Hvid portvin fra Messias

 

De smagte vine er sponseret af producenten

 

Hvid portvin med alder har gennem en del år været det nye sort i Danmark. Hvor hvid portvin tidligere blot blev anset som brugbart til aperitif i forskellige sødmegrader eller blandet op med tonicvand som porttonic, nydes den nu til mad og i sig selv grundet de flere nuancer og den større kompleksitet, som fadlagringen giver.

Blandt pionererne på området var producenter som Dalva, Andresen og Kopke, men siden er mange flere kommet til. Det gælder også Porto Messias, der blev grundlagt i 1926 af Messias Baptista (deraf navnet), og som sidste år lancerede hele serien af hvid portvin med alder fra 10 års til 50 års. Men den hvide og lidt mere tørre tiårs, havde de nu allerede i produktion, fortæller winemaker og ønolog Ana Urbano.

”De senere år har vi generelt set en øget efterspørgsel efter hvid portvin. Messias har haft en hvid, tør 10 års portvin på markedet i mange år. I de seneste år har vi oplevet en øget efterspørgsel især pga. dens anderledeshed og kompleksitet. Vi finder den meget gastronomisk. Samtidig efterspurgte vores salgsafdeling nye vine for at fuldende porteføljen. Det eneste vi havde i kælderen var søde lagrede Lágrimas, så vi prøvede at sikre husets identitet ved at præsentere nye hvide portvine med alder, som var kendetegnet ved frugt, friskhed og kompleksitet,” siger hun.

Messias producerer også entry level hvid portvin i forskellig sødmegrader – fra Extra Dry over Dry og Sweet til netop den helt søde Lágrima. Blandt de røde fadlagrede findes både Tawny med alder og en lang række Colheitas. Og der er nok også snart hvide Colheitas på vej, afslører Ana Urbano.

”Vi arbejder på det. I år vil vi frigive Colheita Tawny fra 2012 og 2013, men jeg håber, at vi også snart har en hvid Colheita klar om end i et færre antal flasker.”

At sende hele serien af hvid portvin og samtidig planlægge at udvide med Colheitas kræver, at man har masser af hvid portvin på lager.

”Messias har altid haft tradition for Tawny, men vi har også lagret hvid portvin – dog i mindre mængder. Dem har der hidtil ikke være så meget opmærksomhed på. Men da vi valgte at få dem godkendt hos IVDP, besluttede vi kun at udsende et mindre antal flasker for at kunne holde den samme stil og kvalitet i årene fremover,” forklarer hun.

Ana Urbano oplyser, at de selv har en del hvide druesorter på deres ejendom, Quinta do Cachão, men ikke nok, hvorfor de også køber hos samarbejdspartnere i Baixo Corgo og Cima Corgo.

Som det fremgår af noterne nedenfor, var jeg glad for deres 30 års, som umiddelbart virker mindre sød end de andre. Men det skyldes friskheden, oplyser winemakeren.

”30 års er også en af mine favoritter. Jeg finder den meget balanceret. Den er sødere end 20 års, men mindre end de andre. Den største forskel er friskheden, hvilket gør den meget interessant og smagfuld,” siger Ana Urbano.

Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

 

Messias 10 års hvid

Blend af Malvasia Fina, Rabigato, Códega do Larinho og Viosinho. Lys ravfarvet, flot orange skær. Abrikosmarmelade, honning, blomster, lidt nødder og vanilje. Fyldig med fin tekstur og en del frugtsødme, men dog med kun 65 g/l restsukker og altså til den tørre side, fin høj syre der balancerer, abrikos, mandel, let krydret, lidt orangeskal, mellemlang hale med fint syrebid (88).

 

Messias 20 års hvid

Ravfarvet med lidt lysere kant. Fyldig, kompleks og krydret næse med abrikos, nødder og muskatnød. Cremet, intens og sød i munden med fin syre, abrikos, nødder, fin kompleksitet og velbalanceret med god lang og krydret hale med et lille vaniljetouch (91).

 

Messias 30 års hvid

Flot ravfarvet. Forholdsvis elegant og intens næse med nødder, abrikos, tørrede frugter og honning. Lækker og frisk i munden med flot balance, til den søde side, men med fin syre, som kommer i anden omgang, abrikos, nødder, elegant lang hale med syresvip. En ganske dejlig og delikat portvin (93)

 

Messias 40 års hvid

Ravfarvet med lidt mørkere nuancer og orange skær. Mere rustik næse med nødder, abrikosmarmelade og lidt balsamico. Cremet og fyldig i munden, intens med god syre, der fint balancerer sødmen, abrikos, tørrede frugter og nødder, god kompleksitet, fin lang hale med abrikosmarmelade og god syre (93).

 

Messias 50 års hvid

Ravfarvet. Dyb, krydret og intens næse med abrikos, nødder og lidt balsamico. Fed og fyldig struktur med høj syre, som balancerer sødmen, abrikoser, nødder, muskat og lidt balsamico, dejlig kompleksitet, som åbner sig og fylder hele munden. Et intenst, dybt og dejligt komplekst glas (94).

 

PortoMessias importeres af Nordjysk Vinimport

Årets gang i vinmarken 5 - beskæring

 

Trimning i toppen og i siderne. Nej, det er ikke det sidste besøg hos frisøren, jeg taler om. Det var ugens besøg i vinmarken hos Agger Vin på Sydfyn, hvor min bror og jeg har lejet os ind på en række vinstokke. Sol og godt med nedbør havde fået vinplanterne til at gro kraftigt, så nu var det tiden at få beskåret i toppen af rankerne og i siderne, hvor mange sideskud var vokset ud. Faktisk skulle der også beskæres for en tre uger siden, men her måtte jeg melde forfald, da jeg var på sommerferien i syden.

Det blev til et par timers arbejde med at beskære de fleste af de mange sideskud, som ikke bærer druer og derfor tager unødvendig energi og næring, som i stedet bør bruges til de frugtbærende skud. Sideskuddene dukker op i alle højder fra stammen i bunden og hele vejen op gennem espalieret til toppen, hvor vinplanten gerne vil skyde endnu længere op i vejret. Som det fremgår af før og efter billederne forsvandt noget af bredden ved beskæringen, uden dog at alt blev skåret væk og ned.

Samtidig kunne vi tydeligt se, at druerne var fint på vej i deres vækst, selv om der mangler meget endnu, før de er modne til plukning. Når druerne begynder at svulme op, er det et tegn på, at sukkeroptagelsen er ved at gå i gang og dermed modningen. De steder, hvor der var mange blade fjernede vi lidt for at give luft om klaserne.

Solaris, som er sorten, vi har lejet en række af, er langt fra den seneste druesort hos Agger Vin. Af grønne sorter er der også plantet Ortega. Begge sorter bruges til enkeldrue hvidvine. Dertil kommer de blå druesorter Rondo og Regent, som bruges til rosévin. Såvel grønne som blå druer bruges endvidere til en række hedvine, PdC by Agger, hvor forkortelsen henviser til franske Pineau des Charentes. Her tilsættes alkohol og sødme, hvorefter vinene lagrer på forskellige fade som whiskyfade og portvinsfade.

Senere på måneden venter et ny omgang beskæring af side- og topskud, ligesom det nok bliver nødvendigt at fjerne en del blade om klaserne i den sidste fase inden høsten, så solen kan få rigtig fat.    

Vintage 2022 – første flight

De smagte vine var sponseret af producenterne

 

Høståret 2022 blev primært endnu et Single Quinta Vintage år i portvinens verden. Primært, da flere huse dog har deklareret klassisk Vintage – altså Vintage portvine baseret på druer fra flere forskellige quintaer med forskelligt terroir. Blandt disse kan nævnes Niepoort, Cálem, Barros, Offley og Quinta do Noval. Sidstnævnte er dog i princippet også en Single Quinta Vintage, men med et renommé svarende til klassisk Vintage.

Hos Fladgate Partnerskip og Symington Family Estates stod der også Single Quinta Vintage på programmet herunder Quinta do Vesúvio, som ligeledes har stor status. Fladgates deklarerede endvidere Fonseca Guimaraens – husets anden vin, som er baseret på druer fra de samme quintaer, som deres klassiske Vintage. Endelig kan det nævnes, at 2022 også blev deklareret for et par enkeltmarksvines vedkommende i form af Capela da Quinta do Vesúvio og Quinta do Noval Nacional.

I dette - og forventeligt flere – opslag, vil jeg præsentere nogle af de nye Vintage 2022 og bringe mine smagenoter. Jeg lægger ud med to Single Quinta Vintages fra Sogevinus og den klassiske Vintage fra Niepoort.

Sogevinus deklarerede i år fire forskellige udgaver af Vintage 2020: Kopke Quinta de São Luiz 2022, Burmester Quinta do Arnozelo 2022 samt, som allerede nævnt, Cálem 2022 og Barros 2022. De to førstenævnet modtog jeg samples af, mens jeg har de to sidstnævnte til gode.

Generelt om 2022 udtaler chefwinemaker og masterblender Carlos Alves fra Sogevinus:

“The 2021/22 wine year, in short, was a hot and dry year from winter to summer”.

Om mere specifikt om Kopkes flagskibsquinta São Luiz, siger han:

"It is amongst the beauty of Quinta de São Luiz, from the symbiotic relationship between old vines and plots of Touriga Nacional, that our Kopke's Quinta de São Luiz 2022 Vintage port is born – a wine that expresses the Quinta's terroir, full of structure, intense and fresh."

Der bliver flasket 11.466 flasker og 600 magnums af Kopke S. Luiz og 10.166 flasker og 250 magnums af Burmester Quinta do Arnozelo. I modsætning hertil bliver der kun produceret godt 5.000 af de to klassiske Vintage fra Sogevinus; Barros og Cálem.

Hvad angår Vintage 2022 fra Niepoort, skriver de selv i deres pressemeddelelse, at de anser den for måske at være en af de bedste Vintage i årtiet. Taler de om 20´erne, siger det ikke så meget, da det også er den første, der deklareres. Derfor menes der snarere i de sidste 10 år, hvilket er flotte ord, når man især tænker på den fremragende Vintage 2017.

Jeg smagte de tre vine over flere dage og ved lidt forskellige temperaturer – samt i behageligt selskab med andre portvinselskere.

 

 

Burmester Quinta do Arnozelo Vintage 2022

Blend af 40 % Touriga Franca, 35 % Touriga Nacional, 15 % Tinta Roriz og 10 % Alicante Bouschet. Mørk, næsten sort med lilla kant, farver glasset. Overraskende åben med fin duft af blåbær, lidt solbær, røde bær, kogt jordbærgrød og krydderurt. Elegant og floral med moden frugt, mørke bær, ribs, jordbær og lidt mørk chokolade, cremet struktur, ikke så kompleks, i første omgang blød men syre og bløde tanniner kommer derefter, tør stil og med lang hale med godt med syre, peber og lidt tørre tanniner. Imødekommende nu, men også holdbar, dog ikke på den helt lange bane (90).

 

Kopke Quinta S. Luiz Vintage 2022

Blend af 70 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige sorter samt 30 % Touriga Nacional. Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig med lilla kant. Lukket næse i starten, men åbnede lidt mere op med tiden, frisk frugt, såvel mørke som røde bær, solbær, mørk chokolade og lidt mokka samt lidt ungdommelig kærnemælk – især på førstedagen. Tør, kraftig og fyldig i munden med brombær og solbær samt peber og lidt balsamico, men også med en vis elegance, godt med tanniner, solid struktur, lang hale med tørre tanniner. En ganske flot og kompleks vintage med mellemlangt potentiale (92/93).

 

Niepoort Vintage 2022

Blend af Touriga Franca, Tinto Cão, Tinta Francisca, Tinta Amarela, Sousão, Tinta Roriz mv. Mørk rubin, intens og tæt med lilla kant. Lidt lukket næse med solbær og florale noter som violer, mineralitet, mørk chokolade samt lidt krydderurter. Lidt afdæmpet i første omgang, men åbnede sig langsomt op, elegant med fin struktur og flot balance, mørke bær. Kraftig syre og tanniner følger i anden omgang, lang hale med masser af tørre tanniner, god syre, peber og krydderier. En flot og delikat vin med stort potentiale til et langt liv (94/95).  

 

Niepoort importeres af Theis Vine, Burmester af COOP og Kopke af ViniPortugal, som forventer at få den i handlen herhjemme omkring 1. oktober.

Årets gang i vinmarken 4 – Espalier og beskæring

 

Måske er vi bare naive og undervurderer arbejdet. I al fald er vi langt mere vant til at trække en prop op og nyde indholdet af vinflasken end det hårde arbejde i vinmarken.

Lørdag eftermiddag var det atter tiden, at vi skulle besøge vores række af vinplanter med sorten Solaris hos Agger Vin. Planterne var groet meget som følge af det varme vejr. Grenene var skudt i vejret og ikke kun det. De var skudt ud til alle sider. Bladede havde vokset sig store, så det hele var blevet tæt. Og der var kommet blomster, hvoraf en del allerede var bestøvet og dermed ved at forvandle sig til klaser af vindruer.

Derfor var det tid til både minimere antallet af skud, så der kun er 12-15 gode skud på hver plante afhængig af alderen, samt tynde lidt ud i bladede for at skaffe mere luft omkring klaserne. Endelig skulle skuddene føres ind mellem de øverste tråde i vores espalier, så de ikke hang ud til siderne. De længste skulle samtidig beskæres lidt.

Vejrudsigten havde varslet køligere vejr, og med udsigt til blot et par timers arbejde drog vi til Sydfyn uden at have taget de store forholdsregler.

Men solen kom frem og den kølige vejrudsigt blev afløst af høje temperaturer. Samtidig var vinplanterne vokset så meget, at de få timers arbejde blev til godt fem af slagsen i den bagende sol. Så det blev en ubehagelig hård dag i vinmarken, hvor vi måtte tage os nogle pauser med vand i skyggen. Men arbejdet blev gjort.

Undervejs dukkede der en fuglerede op, midt i vinplanten. Her prøvede vi at lade blade mv. sidde, så det forblev mest muligt i skjul.

Vi fik minimeret antallet af skud og bakset dem ind imellem de øverste tråde, ligesom vi flere steder fik sat trådene helt op i toppen af stolperne. Dette lyder måske enkelt, men med de længder skuddene havde opnået, skal man faktisk være forsigtigt, så de ikke knækker. Derfor løsner vi først trådene, hvor de er hægtet sammen med trådsamlere eller fasthæftet på stolperne, så vi får større råderum at arbejder i. Samtidig klipper vi de underste skud uden klaser, som udgår fra stammen, samt en del af bladene af for at skaffe luft til druerne.

Næste kapitel venter senere på sommeren, når der skal beskæres. Og derefter kan vi så begynde at se frem til høsten. Billederne viser før og efter beskæring og udtynding.

Sankt Hans i Porto juni 2024

 

Jeg har gjort det til en tradition at tilbringe tiden omkring Sankt Hans i Porto sammen med et par gode portvinsvenner. Her fejrer Porto sin skytshelgen São João, og samtidig afholder portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, et par af sine årlige store events – ceremonien, hvor nye medlemmer optages efterfulgt af en gallamiddag, samt Regattaen med de game portvinsbåde, Barcos Rabelos, på Dourofloden Sankt Hans dag.

Traditionen startede da vi alle sad i bestyrelsen for The Vintage Port Club, og som Cavaleiros i portvinsbroderskabet prioriterer vi at møde frem til begivenhederne, som både er festlige og en god anledning til at møde gamle som nye bekendtskaber og venner fra portvinens verden.

Efterhånden sætter vi danskere et tydeligt aftryk på festlighederne, da også andre finder det værd at deltage, ligesom antallet af danske portvinsbrødre er vokset betydeligt gennem årene. I år var der således tre danskere, der blev optaget i broderskabet heriblandt endnu et medlem af portvinsklubben.

Foruden at deltage i de officielle arrangementer og Sankt Hans fejringen, som altid slutter med et stort, flot fyrværkeri, benytter vi selvfølgelig lejligheden til at besøge lidt portvinshuse. I år var der således arrangeret tre små besøg, men lad os tage det hele kronologisk.

 

Rozès

Vi tog direkte fra lufthavnen til Rozès, hvis besøgslokale og lager ligger lidt oppe bagved i Gaia på den anden side af jernbanen. Dem havde jeg aldrig besøgt i Gaia før, men har dog besøgt flere af deres quintaer i Douro i selskab med direktøren António Saraiva, som nu også står i spidsen for portvinsbroderskabet i sin egenskab af Chanceler.

Det var da også António, som tog imod os og viste os rundt i den lille kælder. Det store lager og alle produktionsfaciliteter er placeret på Quinta de Monsul ved Regua. Rozès blev grundlagt i 1855 af franskmanden Ostende Rozès og har siden 1999 været ejet af den store koncern Vranken Pommery Monopole Group. Kælderen i Gaia blev renoveret i 2020 og er nu indrettet som et flot og rustikt besøgslokale med rindende vand fra en gammel vandledning samt et udvalg af fade i lagerlokalet ved siden af.

Rozès laver også bordvin, men António fortalte, at vin kun udgør en lille del af den samlede produktion – portvin langt det meste. Det største marked er ikke overraskende Frankrig, hvorefter følger Danmark og Portugal.

Det var en fint og gæstfri besøg, hvor vi fik en god snak med António og samtidig en lille smagning. Følgende blev smagt:

Rozès White: Ravfarvet til orange. Duft af mandel, mandarin, ret udviklet næse. Sød med god fylde. Faktisk udmærket af en entry level hvid portvin at være.

Rozès Ruby Reserve: Mørk rubin. Mørke bær, lidt tobak og urter. Frisk i munden med solbær og bløde tanniner. Et ok glas.

Rozès 10 års Tawny: Mørk rødbrun. Stadig med primær frugt i næsen, men også med nødder og figner. Frisk med fin syre, nødder og tørrede frugter.

 

Middag med Vasco Gomes

Om aftenen spiste vi på den udmærkede restaurant ODE Porto Wine House i Ribeira. Her deltog også Vasco Gomes, som tidligere har været på Quinta do Noval, men nu arbejder for Sociedade Agrícola Casa d’Arrochella.

Arrochella-familien er fra Trás-os-Montes regionen i baglandet bag Douro, men rykkede for en 20 år siden ind i Douro også, hvor de har etableret sig tre steder i Douro Superior. De har i alt 80 hektar vinmarker fordelt på Quinta do Cerval, Quinta das Trigueiras og Quinta da Peça, hvor også produktionsfaciliteterne er.

Vasco havde medbragt et par deres vine, Grandes Quintas Reserva og premiumvinen Cerval samt en Vintage Port 2004 fra Quinta da Peça. Fine vine, især Cerval, men da de blev nydt under middagen, blev der ikke tager noter. I øvrigt smagte vi også en Alvarinho fra Adega Mãe.

 

Graham´s

Næste dag bød på hele to besøg, inden ceremonien i broderskabet skulle starte sidst på eftermiddagen. Om formiddagen tog vi en god vandretur rundt i Gaia og op ad bakken til Graham´s, som det var nogle år siden, jeg sidst havde besøgt.

Her fik vi en fin lille rundvisning, hvor vi bl.a. genså de sidste to fade, som Andrew James Symington lagde til side i 1882. Det tredje blev tappet for snart 10 år siden og frigivet i eksklusiv indpakning under navet Ne Oublie (læs min artikel herom i Vinbladet). Den gang hed det sig, at de sidste to fade skulle overlades til kommende generationer af Symingtonfamilien. Det bliver spændende at se, hvad der sker, nu hvor endnu et generationsskifte har fundet sted.

Vi så også det såkaldte Presidential Room med særlige fade, der blive brugt ved besøg af præsidenter og andre statsoverhoveder mv. Navneplader angav hvem, der havde været der, som f.eks. de to portugisiske præsidenter Mário Soares og Jorge Sampaio. Endvidere var der et fad med påskriften ”The Consul”. Det skulle jeg selvfølgelig som portugisisk konsul i Odense og region Syddanmark fotograferes foran, men jeg fik desværre ingen smagsprøve.

Efterfølgende fik vi en lille smagning med gode hapser til. Følgende blev smagt:

Graham´s LBV 2018: Mørk rubin. Solbær og mørke kirsebær. God fylde i munden med høj syre, mørke bær, og mørk chokolade.

Quinta dos Malvedos Vintage 2015: Mørk rubin. God friskhed I næsen med mørke bær, urter og eukalyptus. Indbydende i munden med mørke bær, flot balanceret og med bløde tanniner. En skøn vin netop nu, da den er fint åben, men også med potentiale til fremtiden.

Graham´s 20 års Tawny: Fin tawnyfarve med flot skær. Nødder, figner og lidt orangeskal. Dejlig lød og cremet i munden med god syre, tørrede frugter og nøder. Som altid et dejligt glas.

Endelig fik vi også set det nye, farverige design, som den nye 50 års samt 40 års Tawny fremover vil blive præsenteret i.

 

Ferreira

Næste stop gjaldt Ferreira neden for bakken, hvis lodge mange springer over, da mærket ikke er så kendt og synligt i Danmark. Men Ferreira er faktisk et besøg værd med sin imponerende størrelse, hvor man kommer ind helt nede i bunden ved kajen og ud et par gader længere oppe. Undervejs vandrer man af små brostenbelagte gader, som faktisk en gang har været små stræder mellem huse, inden der blev lagt et stort tag over det hele.

Rundturen var en del af en guidet turisttur med efterfølgende smagning, men faktisk er det interessant ind i mellem også at smage de mindre eksklusive portvine for at lære en producents stil bedre at kende. Vi smagte følgende:

Ferreira White: Citrus, lidt honning og abrikos, lidt vel meget sødme til min smag.

Ferreira 10 års Tawny: Stadig med en del primær frugt, men også mandel og tørrede frugter. Rimelig kraftig og fyldig med lang hale. Et ok glas.

Ferreira LBV 2019: Mørk rubin. Lidt røget og fesen næse med mørke bær og tobak. Mørke bær og sort kirsebær samt lidt kaffenoter, høj syre i anden omgang samt bløde tanniner.

 

Confraria

Derefter var det retur til lejligheden og klæde om til den obligatoriske smoking. Ceremonien for optagelse af nye medlemmer af portvinsbroderskabet fandt som vanligt sted i salen på Palácio da Bolsa med indmarch, optagelse af medlemmer, fremsigelse af broderskabets hyldestskål for portvinen, for portvinsbroderskabet og for portvinsbrødrene.

Tillykke til de tre danskere, som blev optaget herunder Michael Sørensen og Jakob Søfelde-Hansen – sidstnævnte pga. sit engagement med at arrangere portvinsfestivaler i nu fem byer rundt om i Danmark.

Efter ceremonien fulgte den traditionelle march med kavaleri og musik i spidsen ned til Alfândega do Porto ved Dourofloden, hvor der først var reception ved kajen og derefter festmiddag. De forskellige selskaber serverer egne vine rundt om ved bordene, og ved vores bord viste det sig at være Niepoort, der var vært for vinene. Vi smagte først Redoma 2022, derefter Charme 2022 og til desserterne Niepoort Colheita 2003 og Vintage 2000. Vanen tro blev der byttet karafler senere på aften, så frit efter hukommelsen smagte jeg også Vintage 2000 fra Quinta do Noval, Taylor´s, Ramos Pinto med flere.

 

Regatta

Efter den store festivitas Sankt Hans aften, hvor vi nød fyrværkeriet fra vores lejlighed i Ribeira, fulgte dagen efter regattaen med de gamle portvinsbåde, hvor vi havde fået hyre på båden fra Offley. 

Det er nu 7. gang, at jeg er ombord en af bådene, og det begyndte som en reprise af min debut, hvor jeg var på båden fra Ferreira. Bommen knækkede nemlig, da vi hejste sejlet ude ved udmundingen af Douro. Men en øvet sejler ombord fik hurtigt igangsat et nødløsning, hvor bådshagen blev brugt som afstiver og tov bundet om, så sejlet endelig kunne komme til tops, og vi kunne fuldføre sejladsen.

Desværre var vi nu langt efter feltet, og selv om vi kæmpede bravt, nåede vi kun at indhente et par både. Men sådan er livet – og så uforudsigeligt er det at sejle med de gamle portvinsbåde. Jeg blev igen i år sat i arbejdet, idet jeg styrede et af de underste hjørner af sejlet. Det handler om at stramme eller løsne – alt efter, hvilken vej, der er brug for at sejlet skal drejes for at fange vinden.

Vinderplacering måtte vi desværre kigge langt efter. Førstepladsen gik i år til båden fra Cockburn´s skarpt forfulgt af Graham´s og med Dalva på tredjepladsen. Tillykke til de tre teams.

Som vanligt sluttede regattaen med fællesspisning for deltagerne, men desværre har der de seneste år været en tendens til at flere hold vælger ikke at møde frem. Lidt ærgerligt, da det er festlig afslutning på dagen med gode muligheder for at få talt med mange bekendtskaber.

 

Årets gang i vinmarken 3 – begyndende espalier

 

Vinmarken hos Agger Vin på Sydfyn kaldte igen. De varme dage og varmen har været gode ved vinplanterne, som er groet flittigt. Men de gror i forskellige retninger og mange udad, hvilket faktisk har betydet, at nogle er knækket grundet kraftig regn, som tynger dem ned.

Derfor var det tiden at føre de lange ranker ind i mellem de nederste tråde i espalieret, så de i stedet gror opad. Det var en forholdsvis nem opgave, og arbejdsstillingen var langt mere behagelig end under de første besøg. Men vi skulle også være forsigtige, så rankerne ikke knækkede over. Og modsat skulle andre – de der ikke bar blomster – knækkes af, så vinplanten ikke fremover bruger energi på at få dem til at vokse.

Det nemmeste var at løsne trådene, så de kunne løftes op, inden rankerne blev ført på plads. Når alle ranker på begge sider så var placeret mellem trådene – såvel den underste som den næstnederste – kunne de så føres tilbage i den rette højde. Og endelig blev trådene visse steder fæstnet til hinanden med små strips for at holde bedre sammen på rankerne, ligesom enkelte besværlige ranker, der ikke kunne bukkes helt blev fæstnet med strips i stedet.

Herfra kan rankerne så vokse videre indtil det igen er tiden at få dem på plads mellem de øverste tråde. Og når de når toppen, kan beskæring påbegyndes, ligesom sideskud også vil blive skåret væk. Men herom i næste beretning om årets gang i vinmarken – nærmere bestemt hos Agger Vin, hvor jeg sammen med min bror har lejet en række med den grønne druesort Solaris. Med følger forpligtelsen til at passe og pleje de 66 vinstokke, inden vi så kan nyde vinene.

Læs eller genlæs afsnit 1 og afsnit 2 af beretningen.

Simplesmente Vinho 2024

 

Mateus Nicolau de Almeida

Da jeg tidligere på året var inviteret til vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto, hvor jeg har med i dommerpanelet, der skulle udpege Portugals 10 bedste vine (læs min omtale her), blev det heldigvis også til et besøg på den mindre og alternative festival, Simplesmente Vinho. Her mødes hvert år en lang række af mindre producenter, som satser på fx naturvine, økologi og mere håndværksmæssige vine sammen med større producenter, der også eksperimenterer.

Simplesmente Vinho er skabt af João Roseira fra Quinta do Infantado som et alternativ til netop Essencia do Vinho, og det er altid en fornøjelse at deltage, da mange upcoming winemakere dukker op og giver et indblik i, hvad der rører sig inden for portugisisk vin. De fleste af de godt 100 producenter er i sagens natur fra Portugal, men også en del spanske vinhuse møder hvert år frem, ligesom der var deltagere fra Georgien.

Det blev desværre kun til nogle timers besøg og begrænset noteskrivning. Men her følger et indblik i, hvad jeg valgte at smage i år. Hvor jeg har kendskab til dansk importør, er denne opført. Har jeg overset nogen, er I velkomne til at kontakte mig.

 

Sem Igual, Vinho Verde

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde og et gensyn med Leila og João Camizão, der tilsammen udgør Sem Igual. Jeg har mødt parret nogle gange før, men det var et stykke tid siden, at jeg havde smagt deres vine. Det blev til tre forskellige – først et blend af 70 % Arinto og 30 % Azal, dernæst deres 100 % Azal og endelig et blend af Alvarinho, Arinto og Azal, som havde fået skindkontakt. Alle tre fine vine, og jeg er efterhånden nogle gange blevet positivt overrasket om Azal, der står helt i skyggen af regionens mere kendte druesorter som Alvarinho, Loureiro og Avesso.

Sem Igual importeres af Vinloungen.

 

Mateus Nicolau de Almeida, Douro

Mateus Nicolau de Almeida er søn af João Nicolau de Almeida, som i mange år var masterblender og stod i spidsen for Ramos Pinto. João har trukket sig tilbage og laver nu vin sammen med familien på Quinta do Monte Xisto i Douro Superior (læs mere her). Foruden at medvirke i familieforetagendet laver Mateus også vine under eget navn. Han har især udmærket sig med to udmærkede terroirbaserede serier af økologiske vine. Rødvinene hedder Trans Douro Express og er fra de tre forskellige underregioner i Douro, Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. En glimrende måde at få forståelse af de terroirmæssige forskelle.

Hvidvinene under navnet Eremitas er alle lavet på druesorten Rabigato, men fra forskellige marker. Jeg smagte alle tre: Amon de Kélia 2022, Antão do Deserto 2020 og Paulo de Tebas 2019 samt hans Curral Teles 2021, hvor der arbejdes mere i kælderen. De er alle glimrende, stringente, friske og mineralske.

Som noget nyt er Mateus sammen med hustruen Teresa Ameztoy også begyndt at lave portvin, hvilket jeg selvfølgelig var nysgerrig efter at smage. De har udsendt to forskellige; Ameztoy & Almeida Lágrima og Ameztoy & Almeida Ruby Seco. Den første var selvfølgelig sød, men ikke med nær så dominerende sødme som andre af typen og også med en del friskhed. Rubyen var meget tør og med en fin og fyldig struktur samt godt med tanniner. Kategoriseret som Ruby, men kunne sagtens i en blindsmagning gå for at være Reserva eller sågar LBV.

Mateus Nicolau de Almeida importeres af Portugisisk Vinkælder.

 

Poças, Douro

Blandt de store producenter, som dukker op med deres mere eksperimentelle vine, er portvinshuset Poças. Foruden portvin laver de udmærkede Dourovine. Lad mig her blot nævne de to fremragende topvine; den hvide Branco da Ribeira og den røde Símbolo. Men derudover står de bag serien ”Fora da Série” (uden for serien), hvor de eksperimenterer med druesorter og vinifikation.

Jeg har tidligere smagt deres orangevin lavet på Arinto og Códega. Denne gang smagte jeg hvidvinen Scuba 2022, hvor hele klaser af Arinto er nedsænket i Arinto druesaft under gæringen og efterfølgende lagret 9 måneder på fransk eg. Spændende. Jeg smagte også Plan B 2021, som er et blend af Gouveio og Rabigato, og endelig smagte jeg en helt speciel ca. 25 års tawny kaldet ”Fora da Série Bonificador Tawny”, en meget intens og fyldig tawny.

Poças importeres af Løgismose

 

Vieira de Sousa, Douro

En anden portvinsproducent, som gerne er med på Simplesmente Vinho, er Vieira de Sousa med søstrene Luísa og Maria Borges i spidsen og førstnævnte som winemaker. Det er altid spædende at se, hvad de har med, og denne gang præsenterede Luísa mig et par rødvine og nogle portvine. Jeg lagde ud med deres saftige Tinta Francisca 2022 efterfulgt af et par blend, Alice Vieira de Sousa 2022 og Reserva 2022.

Senere smagte jeg tre portvine, en Lagrima, Ruby 2021 og ikke mindst LBV 2019, som var mere tør end vanligt og med fin struktur. En klar anbefaling fra min side af.

Vieira de Sousa importeres af DrikPortvin

 

Adega do Vulcaõ, Azorerne

Dernæst tog jeg en tur på vulkaner – nærmere bestemt Adega do Vulcaõ, der blev grundlagt på Faial-øen på Azorerne af et italienske par, men siden også er bredt sig til den mere kendte vulkanø Pico, som har vundet stor popularitet med sine stringente og mineralske hvidvine.

Jeg smagte tre vine. Først Ameixabra, som er et spændende blend af druesorten Arinto dos Açores fra henholdsvis Faial og Pico. Den blev smagt både i årgang 2021 og 2022. Dernæst fulgte Terra Brum do Pico 2022 på samme druesort, men udelukkende fra marken Solar Terra Brum på Pico. Og endelig fulgte Pé de Monte 2022 med druer fra en blandet gammel vinmark. En flot vin.

 

Carlos Raposo, Dão

Carlos Raposo, som tidligere har assisteret Dirk Niepoort, men nu slår sine folder i især Dão, var også til stede. Jeg smagte en længere række vine i såvel hvide som røde udgaver. De hvide var Ideal Branco 2021 og Definido Branco 2021. De røde var Ideal Tinto 2020 og Definido Tinto 2020 og endelig Impercivel Touriga Nacional 2021. Alle udmærkede, velbalancerede og velsmagende vine med en elegant Dão-profil. Læs mere om Carlos Raposo her.

Carlos Raposo importeres af Vinho.

 

Geracões da Talha, Alentejo

Det blev også til et gensyn med Teresa Caiero fra Geracões da Talha, som jeg mødte første gang på festivalen sidste år, og hvis adega i den lille by Vila de Frades i Alentejo jeg siden besøgte, da jeg skulle skrive om Talha-vin til Din Vinguide (Læs artiklen i Din Vinguide #41 fra februar i år). Her smagte jeg tre talha-vine – altså vine gæret og lagret på terrakottakrukker: Natalha Branco 2022, Natalha Rose 2022 og Farrapo 2022. Alle vine med stor friskhed.

 

Cortes de Cima, Alentejo

På samme tur til Alentejo gæstede jeg også Cortes de Cima. For en del år siden skrev jeg en artikel til Vinbladet om Cortes de Cima og det dansk-amerikanske par bag. Siden har datteren Anna Jørgensen taget over og ændret profilen mod bæredygtighed, mindre ekstraktion og mere terroirbaserede vine. En artikel herom vil følge i juniudgaven af Din Vinguide. Jeg smagte hvidvinene Chaminé 2022 og Lourinho 2021 samt Palhete Pet Nat Cool 2023 – et blend af rød og hvid, som har været over en terrakottakrukke, og som er lavet i samarbejde med Daniel Niepoort.

Endvidere smagte jeg to rødvine. Første den utraditionelle Salino 2021 på 100 % Cabernet Franc og sidst, men ikke mindst den gamle signaturvin Incognito 2020, som dog også har undergået en stor forandring, så den i tråd med hele Annas filosofi fremstår i en mere frisk stil med mindre fad end tidligere, mere floral og med lavere alkohol.

Cortes de Cima importeres af Textur Vin.

 

Vinhos Desviso, Lisboa

Vinhos Desviso er et forholdsvist nyt projekt skabt af amerikanske Scott og portugisiske Marta, hvor førstnævnte har en fortid i vinbranchen i Washington State. De har hjemme i Lisboa-regionen nord for hovedstaden. Navnet opstod ved, at Scott i begyndelsen havde svært ved at udtale det portugisiske ord desvio (omvej) og i stedet satte en s ind. Parret satser på enkeltdruevine, og jeg smagte de tre hvidvine Encruzado, Fernão Pires og Arinto.

 

Quinta de Santiago, Vinho Verde

Endelig fik jeg også hilst på Joana Santiago fra familiejede Quinta de Santiago. Her blev det til lidt hurtig smagning. Først deres glimrende Alvarinho fra Monção e Melgaço 2022, derefter Vinha do Chapin, Santiago na Amfora do Rocim 2022 og endelig Rascunho 2021. Kombinationen af Vinho Verdes friskhed og amforakrukken er meget spændende. 

Quinta de Santiago importeres af Sigurd Müller

 

Mere nåede jeg desværre ikke på de timer, jeg havde til rådighed – ud over at hilse på skribentkolleger som Roy Hersh og Jamie Goode. Ærgerligt, for der var mange andre spændende producenter til stede. Lad mig blot hurtigt nævne Chapeleiro og Soalheiro fra Vinho Verde, Quinta do Infantado og Quinta do Javali fra Douro, António Madeira og Quinta da Pellada fra Dão og madeirahuset Barbeito. For ikke at nævne de udenlandske gæster heriblandt godt 10 georgiske producenter af amforavin.