Van Zeller lancerer Vintage Port lagret i havet

Det måtte jo komme. Vintage portvin lagret på havets bund.

Inspireret af gamle vinflasker fundet i skibsvrag er der rundt om i verden producenter, som forsøger sig med vin lagret i havet. Idéen er, at såvel temperatur- som lysforhold på havets bund er ideelle for vinenes udvikling, ligesom det menes at bevægelserne i havet har en gunstig virkning. Endelig skal man selvfølgelig ikke glemme det element af ”storty-telling”, der er i flasker med en særlig historie og et specielt udseende med lidt algevækst mv.

Det er Van Zellers & Co, der har taget skridtet og afprøvet metoden på portvin. I december sidste år lod de 102 flasker af deres Vintage 2020 nedsænke i 10 meters dybde i Atlanterhavet ud for Sines i Portugal. Her vil de forblive frem til den 16. november i år – altså i alt 11 måneder – hvorefter de vil blive solgt.

”På 10 meters dybde møder flaskerne 1 bars tryk, hvilket kickstarter aldringsprocessen for Vintage Port. Flaskerne opbevares også under konstant temperatur og i mørke opgivelser, hvilket giver en god udvikling. Og som tillægsværdi begynder der at danne sig smukke havalger på flaskerne,” fortæller Francisca van Zeller.

Van Zellers & Co.´s Vintage Port Ocean 2020 bliver officielt lanceret næste juni. De første 35 flasker vil blive solgt gennem WineChain. Der er fremstillet et særligt muslingeskal-agtigt hylster af genbrugsplastik til flaskerne i samarbejde med Zouri Shoes, som ellers fremstiller skosåler af genbrugsplastik indsamlet ved kysten.

”Hvert år dumpes der 14 millioner tons plastik i havene. Samarbejdet med Zouri Shoes og Oceanariet i Lissabon skal skabe opmærksom om dette alvorlige problem, og hvordan vi skal tage vare på vores land ved at tage vare på vores have,” udtaler Francisca van Zeller.

Økologisk portvin fra Quinta da Trovisca

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

Som det gælder generelt i vinverdenen er antallet af økologiske portvine stigende. Nye er kommet til, mens producenter som Fonseca, Grahams, Maynard og Quevedo efterhånden har været på banen i adskillige år. Sidstnævnte er nu begyndt at udsende et hel serie fra en af deres quintaer, Quinta da Trovisca.

Quevedo blev grundlagt af Oscar Quevedo Senior tilbage i 1991, men allerede i 1975 lavede han de første portvine, da den normale aftager Taylor´s ikke ønskede at købe årets høst. Og historien går længere tilbage, idet de første vinstokke blev plantet helt tilbage i 1889.

I dag drives den familieejede virksomhed af de to børn Oscar og Cláudia Quevedo med førstnævnte som den udadvendte og omrejsende ambassadør og sidstnævnte som winemaker. Cláudia Quevedo studerede ønologi i Vila Real, arbejdede først i Gaia, men vendte i 1999 tilbage til S. João da Pesqueira i Douro, hvor hun har lavet vin for familien lige siden.

Quevedo ejer flere quintaer i egnen rundt om S. João da Pesqueira. Det gælder Quinta Senhora do Rosário, hvor vineriet og kælderen også ligger, Quinta Vale d´Agodinho, som blev erhvervet i 1983, Quinta da Alegria på den anden bred af Douro, Quinta da Valeira og Quinta da Trovisca. Samlet har de mere end 100 hektar vinmarker.

Quinta da Trovisca ligger midt imellem Douro-floden og S. João da Pesqueira og kun et par kilometer fra Quevedos vineri. Her startede familien med 5,5 hektar økologiske vinmarker i 2012 og siden er arealet vokset år efter år. I dag er der fem forskellige marker, hvor der vokser Touriga Nacional, Tinta Roriz, Touriga Franca og Sousão.

”Quinta da Trovisca ligger 5-600 meter over havet og dermed højere end kernevinmarkerne for Quevedo på Vale d´Agodinho, Alegria og Valeira. Den højere beliggenhed resulterer i friskere druer med højere syreniveau og mere markante tanniner. Farven på portvinene fra Trovisca er derfor også dybere og til den lilla side som unge,” forklarer Oscar Quevedo.

Såvel Quinta Senhora do Rosário som Quinta da Trovisca har økologiske vinmarker – en omlægningsproces, som blev påbegyndt i 2011 med de første 5,5 hektarer. En af årsagerne er det forholdsvis flade terræn på de to quintaer, som muliggør at plante ”Vinha ao alto” – altså i almindelige skrånende rækker og ikke på terrasser som ved ”solcacos” og ”patamares”.

”I dag dyrker vi de fleste af vores ”vinha ao alto” økologisk. At dyrke vinstokke på terrasser økologisk kræver mere arbejde og dermed mere arbejdskraft, som er en mangelvare i Douro, ligesom der er større risiko for diverse sygdomme. Den lavere fugtighed ved ”vinha ao alto” medfører mindre risiko for fx meldug,” fortæller Oscar Quevedo

Til bekæmpelse af sygdomme bruges der i stedet en blanding af urter og appelsinkerne-olie, ligesom 80 får inviteres indenfor for at holde ukrudtet nede samtidig med, at de efterlader sig gødning.

Quevedo laver såvel bordvine som portvine. Foruden portvine fra Quinta da Trovisca bliver druerne fra quintaen også brugt til Quevedos LBV og Vintage, deres hvide portvin og de røde og hvide bordvine, som bærer Oscars eget navn.

Jeg har smagt fire økologiske portvine fra Quinta da Trovisca. Vinene blev smagt over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Tawny Porto Bio: Mørk rødbrun med lidt lysere kant. Frisk og medium intens næse med mynter og urter, syrnede kirsebær samt lidt tørrede frugter og en smule toastede noter. Syrnede kirsebær og ribs, frisk med god, måske lidt skarp syre og fin balance, tør stil, mellemlang krydret og pebret hale. Et godt glas for kategorien (87).

Reserve Ruby Bio Port: Flot mørk rubinrød, medium intens. Solbær, mørke blommer, ristede kaffenoter. Frisk, men også rund i munden og rimelig elegant med medium sødme, mynte og krydderurter og derefter solbær og lidt vanilje, fin syrebalance, lidt pebret hale med lidt tørre tanniner (88).

LBV 2018 Bio Port: Mørk rubin, intens og tæt, lilla kant. Grøn og lidt vel urtet næse, hvor frugten gemmer sig lidt, lidt fimset på førstedagen. Frisk i munden med solbær, brombær og esteve og andre krydderurter, godt fyldig med kraftig syre, men savner måske lidt frugt til at balancere syren, lidt rå på førstedagen, mellemlang hale med godt med tanniner. Skal lige finde sig selv, men har fint udviklingspotentiale (89/90).

Vintage 2017 Bio Port: Blend af Tinta Roriz (30%), Touriga Nacional (30%), Touriga Franca (30%) og Sousão (10%). Mørk og uigennemsigtig med lilla kant. Frisk næse med solbær, brombær, friske krydderurter og florale noter samt lidt kaffe og mørk chokolade. Rig på frugt med solbær og andre mørkebær og lidt krydderurter, fin struktur og dejlig taktil, høj syre og godt med tanniner, grønne tanniner i halen. En dejlig vin, som har brug for tid, men med flot potentiale (92)

 

Generelt vine med stor friskhed og syre, potente og med fint potentiale.

Foruden ovenstående vine fra Quinta da Trovisca producerer Quevedo de fleste typer portvine herunder bl.a. en 50 års hvid, økologisk Reserve Ruby, Crusted Port og selvfølgelig Vintage.

 

Quinta da Trovisca importeres af Nordjysk Vinimport

Winemakers Dinner med Churchill´s

 

”Woman Behind The Man”. Sådan hedder et gammel pophit af Isetta Preston. Den titel rumsterede lidt i baghovedet på mig midt i april, da jeg deltog i en winemakers dinner med Churchill´s i The Vintage Port Club. Æresgæsterne var nemlig Johnny Graham og hans hustru Caroline Churchill, hvis efternavn blev brugt som brandnavn, da Johnny i samarbejde med sine to brødre Anthony og William grundlagde et nyt portvinshus tilbage i 1981. Deres eget efternavn kunne de nemlig ikke bruge ifølge aftale med Symington Family Estates, som købte Graham´s af familien i 1970.

Det var da også første gang, jeg fik hilst på Caroline, mens det blev til et dejligt gensyn med Johnny Graham, som jeg mødte helt tilbage i november 2011, hvor han var gæst med Churchill´s til pressesmagningen ved portvinsfestivalen på Børsen (læs min omtale her). Siden har jeg mødt ham endnu et par gange såvel i Odense som i Porto, ligesom jeg flere gange har truffet datteren Zoe og svigersønnen Ben, der i dag varetager den daglige ledelsen af huset. Johnny er dog stadig aktiv ved særlige anledninger som denne winemakers dinner samt i smagelokalet, hvor han samarbejder med winemaker Ricardo Nunes, der desværre måtte melde afbud.

Arrangementet havde været flere år undervejs, da den første aftale desværre måtte aflyses grundet corona-nedlukning, og siden fulgte endnu et par aflysninger. Men denne gang lykkedes det heldigvis. Om det var den langvarige proces, der havde medført udvidelse af smagerækken, skal jeg lade være usagt. Den var i al fald omfattende og imponerende med i alt 21 Vintage portvine spændende fra den allerførste af slagsen i 1982 til den seneste dobbeltdeklarering i 2020 med såvel den klassiske Churchill´s Vintage som Single Quinta Vintage fra Quinta da Gricha, ligesom en enkelt udgave af Quinta da Agua Alta også havde fundet vej til programmet.

Historien er, at Churchill´s ved etableringen ikke selv ejede vingårde, men udelukkende indkøbte druer og det især hos familien Borges de Sousa fra bl.a. Quinta da Agua Alta og Quinta de Manuella. Den førstnævnte bruger Borges de Sousa familien i dag selv til produktionen af vine og portvine fra Vieira de Sousa. Sidstnævnte tilhører i dag parret Jorge Borges og Sandra Tavares og dermed Wine & Soul.

I 1999 købte Churchills så Quinta da Gricha, som han kendte fra sin tid hos Cockburn´s, og året efter Quinta do Rio, som de dog ikke var helt tilfredse med, hvorfor den igen blev bortsolgt. I dag kommer det meste druemateriale derfor fra Gricha eller fra mindre vingårde, som de har købsaftaler med. Der laves Single Quinta Vintage fra Gricha hvert år, men det er dog kun i udvalgte år, at den sendes på markedet.

Stilen er traditionel med god ekstraktion og fodtrampning i lagares, men vel at mærke i den tørre ende af skalaen, idet gæringsprocessen fortsætter lidt længere end vanligt, inden aguardenten tilsættes. Dette gælder såvel deres LBV og Vintage som deres række af Tawny med alder.

Vinene er her listet i den rækkefølge, der blev serveret. M i parentes henviser til, at der var tale om magnumflaske.

Churchill´s Vintage 1982: Rubin til teglrød med lys kant, medium intens. Ekspressiv næse med jordbær og andre røde bær, florale noter og lidt krydret undertone. Røde bær, mørke blommer, tør stil med høj syre og stadig lidt bløde tanniner, krydret lang hale. Meget delikat nu, men har også stadig år flere foran sig (93).

Churchill´s Vintage 1985 (M): Lys teglrød med lidt mørkere kerne og lys brunlig kant, lidt uklar. Let med jordbærgrød og lidt kogt marmeladepræg samt lidt kemisk præg, men dog ikke med fejl. Blød og rund i munden med jordbær og florale noter. Fint drikkelig, men også lidt kedelig (88).

Churchill´s Vintage 1991: Overraskende mørk rubin, tæt og uigennemsigtig kerne. Solbær, brombær og lidt urtet i næsen. Måske lidt lukket, på en gang blød og lidt støvet med godt med frugt, mørke bær og bløde tanniner, lang hale med tørre tanniner og høj syre. Har stadig brug for tid (91).

Quinta da Agua Alta Vintage 1992: Mørk uigennemsigtig med lilla kant. Mørke bær, blommer, kaffe, tobak og lidt lakrids i næsen. Tør med høj syre og god struktur, mellemlang hale. Måske lidt vel rustik og lukket, vil stadig udvikle sig (91).

Churchill´s Vintage 1994: Fin rubinrød, medium intens og med lidt lys kant. Jordbær, friske krydderurter og esteve i næsen. Fin frugt og syrebalance, tør med bløde tanniner, krydret. Et fint glas (93).

Churchill´s Vintage 1997: Mørk, næsten sort med lidt lys kant. Krydret lidt toasted næse med mørke bær, lidt kaffe og vanilje. Meget frisk og tør med høj syre, mørke bær, mentol og krydderier. Stadig med potentiale, men ikke helt harmonisk (90).

Quinta da Gricha Vintage 1999 (M): Første SQV fra Gricha, som derefter også udgør rygraden i den klassiske Vintage. Mørk rubin med flot skær og lys kant. Let og frisk i næsen med røde bær og florale noter. Blød, rund og elegant, ok med bær, mineralitet og bløde tanniner. Let og delikat (92).

Churchill´s Vintage 2000 (M): Mørk rubin med lys lilla kant. Brombær, blommer, mynte, esteve og lidt mokka i næsen. Fyldig med masser af frugt, tør med høj syre og godt med tanniner, god balance. Stadig stort potentiale (93).

Quinta da Gricha Vintage 2003: Mørk rubin, tæt. Brombær og andre mørke bær, blommer, mørk chokolade, men også en vis friskhed i næsen. Tør, frisk og delikat. En dejlig og fint åbent glas (93).

Churchill´s Vintage 2003 (M): Mørk rubin med lys kant. Lidt støvet eller rustik næse med såvel mørke som røde bær. Ikke helt åben, måske en smule oxideret, men ikke med fejl. Vil givet udvikle sig meget og til det bedre (92).

Quinta da Gricha Vintage 2004: Mørk rubin, næsten sort med lilla kant. Godt med frisk frugt i næsen, solbær, teblade, men også lidt lukket. I munden fyldig med godt med bær, florale noter og pænt med tanniner. Uhyggelig mørk og stort potentiale for udvikling (93).

Quinta da Gricha Vintage 2005: Rubin, medium intens. Ekspressiv næse med røde bær, violer og andre florale noter. På en gang med frisk med tungere og tættere noter som tobak og lakrids, mellemlang hale. Dejlig nu, men også med potentiale (92).

Quinta da Gricha Vintage 2007: Rubinrød, medium intens. Frisk næse med urter, især mynte, fint med frugt og mørk chokolade. Dejlig blød i munden med røde bær og florale noter (92).

Churchill´s Vintage 2007: Rubinrød, medium intens. Mørke bær og mørk chokolade og en smule mokka, lidt lukket i starten, men åbnede sig op. Godt med frugt og tæt struktur, brombær, mynte og urter samt mørk chokolade. Stort potentiale (93).

Churchill´s Vintage 2011: Mørk rubin, intens, lys lilla kant. Mørke bær og lidt mineralitet i næsen, ikke helt åben og stadig med lidt ungdommelig kærnemælkspræg. Meget tæt og koncentreret, lukket men dog med mørke bær, urter og esteve samt masser af tanniner og fin syre, kraftige tørre tanniner i halen. Stadig en vin for fremtiden (94).

Quinta da Gricha Vintage 2015: Mørk rubin, lilla kant, tæt. Ung frugt, røde bær og lidt krydderurt. Godt med bær, brombær og solbær samt lidt urter, mellemlang hale, ok potentiale (92).

Churchill´s Vintage 2016: Mørk og uigennemsigtig med lilla kant. Mørke bær, især solbær og lidt urter i næsen. I munden med skarp syre og fint med ung frugt, blommer og florale noter, tør og med tørre tanniner i halen (93).

Churchill´s Vintage 2017: Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Godt med ung frugt, solbær, mørk chokolade og urter, lukket. Masser af frugt i munden, især solbær samt kraftige tanniner, tørre tanniner i enden. Kæmpe potentiale, men har brug for tid (94).

Quinta da Gricha Vintage 2019: Sort med lilla kant. Lukket i næsen med ung frugt, kærnemælk og urter. I munden med kraftige tanniner og lidt vel med grønne urter, florale noter. Har brug for at finde sig selv, men vil givet udvikle sig til det bedre (91).

Quinta da Gricha Vintage 2020: Mørk, tæt og med lilla kant. Koncentreret med ung frugt og solbær. Masser af bør og frugt, florale noter og lidt skarp syre i munden. Allerede ved at lukke lidt ned i forhold til, da jeg smagte den første gang (92).

Churchill´s Vintage 2020: Mørk, tæt og med lilla kant. Masser af ungdommelig frugt, krydderurter, kærnemælkspræg. Potent med god og tæt struktur, godt med frugt, fin syre, meget tør samt masser af tanniner. Flot potentiale til et langt liv (93).

Resultatet af afstemningen blandt deltagerne efter smagningen gav følgende resultat:

1. Churchill´s 2011 (92,5)
2. Quinta da Gricha 2005 (91,9)
3. Churchill´s 2000 (91,7)
4. Quinta da Gricha 2004 (91,7)
5. Churchill´s 1982 (91,5)

Ikke de store afvigelser fra min bedømmelse, men dog lidt lavere, hvilket er meget normalt, når gennemsnit udregnes for et større antal deltagere med lidt forskellige præferencer.

Efterfølgende fulgte en fin middag hos Alfred & Kamilla – selvfølgelig ledsaget af vine og portvin fra Churchill´s. Her indledte vi med en aperitif i form af deres Dry White Port, som har ca. 10 års fadlagring bag sig. Desværre blev den serveret for varmt. Den efterfølgende menu lød som følger:

Forret: 

Frisk cremet muslingesuppe med Grafite Branco 2021

Første hovedret: 

Svinerilette med svampe og grønne urter samt Grafite Touriga Nacional 2014

Anden hovedret: 

Andebryst med forskellige løgvariationer og selleri 

med Grafite Grande Reserva 2014

Dessert: 

Karamel, ananas, figner og is med muskatnød 

og dertil såvel 20 som 30 års Tawny fra Churchills.

20 års jubilæumsvine fra Douro Boys

Tilbage i 2009 var jeg på min første store tur til Douro i selskab med venner fra The Vintage Port Club og samtidig med det mål at lave en rejsereportage til Danmarks Radios P1 om portvinens land. I den forbindelse interviewede jeg Miguel Roquette fra Quinta do Crasto om det dengang forholdsvis nye tiltag The Douro Boys – en sammenslutning af fem familieejede producenter: Quinta do Vallado, Niepoort, Van Zellers & Co (den gang Quinta Vale de Maria), Quinta do Vale Meão og altså Quinta do Crasto.

Målet med initiativet var konstruktivt samarbejde og intens markedsføring for at sætte bordvin fra Douro på det globale vinkort og altså vise, at regionen kan andet end at producere fremragende portvin. Den kan levere lige så dejlige rødvine og med tiden også hvidvine.

Missionen må siges at være lykkes. Produktionen er øget kraftigt, antallet af producenter ligeså, og vinene fra Douro er blevet kendt verden over for deres gode kvalitet og generelt fornuftige pris. De internationale vinblade har ofte et par vine fra Douro med, når de kårer årets bedste vine. Så selv om Douro Boys selvfølgelig ikke har været alene om at skubbe til udviklingen, er der god grund til, at de i år kan fejre 20-året for etableringen i 2003.

Francisco "Xito" de Olazabal, Miguel Roquette, Dirk Niepoort, Francisco Ferreira og Cristiano van Zeller

Dette skete nyligt ved et større event i Porto under overskriften ”Luxury of Time”, hvor de havde inviteret en mindre skare af vinskribenter og sommeliers fra hele verden ned til en stor smagning af gammel portvin fra 1860 og frem, smagning af ældre Douro vine samt lanceringen af to nye vine i Douro Boys navn. Jeg var til stede som eneste repræsentant fra Danmark, og derudover talte kredsen bl.a. gode bekendte som tyske Axel Probst fra World of Port, Sarah Ahmet fra Decanter, den hollandske vinskribent Lars Daniels og den engelske forfatter og portvinsekspert Richard Mayson.

En fyldig omtale med noter vil senere på året blive bragt i Din Vinguide, ligesom noter fra portvinssmagningen også senere vil blive bragt her på bloggen. Nu og her vil jeg derfor kun fokusere på de to nye fælles vine.

De to vine var henholdsvis en jubilæumscuvée og – for første gang – en Very Old Tawny. Fælles for dem er, at de fem producenter har bidraget ligeligt. Til rødvinen har alle fem således indleveret hver to fade med rødvin fra 2021 høsten, mens den gamle Tawny er blandet af portvin fra syv forskellige fade, hvor den ældste er fra 1860´erne. Og det er ikke ligegyldige vine, der blev brugt. Crasto leverede f.eks. to fade fra den eksklusive enkeltmarksvin Vinha da Ponte og Niepoort to fade Batuta, ligesom de øvrige producenter også var gavmilde og bidrog med deres bedste materiale. Selve vinificeringen foregik på Quinta do Vale Meão.

Jubilæumscuvéen er fremstillet i 1.350 magnumflasker, mens den gamle tawny bliver udsendt i 950 flasker. Hovedparten af begge vine blev solgt en primeur umiddelbart efter præsentationen i Porto i sidste uge, resten gemmer de fem hos sig selv til særlige lejligheder.

En længere række af Douro Boys & Girls samlet ved smagningen i Porto

Her er mine noter på de to vine, som blev smagt ved lanceringen i Porto:

Anniversary Cuvée 2021: Mørk rubin. Mørke kirsebær og florale noter, tydeligt præg af touriga nacional i næsen. God frugt og friskhed i munden med mørke kirsebær, krydret og floral, god struktur og dejlig kompleksitet, pænt med bløde tanniner. En dejlig og mere drikkeklar vin end forventeligt for så ung en vin, men også med stort potentiale for lagring (94).

Anniversary Very Old Tawny Port (fadprøve): Fin tawnyrød med orange kant. Tørrede frugter, appelsinskal, nøder. Rimelig frisk og elegant med også med fed struktur, nødder, citrus, tørrede frugter og appelsinskal, god balancerende syre og dejlig kompleksitet samt lang hale. Absolut velsmagende og vellavet (95).

Det er i øvrigt ikke første gang, at Douro Boys fejrer sig selv med lanceringen af vine i deres fælles navn. Allerede i 2005 udsendte de deres første jubilæums cuvée, i 2013 fejrede de 10-året med en jubilæums cuvée samt en Vintage Portvin og i 2018 blev de 15 år fejret med endnu en cuvée og en Vintage 2017.

Turen til Porto var sponseret af Wine & Partners og Douro Boys

Australsk Pinot Noir godt på vej

 

Når man tænker australsk vin er det sjældent lette, alkohollave og elegante vine med fokus på primær frugt, som først falder én ind. Men kontinentet er stort med forskellige klimazoner og terroirs – og skæver man til især de sydligste regioner, er der også gode muligheder for at dyrke Pinot Noir.

For nogen tid siden var jeg inviteret til en smagning af australsk Pinot Noir hos landets ambassadør i Danmark, Kerin Ayyalaraju, som blev assisteret af den australske vinekspert Guy Woodward, der kommenterede vinene undervejs og fortalte om Pinot Noirs status down under.

Det var fra 1970 og frem, at det begyndte at blive interessant med Pinot Noir i Australien. I dag er der ca. 5.000 hektar Pinot Noir, som dermed er landets fjerde mest plantede druesort, men dog langt efter Shiraz, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. Pinot Noir udgør da også kun 3,7 % af det samlede vinareal og 5.7 % de røde druer med Tasmanien som en af de væsentligste bidragsydere. Men også underregioner som Adelaide Hills, Yarra Valley og Mornington Peninsula er værd at lægge mærke til.

Smagningen var i øvrigt en udløber af en stor Pinot Noir fejring i Australien afholdt på Mornington Peninsula i Victoria i februar, hvor Guy Woodward også var blandt oplægsholderne. Og så blev smagningen, der blev afholdt i ambassadørboligen i Nordhavn med flot udsigt, efterfulgt af en fin lille frokostanretning tilberedt af den australske kok Joel Bird.

Ved masterclassen smagte vi følgende vine:

Yering Station 2020 Pinot Noir (Yarra Valley): 10 måneders fadlaring. Teglrød med lys kant, ikke så intens. Jordbær, hindbær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre, ren frugt med røde bær, kirsebær, hindbær, relativ fyldig med frugt, god syrlighed. Let drikkelig og saftig, men ikke den store kompleksitet (88).

Giant Steps Yarra Valley 2021 Pinot Noir (Yarra Valley): 8 måneder på fad. Teglrød, ikke så intens. Lidt diskret næse med røde bær. Elegant og floral i munden med jordbær og andre røde bær, tør, fint balanceret, men ikke så kompleks, mellemlang hale med fin syre (88).

Tolpuddle 2021 Pinot Noir (Tasmania): 9 måneder på fad. Rubinrød, medium intens og lilla skær. Dybere næse med moden frugt, røde bær, modne kirsebær, krydret og lidt røgede noter. Dejlig og fyldig i munden, men også med en vis elegance med røde bær, hindbær, florale noter, fin syre og lang dejlig hale. En flot vin, som lidt mere svarer til forventninger om oversøisk Pinot Noir (92/93).

Dalrymple 2021 Pinot Noir (Tasmania): 12 måneder på fad. Teglrød til lys rubin, lys kant. Let syrnede kirsebær, jordbær. Medium fyldig med høj syre, røde bær, tranebær, lidt kogt jordbærgrød, men ellers elegant, god friskhed, mellemlang hale (91).

Paringa Estate 2021 Pinot Noir (Mornington Peninsula): Teglrød, lys og med lys kant. Frisk næse med syrnede mørke kirsebær og jordbær. Dejlig saftig og lækker i munden, røde bær, ribs, ok kompleksitet, fin syre, mineralitet og lidt krydderier samt røgede undertoner og bløde tanniner (92).

Ten Minutes by Tractor, Down the Hill 2021 Pinot Noir (Mornington Peninsula): 11 måneder på fad. Lys teglrød. Ribs og syrnede kirsebær. Moden frugt, jordbær, kirsebær, ikke så høj på syre, men balanceret, elegant og dejlig saftig, mellemlang hale med god syre (91).

Moorooduc Estate 2020 Pinot Noir (Mornington Peninsula): Vildgæret, 10 måneder på fad. Lys rubin med grønbrun kant. Frisk frugt, lidt parfumeret, røde bær som hindbær og kirsebær. Moden frugt i munden, fin syre, ribs og kirsebær og lidt mineralitet, bløde tanniner (90).

Shaw + Smith 2021 Pinot Noir (Adelaide Hills): Lys rubinrød med violet skær, medium intens. Røde bær, lidt urter og lidt mørke bær også. Medium fylde med moden frugt, frugtsødme og lidt vanilje, fint balanceret (90).

Michael Hall Piccadilly & Lenswood 2019 Pinot Noir (Adelaide Hills): Vildgæret, 11 måneder på fad. Lys rubinrød, medium intens. Kirsebær og lidt mørke bær, godt med krydderier. Fin frugt og krydderurt, ribs. Et spændende og anderledes bud på Pinot Noir fra down under (92).

 

Alt i alt en smagning, som viste både stor diversitet og god kvalitet blandt de australske Pinot Noirs. Fra de friske, sprøde og unge typer a la tysk Spätburgunder over mere burgundisiske til mere typiske oversøiske med mere moden frugt. Men samtidig viste smagningen også, at kvaliteten ikke helt svarede til prisniveauet, når man sammenligner med Pinot Noir på verdensplan.

Drømmehedvine – Fortificados de Sonho

 

Ved den store vinfestival Essência do Vinho i Porto er der tradition for, at juryen, som skal smage sig igennem en lang række vine og kåre årets 10 bedste vine, også inviteres til særlige smagninger og masterclasses. En af dem er med hedvine. De første par år, jeg deltog i juryen, var det udelukkende portvine, og smagningen var henlagt til portvinsinstituttet, IVDP, som er nabo til Palácio da Bolsa, den gamle børs, hvor vinfestivalen finder sted. De sidste år har det været med hedvine generelt og altså foruden portvin også med madeira- og moscatelvine samt enkelte andre typer. Derfor er smagningen også foregået i Bolsa – nærmere bestemt i den flotte arabiske sal, hvor Top 10 smagningen også finder sted (læs min omtale her).

Således også i år, hvor vi under overskriften ”Fortificados de Sonho”, portugisiske drømmehedvine, smagte ni forskellige udgaver og undervejs kom godt rundt i landet geografisk set. Fra Douro og Porto i nord over Setúbal-halvøen til Madeira og Azorerne langt ude i Atlanterhavet. Som det blev sagt under smagningen, er det utroligt, at et så lille land kan frembringe så mange fremragende og forskellige typer af hedvine.

Smagningen blev undervejs kommenteret af den tidligere tekniske direktør hos IVDP Bento Amarel samt repræsentanter fra de forskellige producenter – otte i alt da én repræsenterede to vine. Derfor blev det også til en gensyn og en lille snak med gode bekendte som Nick Delaforce fra Niepoort, Carla Tiago fra Kopke og Davie Guimaraens fra The Fladgate Parnership.

Som altid ved den slags smagninger af gamle og eksklusive vine, kunne man ønske sig mere tid, men sådan er forholdene nu en gang, hvorfor nogle af noterne er lidt kortfattede. Vinene er listet i den rækkefølge de blev serveret.

 

Croft Quinta da Roeda Sérikos Vintage 2017

David Guimaraens indrømmede selv, at det var modigt at tage en så ung vin med til en smagning af især ældre vine. Men en drøm af en vin er dette field blend fra gammel vinmark fra vingården i Pinhão. Mørk og uigennemsigtig. Lidt røde bær, men også solbær, krydderurter, eukalyptus og mentol. Frisk og blød i munden med underliggende kraftig struktur og stor kompleksitet, mørke bær og urter, silkebløde tanniner, lang hale med tørre tanniner. En super portvin, som synes at blive bedre for hver gang, jeg smager den. Kan nydes nu, men også med udsigt til et langt liv (96/97).

 

Cooperative Ilha do Pico Licoroso 10 anos

Blend af Verdelho, Arinto de Azores og Terrantes de Pico, hvor yngste vin er 10 år, de andre ældre. Ravfarvet til gylden. Ekspressiv med abrikos, honning, tørrede frugter, lidt citrus og muskatnød. Fed og fyldig i munden med flot balancerende syre, tørrede frugter, abrikos og let saltet, kompleks, halvsød. En spændende vin (94).

 

Vista Alegre Moscatel  do Douro 1994

Mørk ravfarvet, orange skær og lysere kant. Tørrede frugter, appelsinmarmelade og krydderier. Blød i munden med nødder, tørrede frugter og appelsin, syren kommer i anden omgang og balancerer. Et fint eksempel på den høje kvalitet af denne type vin i Douro (93).

 

Niepoort White Colheita 1968

Lys ravfarvet, nærmest gylden, flot skær og lys kant. Frisk næse med tørrede abrikoser, honning, lidt mandel og mandarin. Tør og frisk i munden med høj syre, abrikoser og honning. Frisk, men også med fin kompleksitet (94).

 

Kopke 50 års White (2023)

Ravfarvet. Mandel, tørrede frugter, blomster og citrus i næsen, friskt indtryk trods alderen. Fylder hele munden med tørrede frugter, abrikos og honning, lidt nødder og mandel samt lidt karry, høj syre og stor friskhed, lang dejlig hale med lidt bitterhed. Stor kompleksitet og friskhed på en gang. Et mesterværk fra Carlos Alves (96).

 

Madeira Blandy´s Terrantez 1976

Mørk tawnyfarvet med orange skær og lidt grøn kant. Nødder, tørrede frugter og citrus i næsen. Dejlig frisk og kompleks i munden med høj syre, nødder og lidt brændte og røgede noter. Et spædende bud på vin lavet på den efterhånden sjældne druesort (94/95).

 

Cossart Gordon Verdelho 1975

Flot gylden og ravfarvet. Duft af tørrede frugter og appelsinskal. Frisk og lækker i munden med flot balancerende syre, halvtør, tørrede frugter og honning. Et spændende bekendtskab, da jeg ikke har smagt mange vine fra producenten, der lige som Blandy´s er partner i Madeira Wine Company (95).

 

Bacalhoa Moscatel Roxo Superior 20 anos (2002)

Flot ravfarvet med fint skær. Mandel, mandarin og honning. Fed og sød i munden, men også med fin balancerende syre, frisk og kompleks. Et dejligt og vellavet glas (94).

 

Quinta do Piloto Colecão da Familia

Mørk tawnybrun, grøn kant. Tung næse med tørrede frugter og balsamico. Tyk, cremet og koncentreret i munden med stor kompleksitet og stadig med ok syre, tørrede fugter, farin og balsamico. Uhyre kompleks, men også lidt vel tung til mine smagsløg (94).

 

Læs også min omtale af de tilsvarende drømmesmagninger i 2018, 2020 og 2022.

Portugals 10 bedste vine i 2022

 

Den store vinfestival Essência do Vinho fandt sted i Porto sidst i februar, og igen i år havde jeg den fornøjelse af være inviteret ned for at deltage i den internationale jury, som skulle kåre Portugals 10 bedste vine. Derudover deltog vi en række særarrangementer med producenter og master classes herunder en fin illustrativ smagning af Alvarinho vine med alder – og ja, druesorten har virkelig gemmepotentiale – samt en flot smagning af eksklusive hedvine (noter følger).

Festivalen foregik traditionen tro i den gamle børsbygning Palácio da Bolsa – flotte, men også til tider lidt trange omgivelser. Her var en lang række producenter fra hele Portugal repræsenteret med stande og masser af vine, men med et stramt program for juryen blev der desværre ikke så meget tid til at vandre rundt, smage og småsnakke med gode kontakter. Top 10 smagningen foregik i den flot dekorerede arabiske sal, hvor vi blev bænket på rad og række og gennem fire timer hastet igennem 56 vine fordelt på 24 hvidvine, 3 late harvest, 24 rødvine og 5 hedvine (to portvine, en Madeira og moscatelvine fra henholdsvis Douro og Setúbal-halvøen).

Vinene var udvalgt blandt de bedste nye vine, som vinbladet Revista de Vinhos´ smagepanel testede i 2022. Smagningen var selvfølgelig blind, og når man bagefter får udleveret listen, benoves man over de fremragende vine, man lige har smagt, og ærgrer sig samtidig over, at der ikke var tid til for alvor at nyde dem. Lad mig her blot opremse nogle enkelte eksempler på vine fra brands, som er tilgængelige i Danmark.

For hvidvinenes vedkommende gjaldt det bl.a.: Soalheiro Reserva 2021 (Vinho Verde), Covela Fantástico 2018 (Vinho Verde), Titan of Douro Fragmentado Blend III Branco (Douro), Quinta dos Carvalhais Branco Especial (Dão) og Vinhas dos Utras fra Azores Wine Company.

For rødvinene gjaldt det bl.a.: Quinta da Bacalhõa Centenarium 2015 (Setúbal), Torre de Esporão 2017 (Alentejo), Quinta do Crasto Vinha da Ponte 2018 (Douro) og Quinta Nova Vinha Centenária Referéncia 2019 (Douro).

De fem smagte hedvine var: Quinta da Gaivosa Amphitheatrum Vintage 2020 fra Alves de Sousa, Colecao Privada DSF Moscatel Roxo de Setúbal Superior 2007 fra José Maria da Fonseca, Moscatel de Douro 1989 fra Adega de Favaios, Sandeman 50 års Tawny og Blandy´s Bual 1972 fra Madeira Wine Company. Begge portvine havde jeg smagt før et par gange, og jeg gættede faktisk, at den enlige Vintage var netop Amphitheatrum, der er baseret på druer fra den gamle enkeltmark, som Alves de Sousa også benytter til deres fremragende rødvin Vina de Lordelo.

Smagningen af de 56 vine giver desværre ikke tid til notetagning, og selv om det er interessant bagefter at se sine afgivne point sammenholdt med listen og det samlede resultat, vil jeg ikke offentliggøre mine karakterer af vinene. Tilfældigheder kan spille ind undervejs, men disse skulle til gengæld gerne udligne sig, når antallet af smagere er stort.

Til gengæld vil jeg gerne afsløre, hvilke vine, der efterfølgende ved en ceremoni og middag i det legendariske Factory House, blev kåret som de 10 bedste vine – fordelt på tre hvide, tre røde, en late harvest og tre hedvine – samt knyttet et par enkelte kommentarer til de enkelte vine.

 

Hvidvine:

1. Adega do Vulcão Pé Do Monte Reserva 2020 (Azorerne). Enkeltdruevin på Arinto dos Acores fra 70-80 år gammel vinmark, fermenteret og lagret på cement æg og derefter fire måneder på fransk eg. Adega do Vulcão blev grundlagt i 2008 af en italiensk familie på vulkanøen Faial og blev sener udvidet til også at omfatte den mere kendte ø Pico. Sammenlagt har de ca. 14 hektar vinmarker. Stor mineralitet og flot syre.
2. Azores Wine Company Vinha dos Utras 2020 (Azorerne). Winemaker António Macanita laver vin i regioner som Alentejo, Douro og Azorerne – sidstnævnte under navnet Azores Wine Company i samarbejde med Filipe Rocha og Paulo Machado. Vinene er baseret på øernes gamle druesorter som Terrantez do Pico og som i dette tilfælde Arinto dos Azores fra 60-80 år gamle marker. Fermenteret først i stål og siden 12 måneder på tre år gamle egetræsfade uden battonage.
3. Quinta da Rede Reserva da Familia 2012 (Douro). Quintaen, som ligger ved floden mellem Mesão Frio og Régua, er registreret tilbage til 1484. Blend af de typiske hvide Douro-druesorter Arinto, Rabigato og Viosinho, lagret 12 måneder på egetræsfade med sur lie. Ønolog Paulo Nunes. Endnu et bevis på den store kvalitetsfremgang hvidvine fra Douro har undergået de seneste år.

 

Late Harvest

1. Casal Branco Falcoaria Colheita Tardia 2016 (Tejo). Den 1.100 hektar store ejendom i Tejo blev grundlagt i 1775. De 119 hektar er med vinplanter. Der laves espumante, hvidvin, rødvin og altså late harvest under brands som Falcoaria, Casal Branco og Terra de Lobos – opkaldt efter familien Lobo de Vasconcelos, som ejer quintaen. Blend af sent høstede druer med botrytis, nærmere bestemt Viognier og Fernão Pires – sidstnævnte fra 60 år gammel mark. Lagret 24 måneder på fad. Winemakerteamet består af Joana Silva Lopes og Manuel Lobo – sidstnævnt kendt fra bl.a. Quinta do Crasto i Douro.

 

Rødvine:

1. João Cabral de Almeida Vinhos Liquen Alfrocheiro 2020 (Dão). João Cabral de Almeida, som tidligere har været tilknyttet bl.a. Esporão, Taylors, Sogrape og Symingtons, laver udmærkede vine fra Vinho Verde (Camaleão) og Douro (Omnia) samt altså også fra Dão. Enkeltdruevin på en af regionens signaturdruesorter, som også gerne benyttes i blends, fermenteret i lagar og lagret 24 måneder på brugte fade.
2. Lima & Smith Tecedeiras Ùnico 2019 (Douro): Brasilianeren Marcelo Lima og britten Tony Smith gik ind i vinbranchen i 2011 og har engageret sig i Vinho Verde med Covela, Douro med Quinta da Boa Vista (siden solgt til Sogevinus) og Tecedeiras, hvorfra der både laves bordvin og portvin. Ùnico er baseret på udsøgte druer fra gammel blandet vinmark (Vinha Velha) og laves kun i særlige årgange, lagret i 19 måneder og derefter flaskelagret i et år. Ønolog Rui Cunha.
3. Encosta do Sobral Grande Reserva 2019 (Tejo). Encostra do Sobral ligger i underregionen Tomar i det nordligste Tejo, hvor de har 70 hektar vinmarker. Der laves bade blends og enkeltdruevine, reserva og grande reserva. Blend af 50 % Syrah, 35 % Touriga Franca, 10 % Cabernet Sauvignon og 5 % Touriga Nacional, det meste fodtrådt i lagar og efterfølgende lagret 18 måneder på fad. Ønolog Marco Crespo.

 

Hedvine:

1. Blandy´s Bual 1972 (Madeira). Madeira vine på druesorten Bual betegnes gerne som halvsøde. Vinen er en såkaldt Frasqueira – altså en årgangsmadeira med mere end 20 år på fad i Canteiro-systemet. Ønologer Ferdinando Bianchi og Francisco Albuquerque. Blandy´s blev grundlag i 1811 af engelske John Blandy og er den væsentligste aktør i Madeira Wine Company. Deres lodge ligger midt i Funchal. Læs min omtale fra et besøg på min blog her.
2. Sandeman 50 års Tawny (Port). Der er efterhånden kommet en del 50 års Tawny på markedet efter kategorien blev tilladt i januar sidste år. Der indgår mere end 20 sorter i dette blend, som er baseret på vine lagret mellem 40 og 70 år og foretaget af winemaker og masterblender Luís Sottomayor. Læs min vurdering af vinen her.
3. Adega de Favaios Moscatel de Douro 1989 (Douro). De søde Moscatel-vine forbindes mest med Setúbal-halvøen syd for Lissabon, men produceres også i Douro – dog på en anden druesort, nemlig Moscatel Galego. Blandt producenterne er kooperativet Adega de Favaios, som blev grundlagt i 1952 og har 550 partnere. Foruden Moscatel de Douro laver de bordvin, portvin og espumante. Ønolog er Miguel Ferreira. Læs mere om Moscatel de Douro her.

Til sidst blot et par kommentarer til smagningen og resultatet:

At hvidvine fra Azorerne fik såvel 1. som 2. pladsen vidner om den store udvikling, der er sket på Atlanterhavsøerne de sidste 10 år. Af de i alt 24 hvidvine var tre fra Azorerne, hvilket var samme antal som den større og langt mere kendte hvidvinsregion Vinho Verde. At Douro fik tredjepladsen viser, som allerede nævnt, den store forbedring af kvaliteten af hvidvine fra Douro de senere år.

Rødvinene var mere traditionelt fordelt, idet såvel Douro som Dão blev præmieret og så med Tejo på tredjepladsen – en region, der på nogle måder kan minde lidt om naboregionen Alentejo, og hvor der kommer flere og flere topvine fra. Mere generelt viste smagningen, at der udsendes et stigende antal eksklusive prestige rødvine, produceret i få antal med deraf følgende høje priser. Endelig var det godt at se, at mindre kendte regioner som Beira Interior, Trás-os-Montes og Algarve også deltog i smagningen med vine – sidstnævnte region vil jeg senere på året skrive en artikel om i vinbladet Din Vinguide.

Feltet af hedvine var ikke så stort i år, men de tre store typer af hedvine blev altså alle præmieret – om end moscatellen på 3. pladsen ikke var fra Setúbal, men Douro. Med det antal 50 års Tawny, som er sendt på markedet det sidste års tid, var det ikke så overraskende, at en af dem fik en fin placering. Jeg har efterhånden smagt en del af de udgivne 50 års tawnier og anser Sandemans for at være blandt de bedste.

 

Læs også min omtale af sidste års Top 10 smagning i Vinbladet.