Simplesmente Vinho 2024

 

Mateus Nicolau de Almeida

Da jeg tidligere på året var inviteret til vinfestivalen Essencia do Vinho i Porto, hvor jeg har med i dommerpanelet, der skulle udpege Portugals 10 bedste vine (læs min omtale her), blev det heldigvis også til et besøg på den mindre og alternative festival, Simplesmente Vinho. Her mødes hvert år en lang række af mindre producenter, som satser på fx naturvine, økologi og mere håndværksmæssige vine sammen med større producenter, der også eksperimenterer.

Simplesmente Vinho er skabt af João Roseira fra Quinta do Infantado som et alternativ til netop Essencia do Vinho, og det er altid en fornøjelse at deltage, da mange upcoming winemakere dukker op og giver et indblik i, hvad der rører sig inden for portugisisk vin. De fleste af de godt 100 producenter er i sagens natur fra Portugal, men også en del spanske vinhuse møder hvert år frem, ligesom der var deltagere fra Georgien.

Det blev desværre kun til nogle timers besøg og begrænset noteskrivning. Men her følger et indblik i, hvad jeg valgte at smage i år. Hvor jeg har kendskab til dansk importør, er denne opført. Har jeg overset nogen, er I velkomne til at kontakte mig.

 

Sem Igual, Vinho Verde

Jeg lagde ud med lidt Vinho Verde og et gensyn med Leila og João Camizão, der tilsammen udgør Sem Igual. Jeg har mødt parret nogle gange før, men det var et stykke tid siden, at jeg havde smagt deres vine. Det blev til tre forskellige – først et blend af 70 % Arinto og 30 % Azal, dernæst deres 100 % Azal og endelig et blend af Alvarinho, Arinto og Azal, som havde fået skindkontakt. Alle tre fine vine, og jeg er efterhånden nogle gange blevet positivt overrasket om Azal, der står helt i skyggen af regionens mere kendte druesorter som Alvarinho, Loureiro og Avesso.

Sem Igual importeres af Vinloungen.

 

Mateus Nicolau de Almeida, Douro

Mateus Nicolau de Almeida er søn af João Nicolau de Almeida, som i mange år var masterblender og stod i spidsen for Ramos Pinto. João har trukket sig tilbage og laver nu vin sammen med familien på Quinta do Monte Xisto i Douro Superior (læs mere her). Foruden at medvirke i familieforetagendet laver Mateus også vine under eget navn. Han har især udmærket sig med to udmærkede terroirbaserede serier af økologiske vine. Rødvinene hedder Trans Douro Express og er fra de tre forskellige underregioner i Douro, Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior. En glimrende måde at få forståelse af de terroirmæssige forskelle.

Hvidvinene under navnet Eremitas er alle lavet på druesorten Rabigato, men fra forskellige marker. Jeg smagte alle tre: Amon de Kélia 2022, Antão do Deserto 2020 og Paulo de Tebas 2019 samt hans Curral Teles 2021, hvor der arbejdes mere i kælderen. De er alle glimrende, stringente, friske og mineralske.

Som noget nyt er Mateus sammen med hustruen Teresa Ameztoy også begyndt at lave portvin, hvilket jeg selvfølgelig var nysgerrig efter at smage. De har udsendt to forskellige; Ameztoy & Almeida Lágrima og Ameztoy & Almeida Ruby Seco. Den første var selvfølgelig sød, men ikke med nær så dominerende sødme som andre af typen og også med en del friskhed. Rubyen var meget tør og med en fin og fyldig struktur samt godt med tanniner. Kategoriseret som Ruby, men kunne sagtens i en blindsmagning gå for at være Reserva eller sågar LBV.

Mateus Nicolau de Almeida importeres af Portugisisk Vinkælder.

 

Poças, Douro

Blandt de store producenter, som dukker op med deres mere eksperimentelle vine, er portvinshuset Poças. Foruden portvin laver de udmærkede Dourovine. Lad mig her blot nævne de to fremragende topvine; den hvide Branco da Ribeira og den røde Símbolo. Men derudover står de bag serien ”Fora da Série” (uden for serien), hvor de eksperimenterer med druesorter og vinifikation.

Jeg har tidligere smagt deres orangevin lavet på Arinto og Códega. Denne gang smagte jeg hvidvinen Scuba 2022, hvor hele klaser af Arinto er nedsænket i Arinto druesaft under gæringen og efterfølgende lagret 9 måneder på fransk eg. Spændende. Jeg smagte også Plan B 2021, som er et blend af Gouveio og Rabigato, og endelig smagte jeg en helt speciel ca. 25 års tawny kaldet ”Fora da Série Bonificador Tawny”, en meget intens og fyldig tawny.

Poças importeres af Løgismose

 

Vieira de Sousa, Douro

En anden portvinsproducent, som gerne er med på Simplesmente Vinho, er Vieira de Sousa med søstrene Luísa og Maria Borges i spidsen og førstnævnte som winemaker. Det er altid spædende at se, hvad de har med, og denne gang præsenterede Luísa mig et par rødvine og nogle portvine. Jeg lagde ud med deres saftige Tinta Francisca 2022 efterfulgt af et par blend, Alice Vieira de Sousa 2022 og Reserva 2022.

Senere smagte jeg tre portvine, en Lagrima, Ruby 2021 og ikke mindst LBV 2019, som var mere tør end vanligt og med fin struktur. En klar anbefaling fra min side af.

Vieira de Sousa importeres af DrikPortvin

 

Adega do Vulcaõ, Azorerne

Dernæst tog jeg en tur på vulkaner – nærmere bestemt Adega do Vulcaõ, der blev grundlagt på Faial-øen på Azorerne af et italienske par, men siden også er bredt sig til den mere kendte vulkanø Pico, som har vundet stor popularitet med sine stringente og mineralske hvidvine.

Jeg smagte tre vine. Først Ameixabra, som er et spændende blend af druesorten Arinto dos Açores fra henholdsvis Faial og Pico. Den blev smagt både i årgang 2021 og 2022. Dernæst fulgte Terra Brum do Pico 2022 på samme druesort, men udelukkende fra marken Solar Terra Brum på Pico. Og endelig fulgte Pé de Monte 2022 med druer fra en blandet gammel vinmark. En flot vin.

 

Carlos Raposo, Dão

Carlos Raposo, som tidligere har assisteret Dirk Niepoort, men nu slår sine folder i især Dão, var også til stede. Jeg smagte en længere række vine i såvel hvide som røde udgaver. De hvide var Ideal Branco 2021 og Definido Branco 2021. De røde var Ideal Tinto 2020 og Definido Tinto 2020 og endelig Impercivel Touriga Nacional 2021. Alle udmærkede, velbalancerede og velsmagende vine med en elegant Dão-profil. Læs mere om Carlos Raposo her.

Carlos Raposo importeres af Vinho.

 

Geracões da Talha, Alentejo

Det blev også til et gensyn med Teresa Caiero fra Geracões da Talha, som jeg mødte første gang på festivalen sidste år, og hvis adega i den lille by Vila de Frades i Alentejo jeg siden besøgte, da jeg skulle skrive om Talha-vin til Din Vinguide (Læs artiklen i Din Vinguide #41 fra februar i år). Her smagte jeg tre talha-vine – altså vine gæret og lagret på terrakottakrukker: Natalha Branco 2022, Natalha Rose 2022 og Farrapo 2022. Alle vine med stor friskhed.

 

Cortes de Cima, Alentejo

På samme tur til Alentejo gæstede jeg også Cortes de Cima. For en del år siden skrev jeg en artikel til Vinbladet om Cortes de Cima og det dansk-amerikanske par bag. Siden har datteren Anna Jørgensen taget over og ændret profilen mod bæredygtighed, mindre ekstraktion og mere terroirbaserede vine. En artikel herom vil følge i juniudgaven af Din Vinguide. Jeg smagte hvidvinene Chaminé 2022 og Lourinho 2021 samt Palhete Pet Nat Cool 2023 – et blend af rød og hvid, som har været over en terrakottakrukke, og som er lavet i samarbejde med Daniel Niepoort.

Endvidere smagte jeg to rødvine. Første den utraditionelle Salino 2021 på 100 % Cabernet Franc og sidst, men ikke mindst den gamle signaturvin Incognito 2020, som dog også har undergået en stor forandring, så den i tråd med hele Annas filosofi fremstår i en mere frisk stil med mindre fad end tidligere, mere floral og med lavere alkohol.

Cortes de Cima importeres af Textur Vin.

 

Vinhos Desviso, Lisboa

Vinhos Desviso er et forholdsvist nyt projekt skabt af amerikanske Scott og portugisiske Marta, hvor førstnævnte har en fortid i vinbranchen i Washington State. De har hjemme i Lisboa-regionen nord for hovedstaden. Navnet opstod ved, at Scott i begyndelsen havde svært ved at udtale det portugisiske ord desvio (omvej) og i stedet satte en s ind. Parret satser på enkeltdruevine, og jeg smagte de tre hvidvine Encruzado, Fernão Pires og Arinto.

 

Quinta de Santiago, Vinho Verde

Endelig fik jeg også hilst på Joana Santiago fra familiejede Quinta de Santiago. Her blev det til lidt hurtig smagning. Først deres glimrende Alvarinho fra Monção e Melgaço 2022, derefter Vinha do Chapin, Santiago na Amfora do Rocim 2022 og endelig Rascunho 2021. Kombinationen af Vinho Verdes friskhed og amforakrukken er meget spændende. 

Quinta de Santiago importeres af Sigurd Müller

 

Mere nåede jeg desværre ikke på de timer, jeg havde til rådighed – ud over at hilse på skribentkolleger som Roy Hersh og Jamie Goode. Ærgerligt, for der var mange andre spændende producenter til stede. Lad mig blot hurtigt nævne Chapeleiro og Soalheiro fra Vinho Verde, Quinta do Infantado og Quinta do Javali fra Douro, António Madeira og Quinta da Pellada fra Dão og madeirahuset Barbeito. For ikke at nævne de udenlandske gæster heriblandt godt 10 georgiske producenter af amforavin.

Årets gang i vinmarken 2 – Knopudtynding

I lørdag var det tid for mit andet besøg i vinmarken på Sydfyn, hvor min bror og jeg har lejet os ind på en række vinstokke hos Agger Vin. Du kan læse den indledende beretning her.

Efter nogle våde og kolde måneder kom der endelig varme og dermed gang i vinplanterne, så knopperne sprang ud ved indgangen til maj måned. Men der er flere nyudsprungne knopper, end vi får behov for, når vi senere skal lave espalier. Derfor skulle der tyndes ud, da det ifølge Nicolai Agger er nemmere at gøre nu, inden de vokser for meget. Samtidig er der ingen grund til, at planten bruger energi og næring til grene, vi alligevel ikke skal bruge.

Opgaven var overkommelig og tog godt et par timer. Efter lidt instruktion fra Nicolai startede vi oppe fra og arbejdere os roligt gennem de 66 vinstokke. Vi lod det nødvendige antal knopper – en 10 til 14 – blive og knækkede de øvrige af. Valgte de, der vendte nedad, fra, og prioriterede de største, men selvfølgelig også med øje for placeringen, så de tilbageblevne var jævnt fordelt på grenen, der går langs den nedester tråd i espalieret. Knopper nederst på stammen skulle også pilles af, men de øverste lod vi sidde hist og her, så de evt. kan bruges til erstatning for sporer, der ikke fungerer optimalt.

Som det fremgår af disse to fotos, før og efter, skete den en betydelig udtynding.

Druesorten på de 66 vinstokke er den grønne solaris. Den er kendt som en hybrid og blev fremstillet i 1975 på forskningscentret i Freiburg i Tyskland. Der er tale om en krydsning af merzling og GM493, som begge også selv er krydsninger. Blandt bedsteforældrene er således riesling og muscat ottonel.

Solaris er efter sigende dog i dag kategoriseret som værende af slægten Vitis Vinifera og derfor også godkendt som kvalitetsdrue i EU-lovgivningen. I dag er det nok den mest populære og udbredte grønne sort i Danmark. Selv har jeg gennem årene smagt adskillige udmærkede udgaver fra vingårde rundt om i landet. Det skyldes bl.a. det rige indhold af syre og sukker, men også at det er en såkaldt Piwi-sort (af det tyske pilzwiderstandsfähige), som er nogenlunde resistent overfor svampeangreb. Derfor er den velegnet i et mere vådt og køligere klima som vores, ligesom den også er udbredt i lande som Tyskland, Sverige og England. Efter sigende skulle ca. 40 % af alle vinplanter i Danmark i dag således være solaris. Mere om druesorten vil følge i en senere rapport.

Næste besøg i vinmarken vil givet være med opbygning af espalier og senere følger udtynding og beskæring samt selvfølgelig til efterårets høsten.

Revolutionssmagning i portvinsklubben

Portugal stod for lidt tid siden på den anden ende. Den 25. april kunne landet nemlig fejre, at Nellikerevolutionen fandt sted for præcis 50 år siden – altså den 25. april 1974. Den forholdsvis fredelige revolution blev planlagt af en gruppe officerer og udført af disse og deres militære delinger, men havde befolkningens opbakning. Den udsprang af mange års undertrykkelse af diktaturet og Salazars Estado Novo samt ikke mindst en stor utilfredshed med de blodige kolonikrige i Afrika, som kostede mange unge portugisiske mænd livet. Læs mere om revolutionen i min kronik i Avisen Danmark her.

Nellikerevolutionen blev også fejret herhjemme af såvel ambassade som herboende portugisere. Selv var jeg dagen efter vært for en lille reception for herboende portugisere. Og så blev den fejret i The Vintage Port Club, som havde arrangeret en såkaldt revolutionssmagning på selve 50-års dagen.

Vi smagte både en håndfuld portvine fra 1974 – såvel Colheitas som Vintage og LBV – og portvine fra andre årstal, som har betydet noget i Portugals eller portvinens historie. 1976 var f.eks. året, hvor den første demokratisk valgte regering tiltrådte, mens 1982 var året hvor portvinsbroderskabet, Confraria de Vinho do Porto, blev dannet. I 1986 blev Portugal medlem af EU, i 2016 vinder de EM i fodbold og året efter Eurovision Song Contest med sangen "Amar Pelos Dois" sunget af Salvador Sobral.

Meget apropos spillede Portugals bidrag til Melodi Grand Prix´et i 1974 faktisk en rolle i revolutionen. Klokken 22.55 den 24. april blev Paulo de Carvalhos ”E depois do adeus” afspillet i en lokalradio, som det første signal om, at aktionen ville blive igangsæt som planlagt. 20 minutter over midnat fulgt så José Alfonsos ”Grândola, Vila Morena” som signal til alle involverede tropper om at begive sig på vej og igangsætte revolutionen ved at indtage forskellige strategiske positioner. ”Grândola, Vila Morena” er da også siden så at sige blevet revolutionens soundtrack.

Sangen blev derfor også afspillet inden smagningen, hvor jeg i min egenskab af Portugals honorære konsul i Odense og Region Syddanmark var inviteret til at holde oplæg om revolutionen og dens betydning. Her fortalte jeg såvel om forhistorien, om selve revolutionen og kort om tiden efter helt frem til det nyligt afholdte valg i Portugal.

Men nu til selve smagningen, hvor flaskerne som nævnt var valgt ud fra diverse årstal og ikke tematisk, hvorfor det var lidt af en blandet landhandel med vine af varieret kvalitet lige fra et par skæverter til udmærkede Vintage og Colheitas.

Vi smagte to Colheitas fra 1974, men i forbindelse med 50 års fejringen har flere producenter sendt portvin fra revolutionsåret på markedet. Det gælder f.eks. Graham´s med deres Single Harvest 1974, Kopke, Quevedo og Maynard´s. Og så er udgaven fra Barros i øvrigt lige udsendt i en ny jubilæumsudgave dekoreret med nelliker, ligesom den tidligere har været sendt ud i en utrolig flot flaske med et digt formet som en nellike.

 

Her følger mine noter fra aftenen:

Barros Colheita 1974: Flot ravfarvet med lys orange kant med lidt grønlige toner. Dejlig næse med masser af tørrede frugter, abrikos, nødder, valnød og muskat. Tørrede frugter, lidt fedme i strukturen, flot syre og fin balance samt lang hale. En flot vin (93).

Hutcheson Colheita 1974: Ravfarvet med lys kant. Tørrede frugter, muskatnød og nødder. Dejlig i munden med nødder og tørrede frugter samt høj syre, lang hale med markant syrebid (92)

Kopke Vintage 1974: Rødbrun med lys kant. Røde bær, men desværre lidt stikkende og sprittet i næsen. Jordbær, ok syre og lidt til den elegante side. Virker lidt tam og støvet (87).

Taylor´s LBV 1974: Lys teglrød med lys kant og flot skær. Røde bær og florale noter. Jordbær, ganske elegant og harmonisk, men ikke så kompleks, savner lidt frugt og fylde (88).

Warre´s LBV 1974: Lys rubin med flot skær, lys kant og mørkere kerne. Godt med jordbær i næsen. Tør og krydret i munden med syrebid og lange pebret hale. Syren lidt vel dominerende (88).

Messias Vintage 1976: Tawnybrun, uklar. Fæl duft af eddikestik, som kun aftog lidt med tiden. Tydelig smag af volatil syre. Ikke bedømt.

Quinta do Noval Vintage 1982: Teglrød med lys kant. Dejlig ekspressiv med mørke bær og lidt krydderurt. Harmonisk og dejlig i munden med røde bær og fin kompleksitet, dejlig lang hale (92).

Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1986: Mørk rubin, klar. Kirsebær og brombær i næsen. Godt med frugt i munden, dejlig harmonisk med godt med tanniner. Stadig med stort potentiale (91).

Graham´s Vintage 1991: Mørk rubin flot skær. Ekspressiv med masser af frugt, især jordnær. Harmonisk med god balance, ikke så fyldig på frugt og lidt til den elegante og tørre side i forhold til vanlig stil, lidt syrebid (92).

Quinta do Infantado Vintage 1999: Mørk rubin. Grim næse al a karklud. Godt med frugt, men også med tydelig propsmag i munden. Ikke bedømt.

Fonseca Quinta do Panascal Vintage 2001: Mørk rubin. Mørke bær og krydderier i næsen. Mørke bær, lakrids, godt krydret og med tørre tanniner i enden (90).

Quinta do Crasto Vintage 2016: Mørk og tæt, uigennemsigtig med lilla kant. Masser af ung, frisk frugt i næsen samt lidt kærnemælk. Godt med frisk frugt, mørke bær og esteve. Faktisk udmærket, men måske lidt voldsom lige nu, stort potentiale (92).

Quinta do Romaneira Vintage 2017: Tæt og mørk med lilla kant. Mørke bær og lidt frugtsødme i næsen. Intens med mørke bær, lidt sødme og pænt med bløde tanniner, lang hale. Ok drikkelig nu, men også med potentiale til den lange bane (92).

 

Den efterfølgende pointgivning fra deltagerne resulterede i følgende Top 5 med gennemsnitspoint i parentes:

1. Barros Colheita 1974 (90,6)
2. Fonseca Panascal Vintage 2001 (89,8)
3. Graham´s Vintage 1991 (89,3)
4. Quinta do Crasto Vintage 2016 (89,1)
5. Dow´s Quinta do Bomfim Vintage 1986 (89,0)

Som det fremgår ikke de højeste scorer samlet set, men dog hæderligt. Og der var åbenbart nogenlunde enighed om, at Barros Colheita 1974 var aftenens bedste vin. Fortjent nok, da vi netop fejrede 50 året for Nellikerevolutionen.

Quinta das Marias i Dão

 

De smagte vine er sponseret af importøren

 

En gammel klassiker i Portugals litteraturhistorie er ”Nye portugisiske breve”. Bogen, hvis tre forfattere alle hedder Maria til fornavn, udkom i 1973 og var et opgør med de traditionelle kønsroller og undertrykkelsen af kvinder under det daværende diktatur.

For Quinta das Marias vedkommende er der – uden anden sammenligning – ikke kun tre Marier involveret, men hele fire af slagsen. Quintaen blev i 1991 købt af Peter og Elisabeth Eckert, da førstnævnte arbejdede i Portugal for et schweizisk forsikringsfirma. Elisabeth bærer også navnet Maria og det samme gør parrets tre døtre: Ester, Isabel og Julia.

Vingården i Oliveira do Conde i regionen Dão var på det tidspunkt forladt og nærmest en ruin, men parret gik i gang med at renovere såvel ejendom som vinmarker. Første høst fulgte i 1998, og siden er quintaens renommé øget.

Foruden ejerne selv består teamet bl.a. af manager Victor Lopes og ønolog Luis Lopes, som begyndte at arbejde for Quinta das Marias i 1998.

”Jeg blev inviteret til at overtage posten som winemaker. Men respekt for quintaens historie og position arbejdede jeg fra begyndelse med mindre ekstraktion end tidligere og fik samtidig frie hænder til at lave eksperimentelle vine,” fortæller Luis Lopes.

De eksperimentelle vine udsendes i serien ”Out of Bottle”. Derudover laves hvidvin, rosé og rødvin som både blends og enkeltdruevine på typiske sorter fra Dão som den grønne Encruzado og de røde Alfrocheiro og Touriga Nacional. De 12 hektar med vinmarker er placeret i 260-280 meters højde, jordbunden er granit. Blandt de grønne druer udgør Encruzado hele 83 %, dertil kommer lidt Uva-Cão, Gouveio og Barcelo. Blandt de røde sorter dominerer Touriga Nacional med 49 % efterfulgt af Tinta Roriz (31 %), Alfrocheiro (10 %) og Jaen (9 %).

Om det både at lave blends og enkeltdruevine forklarer Luis Lopes:

”Jeg forsøger hele tiden at lære mere om hver enkelt druesort, før jeg blender dem. Encruzado kan levere stor diversitet, hvilket er grunden til, at vi laver to forskellige udgaver, Quinta das Marias Encruzado og Out of the Bottle Encruzado. Men vi laver også en hvidvin som blend med flere gamle druesorter. Dão og Portugal generelt står for diversitet.”

I det hele tager synes winemakeren, at Dão har et godt terroir til at lave udmærkede hvidvine.

”Det er let at lave hvidvine af bedste kvalitet, fyldt med mineralitet og salinitet. Det er stadig et forholdsvis køligt klima og med regn, som muliggør vinproduktion. Granitjordbunden gør, at vi kan arbejde med friskhed. Hvad angår de røde sorter er Alfrocheiro nok den mest komplette sort. Den er meget alsidig, aromatisk og med gode fylde i munden, let at balancere med hensyn til syre og alkohol og med en meget genkendelig aroma,” forklarer Luis Lopes

Luis Lopes arbejder også som winemaker for en anden kendt Dão producent António Madeira og hos Domínio do Açor. Derudover har han sig eget familieprojekt, placeret mellem Dão og Bairrada, ligesom han er tilknyttet en spansk producent i Extremadura.

Out of the Bottle serien omfatter pt. tre forskellige vine, en Encruzado, en Barcelo og en Alfrocheiro under navnet Vinho do Ovo.

”De startede som eksperimenter, men udviklede sig hurtigt til et anerkendelsesværdigt niveau, som udtrykker min egen personlighed; at arbejde med vin med præcision og kvalitet. Når vi kan lære af at eksperimentere, hvorfor så ikke flaske disse eksperimenter og vise, hvilken vej vi valgte at tage?”, spørger han retorisk.

Quinta das Marias er nyligt blevet tilgængelig i Danmark takket være en ny importør af portugisisk vin, Kristoffer Nilaus Tarp og hans firma Portugalore. Kristoffer har boet i Portugal i en del år og ønskede efter hjemkomsten til Danmark at tage nogle af de fødevarer og vine med, som han selv faldt for under opholdet. Hvad angår vine er kærligheden især rettet mod netop Dão, men han har også Vinho Verde, Douro og Bairrada i sortimentet. Foruden Quinta das Marias fra Dão importerer han Taboadella, som jeg tidligere har besøgt.

Jeg fik tilsendt et udvalg af vinene fra Quinta das Marias til prøvesmagning. Vinene blev smagt over to dage.

 

Quinta das Marias Tonel 2021

Blend af Encruzado, Bical og Cercial, mindst 12 måneder på fad. Gulgrøn. Diskret næse i første omgang, senere mere ekspressiv da temperaturen steg, grønne æbler, kvæde. Pænt med frugt, modne æbler og lidt citrus, fin balance mellem syre og frugt, fin og fyldig tekstur, let røget undertone (92).

 

Quinta das Marias Out of Bottle Encruzado 2021

100 % Encruzado. Lys gulgrøn. Ekspressiv næse med godt med frugt, moden pære samt markante, men ikke overdrevne smørnoter. Dejlig og fyldig i munden, men også saftig, frisk og elegant med næsten olieret tekstur, gule stenfrugter, honning og mineralitet, diskret fadpræg. En skøn og harmonisk vin i bedste Bourgognestil, som også vil kunne lagres i nogle år (95).

 

Quinta das Marias Lote 2019

Blend af 30 % Touriga Nacional, 30 % Tinta Roriz, 30 % Jaen og 10 % Alfrocheiro, 12 måneder på fad. Mørk rubin, lys violet kant. Mørke bær samt florale noter, krydret med lidt friske urter og lakrids, måske en smule marmeladepræg. Fin frugt med mørke bær samt friske urter og sort te, god friskhed og balance, afmålte integrerede tanniner. Solid gastronomisk vin (90).

 

Quinta das Marias Alfrocheiro 2020

100 % Alfrocheiro, lagret 12 måneder på fad. Mørk rubin, lilla kant. Forholdsvis frisk og aromatisk næse med sorte kirsebær, røde bær og florale noter. Dejligt med frisk frugt, mørke bær og lidt engelsk lakrids, godt krydret, fin syrebalance og pænt med tanniner. Faktisk en udmærket vin, som også vil kunne udvikle sig (92).

 

Quinta das Marias Out of Bottle Vinho do Ovo 2020

100 % Alfrocheiro, spontangæret. Mørk rubin, lilla kant. Dejlig ekspressiv og elegant næse med røde bær og florale noter, let krydret. Harmoniks og velbalanceret med bløde, velintegrerede tanniner, masser af mørke bær, solbær, timian, lakrids og lidt kaffe eller tobaksnoter, god tæt struktur, men ikke tung, tør og med dejlig kompleksitet. En flot og indbydende vin (94)

Vintage portvin fra Taylor´s 1955-2016

Der kan være delte meninger om hvilke portvinshuse, der er de bedste. Smagspræferencer er forskellige. Ser man alene på kategorien Vintage portvin, er der dog ingen tvivl om, at Taylor´s hører til i den absolutte top. Såvel husets klassiske Vintage som deres mere prisvenlige Single Quinta Vintages fra Quinta de Terra Feita og flagskibet Quinta de Vargellas skuffer sjældent for slet ikke at tale om Vargellas Vinha Velha baseret på druer fra de ældste vinmarker på quintaen.

Derfor er det altid en fornøjelse at deltage i en vertikalsmagning af Taylor´s. For nogle uger siden genbesøgte vi i The Vintage Port Club huset ved en stor smagning af deres klassiske vintage port i årene 1955 til 2016 – ikke med alle deklarerede årgange, men dog hele 13 af slagsen. Når så samtlige flasker var uden fejl (det andet bord havde dog desværre fejl på årgang 1963) må man sige, at det blev en fornøjelig aften med store portvinsoplevelser.

Druematerialet til husets klassiske Vintage er foruden allerede nævnte Quinta de Vargellas og Quinta de Terra Feita også hentet fra Quinta do Junco, som blev købt så sent som i 1997, men længe havde solgt druer til Taylor´s. Siden starten af 1990´erne har winemaker-ansvaret været placeret i hænderne på David Guimaraens med 1994 som den første Vintage. Inden da var hans far Bruce Guimaraens winemaker.

Det var store årgange, vi skulle smage. Alle år får således 4 eller 5 stjerne ud af 5 hos Richard Mayson, hvilket selvfølgelig også har noget at gøre med, at Taylor´s kun deklarerer klassisk Vintage i de store år. Inden mine noter gengiver jeg ved de første vine (på engelsk og i kursiv) en kort rapport om hvert år citeret fra bogen ”Taylor´s – The Story of a Classic Port House”.

Vinene blev smagt og gensmagt over 2-3 timer, så de havde lidt tid til at folde sig ud i glasset.

 

Vintage 1955

The only Vintage Taylor´s declared in the fifties, and one of the most underrated vintages of the century.

Ravfarvet med rødlig kerne og lys orange kant, flot skær. Jordbær og andre røde bær, let krydret, muskatnød og en diskret tendens til tawnynoter som tørrede frugter og nødder. Blød og let cremet i munden, røde bær, let krydret og pebret, flot syre og perfekt balance samt lang pebret hale. Delikat og elegant, stadig i live, men bliver nok ikke bedre (95).

 

Vintage 1963

A classic vintage. Apart from two periods of hot weather in July and August, the summer was cool.

Teglrød, lav intensitet, lys kant. Hindbær, jordbær og syrnede kirsebær i næsen. Fin syre og balance, men dog lidt lav på frugt, florale noter og lidt krydderurt samt røde bær og cigarkasse, delikat, tør stil typiske for huset. Skal som de fleste 1963´ere nok snart drikkes (93).

 

Vintage 1966

A hot, dry summer. England won the World Cup and Dirk Yeatman died.

Teglrød med lys kant og lidt mørkere kerne. Godt med frugt i næsen, røde bær, men også et lidt støvet præg. Delikat i munden med røde bær, blomster og høj syre, lidt frugtsødme, men ellers tør, fin balance, let pebret eftersmag og lang hale. Stadig holdbar (93).

 

Vintage 1970

There was almost no rain from July to October, and the harvest was made under ideal conditions.

Rubinrød, ikke så intens med lys kant, flot farve. Røde bær og florale noter samt krydderurter og lavendel. Elegant og tør, med høj syre, røde bær, peber og krydderier, syren dominerer måske lidt over frugten, men ikke i ubalance (93).

 

Vintage 1977

A very wet winter preceded a hot harvest. This was the year when electricity arrived at Vargellas.

Rubinrød, lidt uklarheder. Lidt støvet næse med jordbær. Ganske flot og elegant i munden med røde bær, blomster og fin syre, tør. Et glas med en smule kant (92).

 

Vintage 1985

Winter was cold and wet, but the summer was hot throughout. By the end of harvest it was apparent that the wine were of exceptional quality.

Rubinrød med lys kant. Ekspressiv med kirsebær, jordbær og blomster. Dejlig frugt, især jordbær, let krydret, en smule lakrids, tør stil, fin syre og balance, forholdsvis kraftig struktur, krydret hale (92).

 

Vintage 1992

A hot summer which produced a perfectly ripe crop, after a few heavy showers at the end of August and September. Taylor´s celebrated its 300^th anniversary.

Mørk rubin, tæt, uigennemsigtig, lidt grumset. Brombær, solbær og syrnede kirsebær. Godt med frugt og tanniner, en smule frugtsødme, men tør og krydret, ok balance, lang krydret hale (92).

 

Vintage 1997

A hot harvest, with high fermentation temperatures. Extra efforts were made to prolong the fermentations.

Rubinrød, støvet og noget uklar. Jordbær, men også med anstrøg af lidt kælder og karklud uden dog at være med fejl. Lidt doven i munden med røde bær og jordbærgrød, lang pebret hale (89).

 

Vintage 2000

Exceptional wines, big, full-bodied, with intense colour and good aromas.

Rubinrød, medium intensitet. Mørke bær, men også lidt florale noter. Godt med frugt i munden, lidt frugtsødme, men ellers tør, høj syre, fint med tanniner. Rimeligt modnet i forhold til alderen og derfor nok ikke så langtidsholdbar som ældre årgange (92).

 

Vintage 2003

The summer had the intense heat which often precedes a great Port vintage. Yields were even across all grape varieties.

Mørk rubin, meget intens. Mørke bær og krydderier, lidt chokolade. God med frugt og flot struktur, tør men med lidt frugtsødme, godt med tanniner og tørre tanniner i enden. Stadig med fint potentiale (92).

 

Vintage 2007

What distinguished 2007 were the relatively cool but sunny conditions in early summer, producing a very event ripening, followed by some heat prior to the harvest to bring the crop to maturity.

Mørk rubin, lille kant. Fyldig og kraftig næse med solbær, kirsebær og andre mørke bær, masser af frugt og krydderier. Fyldig i munden med godt med frugt og tanniner, mørk chokolade, tør, bider en smule, stort potentiale (93).

 

Vintage 2011

Mørk rubin, tæt og uigennemsigtig.  Intens og potent næse med solbær og andre mørke bær. Fyldig og krydret i munden, masser af frugt og god syre, massive tanniner, lang hale med tørre tanniner. Imponerende kraftfuld og ungdommelig, hvilket er lidt af en særkende for årgangen, dog lidt lukket, men med stort potentiale (95).

 

Vintage 2016

Mørk rubin, tæt og med lilla kant. Ekspressiv med frisk frugt, florale noter, masser af bær og lidt ungdommelig kærnemælkspræg. Godt med frugt, men også en vis elegance, tør stil, kraftige tanniner, flot og kraftig struktur. Lidt af et ungdommeligt monster, som har brug for tid, stort potentiale (95).

 

Mine højeste scorer gik altså til de ældste og de yngste vin. De ældste er perfekt modne netop nu, mens de yngste er med stort potentiale, men dog også værd at drikke nu, hvis man er til kraftfulde og tanninfyldte portvin med masser af primærfrugt. 2016 vil jeg dog klart anbefale at lade ligge, da den bliver langt bedre med årene. Niveauet var generelt højt, idet kun en enkelt vin sneg sig under 90 point.

Som vanligt i klubben afgav deltagerne deres point, hvilket gav følgende Top 5 med gennemsnitspoint i parentes:

1. Taylor´s 1955 (96,46)
2. Taylor´s 1966 (94,44)
3. Taylor´s 1970 (94,21)
4. Taylor´s 1977 (93,15)
5. Taylor´s 2003 (92,49)

Som det fremgår er 1963 ikke med på listen. Faktisk endte den på en sidsteplads, hvilket som allerede nævnt skyldes en flaske med fejl ved bord B. Scoren for bord A, hvor jeg selv sad, gav et mere retvisende billede, idet 1963 her endte på en 3. plads med et snit på 94,4.

Ses bort fra dette var det samlede resultat de gamle vines aften. 2011 blev samlet placeret på en 9. plads med 91,73 point i snit, 2016 på en 7. plads med 92,11 i snit. Igen var der forskel på bordene, idet mit eget bord havde 2011 på en 4. plads med 94,1 i snit. At de yngre vine blev forholdsvis lavere rangeret – trods høje ratings generelt blandt vinskribenter – kan skyldes, at de fleste klubmedlemmer foretrække modne vine frem for yngre vine med stort potentiale.

Når det er sagt var gennemsnitscoren høj ligesom mine egne point var høje, hvilket vidner om den store kvalitet hos Taylor´s, når det gælder Vintage portvin.

Kopke Colheita og Vintage i fem årgange

 

Jeg kan ikke mindes, at jeg før har været til en smagning af både Vintage portvin og Colheita i fem forskellige årgange. Men det var jeg i Porto sidst i februar, hvor masterblender Carlos Alves fra Sogevinus afholdt masterclass i forbindelse med vinfestivalen Essencia do Vinhos 10 års jubilæum.

Umiddelbart lyder det som at sammenligne pærer og æbler, da der er tale om to forskellige typer af portvin, selv om begge har årgangsbetegnelse. Den første er flasket efter 2-3 år, hvorefter den langsomt udvikler sig og modnes på flasken. Den anden er fadlagret i mindst syv år, men ofte meget længere med dertil hørende udvikling af sekundære noter på bekostning af den friske frugt.

Men det er alligevel en meget illustrativ øvelse, hvor man både kan følge udviklingen gennem tiden af de to typer hver for sig og sammenligne dem på tværs, hvilket samtidig fortæller noget om ens egne præferencer.

Det var Kopke, som var på programmet i årgangene 1987, 1999, 2004, 2012 og 2021. Vintage portvinene var to klassisk Vintage og tre Single Quinta Vintage fra Quinta de São Luiz – Kopkes hovedquinta, som ligger godt midtvejs på vejen fra Regua til Pinhão. Den yngste Colheita var selvfølgelig en fadprøve, at den qua sin unge alder endnu ikke er tappet og frigivet.

Her er mine noter til vinene:

São Luiz Vintage 2021: Blend af 67 % Vinhas Velhas med mere end 35 forskellige druesorter samt 33 % Touriga Nacional. Mørk næsten uigennemsigtig med lilla kant, der farver glasset. Frisk frugt i næsen med mørke kirsebær, jordbær, mørk chokolade og ungdommelig kærnemælk. Pebret og krydret i munden, fin balance, kraftige tanniner, fint potentiale (92).

Colheita 2021 (fadprøve): Rubinrød, ikke så tæt. Godt med primær frugt i næsen, men også lidt tørrede frugter, figner og nødder. Pebret og krydret med godt med frugt og stadig med markante tanniner. Et mellemstadie, som smagsmæssigt falder mellem to stole (88).

São Luiz Vintage 2012: Mørk rubin med lilla kant. Lidt lukket i næsen, kirsebær og andre mørke bær. Pebret og krydret i munden med fin frugt, ikke så kompleks, tørre tanniner i enden (89).

Colheita 2012: Tawnybrun med orange kant og lidt mørkere kerne. Tørrede frugter og nødder. Frisk med høj syre, let cremet, lidt mandel og appelsinskal. Et fint glas (90).

São Luiz Vintage 2004: Mørk rubin, let støvet skær. Røde bær og syrnede kirsebær i næsen. Høj syre, der dominerer lidt vel over frugten, en vis elegance, stadig godt med tanniner (90).

Colheita 2004: Ravfarvet med orange kant og flot skær. Mandel, appelsinskal, figner og andre tørrede frugter. Flot syre og konsistens, let cremet, citrus, tørrede figner og mandel, lang hale. Lettere og elegant stil (92).

Vintage 1999: Rubinrød, lav intensitet. Jordbær og andre røde bær, let oxideret. Syrnede kirsebær, godt med syre, lidt lav på frugt. Fin moden nu (89).

Colheita 1999: Mørk tawnybrun. Flot næse med tørrede frugter og nødder. Dejlig struktur med fin balance, elegant og blød. Et dejlig glas (92).

Vintage 1987: Rødbrun. Røde bær, lidt kaffe, rødkål og en smule marmelade. Blød og rund i munden med fin syre, røde bær, syrnede kirsebær, fin balance (90).

Colheita 1987: Flot ravfarvet. Mandel og appelsinskal i næsen. Dejlig balanceret i munden, let cremet struktur og høj syre, abrikos, appelsinskal og nødder, lang hale med fint lille syrebid, god kompleksitet (94).

 

Mit umiddelbare indtryk er, at Kopke de senere år har opprioriteret Vintage portvine – en antagelse, der også bygger på mine smagninger af husets Vintage efter frigivelsen de senere år. Men tawny og colheita er nu en gang, hvor deres store styrke ligger og især imponerer friskheden og balancen i de ældre colheitas i denne smagning.

Madeira og Moscatel på Essencia do Vinho

Portugal tilbyder en stor rigdom og mangfoldighed, hvad angår hedvine. Foruden de tre store; portvin, madeira og moscatel, findes der en række mindre kendte hedvine som f.eks. Carcavelos fra Lissabon-området og dem fra Pico på Azorerne.

Ved vinfestivalen Essencia do Vinho, hvor jeg deltog som medlem af den internationale Top 10 jury (læs her), blev jeg inviteret med til tre masterclasses i hedvine – en med hver af de tre store typer. I et kommende indlæg vil jeg berette nærmere om smagningen med masterblender Carlos Alves, hvor vi smagte Vintage og Colheita fra Kopke i fem årgange. Her skal det handle om de to smagninger med fokus på madeira og moscatel, for selv om jeg ikke tog smagenoter, er de alligevel værd at fortælle om.

 

Madeira

Ønolog Francisco Albuquerque fra Madeira Wine Company stod for den første masterclass. Madeira Wine Company er en sammenslutning af brands, som bl.a. tæller Blandy´s, Leacock, Miles og Cossart Gordon. Læs om mit besøg hos den i Funchal her.

Francisco præsentere både nogle af de forskellige brands og de forskellige druesorter og typer – ligesom der var såvel unge som gamle madeiravine på programmet. Som allerede nævnt blev der ikke taget noter, men smagningen omfattede følgende vine:

Miles Tinta Negra 1999

Cossart Gordon Malvasia 1995

Blandy´s Sercial 1990

Blandy´s Verdelho 1982

Blandy´s Terrantez 1976

Blandy´s Bual 1920

Når druesorterne angives på etiketterne siger reglerne, at 85 % af druerne skal være af den pågældende sort. Men navnene udtrykker også en stil med forskellige sødmegrader. Sercial er således tør eller ekstra tør, Verdelho er halvtør, Bual er halvsød og Malvasia er sød, hvorimod Terrantez og Tinta Negra kan variere alt efter vinificeringen.

Blandt ovennævnte vil jeg især fremhæve Sercial, Verdelho og Terrantez samt ikke mindst den gamle Bual, som virkelige spændende oplevelser. Mellem de smagte vine ved Top 10 smagningen var der i øvrigt også flere fremragende madeiravine: Blandy´s Bual 1976, Justino´s Terrantez 1978, Barbeito Tres Amigos 50 års samt vinen, der blev kåret som smagningen bedste hedvin, Henriques & Henriques Tinta Negra 50 års.

 

 

 

Moscatel

Portugal har faktisk to regioner, hvor der laves moscatel vine, som ikke skal forveksles med de ligeledes søde moscato vine, der ikke tilsættes sprit og derfor ikke er hedvine. De to regioner er Moscatel do Douro og Moscatel de Setúbal. Ved masterclassen om moscatel var det sidstnævnte, det gjaldt, idet smagningen blev ledet af Domingos Soares Franco fra den store Setúbal-producent José Maria da Fonseca.

Domingos præsenterede os bl.a. for to spændende tiltag, han har gjort gennem sin karriere, som nærmer sig afslutningen, idet han officielt er gået på pension. Han er dog stadig aktiv i såvel kælderen som ved smagninger som denne.

Det første er det forsøg, han har gjort, med at bruge cognac og armagnac som tilsætning i stedet for ren druesprit – en idé han fortalte, at han havde fået fra João Nicolau de Almeida, der er tidligere masterblender og direktør for portvinshuset Ramos Pinto og nu sammen med sin familie laver vin og portvin i eget navn fra sin vingård i Douro. Resultatet af at bruge cognac og armagnac er efter min mening glimrende, da det giver en ekstra dimension til moscatelvinene (læs mere her). Vi smagte Armagnac 1998 og Cognac 1998 samt en udgave med begge – den såkaldte NacNac fra 1999.

Efterfølgende smagte vi deres 20 års Moscatel Roxo for at vise, hvad denne anden druesort giver af resultat.

Det næste eksperiment, vi blev præsenteret for, var en genoptagelse af en gammel tradition med at sende moscatelvine med sejlskibe tværs over Atlanten til Brasilien og retur – såkaldt Torna Viagem. Domingos sendte af flere omgange fade med forskellige årgange moscatel ud på sejlturen og beholdt samtidig et fad hjemme i kælderen som reference.

Vi fik den glæde at smage to årgange, nemlig 2016 og 1911, op mod de tilsvarende referencevine, så vi kunne se, om sejlturen havde ændret vinens karakter. Og lad det være sagt med det samme. Det havde den. De, der havde været undervejs, havde en helt anden modnet karakter, større dybde og kompleksitet. Selv mente Domingos, at turen med skibet, lægger 15 år til vinens modning.

Den sidste sejltur foregik i 2017 med skibet Sagres, som sejlede fra Lissabon den 27. april og – efter et par stop ved Afrikas kyst – ankom til Rio de Janeiro. I lasten var et fad med Mosctatel 1911, to fade med Moscatel 2016 samt et fad med Bastardinho 2011. Tidligere tilsvarende ture fandt sted i årene 2000, 2007, 2010 hvor turen gik hele verden rundt samt i 2015.

Der kan peges på flere årsager til, at vinen ændrer karakter. Skibets vuggen på bølgerne, temperaturforskelle og krydsning af ækvator er blandt dem, der nævnes. Det er lidt i tråd med den trend, vi ser flere steder, men at nedsænke vinflasker i havet, hvor tryk, temperatur, lysforhold og bevægelser skaber andre betingelser for vinenes modning, som accelereret samtidig med at syre og friskhed bevares. Læs fx om portugisiske Van Zellers forsøg med Vintage portvin her.

Nogle vil måske mene, at den slags tiltag er ren hokuspokus og udelukkende har markedsføringsværdi. Men efter at have smagt de to udgaver af Torna Viagem moscatel op mod referencevinene, er jeg overbevist om, resultaterne også er reelle. At der så samtidig er god storytelling i det, skal vel ikke trække fra.

I al fald var det en fornøjelse at høre Domingos fortælle om vinene og de eksperimenter, han har foretaget. Og så var det ikke mindst en unik fornøjelse at smage de helt unikke vine fra sejlturen, da de ikke er i almindelig handel.

Som det gjaldt for madeira-vinene var der i øvrigt også moscatels med i Top 10 smagningen, først Excellent Moscatel de Setúbal fra Horácio dos Reis Simões og derefter Secret Spot Moscatel do Douro King fra GR Consultores.