha (store lerkrukker). Mørk rubin. Krydret næse med mørke bær og lidt røgede noter. Kraftig og kødfuld i munden med mørke bær, røgede toner og bacon, god syre og kraftige tanniner, gode balance, lang røget hale. Bør serveres afkølet.

 

Læs mere om Cartuxa og se hele porteføljen her.

Vine fra Gardasøen

 

De smagte vine var sponseret af producenterne

Gardasøen er et yndet feriested, når vejret vel at mærke arter sig og ikke sender store hagl fra himmelen som denne sommer. Er man vininteresseret er der også masser af spændende steder at besøge i området. Det gælder selvfølgelig Valpolicella med de kendte amarone- og ripassovine, men også Soave og Bardolino. Og så gælder det også nogle af de minde områder tættere på Gardasøen.

Lige før sommerferien blev jeg inviteret til en onlinesmagning med vine fra fire mindre kendte DOC-områder, hvoraf de tre var små geografiske appellationer og den fjerde en paraply-DOC med vine, som ikke er omfattet af de andre områder. Smagningen var arrangeret af AVIVE (Association of Verona Wines), som havde engageret danske Ole Udsen til at fortælle om regionen og vinene.

Rent geografisk er Gardasøen delt mellem tre regioner; Trentino, Veneto og Lombardiet. Geologisk er der tale om et puslespil domineret af endemoræner fra flere istider, aflejringer fra gletsjerne og overordnet stenet jordbund med mange mineraler. Der er tale om et mildt middelhavsklima modereret af selve søen, som dæmper kulden om vinteren og varmen om sommeren.

Foruden de ovenfor nævnte mere kendte vinregioner er der flere på vej frem. Det gælder fx Lugana, Custoza og Monti Lessini samt roséområdet Chiaretto di Bardolino. Vinene vi skulle smage var netop fra tre af disse samt fra Garda DOC, der altså dækker, hvad andre ikke dækker, hvorfor der produceres lidt af hvert herunder mousserende vine.

Alle vine blev smagt under selve onlinesmagningen og gensmagt næste dag.

 

Garda DOC

Regionen blev oprettet i 1996 og omskrevet i 2016 som en paraply-DOC med de vine, der ikke er omfattet af de andre DOC´er. Der produceres såvel enkeltdruesvine som blends, mousserende (både classico og charmatmetoden), rosévine samt vine på internationale sorter. Mest plantede sorter er chardonnay, pinot grigio, garganega og frizzante.

Vi smagte følgende tre Garda DOC Spumante

Azienda Agricola Prendina Brut Cuvée Maison (metodo classico): Grøngul, flot boblende. Medium ekspressiv med blomster, gule stenfrugter, mineralitet og æbler. Sprød, frisk og frugtig i munden, men ikke den store kompleksitet, lidt bitterhed og saltet mineralitet i halen (88).

Zenato Rosé Brut (charmat): 100 % pinot nero. Lys laksefarvet. Hindbær, blomster og lidt tuttifrutti præg. Lidt vel meget hindbærbrus i munden, god friskhed, røde bær, frugtsødme, men dog tør, medium hale (86).

Perla del Garda Cuvée Extra Brut (metodo classico): 100 % chardonnay. Gulgrøn, store bobler. Ikke så ekspressiv i næsen, modne stenfrugter, citrus, brødkrummer og lidt gærrester. God fylde og friskhed, lidt mandarin og urter, fin balance, ok kompleksitet, lidt frugtsødme men ellers tør, mineralitet, pæn hale med mineralitet og lidt syresvip. Et fint glas (91).

 

Custoza DOC

Etableret som DOC i 1971 med en placering på højdedragene mellem Verona og Gardasøen og rent faktisk inde i den lidt større region Bardolino. Vinene laves gerne på et blend af især garganega, trebbianello og bianca fernanda. Mineralitet er i højsædet. Området har ca. 60 vinerier og 480 vindyrkere.

Vi smagte følgende tre hvidvine:

Menegotti Custoza 2022: Blend af fernanda (45 %), garganega (40 %), trebbiano (10 %) og tocai friulano (5 %). Grøngul. Medium intens næse med græs, æbler, citrus og lidt urter. God syre, ok frugt, æbler og mineralske noter, slank, sprød og ligefrem, saltet i eftersmagen (87).

Massimo Ronca Custoza 2022: Blend af garganega, trebbianello og trebbiano toscano, 4 måneder på bærmen. Gulgrøn. Ekspressiv næse med æbler, græs, ananas og passionsfrugt. Fyldig i munden med æbler, tropiske frugter, passionsfrugt og mineralitet, let røgede toner, flot høj syre, der balancerer, saltet og næsten tannisk eftersmag. En fin vin (91).

Albino Piona Campo del Selese Custoza superiore 2020: Blend af garganega (40 %), trebbiano (30 %) samt trebbianello (Tai), pinot bianco, incrocio manzoni, lagret på bærmen i 12 måneder. Gulgrøn til strågul. Dejlig kompleks og krydret næse med gule stenfrugter som abrikos, modne æbler og lidt tropisk frugt samt smørnoter og diskrete fadnoter. Frisk og sprød og samtidig intens, kompleks og fyldig med gule stenfrugter, mineralsk, krydderurter, tør med høj syre, pæn saltet hale. Et dejligt glas (92).

Chiaretto di Bardolino DOC

Området, der ligger ved bredden af Gardasøen, blev udskilt af Bardolino i 2017 som særskilt roséappellation, da det siden 2014 har undergået en ”rosé revolution”. Der benyttes især druesorterne corvina, men også corvinone, rondinella og molinara. Området har ca. 100 producenter.

Vi smagte følgende tre rosévine:

Gorgo Bio 2022: Blend af corvina, rondinella og molinara. Meget lys orangefarvet. Duft af røde bær, hindbær og lidt grape. Frisk og saftig med let syrligt anstrøg, røde bær og lidt frugtsødme, let mineralsk, ligefrem (86).

Guerrieri Rizzardi Keya Classico 2022: Blend af corvina (75 %), sangiovese (10 %), merlot (10 %) og rondinella (5 %). Lys laksefarvet. Meget ekspressiv med hindbær, citrus, lidt kirsebær, blomster og en smule vingummibamse. Fyldigt i munden med røde bær, især hindbær, frugtsødme, mineralitet, mellemlang hale med lidt syresvip (88).

Il Pignetto Le Morandine 2021: Blend af corvina, rondinella og sangiovese, lagret 6 måneder på bærmen og 2 måneder på flaske. Lys med let rødligt og flot skær. Lidt diskret næse med citrus, røde bær, lidt kirsebær og fersken. Frisk og læskende, men også rimelig fyldig og med en del kompleksitet, røde bær, mineralitet, tør, saltet hale med god syre (90).

Lugana DOC

Hvidvinsappellation beliggende i Lombardiet i sydenden af Gardasøen. Godkendt som DOC i 1967. Der produceres fem forskellige klassifikationer af vine: Lugana (90 % af produktionen), Lugana Superiore, Lugana Riserva, Lugana Vendemmia Tardiva (late harvest) og Lugana Spumante (mousserende). 2.500 hektar vinmarker fordelt på 240 vindyrkere. Mere end 90 % er med den lokale sort turbiana, som også kaldes for trebbiano di Lugana.

Jeg smagte disse tre hvidvine:

Zenegaglia Lugana Matteo Zenegaglia 2022: 100 % turbiana. Gulgrøn. Meget ekspressiv med citrus og blomster samt en del tuttifrutti-præg. Frisk med høj syre, fint med moden frugt, citrus, fersken, lidt honningmelon, let krydret og mineralsk, lang citrussyrlig hale (88).

Fraccaroli Lugana "Pansere" 2022: 100 % turbiana. Gulgrøn. Dejlig næse med citrus, mineralitet, lidt gule stenfrugter og krydderurt. Intens og behagelig i munden med moden citrus, lidt fersken, frugtsødme, honning og mineralitet, høj syre som giver sprødhed. God hale med syresvip og mineralitet (91/92).

Tenuta Corbari Lugana DOC 2021: 100 % turbiana, lagret 6 måneder på bærmen og 2 måneder på flaske. Gulgrøn til strågul. Elegant næse med blomster, citrus, mineralitet og lidt gul stenfrugt samt en smule krudtrøg, ikke så ekspressiv. Intens og dejlig i munden, fyldig med moden frugt, mineralitet, lang let saltet hale med fint syrebid. Dejlig og med fint potentiale til lagring (92).

Sammenfattende må jeg sige, at især hvidvinene fra Lugana og Custoza overraskede positivt med deres aromatiske og friske appel samt gode mineralitet. Så afgjort områder, som det er værd at lægge mærke til.