Wisemans krønike om Vintage portvin

 

Anmeldereksemplar tilsendt af forlaget

 

Ifølge Den Danske Ordbog er en krønike defineret som et ”historisk værk, der omtaler begivenheder gennem en længere periode i kronologisk rækkefølge, evt. år for år”.

Undertitlen på Julian D.A. Wisemans digre værk ”Port Vintages”, som for et par år siden kom i anden udgave, er netop ”The Chronicle of Vintage Ports, from the Beginning.”

Der er tale om et omfattende opslagsværk på hele 689 sider, hvor første udgave ”kun” var på 635 sider. Altså en pæn udvidelse. Bogen er da heller ikke en, man læser fra a til z, men bruger til at finde oplysninger om portvine og årgange eller evt. verificere portvine, man støder på.

Da første udgave udkom tilbage i 2018 efter 10 års research fik den stor opbakning fra portvinsbranchen. Daværende Chanceler for Confraria do Vinho do Porto, George Sandeman, skrev f.eks. i forordet til bogen:

“The resulting volume from Julian´s research is excellent, providing the definitive reference on the Vintage Ports which have been produced over time.”

Det havde han ret i ses bort fra ordet definitiv. For der gik ikke lang tid efter bogen udkom, før der begyndte at komme nye og supplerede oplysninger ind fra nært og fjernt, hvorfor forfatteren fandt det nødvendigt med en ny og revideret udgave. Det forudså han næsten selv i en udtalelse i forbindelse med min foromtale af bogen i september 2018 (læs her), hvor han sagde:

”Jeg håber, bogen er så komplet som muligt og i al fald er det den mest komplette liste, der nogensinde er udgivet. Men jeg tør selvfølgelig ikke påstå, at den er helt komplet”.

Julian Wiseman

Det var den ikke, og det ville også være for meget at forlange. Den seneste udgave er sikkert heller ikke komplet, men igen så komplet som muligt. Den inkluderer ifølge forordet op mod 1986 nye portvine fra såvel store som mindre portvinsproducenter. De oplistede huse er umiddelbart de samme. Så vidt jeg kan se, er eneste forskel, at Hooper nu har fået sit eget afsnit, hvor det i første udgave var listet under Royal Oporto. Dette skyldes, at der blandt de nye vine er en del fra dette mærke, som tilhørte Real Companhia Velha alias Royal Oporto.

Bogen er skrevet med afsæt i den britiske tradition for Vintage Port og derfor også især med fokus på producenter og brands, som historisk set har prioriteret denne kategori af portvin og begået sig på det britiske marked. Lidt flere huse omtales dog kort i et afsluttende kapitel, mens de mange nyere og helt nye brands ikke er medtaget. Den er nemlig ikke ambitionen at føre bogen op til vore dage, og forfatteren angiver selv 1986 som skæringsår. For det første blev lovgivningen ændret i netop 1986, så en lang række nye producenter så dagens lys, da det nu blev tilladt at flaske og eksportere portvin direkte fra Douro. For det andet henviser Wiseman til internettet, hvor der findes adskillige oversigter over deklarerede vintage portvine i nyere tid.

Alle de omtalte producenter får først en ultrakort præsentation med på vejen, hvorefter årgangene listet op med den ældste først. Wiseman skriver, at han forlanger mindst seks uafhængige kilder for at anse en portvin fra et givet år som beviseligt eksisterende. Andre er derfor kun listet som ”possibly”, ”probably” eller ”perhaps”.

Dow´s Quinta do Bonfim Vintage 1977, som kun blev solgt i Danmark ses til venstre. 

Fotoet er fra en smagning af Vintage 1977 i The Vintage Port Club

Problemet er, at producenterne selv af forskellige grunde ikke altid har nøjagtige optegnelser over deklareringer, ligesom der tilbage i tiden også blev solgt vintage fra enkelte årgange i et enkelt land. Det gælder f.eks. Dows 1964 og flere årgange af deres Bomfim som 1970 og 1977, der kun blev solgt i Danmark. Endelig er der også Vintage portvin, som er produceret uden at være officielt deklareret, hvilket f.eks. gjaldt under 2. verdenskrig.  

Bagerst i bogen bringes en længere række årgangstabeller fra forskellige kilder med angivelse af kvaliteten år for år. Nyttigt at slå op i, hvis man har brug for den slags.

Layout og design er stort set det samme som førsteudgaven, men der er kommet professionel distribution på i form af forlaget The Académie du vin Library, som blev grundlagt af Steven Spurrier (manden der stod bag den berømte Paris-smagning i 1976), og hvor også nyeste udgave af Richard Maysons bog ”Port and the Douro” er udkommet. Den omtalte jeg for nogen tid siden (læs min omtale her). Forlaget var så venligt at medsende Wisemans digre værk, hvorfor denne forsinkede omtale er kommet til verden.

 

J.D.A. Wiseman: Port Vintages. The Chronicle of Vintage Ports, from the Beginning. Wiseman & Friends 2022, 689 sider.

Masterclass om Capela da Quinta do Vesuvio og portvinsmesse i Leverkusen 2024

 

Danmark er rig på portvinsfestivaler og -messer. De fleste større byer landet rundt har en eller sågar flere af slagsen til glæde for de mange portvinsentusiaster. Det samme gælder i øvrigt portvinsklubber.

Bevæger vi os syd for grænsen, er det anderledes. Tyskerne har generelt set ikke den samme store kærlighed til portvin, hvilket der kan være flere årsager til. Derfor gøres der en ihærdig indsats fra både portvinsproducenterne, der er interesseret i et stort potentielt marked, og fra aktive tyskere med passion for portvin. En indsats, der er rettet såvel mod professionelle i form at vinskribenter, bloggere og sommeliers som mod den almindelige forbruger.

Den mest aktive er nok Axel Probst, som står i spidsen (men ikke alene) for World ofPort og nyligt afholdt den 10. udgave af sin Portweinmesse i Leverkusen, nærmere bestemt i byens kasino lige ved siden af den store kemikoncern Bayer. Derudover er Axel Probst forfatter af den glimrende bog ”Portwein”, ligesom han er Fidalgo Cavaleiro i portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto.

Rob Symington og Axel Probst

Messen har så at sige tre ben at gå på. Om formiddagen en master class rettet mod professionelle, som senere på dagen blev suppleret af et ”Portwein Basic Seminar”. Derefter en tre timers walk around messe målrettet fagfolk og endelig en tilsvarende seance åben for almindelige forbrugere. Sammen med en god håndfuld andre danskere deltog jeg hele dagen, inklusiv den efterfølgende middag i selskab med de fremmødte portugisere og ledsaget af et flot og stort udvalg af vine af alle typer og fra mange lande medbragt af deltagerne. Introduktionsseminaret sprang jeg dog over.

Den indledende master class var i år med Rob Symington, som tilhører femte generation, der de senere år har overtaget mere og mere ansvar i familiekoncernen og derfor også nu tegner ansigtet udadtil. Charles Symington er dog stadig chefwinemaker.

Rob Symington er medansvarlig for salg og marketing samt bæredygtighed, men forventes i det nye år at overtage en af direktørposterne i koncernen. I Leverkusen stod han for en vertikal smagning af Capela da Quinta do Vesuvio Vintage – den første han selv havde oplevet – suppleret af nogle årgange af den almindelige Quinta do Vesuvio samt en overraskelse i form af Graham´s Colheita 1974, der blev udgivet tidligere i år i anledning af 50 året for Nellikerevolutionen i Portugal.

Undervejs fortalte Rob om Quinta do Vesuvio, hvorfor den flotte, store prestigevingård også lige her skal have nogle ord med på vejen.

Quintaens historie kan føres helt tilbage til 1565, men den fik først sit nuværende navn i 1830, hvor den var ejet af Ferreira-familien. Under legendariske Dona Antónia voksede ejendommen såvel i størrelse som renommé, men senere gik det tilbage, og da antallet af ejere steg fra generation til generation pga. arvelovgivningen, opstod der uenigheder om mål og retning. I 1989 blev Vesuvio så købt af Symington Family Estate, som besluttede at holde quintaen adskilt fra deres øvrige portvinsmærker og i stedet lancere den som et slags fransk chateau med egen produktion af såvel vine som portvine – og vel at mærke med brug af traditionel fodtrædning af druerne i de store lagares.

Ejendommen er på hele 326 hektarer og dermed blandt de allerstørste i Douro, hvilket i øvrigt også gælder selve hovedbygningen, som jeg selv har haft æren af at overnatte i. 133 hektarer er plantet med vinstokke i et terræn, som byder på forskellige soleksponeringer og højdeforskelle fra 100 til 500 meter. Dette giver selvsagt mange tangenter at spille på, når der skal laves et godt blend, hvilket har muliggjort, at der har været deklarereret Vintage portvin næsten hvert år fra og med 1989 – dog med en pause fra 2019 til 2022 grundet Corona, hvor det ikke var muligt at fylde lagaren med folk.

Hvad angår Capela blev idéen om at lave en særlig vintage fra enkelte udsøgte parceller lanceret for en del år siden af Charles, men det tog ifølge Rob flere år før de ældre generationer af familien blev overbeviste om projektet, hvorfor første udgave først blev lanceret i 2007.

Capela er et blend af druer fra tre forskellige marker; Vinha da Capela med blandede gamle sorter (Vinhas Velhas), Escola-vinmarken og en mark med ca. 50 år gamle vinstokke med Touriga Franca. Der benyttes såkaldt co-fermentering af druer af forskellig sorter eller fra forskellige marker, da erfaringen siger, at det giver et godt resultat i modsætning til, hvis de gæres hver for sig og siden blendes. Hvad der co-fermenteres skifter fra årgang til årgang.

Rob Symington fortalt i øvrigt, at andelene af Sousão og Alicante Bouschet er øget gennem årene i koncernens Vintage portvine. Til gengæld er Tinta Roriz og Tinta Barroca mere og mere udfaset og måske vil det samme ske på et tidspunkt med Tinta Franca, som også kan have det svært på grund af klimaforandringerne. En ny mulig drue i et blend kan være Donzelinho Tinto, som allerede er til stede i gamle blandede vinmarker i Douro (vinhas velhas).

Endelig nævnte han også kort, at der måske er en ny kategori af portvin på vej i form af 80 års Tawny. Bliver en sådan vedtaget, vil kategorien Very Very Old Port naturligvis også få ny definition og ikke som nu 80+.

Tilbage til smagningen. Vi smagte samtlige årgange af Capela, efterfulgt af tre årgange af Vesuvio samt som nævnt en Colheita fra 1974. Her følger mine noter:

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2007: Mørk rubin, lys lilla kant, tæt. Ekspressiv næse med solbær, brombær, krydderurter som timian og esteva. Dejlig modnet i munden med flot balance, høj syre, godt med frugt og bløde tanniner, krydret og elegant, dejlig kompleksitet. En skøn vin, som også stadig har år foran sig (96/97).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2011: Mørk rubin med lilla kant, tæt. Lidt lukket næse med kirsebær, røde bær, violer, krydderurt og blomster. I første omgang blød i munden, derefter med høj markant syre, godt med frugt, tørre tanniner i enden. Stadig med stort potentiale (94).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2016: Mørk rubin, sort og uigennemsigtig. Lidt lukket i næsten i første omgang, men åbnede sig med mørke nær, kirsebær. Velbalanceret med flot struktur, god frugt og syre, kraftige, men bløde tanniner, frisk, dejlig kompleksitet, lang hale med tørre tanniner. Dejlig vin med stort potentiale (96/97).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2017: Mørk rubin, lilla kant, tæt. Lidt afdæmpet næse med røde bær og florale noter, violer. Elegant og floral i munden, fin frugt, lettere og mere tilgængelig end 2016, bløde integrerede tanniner (95).

Capela da Quinta do Vesuvio Vintage 2022: Mørk og uigennemsigtigt med lilla kant. Ekspressiv med frisk ung frugt, brombær, mint og florale noter. Fin syre og godt med frugt, kraftige tanniner, tørre tanniner i neden (95).

Quinta do Vesuvio 2015: Mørk rubin, lilla kant. Mørke bær, solbær, krydderurt, rockrose. God struktur og kraft med godt med frugt, lidt florale noter, dejlig balance, godt med tanniner i enden (93).

Quinta do Vesuvio 2005: Mørk rubin, lille kant. Lidt tilbageholdende næse med moden frugt, jordbær og florale noter. Blød i første omgang, derefter høj syre, moden frugt og en vis elegance (92/93).

Quinta do Vesuvio 1995: Mørk rubin. Lidt skæv og vel ældet næse med kirsebær, tobak, læder og lidt medicinskab. Ok i munden med lidt vel skjult moden frugt, krydret og kantet (89).

Graham´s Colheita 1974: Ravfarvet med grønorange kant. Mandel, hasselnødder, abrikos og tørrede figner i næsen. Blød i munden, men syren kommer i anden omgang, delikat og elegant med tørrede frugter (94).

Jeg smagte i øvrigt tidligere i år fire årgange af Capela da Vesuvio i selskab med udgaver af Graham´s Stone Terraces og Taylor´s Vargellas Vinha Velha (læs omtalen her). Her gav jeg også fin score til vinene, men de performede en tand bedre ved smagningen i Leverkusen.

Miguel Roquette fra Quinta do Crasto

Ved den efterfølgende messe blev der også smagt masser af portvin, men som vanligt tog jeg ikke udførlige noter. Der skal dog ikke være tvivl om, at niveauet var højt. En hurtig optælling viser således, at der var mulighed for at smage ti forskellige udgaver af 50 års Tawny eller endnu ældre fadlagrede portvine samt hele 56 Vintage Port herunder adskillige topvine som Amphitheatrum Vintage 2020 fra Alves de Sousa, Graham´s Quinta do Tua Vintage 2022, Niepoort Vintage 2022, Quinta do Noval og Noval Nacional 2022, Ramos Pinto Quinta da Ervarmoira 1994, Taylor´s Sentinels 2022, Quinta de La Rosa Vintage 1994, Quinta do Vale Meão 2001, Quinta do Vesuvio og Capela 2022 og Pintas Vintage 2021 for blot at nævne nogle highlights.

Jorge Serôdio udgør sammen med Sandra Tavares Wine&Soul 

Som det fremgår var der en del Vintage 2022 blandt, hvilket selvfølgelig skyldes, at det er den nyeste årgang på markedet. Jeg har her på bloggen allerede evalueret en del udgaver (søg på etiketten Vintage 2022). Andre var nye, så nogle af dem får lige et par ord med på vejen.

Graham´s Quinta do Tua Vintage 2022 var et spændende nyt bekendtskab. Frisk, floral og med såvel røde som mørke bær, pebret og med fint med integrerede tanniner og god struktur. Det er første gang, at der laves Single Quinta Vintage fra Tua, og der benyttes udelukkende druer fra gamle blandede vinmarker.

Messias Vintage 2022 var meget ekspressiv i næsen, kraftig med ungdommelig frugt og måske lidt vel skarp og kantet i sit unge stadie samt med kraftige tanniner. Senere smagte jeg deres elegante og dejlige Colheita fra 1964.

Menin Wine Company Vintage 2022 var rimelig åben i næsen med røde bær, lidt parfumeret, godt med frugt og tanniner. Her smagte jeg også et par hvide portvine med alder (20 og 50 års) og 50 års Tawny. Helt sikkert et hus, det er værd at holde øje med.

Quevedo Vintage 2022 var med røde bær friske krydderurter og kraftige tanniner. Den blev i øvrigt smagt op imod deres Vintage 2021, som var dejlig floral og lidt mere tilgængelig netop nu. Men begge med ok potentiale.  

Quinta do Noval Vintage 2022 var med mørke bær og tæt struktur, kraftig og intens med kraftige tanniner, der blev siddende i mundhulen. Har brug for tid. Det samme gælder Noval Nacional 2022, som var mørk og uigennemsigtig, lidt vel lukket med mørke bær, god frugt, massive tanniner og stor kompleksitet.

Taylor´s Sentinels Vintage 2022 var også et nyt bekendtskab, men den omtalte jeg nyligt i anden sammenhæng (læs her).

Lad mig slutteligt lige nævne nogle af de øvrige gamle fadlagrede vine, som jeg smagte. DR leverede vanlig høj kvalitet både med deres 30 års hvide portvin, der var i flot balance, og deres 50 års Tawny samt den endnu ældre L70. Ferreira 30 års var også ganske stilsikker. 30 års hvid portvin fra Kopke var gylden med abrikos og meget diskret kokos samt flot balancerede syre. Quinta do Vallados 50 års er et dejligt kompleks glas. Dertil kom Maynards Colheita 1974 og et gensyn med Barros Colheita 1974, der jo begge ligesom den tidligere omtalte fra Graham´s er lanceret som en hyldest til Nellikerevolutionen i Portugal, der fandt sted for 50 år siden.  

Marling Espejo fra Sogevinus

Skal arrangørerne og udstillerne således have ros for det flotte udvalg af vine, skal der også lyde en anden ros til holdet bag messen. Alt efter årstid og mængden af is i køleskålene, kan der nogle gange være problemer på den slags messer og festivalen med, at vinene enten er for kolde eller for varme. Her var der opstillet vinkøleskabe, så vinene blev serveret ved deres ideelle temperatur. Hurra for det.

Foruden de mange portvin gav messen i øvrigt også mulighed for at smage bordvin – især hvidvine fra Tyskland, men også fra Douro herunder især Douro Boys. Her smagte jeg bl.a. et par udmærkede Mosel- vine fra Markus Molitor og Schloss Lieser

Titan of Port

 

De smagte vine var tilsendte anmeldereksemplarer

 

Der kommer hele tiden nye producenter af portvin og nye portvinsbrands til. Det skrev jeg en artikel om i novemberudgaven af Din Vinguide. En af de producenter, jeg præsenterede i den forbindelse, var Titan of Port, som kun har eksisteret i et par år og derfor endnu ikke er at finde på det danske marked.

Bag står ønolog Luís Leocádio, som siden 2016 sammen med sin hustru har stået bag Titan of Douro, der i flere år har produceret glimrende bordvine fra Douro (læs min omtale og præsentation her), men altså nu også laver portvine. Titan er i øvrigt navnet på deres hund, hvorfor en hund da også ses på etiketten.

Luís Leocádio forklarer om skiftet:

”Jeg blev født på landet i Douro, hvor vin og især portvin var hovedbeskæftigelsen, som familier levede af. Gennem årene, hvor jeg blev uddannet, bevægede jeg mig væk fra portvinen og lavede bordvine. Idéen med også at lave portvin var altså en slagt tilbagevenden, men som mere erfaren og med min egen filosofi, hvad angår vine: Friskere vine med mere syre og mindre sødme og fokuseret på gastronomi, hvor de kan gøre en forskel ved et måltid,” siger han og uddyber:

”Vi kan ikke udelukkende se portvin som en vin til fest eller specielle lejligheder. Vi er nødt til at gøre den almindelig som enhver anden vin, og det betyder efter min mening at fjerne sig fra den mere søde og tunge stil, som ikke gør sig så godt på bordet.”

For at kunne producere portvin er der lovgivningsmæssige krav – alt efter om man kun bruger egne druer eller indkøber druer fra andre vinbønder. Skal man etablere sig som såkaldt shipper kræver det en lagerbeholdning på 75.000 liter – et krav som tidligere var på det dobbelte. Derfor har Luís Leocádio i stedet indgået et samarbejde med en allerede godkendt producent.

”Jeg arbejder som konsulterende ønolog for Quinta do Estanho. Da jeg ikke selv kunne leve op til kravet om 75.000 liter i lagerbeholdning og andre bureaukratiske udfordringer for at blive producent, indgik vi et partnerskab. Ved at bruge deres druer og deres lagerbeholdning kan jeg lave mine egne partier og give dem mit eget personlige udtryk,” fortæller Luis Leocádio.

Jeg fik tilsendt tre forskellige portvine, som blev smagt over et par dage ved lidt forskellige temperaturer.

Titan of Port 10 års Tawny: Lidt støvet rødbrun. Såvel primær frugt som tørrede frugter, blomme, modne bær, lidt træ og mokka. Frisk og fyldig med moden frugt, tørrede figner, høj syre, fin balance, diskrete tanniner, syresvip i halen (88).

Titan of Port 20 års Tawny: Mørk tawnybrun med orange kant. Afdæmpet lidt rustik næse med tørrede frugter, figner, nødder, muskat og krydderier. Frisk i munden med god fylde og høj syre, nødder, valnød og lidt balsamico, ok balance, tør, lang hale med syresvip (91).

Titan of Port 30 års Tawny: Tawnybrun med let grønlig kant. Nødder, figner, krydderier, lidt appelsinskal og balsamico i næsen. Cremet struktur med god fylde og friskhed, tørrede frugter, figner, valnød, høj syre, fin balance og lang hale. Ganske lækker (93).

Portvin på Det Ny Teater

 

I mange år har jeg som så mange andre deltaget i Henrik Oldenburgs Portvinsfestival på Børsen den første mandag i november måned. Af kedelige, men velkendte grunde skulle det ikke være sådan i år. Både hvad angår tid og sted var det nye tider.

Alle var chokerede over billederne den 16. april i år, da Børsen brændte. Bygningen, som blev opført i 1620´erne under Christian IV, men dog siden har været renoveret adskillige gange, var og er et vartegn for København. Og så dannede den altså i en del år ramme om den årlige Portvinsfestival, hvorfor også portvinsfolk – såvel danske som portugisiske – var ærgerlige over katastrofen.

Efter nogen tid meddelte Henrik Oldenburg, at der dog stadig ville blive afholdt Portvinsfestival i år og de kommende år, men selvfølgelig et andet sted; nemlig Det Ny Teater, hvor han allerede havde erfaringer fra sin Sherryfestival. Da teatret havde andre engagementer den første mandag i november, blev festivalen dog flyttet til den 18. november.

Festivalen foregik ikke på den mindre kælderscene, hvor Oldenburg i nogle år har afholdt Sherryfestival, men i foyererne og de tilstødende fire mindre sale fordelt over to etager. Henrik Oldenburg evaluerer:

”Nyt sted og nyt tidspunkt. Vi havde ca. 100 færre besøgende end på Børsen i 2023, men det nytter det jo ikke at græde over, og det var helt forventet. Vi havde et par sygdomsafbud blandt udstillerne, men der var flere stande og producenter end sidste år på Børsen, hvor vi ikke måtte lukke flere ind.”

Ja, det var faktisk ganske flot både, hvad angår antallet af udstillere, de vine de medbragte og fremmødte repræsentanter fra Portugal. Jeg deltog i den første smagerunde, hvor der lukkes færre ind, og halvdelen af anden runde, hvor der var udsolgt. Og her må jeg sige, at lokalerne, som ellers fungerede udmærket, var lidt vel trænge. Der har også altid været trængsel om bordene i Børssalen, men den store sal var så bred, at man kunne trække sig ud i midten og væk fra mængden. Den mulighed var der ikke de fire små saloner, men det var dog muligt at benytte foyergangen, hvor der også var et par stande, til en lille pause.

En anden ændring var, at der i år ikke var en pressesmagning for indbudte skribenter, hvor en gæst fra Portugal præsenterer sine portvine og fortæller om dem. Her har jeg gennem årene deltaget i selskab med gode og kompetente folk som Dominic Symington, Christian Seely, Miguel Braga, João Nicolau de Almeida, Ana Rosas og Jorge Rosas, Johnny Graham, Carlos Flores, Álvaro van Zeller, Dirk Niepoort, Jim Reader, Elsa Couto og Cristiano van Zeller m.fl. Det vil jeg savne. Argumentet fra Oldenburg er, at der efterhånden kun dukkede ganske få egentlige journalister og vinskribenter op – resten repræsenterede portvinsklubber mv. Det synspunkt forstår jeg til dels, selv om man ikke skal undervurdere den indsats, klubberne har gjort for at udbrede kendskabet til portvin. Men Oldenburg vil dog ikke helt udelukke, at pressesmagninger vender tilbage.

Endelig kan det tilføjes, at Henrik Oldenburg oplyste, at han er gået i gang med en ny udgave af sin bog ”Portvin”. Den fjerde og seneste udgave er fra 2016 og udkom 12 år efter tredje udgave. Den femte udgave forventes udgivet i 2028, så vi må vente lidt endnu med at skrive den på ønskesedlen.

Og hvad så med portvin? Fik du smagt noget eller bare snakket? Jo, det blev til megen snak med såvel importører som portugisiske bekendte. Men jeg fik da også smagt noget – dog uden noteskriveri, da en walkaround smagning af denne type ikke indbyder til koncentreret vurdering. Så det bliver kun til lidt hurtig opremsning fordelt på typer.

Af vintage portvin vil jeg især fremhæve det flotte udbud hos Taylor´s, hvor jeg smagte en fint krydret Vargellas 2019 og deres Vintage 2017, som endnu er meget ungdommelig, men har kæmpe potentiale med sin flotte struktur, gode fylde og syre samt massive tanniner. 2017 er og bliver en kanonårgang med et langt liv foran sig. Endvidere vil jeg fremhæve Alves de Sousa 2020, som var kraftig og med god struktur, men ligeledes havde brug for tid, og Romaneira Vintage 2022, som var i tør stil med masser af krudt til en længere liv. 

Endelig fik jeg også smagt Valriz Vintage 2016, Carm Vintage 2008, Dalva Vintage 2018, Borges Vintage 2020, Boeira Vintage 2021, Barros Vintage 2022, Feuerheerd Vintage 2021, Romaneira Vintage 2017 og Ramos Pinto Ervamoira Vintage 2020.

Jeg fik også smagt nogle udmærkede Crusted Ports. Churchills Crusted 2012 (blend af årgang 2010 og 2011) var dejlig med fint integrerede tanniner. Niepoort Bioma Crusted 2014 (især fra 2012, men også lidt 2011) var elegant med fin syre, god kompleksitet og meget bløde tanniner. I øvrigt kunne Stefano Marello fortælle, at Niepoort er på vej med en ny Crusted. Og endelig Graham´s Crusted 2015, som også var ganske fin. Ingen tvivl fra min side om, at der er god value for money i kategorien Crusted Port.

Og når vi nu er ved ruby-portvin, smagte jeg også en meget kraftig og fyldig LBV 2014 fra Quinta do Ventozelo, som godt kunne gøre det som Vintage, samt en fin LBV 2020 fra Blackett, der lige var kommet på markedet.

Af hvid portvin vil jeg nævne Niepoorts 10 års hvid i relativ tør stil og med god, måske lidt skarp syre. En hvid Colheita 2019 fra Poças, Boeira Colheita 2014, en blød og meget lækker Andresen Colheita 1968 og endelig en fremragende Colheita 1965 fra Kopke, som altid er træfsikre med deres fadlagrede portvine.

Endelig blev det også til lidt Tawny i form at en ganske fin 20 års Tawny fra Croft, med lidt bid og god syre, og en helt ny og ganske lækker 30 års Tawny fra Kranemann.

Det var i al fald, hvad jeg fik noteret mig, men mon ikke jeg smagte et par stykker mere…

Portvinsfestivalen vender tilbage næste år, hvor Det Ny teater er booket mandag den 3. november 2025.

Taylor´s Vargellas Vintage 2022

 

Den smagte vin var et anmeldereksemplar

 

Som allerede nævnt flere gange blev portvinsåret 2022 primært et Single Quinta Vintage år. Fladgate Partnership var ingen undtagelse, idet de valgte at deklarere såvel Quinta de Vargellas som andenvinen Fonseca Guimaraens, men ingen klassisk vintage. Dertil kom en særlig Vintage 2022 kaldet Sentinels, som kun er baseret på druer fra deres vingårde i Pinhão-dalen.

Quinta de Vargellas er Taylor´s mest kendte quinta og leverer sammen med Quinta da Terra Feita og Quinta do Junco druer til Taylor´s klassiske Vintage portvin. Fra såvel Vargellas som Terra Feita udsendes der endvidere Single Quinta Vintage, ligesom Vargellas også lægger gamle marker til den fornemme Taylor´s Vargellas Vinha Velha.

Vargellas har sin egen togstation på ruten mellem Pinhão og Pocinho. Vingården blev grundlagt i begyndelsen af 1800-tallet og var i mange år ejet af Ferreira-familien. Oprindeligt var der faktisk tre forskellige vingårde med navnet Vargellas, men de blev i slutningen af 1800-tallet samlet til en og siden blev også Quinta do Saõ Xisto inkorporeret i Vargellas.

Den første Single Quinta Vintage fra Vargellas er 1958, mens den første Vinha Velha er fra 1995. Siden har der været deklareret adskillige udgaver og den seneste er lige kommet på markedet, nemlig Vintage 2022. Om den lyder det fra Fladgate Partnerships CEO, Adrian Bridge:

”Vintage Port 2022 er resultatet af en meget varm og tør vækstsæson, afbrudt af velkommen regn i begyndelsen af høsten. Den unikke karakter af vinmarkerne på Quinta de Vargellas er tydeligt udtrykt i 2022, hvorfor vi mente det passende at flaske året som Single Quinta Vintage.”

Chefwinemakeren for Fladgate og dermed for Taylor´s er ikke overraskende enig:

”2022 vil blive husket som en af de varmeste år. Men effekten af tørken blev modsvaret af en våd marts måned og regn i begyndelsen af september med optimale vejrbetingelser under høsten,” siger David Guimaraens.

Jeg fik tilsendt en halvflaske af Vargellas Vintage 2022. Vinen blev smagt over et par dage.

Quinta de Vargellas Vintage 2022: Mørk rubin, lille kant. Ekspressiv med masser af ung frugt, solbær, kirsebær, friske krydderurter, florale noter, mørk chokolade og en anelse toast. Kraftig syre upfront, som skygger lidt for frugten, frisk ung frugt, mørke bær, solbær, pebret og krydret, tør og med fin struktur og en vis elegance, fin hale med tørre tanniner. Har brug for tid, men med flot potentiale (92).

Ved Portweinmesse 2024 i Leverkusen, arrangeret af Axel Probst og World of Port smagte jeg i øvrigt Taylor´s Sentinels Vintage 2022, som er ny i sortimentet. Druerne er udelukkende baseret på deres fire ejendomme i Pinhão-dalen, Terra Feita, Junco, Casa Nova og Eira Velha, som alle var med i den oprindelige demarkering fra 1756. Sentinel betyder i øvrigt vogter eller vagtpost på dansk, og navnet hentyder netop til demarkeringen, hvor der i årene 1758 til 1761 blev rejst 335 stensøjler – de såkaldte “marcos de feitoria” – som markerede det demarkerede område.

Om Sentinels udtaler chefwinemaker David Guimaraens:

”Taylor´s Sentinels Vintage er en hyldest til det unikke terroir i Pinhão-dalen. Hver af quintaerne bidrager til blendet med deres egen karakteristika, hvilket har resulteret i en vin, der er både kompleks og harmonisk – en afspejling af den rige arv og det minutiøse håndværk hos Taylor´s”.

Da der var tale om en åben walkaround smagning i Leverkusen, blev der ikke taget udførlige noter. Kort fortalt fandt jeg den lidt lukket på nuværende tidspunkt, mørk, og uigennemsigtig med godt med frugt, solbær, kirsebær og en del urter, frisk med fin balance samt godt med tørre tanniner.

Hvad angår terroir placerer Sentinels sig et sted mellem klassisk Vintage, der er et blend fra forskellige quintaer rundt om i Douro, og Single Quinta Vintage fra en og samme quinta. Og zoomer vi mere ind finder vi det stigende antal Vintage portvine baseret på druer fra bestemte parceller som førnævnte Vargellas Vinha Velhas (læs mere her).

Smagning med João Maria fra João Portugal Ramos

 

De smagte vine var sponseret af producenten

 

Tidligere i november var jeg inviteret til Wines of Portugal Roadshow i København, hvor syv producenter præsenterede en række af deres vine (læs her). En af dem var J. Portugal Ramos Family Estates, som er hjemhørende i Estremoz i Alentejo, men også producerer vin fra andre regioner herunder Vinho Verde og Douro.

Dagen efter smagningen var jeg af den danske importør, Hans Just, inviteret til en særlig smagning med netop J. Portugal Ramos og deres winemaker João Maria Portugal Ramos, som er søn af grundlæggeren.

João Portugal Ramos den ældre blev uddannet som ønolog i Lissabon og indledte sin lange karriere i de tidlige 1980´ere, hvor han arbejdede i Alentejo. Siden spredte han sig til flere regioner og oprettede firmaet Consulvinos. Konsulentvirksomheden omfattede vingårde og producenter i regioner som Tejo, Setúbal-halvøen, Dão, Beiras og Lisboa.

I 1989 begyndte han for sig selv i Alentejo, da han købte 5 hektar vinmarker ved Estremoz – et areal, som siden er blev udvidet betragteligt. I 1992 fulgte den første høst, som blev udsendt under brandnavnet Vila Santa. Porteføljen blev med årene udvidet med mærker som Marquês de Borba og Quinta de Foz de Arouce i Beja. I 2007 fulgte lanceringen af Duorum i Douro og nogle år efter igen etablerede han sig også i Vinho Verde.

Der er nu gang i et generationsskifte. Datteren Filipa tager sig af markedsføring og sønnen João Maria overtager gradvist ansvaret for selve vinproduktionen. Det var derfor også João Maria, der var til stede ved såvel Wines of Portugal fremstødet som smagningen dagen efter. Her fortalte han om vinene og husets filosofi, og vi smagte en længere række vine fra forskellige regioner herunder såvel enkeltmarksvine og enkeltdruevine som topvine.

Følgende vine blev smagt med regionen i parentes:

Alvarinho 2022 (Vinho Verde): Gulgrøn. Fin duft af citrus, æble, lidt eksotisk frugt som ananas og banan samt florale noter. Medium fylde, lidt lav på syre, men dog balanceret, dejlig hale med lidt syresvip (91).

Marques de Borba Colheita Branco 2019 (Alentejo): Blend af Arinto, Antão Vaz og Viognier. Grøngul. Aromatisk med duft af især citrus og moden pære, men også mineralitet. Moden pære, grape og lidt grønne noter, tilpas syre, syresvip i halen (88).

Marques de Borba Vinhas Velhas Branco 2018 (Alentejo): Blend af Arinto, Roupeiro, Antão Vaz og Alvarinho. Grøngul. Aromatisk med duft af citrus og lidt eksotisk frugt samt lidt noter fra fadet. God mundfylde med citrus og grape, fint med syre, lang hale med høj syre. Et fint balanceret glas (92).

Petrichor Single Vineyard 2022 (Alentejo): Orange vin, hvis navn faktisk henviser til duften af regn, der falder på tør jord. Lys ravfarvet til orange. Abrikos, lidt orange og mineralitet. God fylde og tekstur med lidt abrikosnoter. Fin gastronomisk vin (92).

Duorum Altitude 2020 (Douro): 40 % Touriga Franca, 40 % Touriga Nacional og 20 % Tinta Roriz. Rubinrød. Frisk og aromatisk næse med frisk frugt, jordbær, blomster og let krydret. Frisk og juicy i munden med røde bær og meget bløde tanniner. Forholdsvis ukompliceret, men dejlig ligefrem vin (90).

Marques de Borba Colheita Tinto 2023 (Alentejo): Blend af Aragonez, Trincadeira, Touriga Nacional, Alicante Bouschet, Petit Verdot og Merlot. Mørk rubin. Mørke kirsebær og florale noter, violer. Røde bær i munden, kirsebær, let krydret og lidt mineralsk, fin balance med bløde tanniner og pænt med tanniner i halen (89).

Marques de Borba Vinhas Velhas Tinto 2019 (Alentejo): Blend af Alicante Bouschet, Aragonez, Castelão og Syrah. Mørk rubin. Mørkebær, eukalyptus og mint samt lidt apotekerduft på den gode måde. Fyldig og intens i munden med mørke bær og fint integrerede tanniner, krydret og velbalanceret med tørre tanniner i enden (92).

Vinha de São Lázaro Single Vineyard 2021 (Alentejo): 100 % Touriga Nacional. Mørk rubin. Moden frugt, lidt florale noter og et touch af vanilje fra fadet. Frisk og krydret med mørke kirsebær, friske krydderurter og bløde tanniner (92).

Estremus 2019 (Alentejo): Trincadeira og Alicante Bouschet fra et blandet mark. Mørk rubin. Dejlig aromatisk med solbær og andre mørke bær samt florale noter. Blød i munden med mørke bær og lidt skovbund, elegant og velbalanceret med fløjlsbløde tanniner (95).

Marquês de Borba Reserva Tinto 2019 (Alentejo): Blend af Trincadeira, Aragonez, Alicante Bouschet og Cabernet Sauvignon. Mørk rubin. Frisk og intens næse med mørke bær, blomster og mynte. Fyldig i munden med solid struktur, mørke bær, mineralitet, godt med fint integrerede tanniner i halen. Har brug for tid og med stort potentiale (94).

Quinta de Foz de Arouce Vinhas Velhas de Santa Maria 2019 (Beira Atlântico): 100 % Baga. Mørk rubin. Lidt tilbageholdende i næsen med mørke kirsebær. Mørke bær i munden, godt krydret, høj syre og kraftige tanniner. Fin vin med lidt kant, som har brug for tid eller mad (92).

Duorum O.Leucura 2015 (Douro): Blend af Vinhas Velhas med især Touriga Nacional og Touriga Franca. Mørk rubin, intens og tæt. Moden frugt, men også florale noter. Fyldig og intens Douro vin (93).

Marques de Borba Late Harvest 2017 (Alentejo): Lys gylden til strågul. Honning og blomster i næsen. God mundfylde, dejlig balance mellem syren, sødmen og frugten (92).

 

J. PortugalRamos importeres af Hans Just og fås i Meny mv. Sidste år prøvesmagte jeg i øvrigt såvel bordvine som portvine fr J. Portugal Ramos, ligesom jeg også besøgte dem i Alentejo.

Ramos Pinto fragtet med sejlskibet Tukker

 

De smagte vine var anmeldereksemplarer fra producent og importør

 

Historien fortæller, at fragten med sejlskibe var med til at skabe portvinen. De engelske vinhandlere købte rødvin i det nordlige Portugal og udskibede det til hjemlandet – først fra Viana do Castelo og siden fra Porto. For at kunne klare den lange sørejse, blev der tilsat lidt brandy, der så at sige forstærkede vinen. Siden begyndte man så at tilsætte brandy – eller rettere aguardente – tidligere i processen, hvorved vi fik den sødere portvin med højere alkoholprocent, vi kender i dag.

Samtidig er det også en kendsgerning, at mange portvinsselskaber startede som handelsfirmaer, der på egne skibe fragtede vin og andre varer op mod nord, og saltet torsk mv. retur. Og da vi altså taler om tiden fra sidst i 1600-tallet og frem, var der tale om gamle sejlskibe.

Meget er forandret, men med mellemrum opstår der events og projekter, der refererer til historien. I 2017 fejrede Taylor´s f.eks. deres 325 års jubilæum ved at sejle flasker af deres jubilæumsvin fra Vila Nova de Gaia til London ombord en moderne yacht. Vinene var samtidig hældt på flasker i gammel stil.

I år lancerede Ramos Pinto i samarbejde med deres danske importør, Østjysk Vinforsyning, to specialudgaver af deres portvine, som blev sejlet fra Porto til Aarhus på det gamle sejlskib fra 1912, The Tukker. Eventet fra ikke blot en hyldest til den gamle skibsfragt, men også et statement om klima og bæredygtighed. For det første er fragten med sejlskib mere bæredygtig, men for det andet har man også reduceret CO2-forbruget ved at bruge genbrugspapir til etiketter, naturkork til prop og fravalgt de vanlige aluminums- eller plastikkapsler over prop og flaskehals.

”Historien starter på Prowein 2023, hvor vi får idéen sammen med Ramos Pinto om at få en CO2-reduceret portvin sejlet til Danmark. Samarbejdet med A Clean Spirit muliggjorde dette, da de får rom sejlet fra Caribien og hertil på sejlskibe,” fortæller brand manager Michael Øulee fra Østjysk Vinforsyning.

De to vine er henholdsvis deres Tawny Reserva og deres 10 års Tawny fra Ervamoira. Hvor den sidste blot har fået en påskrift på etiketten, som fortæller om projektet, har den første fået sin helt egen etikette i ”gammeldags” stil, ligesom der rent faktisk er tale om et særligt blend. Det fortæller masterblender Ana Rosas.

”10 års Tawny er det samme blend. Men Reserva Tawny er lidt anderledes end vanligt. Vi lavede et specielt blend til lejligheden ved at bruge Reserva Tawny som base, men tilsat andre vine. Der er tale om et lidt ældre blend, men også mere friskt og elegant,” siger hun.

Da hedvin i sin til blev fragtet på fade, havde selve sejlturen også en vis indvirkning på selve vinen, hvor bølgegang og bevægelser fremskyndende aldringsprocessen. Det gøres der f.eks. brug af hos den store producent af Moscatel de Setúbal José Maria da Fonseca, som har eksperimenteret med at genoptage de gamle traditioner med at sejle fade med moscatelvin over Atlanten og retur – den såkaldte torna viagem (læs mere her).

Men i og med, at der her er tale om vin på flasker og ikke på fade er effekten nok begrænset i dette tilfælde. Vinen skvulper så at sige mindre rundt i flasken, ligesom solens påvirkning er mindre på den kortere sejltur fra Portugal til Danmark end en tur tværs over Atlanterhavet og retur.

”Vi ved ikke helt, hvad vi skal forvente. Meget har været sagt om ”torna viagem”, men vi har ikke nogen erfaringer, så dette vil også være en læreproces for os,” lyder det fra Ana Rosas.

 

Jeg smagte de to portvine over to dage ved lidt forskellige temperaturer.

Special Tawny Reserve: Blend af Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Cão og Touriga Francesa. Rødbrun, mørk og med rødlig kant. Frisk næse, som stadig har primær frugt som syrnede kirsebær og ribs, men også tawny-noter i form af tørrede frugter og hasselnød. I munden ligeledes stadig med lidt primær frugt, men eller især nødder og tørrede frugter samt en krydret hale, høj og lidt vel skarp syre på bagkanten, men eller ok balanceret. Vandt på andendagen, hvor den blev lidt mere blød og rund, så har brug for lidt luft og tid (88).

Special 10 års Tawny: Blend af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinta Barroca. Tawnyfarvet med orange kant. Tørrede frugter, nødder, valnød og lidt friske figner, et lille touch af appelsinskal. Blød og rund i munden i starten, derefter med fin syre, som giver lidt kant, flot balance, godt med frugt, nødder og tørrede frugter, elegant stil, lang dejlig hale. En rigtig flot 10 års (91).

På anden dag smagte jeg 10 års Tawny op mod en almindelig 10 års, som ikke var fragtet med skib, men jeg kunne ikke registrere forskelle.